Atuagagdliutit

						Turisterne giver

mange penge

Forenede Nationer har holdt møde,

hvor man drøftede turismens betyd-

ning for de enkelte lande. Det oplystes

på mødet, at verdenshandelen hvert

år vurderes til 5 milliarder dollars

(ca. 35 milliarder kroner). For mange

lande, sagde man, at ingen anden

industri eller erhvervsgren i landet

gav så mange penge til et lands han-

delsbalance som turismen. I Europa

rejste i 1961 55 millioner mennesker

rundt på besøg i andre lande. I Cen-

tral- og Sydamerika har man haft

3 millioner turister på besøg, Nord-

afrika og Det mellemste Østen 1,6

million og i det øvrige Afrika 450.000

rejsende.

På mødet i Rom, hvor 62 lande mød-

tes, var man enige om, at udviklings-

landene (de nye stater) kan få stor

gavn økonomisk af turismen.

takornariat

iluaKutaoKaut

nålagauvfit peKatigit atautsiminer-

mingne OKatdlisigåt takornariartitsi-

ssarnerup nunanut atausiåkånut pi-

ngåruteKarsinaunera. atautsiminerme

navsuiarneKarpoK, silarssuaK tamå-

kerdlugo aningaussarsiornerme takor-

narianit isertineKartartut ukiut ta-

maisa 5 milliarder dollars (35 milliar-

der kr.) migssiliortarait. oKautigat nu-

nat amerdlaKissut sulivfigssuaKarneK

inutigssarsiut'itdlo avdlat takornariar-

titsinertut aningaussarsissutautigineK

ajorait. 1961-ime Europame inuit 55

millionit nunanut avdlanut angalasi-

måput takornariardlutik. Amerikap

KerKane Amerikamilo kujatdlerme

takornariat nunanit avdlanérsut 3

mill. tikerårsimåput. Afrikap avang-

nåne nunanilo kangiamtune 1.6 millio-

niusimavdlutik Afrikavdlo sivnerane

450.000-t   angalaorsimavdlutik.

Romame atautsiminerme nunat

62-it peKatauvfigissåne, isumaKatigi-

ssutigineKarpoK nålagauvfit nutåt a-

ningaussarsiornermikut takornariar-

titsissarneic iluaKutigisaxigåt, OKalo-

KatigissutigineKarpordlo KanoK ilior-

dlune nålagauvfit tamåko tamatuma

tungåtigut  ikiorniarneKarsinaunersut.

Mao blev svigtet af Sovjet i revolutionen

Stalin holdt fast ved Chang-Kai-Shek helt op til 1945 — måske en af år-

sagerne til Maos hadske udfald mod Sovjet i dag.

Mens sovjetlederen Krustjov fort-

sætter sin tale om, at kommunistiske

som kapitalistiske lande skal leve fre-

deligt ved siden af hinanden og kun

kæmpe venskabeligt om, hvem der kan

opnå den bedste levefod, har Kina

vendt sig skarpt mod denne „roman-

tik". Der lyder hårde ord mellem de

to lande i denne tid, og man tror nu

ikke længere på, at der kan opnås en

forsoning. Tidligere ville en sådan

strid måske være endt i en krig, men

i dag tænker man sig om mere end en

gang, før man slipper et sådant uhyre

løs.

Oficielt drejer det sig kun om for-

tolkningen af Karl Marx' og Lenins

kommunistiske lære, men det er også

en magtkamp i den kommunistiske

verden. Et af hovedpunkterne i denne

lære er, at kommunismen ved hjælp

af en verdensrevolution skal tilrive

sig magten over hele jorden. Krustjov

mener, man kan udkonkurrere de ka-

pitalistiske lande i vesten, mens Kina

fortsat ønsker med vold at udrydde

sine modstandere.

MAO HOLDT NEDE AF STALIN  ..

Man skal måske finde den egentlige

årsag til Maos nuværende hidsige

fremfærd i den sovjettiske holdning

til den kinesiske revolution. Kun 25

år gammel startede Mao sammen med

11 unge kinesere det kommunistiske

parti i Kina, og efter ordre fra Stalin

gik Mao sammen Koumintang-partiet.

Det lededes dengang af general

Chiang-Kai-Shek, der senere blev

landets hersker men endnu senere for-

drevet af Mao efter anden verdens-

krig.   Chiang-Kai-Shek   sidder  i   dag

på   øen   Formosa,   støttet   af   ameri-

kanerne.

