Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Fréttir | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | TXT  |


Ašlaga hęš


žś žarft aš vera meš Adobe Reader Plugin til aš skoša žessa sķšu


get Adobe Reader



Atuagagdliutit

						

Fra

LÆSERNE

Dårlige turistførere

Under    denne    overskrift   skriver

„Den gamle" i Jakobshavn avis

bl. a.:

Lørdag den 10. august talte en ame-

rikansk journalist i aktuelt kvarter

om de 15 amerikanske journalisters

besøg i Grønland.

„Vi så Thulebasen og Camp Cen-

tury, men amerikanske baser er ens

over alt på jorden, så vi glædede os

mest til at opleve det rigtige Grønland.

Vi besøgte Holsteinsborg, Egedesminde

og Jakobshavn, og vi så fabrikker,

havneanlæg, sygehus og skoler. Nogle

boligtyper så vi også, men vi fik ikke

lejlighed til at møde grønlænderne."

Man nægter at tro sine egne øren,

for her kommer altså en amerikaner,

som egentlig er australier og han har

gjort sig den ulejlighed at lære dansk,

som han taler let forståeligt med en

klædelig accent, og så kan han allige-

vel ikke komme til at tale med lan-

dets egen befolkning.

Det kan ikke være rigtigt.

Vi har da vore officielle repræsen-

tanter Marius Sivertsen, Richard Pe-

tersen og Knud Rosing og vi kunne

udpege mindst 50 dansktalende grøn-

lændere mere, som kunne have mod-

taget disse gæster på værdig måde og

fortalt om forholdene i dag, og mon

ikke Peter Hansen, Holm og flere

kunne have klaret så meget engelsk,

at journalisterne kunne have fået et

indtryk af befolkningen og dens stil-

ling i nytiden.

Men amerikanerne fik ikke en

chance, for de ankom under skarp be-

vogtning af en tidligere redaktør af

Grønlandsposten og en kæmner fra

een af nabobyerne, og de betragtede

de stakkels mennesker som deres lov-

lige bytte og afviste skarpt ethvert

lokalt tilbud om assistance som uøn-

sket. De skulle nok selv afgøre, hvad

gæsterne skulle se og hvad de måtte

få at vide.

Åbenbart har de gjort det rigtigt

skidt, siden den dansktalende ameri-

kaner fandt sig foranlediget til at

klage i aktuelt kvarter og da det ikke

kan være os lige meget, hvilket ind-

tryk udenlandske gæster får af vor

by, vil vi tilråde, at den udenbys kæm-

ner bliver hjemme og passer sit job

og at den fine redaktør går foran med

madkurven og i det hele taget holder

sig i baggrunden, som Storm P. siger.

Vi har kvalificerede lokale folk, der

ttAMQBC

nutåmik portugax

pugssiaK ataustK titorfingmut

titorfik

najorxaruk

<^ y^ pugssiamltut lmermut sa-

^^ lagturaut titorfingmut a-

kuliukugkit aitsåt tåssa najorKagag-

ssait. Vitamon akuliuneKarsinauvOK

siipamut, miserKamut lgssortltamut-

dlo. sårdlo åssersutigalugo pulvit

aulisagkanut neicinutdlo sujatag-

ssanut raspertagssåinut akullune-

Karslnåuput — imalunit suaussat

KaKortut pølsitdlunit Kajugssanut —

mamaKutauvdluatdlåraut.

"VJTAMQBC

mumarig-

sinartut!

har kunnet vise kongelige personer,

udenlandske ambassadører, professo-

rer og filmsfolk rundt i vor by og fået

dem til at føle sig velkomne i Jakobs-

havn.

Derfor frabeder vi os, at Jakobs-

havn bliver repræsenteret som et

„Little Rock" med en underkuet umæ-

lende befolkning, som det ikke er god

tone at tiltale. Nej, vi foretrækker, at

de oplever Jakobshavn som et sted,

hvor en vågen grønlandsk befolkning

lever op til nyordningens krav og selv

er med at bestemme udviklingen.