Men i 1924 havde generalen Stalins

store sympati og støttedes kraftigt.

Mao  og  Stalin var dybt uenige  om,

Krustjov — må bære konsekvenserne

af Stalins mistro til Mao.

Stalinip    Maoimut    suninerdlungnera

Krustjovip  nåmagtnartariaKarpå.

hvorfra i befolkningen revolutionen

skulle startes. Stalin mente fra be-

folkningen i industribyerne, mens

Maoi der selv kom fra et landligt

miljø, ønskede at bruge bønderne til

dette formål.

I 1927 startedee Mao det første bon-

Mao mumisitsinermine rusinit

sumiginarneKarsimavoK

rusit sujulerssortåt Krustjes OKalung-

niaussårtOK nuna kommunistinit nå-

lagkersorneKartut nunat kitdlertutdle

erKigseKatigigdlutilk inoKatigisassut,

inuneranilo atugkatigut KanoK angu-

ssaxartigisinauneK taSimågdlåt ikingu-

tingnersumik Kångerniussutigisagåt,

Kinap 'tungånit erKarsartause« tama-

na såkortumik akerdliletrneKarsima-

vok. rusit kineseritdlo akornåne o-

Kautsit imålinåungeKissut uvdlune ma-

kunane tutsiutarput ilimagineKarpor-

dlo akerdlerit tåuko såimauteKatigig-

sinaunigssåt. Kangaussugpat akerdle-

rimgneK taimåitoK sorssungnermik ki-

nguneKarsimåsagunaraluarpoK, uvdlu-

mikutdle tamåna imaiMatdlangnerinå-

kut pisinåungilaK éssigingitsut pissu-

tigalugit.

nålagkersuissut tungånit OKautigi-

neKartaraluarpoK kommunistiussutsi-

mik autdlarnissup Karl Marxip kom-

muriistitdlo sujulerssorterKåvata Le-

ninip isumåinik åssigingitsumik på-

singningneK tamatumane kisime pi-

neKartoK, taimåikaluartordle ama pui-

gortariaicångilaK kommunistit akornå-

ne pissauneKarniuneKarmat.

kommunistit ajoKersutåne pingår-

nerussut ilagåt silarssuarme tamåki-

ssumik mumisitsinikut kommunistit

nunarssuarme tamarme nålagångoru-

mårtut. Krustjev isumavMrpoK nunat

kitdlit Kångerniussinikut ajugauvfigi-

neKarslnaujumårtut, kineseritdle kig-

sautigalugo perKarnisårneK avKutiga-

lugo akerdlerissat nungutineKamig-

ssåt.

Stalinip Mao naiusimaniarpå

kineserit sujulerssortåta Maoip su-

kalassumik pissuseKarnerata tungavi-

gigunarpå kineserit mumlisitsinerånik

rusit KanoK isumaKarfigingningnerat.

Mao 25-inarnik ukiOKardluine kineserit

inusugtut arKariigdlit peKatigalugit

kommunistit partiånik Kiname aut-

dlarnivoK, Stalinivdlo perKussutå nå-

pertordlugo Maoip peKasiupai Kou-

rnintang partimut ilaussortat, taimane

general Chiang^Kai-Shekimit sujuler-

ssorneKarWt. tåuna kingorna Kiname

KutdlersångorpoK sulile kingusingne-

russukut Madimit tunuartitauvdlune,

tåssa sorssungnerssup kingugdliup ki-

ngornagut. Chiang-Kai-Shek mana

KeKerta'me Kinap nuinavigtåta avatå-

nltume FormosamipoK ømerikamiunit

tapersersorneKardlune.

ukiut 40-ngajait matuma sujornagut

general tåuna Stalinimit såkortumik

tapersersorneKarsimavoK. Maoip Sta-

linivdlo såkortumik isumaKatigingi-

ssutigisimavåt kineserit kikut akornå-

ne mumisitsineK autdlarnerneKåsa-

nersoK. Stalin isumaKarsimavoK ig-

dloKarfingne fabrikeKarfiussune inuit

taimailiusassutl Maoile naussorigsai-

ssunit nagguveKartoK isumaicarsimav-

dlune naussorigsaissut mumisitsiner-

mik autdlarnisassut. 1927-me Maoip

naussorigsaissut pikigtitsinerat sujug-

dleK autdlarnerpå. taimane Mao par-

timit tunuartinenarpoK kingornale

misilérKigdlune.

ukiune tugdliussune Mao naussorig-

saissorpagssuit sujulerssugkane pitso-

Kissut peKatigalugit inuvoK. Chiang-

Kai-Shek tatdlimariardlune misili-

ssarpoK naussorigsaissut tåuko akisi-

naujungnaersiniardlugit toKoraisitsi-

nerssuaK såkugalugo, tamatumale na-

låne Mao tupingnåinartumik periau-

seKardlune issertortumifc akiutilerpoK,

atortulugkaluaKalune inugtanilo kå-

pajårtuåinaraluartut KavsériaKalune

akerdlerissane ajorssartitarsimavdlu-

go.

Chiang-Kai-Shekip såkutorpagssue

inaussorigsaissunik ajorssartitseriåsav-

dlutik ungussissut pitardlugit 1934-

me Mao savssarpoK Kinamilo narssar-

ssuit kiagtuvdlo orpigpagssue avKuti-

galugit Yenanime «åKane Kårusungnut

ingerdlaordlune. avKutåne naussorig-

saissut tusintiligpagssuiÆ kångnermit

Kasunermitdlo toKuput, amiåkussunilo

Mao sujulerssortingorpoK.

Stalinivdle Chiang-Kai-Shek igdler-

sortuarpå 1945 tikitdlugo, Stalin isu-

maKarsimagame Mao sujulerssuissug-

ssatut piginåussutsiminik iluamérsu-

mik sule tåkordlisimångitsoK'. tama-

tumane Stalinip pissutigisimagunarpå

nukigtumik sanileKalernigssamut ku-

nuneK. Chiang-Kai-Shek kineserine

nåmagtumik suniuteKalersimångilaK,

sordlo Mao  kingorna iliorsimassoK.

rusit Mao akuerssulerpå't nausso-

rigsaissorpagssuit 'ilagalugit lingerdla-

lermat ,ajugaunigssålo Kularnarung-

naermat aitsåt. itaiimåikaluartordle så-

kugssat tungaisigut Mao Stalinimit

angnikitsuinarmik ikiorserneKarsima-

vok. Kinap maskmat atordlugit nior-

KutigssiorfeKarfiane         Manchurieme

maskinat tamaisa rusit autdlarupait

sorssungnerssup kingugdliup nånera-

ne tamanga tunuå'ngikatdlarnerming-

ne.

tamåna Maoip puigungisåinarpå.

Mao mana erKaisiineKarångame

ukiune kingugdlerne rusit tekniki-

•mut aningaussanutdlo tungassuti-

gut kineserinut ikiunerujugssuånik,

erninaK sujorniutarpå rusit aut-

dlarussisimanerat maskiina.ndk nior-

Kutigssionnermut atortunik Man-

churiemitunik.

amerikamiut ikiutitik dollarslnik

milliarderpagssuarnik naligdlit sor-

ssungnerssup kingornagut kineserinut

akilerKusimångilait, Koreamile sor-

ssungnerme rusit ikiutait tamardlui-

naisa kineserit rusiinut akilertariaKar-

simavdlugit. tamåna Maoip puigungi-

såinarpataoK.

ukiut icavsikåtånguit Kångiutut ru-

sit sujulerssortait kineserinut nerior-

ssuteKarsimagaluarput atominik Kaer-

tartuliat pivdlugit issertugautimingnik

kineserit tuniumavdlugit, tamanale

rusit sujulerssortaisa puigortussårsi-

m.avåt, månalo kineserit nangming-

nérdlutik sulissutiginiarssaråt atomi-

nik             KaertartuliauteKalernigssaK.

Maoip kigsautigå atominik Kaertartu-

liauteKalernigssaK tamåna erssersitsi-

ssusangmat teknikikut aningaussati-

gutdlo KanoK pisinautiginermik. ta-

måna Maoip KanoK issigineKarnigssa-

minut apencutautilersimaud.

atominik KaertartuliauteKalernig-

ssaK rusit kineseritdlo sawitsåunerå-

nut pissutauvdluarpoK, rusitdlume a-

ma .'tunuarsirnårsimångitdlat kineseri-

riik aulagsagsårinigssamut. Sinkiangi-

mitut inugpagssuit rusit pdssuvdlutik

kineserinut pikigtitsisilerpait, sujor-

nalo inuit 10.000 Kinamut atassugaluit

lissiatårdlugit rusit nunamik ilånut

Kimarngutipait. inuit tåuko kineserit

utertikumagaluarmatigik rusit akiput

taimailiors£naunatik inuit tåuko inug-

tut pinexarnigssåt pissutigalugo. aki-

ssut tamåna kineserit sujulerssortaisa

igdlaussapalårutiginarpåt.