Det er muligt, at de to uheldige turist-

førere taler udmærket engelsk, men

det var rart om de også forstod at

formidle kontakten til byens befolk-

ning — og at udvise den fornødne

taktfølelse.

Redaktør Jørgen Felbo svarer her-

til:

Som det fremgår af ovenstående har

en anonym herre, „Den Gamle", i Ja-

kobshavn-avisen følt sig foranlediget

til at fare i blækhuset og fortolke en

udtalelse fremsat af en deltager i den

i sommer afviklede journalistrejse for

udenlandske og danske bladfolk i

Grønland. Den pågældende (Reuters

australskfødte korrespondent i Køben-

havn) havde til redaktøren af radio-

avis/Aktuelt Kvarter fortalt om rej-

sen og herunder sagt, at der havde

været for ringe mulighed for rejse-

deltagerne til at møde grønlænderne.

Den pågældende Reuter-mand har se-

nere fortalt mig, at han dermed gav

en karakteristisk af sådanne officielle

rejser, der overalt i verden præges af

hårdt  program  med  mange  punkter

og et vist hastværk på grund af plig-

ten til at overholde skibes og flys af-

gangstider.

„Den Gamle" fortolker sagen gan-

ske anderledes. For ham at se har der

været tale om, at journalistgruppens

udlændinge under besøget i Jakobs-

havn var „under skarp bevogtning"

af bl. a. undertegnede, der lidet ven-

ligt karakteriseres som „den fine

redaktør", som en „dårlig turistfører",

en uheldig turistfører" og en person

uden „fornøden taktfølelse".

Sagen var i al enkelthed den, at der

på forhånd af udenrigsministeriet var

lagt et program for rejsen, på hvilken

jeg var deltager på linje med de øv-

rige deltagere, — og altså uden ind-

flydelse på programmets tilrettelæg-

ning og afvikling. Inden for de givne

rammer gjorde jeg mit bedste for at

bistå navnlig den amerikanske presse-

attache i København i hans bestræ-

belser for at knytte kontakter, lige-

som jeg i Aktuelt Kvarter interviewe-

de den pågældende.

Er „Den Gamle" i Jakobshavn util-

freds med besøget i byen, må det bli-

ve en sag mellem ham, myndigheder-

ne i Jakobshavn og Egedesminde og

Udenrigsministeriet i København. Men

det burde ikke kunne give ham anled-

ning til uretfærdig, hånende og ube-

hagelig omtale af en af byens gæster,

der ankom til Jakobshavn med gode

forventninger om et glædeligt gen-

syn i løbet af den formiddag, der var

afsat til besøget og som væsentligst

blev anvendt til den traditionelle

spadseretur ud til isf jorden. Mon ikke

„Den Gamle" burde lære først at un-

dersøge en ting, før han kritiserer of-

fentligt, dernæst at lægge navn til of-

fentlig meningstilkendegivelse og en-

delig at regne med god vilje og posi-

tiv interesse for Grønland og dets pro-

blemer hos andre end sig selv. „Den

Gamle" burde være gammel nok til

at kende og efterleve disse enkle

forudsætninger for skabelsen af det

samarbejde, der vel er vigtigere end

alt andet i Grønland i disse år.

Med mange venlige hilsener.

Jørgen Felbo.

Et åbent brev til skoledirektøren

Man hører for tiden et rygte blandt

grønlænderne, ja, det er mere end et

rygte, for man fortæller som en kends-

gerning, at ved realeksamen i Godthåb

blev der i år hverken eksamineret

skrif tiligt eller mundtligt i grønlandsk.

Og man hører også, at dette skete til

realisternes utilfredshed.

Det ville være i hele Grønlands in-

teresse at få en begrundelse for denne

usædvanlige begivenhed. Og derfor

vil jeg bede Dem hr. skoledirektør

om at fremkomme med en redgørelse.

herfor.

Indtil en sådan redegørelse frem-

kommer, er vi henvist til gætterier på

grundlag af rygter. De går bl. a. ud

på at grønlandskundervisningen på

realskolen navnlig i de senere år er

blevet forsømt. Vi håber og ønsker in-

derligt, at det ikke forholder sig så-

dan, at der for tiden ikke kan præ-

steres en fyldestgørende og kvalifice-

ret undervisning i grønlandsk på

Grønlands næststørste læreanstalt, og

at det skulle være grunden til, at

eksamen er bortfaldet.

Efter realskolens hensigt og væsen

er grønlandsk et hovedfag i skolen,

Det nye kystskib

KGHs „Orientering" nr. 13 bragte

en omtale og en tegning af det nye

kystskib. Det er glædeligt at erfare,

at skibet sættes i drift i juli 1964. Det

er blevet oplyst, at det nye skib får

plads til 98 kahytspassager. Der er tale

om 2 eller 3 mands kahytter. Samtidig

få skibet plads til 70 dækspassager.

Jeg er imidlertid betænkelig ved, at

skibet også får plads til dækspassa-

gerer. Når man adskillige gange har

rejst langs kysten, får man et indtryk

af forholdene om bord på kystskibene.

Med den stigende trafik på kysten,

bliver det mere og mere vanskeligt

at få en kahytsplads. Folk, som ellers

har råd til at købe en kahytsbillet,

må nøjes med en dæksplads, og af

den grund ofte bliver betragtet end

ringere end de mere heldige passage-

rer.

I sommer rejste jeg med „Disko".

Der  var  masser   af   dækspassagerer,

som måtte bo under meget elendige

forhold. Også folk, som ellers havde

indløst kahytsbillet måtte bo på dæks-

plads, fordi der ikke var plads til

dem. De mange dækspassagerer, børn,

kvinder og mænd sov på dørken eller

på stole imellem hverandre. Der var

så mange passagerer, at nogle af dem

endog måtte sove i lasten. Men det er

mærkeligt, at man aldrig ser en dan-

sker blandt de uheldigt stillede pas-

sagerer. Kalder man det ligestiling?

Når der er plads til 70 dækspassa-

gerer om bord på det nye kystskib,

må man forvente, at forholdene bliver

bedre. Det ville have været bedre, om

man havde indrettet det nye skib

udelukkende for kahytspassagerer. Det

andet smager for meget af forskels-

behandling.

Otto Korneliussen,

Nanortalik.

Nanortalik.

og det forekommer os ligeså absurd

ikke at eksaminere i grønlandsk til

realeksamen som det ville være at

stryge eksaminationen i regning og

matematik eller dansk.

De vil derfor forstå, at mange grøn-

lændere ser frem til Deres redegørelse

og venter, at De vil benytte Deres ind-

flydelse til at hindre gentagelser.

I ovenstående brev til skoledirek-

tøren har Jonathan Motzfedt fremsat

nogle spørgsmål i anledning af nogle

rygter, der verserer blandt grønlæn-

derne. Rygtet er blevet en kendsger-

ning, som man altså har ønsket at-

elier bekræftet.

Ultimo maj måned 1963 kom der til

skoledirektøren en henvendelse og ind-

stilling om, at de to fjerde-realer i år

blev fritaget for eksamen i mundt-

lig grønlandsk med den begrundelse,

at den pågældende faglærer specielt

i de sidste måneder op mod eksamens-

tiden, i anledning af forskellige om-

bud som deltagelse i G-60-møder, an-

lægsmøde. landsrådsmøde og fiskeri-

møde i Danmark havde været forhin-

dret i normal og kontinuerlig under-

visning i disse klasser, og at det ikke

havde været muligt at fremskaffe

tilstrækkelig kvalificeret vikar på

grund af disse emners permission el-

ler for stærke engagement på andre

områder. Dette gjaldt f. eks. lærer Ole

Brandt samt radiofonichef Fr. Niel-

sen, der tidligere har trådt hjælpende

til som lærer ved Seminariet og real-

skolen. Der skal dog gøres opmærk-

som på, at anordningen om denne

pensation gives, men det er selvføl-

ministeriet - og givet ved telegram

sidst i maj - kun omfattede mundtlig

grønlandsk. Den skriftlige eksamen er

afholdt normalt.