nunat kommunistiinik nålagkersui-

ssugdlit pissauniligssuit tåuko Rus-

Iandip Kinavdlo akornåne avigsåru-

taussoK uvdlumikut ima agtigaoK,

séimauteKatigigsinaunigssåt ilimagi-

neKai-ane. tamåna utarKisineKaratdlå-

saoK rusit 'kinamiutdlCinit sujulerssor-

taisa ardlåta tunuarnigssånut. kiavdle

Mao kingorårumårnerpå? Kavsit isu-

maKarput mana Kiname nuimanerpåp

tugdlia Lui-^Shao-Ohi Maoimik kingo-

rårsissujumårtoK, tamånale ersserKig-

sumik  ilisimaneKångilaK.

deoprør, blev udstødt af partiet men

forsøgte igen.

De efterfølgende år levede Mao sam-

men med sin store „hær" af forarmede

bønder, og han døjede meget ondt

sammen med sine folk. Chiang-Kai-

Shek gennemførte fem såkaldte „ud-

ryddelseskampagner" mod bondehæ-

ren, men nu begyndte Mao at udvikle

sin fænomenale partisan-taktik. Trods

dårlig udrustning og med folk, der

ofte sultede, tilføjede Mao sin mod-

stander mange nederlag.

I 1934 brød Mao med sine folk ud

af den ring af tropper, Shiang-Kai-

Shek forsøgte at knuse bondehæren

med, og så begyndte den eventyrlige

„lange march" over Kinas endeløse

stepper, gennem jungler og over bjer-

gene til klippehulerne i Yenan. Tu-

sindvis døde af sult og udmattelse på

denne vandring, og af de få, der over-

levede, var Mao den selvskrevne le-

der.

Men Stalin holdt stadig fast ved

Chiang-Kai-Shek, helt op til 1945. Ef-

ter Stalins mening havde Mao endnu

ikke bevist at have de tilstrækkelige

lederkvalifikationer! Bag dette lå må-

ske også Stalins frygt for en stærk

nabo. Chiang-Kai-Shek nåede aldrig

helt at beherske situationen, som

Mao senere formåede det.

MANGE TING IKKE GLEMT ENDNU

Den sovjettiske anerkendelse af

Mao kom først, da hans bondehære

som en flod vældede gennem landet

og hans endelige sejr var en kends-

gerning. Men alligevel var det kun

en ringe hjælp bl. a. hvad våben an-

gik, som Stalin gav Mao. Sovjet røm-

mede hele Kinas industriområde,

Manchuriet, for al maskinel, inden

man trak sig tilbage efter verdens-

krigens afslutning.

Men Mao husker også mange andre

ting i dag. Og her tænkes der både

på vestmagterne og Sovjet.

Når man minder Mao om den store

hjælp fra Sovjet i de senere år, tek-

nisk og økonomisk, tænker den kine-

siske statsleder stadig på industrima-

skinerne i Manchuriet, den sibiriske

kystprovins og Vladivostok, som rus-

Spil selv

det er

lettere

end De

tror...

Vi har alle populære musikinstrumenter i

største udvalg — også brugte. '/« års ga-

ranti på alle instrumenter. Forlang vort

store, gratis, billedrige katalog.

nangmineK nipilerssorit

ilimagissangnit ajornånginåsavat ....

nipilerssQtit tamalårpagssuit nuånarine-

Kartut pigåvut — ama atornikut. nipiler-

ssQtit tamarmik ukiup Kericanut Kularna-

vérKUsigåuput — tåssa" ukiup Kenca Kångi-

ngitsOK aseroraluarpata akeKångitsumik

iluarsartineKarsinåuput. agdlagtitsivigssau-

terput angnertdK, akeKångitsoK åssiliarta-

KaKissordlo unga piniarniaruk:

MUSIKHUSET

Rådhuspladsen 1 — Århus C

serne tog i 1860, eller Manchuriet, som

Sovjet besatte i 1901 men senere måt-

te  afstå  til  Japan.

Mens USA efter anden verdenskrig

afstod fra at kræve de milliarder af

dollars, som de allierede fik i våben

og direkte økonomisk hjælp, måtte

kineserne betale hver en øre, de lånte

hos Sovjet til Koreakrigen. Det glem-

mer Mao heller ikke sent.

MAO  VIL  HAVE  ATOMBOMBER

For nogle år siden „glemte" sovjet-

lederne deres løfte om at give Kina

sine atomhemmeligheder, så Kina

selv kunne lave den frygtede bombe,

og nu arbejder Mao selv videre med

egne planer. Mao ønsker denne bombe,

som han regner for et symbol på tek-

nisk og økonomisk formåen, ved siden

af de militære muligheder. Det er et

prestige-spørgsmål for ham.

Dette sidste blev dråben, der fik

bægeret til at flyde over. Og nu er

striden mellem de to lande i fuld gang.

Sovjet holder sig heller ikke tilbage.

Det lykkedes russerne at få store

stammer i Sinkiang-provinsen til at

gøre oprør, og i fjor lokkede Sovjet

ifølge Mao 10.000 stammefolk over

grænsen ind på Sovjet-område. Kina

forlangte disse folk tilbage, men Sov-

jet svarede, at man beholdt disse folk

af humanitære grunde. Svaret udløste

en sarkastisk latter i Peking.

Kløften mellem de to store kommu-

nistiske magter er så stor i dag, at

man ikke tror på nogen forsoning.

Det må vente til en eventuel efterføl-

ger for de to ledere i dag. Men hvem

skal efterfølge Mao? Nogle tror på

Kinas næststørste mand i dag, Liu

Shao-Chi, men man ved intet sikkert.

Landbrugslotteriet

Et antal lodsedler er reserve-

ret Grønland — også til DEM!

Lotteriet trækkes 1 gang må-

nedlig i 6 måneder om ialt 39050

gevinster til en værdi af

kr. 3.803.200,00.

Største gevinst kr. 225.000,00.

% seddel til 6 træk-

ninger     ............ kr. 37,20

% seddel til 6 træk-

ninger .............. kr. 20,40

+ porto 0,35.

Skriv Deres bestilling bagpå

kuponen på postanvisning. For-

sendelse mod efterkrav + porto.

Her ligger måske DERES sto-

re chance! Tag den! Skrivs hur-

tigt — helst i Dag, så er De sik-

ker på deres sedler.

ERK'UIGÅINE KISIÅNE

OSSATDLUGIT

LANDBRUGSLOTTERIET

lodsedlit ilait Kalåtdlit-nuna-

nut ingmikortineKartarput —

ama ivdlit pisiagssaKarputit!

erKuiniarnerme Kåumatine ar-

finilingne Kåumåmut atausiar-

tardlune makitsineKartarpoK.

encugagssat katitdlugit amer-

dlåssuseKarput 39050 aningau-

ssatdlo amerdlåssuseKardlutik

kr. 3.803.200.00.

erKugagssat angnerssaråt kr.

225.000.00.

% seddel (enminiut

ilivitsoK) makitsiner-

nut  6-inut  atorsinau-

ssok     ................kr. 37,20

%    seddel    (erKuiniut

agfaK)    makitsinernut

6-inut atorsinaussoK .. kr. 20,40

35 ørelo nagsiunerånut

piniagkatit postanvisningip

tunuanut kuponimut agdlagsi-

nauvatit. nagsiuneKåsåput tigu-

neråne akiligagssångordlugit

nagsiiinerata akia ilångutdlugo.

kisame imaKa enmigalugtua-

Kautit! pisiniarniarit! mana pi-

siniarérniarit, nungutitikumå-

ngikuvit.

S. N. LARSEN

Nørrebrogade 185 — Kbhvn. N.

Autoriseret Loterikollektion.

FISKEFARTØJER

KØB OG SALG

Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer

i denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagelister med tilbud.

Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. VI ordner alle lånesa-

ger i forbindelse med nybygning.

AULISARIUTIT pisissarneic tunissaKartarnerdlo

aulisariutigssarsioruvlt 5-inlt  100 ton-inut  anglssusilingnik  angatdlatinlk talma

angissusilingnik  Ingmikut   tunissagssaicarpugut.   tunissaKartarnermut   agdlagartat

nalunaerssutitagdlit piniarniåklt.

umiarssuallorftt pitsaunerpårtéinlt nutållagssat isumaKatiglssuteKarfigissarpavut.

taorsigagssarsinernut tungassut tamaisa iluarsartutarpavut, nutållanut atatltdlugit.

Firma N.B. FERDINANDSEN

GILLELEJE — TELF. 150