Det er normalt, at en skole søger

dispensation for et enkelt eller flere

fag, når der er tilstrækkelige gode

grunde der taler for, at en sådan dis-

pensation gives, mene det er selvføl-

gelig beklageligt, når en sådan gøres

nødvendig, og man håber såfremt en

lignende situation skulle opstå frem-

over i et eller andet fag, at have kva-

lificerede vikarer til disposition.

Man må i denne forbindelse yder-

ligere betænke, at vi i Grønland er

dårligere stillet end skoler i Dan-

mark, der kommer i samme situation,

idet vi er afskrået fra at flytte lærere

fra en skole til en anden for kortere

perioder.

Tilfældet er som nævnt en undta-

gelse og begrundet i en nødsituation-

Rygterne om, at faget grønlandsk i

realskolen er blevet forsømt i de se-

nere år, er uden rod i virkeligheden.

Man har tværtimod i Godthåb forsøgt

at placere særligt kvalificerede i fø-

get.

P. S. V.

Hans  Ebbesen.

- Ja, man taler om GOLF - den itore kvollteticerut til 42 uro. Dat betaler alg at kåbe

Det er fag- og håndbøger, der do-

minerer P. Haase & Søns Forlags ef-

terårsliste. Af romaner er der kun to:

„Doktoren i klemme", der er det 10.

opus fra den engelske læge og humo-

ristforfatter Richard Gordon's hånd,

som de tidligere „Lille doktor"-bøger i

Mogens Boisens oversættelse og end-

videre en ny udgave af den engelske

forfatterinde M. M. Kaye's store un-

derholdningsroman „I månens skygge"

der udspilles blandt engelskmænd i

Indien i forrige århundrede — med

det blodige sepoy-oprør 1857 som bag-

grund. Sidstnævnte udsendes i forla-

gets billigserie i gavebogsudstyr: Haa-

ses Favoritbøger.

I forlagets række af billedværker

om Danmark udsendes „Fro Danne-

virke til Dybbøl" med tekst af histo-

rikeren, magister Erik Kjersgaard og

pragtfulde billeder af fotograf Wer-

mund Bendtsen, der sammen besøger

de gamle historiske steder fra 1864 og

lader fortid og nutid tale for den be-

søgende. Foruden Wermund Bendtsens

billeder, forsynes bogen med en lang

række samtids-tegninger fra de be-

søgte egne.

Tegneren og forfatteren Knud Dahl

skildrer i sin nyeste bog en tur „Langs

Susåen" og som hans tidligere bøger,

vil også denne blive rigt illustreret af

ham selv.

Den tyske forfatter Hans Baumann's

„Guld og Guder fra Peru" "fortæller

om det gamle Inka-riges kultur og

historie. Bogen er blevet til ved inter-

nationalt samarbejde mellem en lang

række forlag og forsynes med ene-

stående farveillustrationer af de gam-

le Inka-skatte. Clara Hammerich har

oversat den danske udgave.

I „Afrikas historie" af den engelske

forfatterinde K. Savage skildres den-

ne verdendels historie fra de arabiske

slavehandleres tid op til i dag. Bogen

bliver rigt illustreret og forsynes med

et væld af oplysninger. Mogens Boisen

står for den danske bearbejdelse.

Statsgeodæt, dr. phil. Henry Jensen

skrevet en bog, hvis titel er „Jord-

skælv". Forfatteren er til daglig leder

af Geodætisk Instituts seismiske afde-

ling, den officielle danske jordskælv-

tjeneste. I bogen, der er den første på

dansk af sin art, fortæller om, hvad

jordskælv er og om, hvordan de kan

hjælpe os til at „røntgenfotografere"

jordens indre. I samme serie udsendes

endvidere „En rejse i verdensrummet",

skrevet af viceskoleinspektør Ingolf

Andersen, der her fortæller, hvad man

i dag kan vide om universet.

Bibliotekar, dr. phil. A. G. Drach-

mann har skrevet „Antikkens teknik.

Redskaber og opfindelser i den græske

og romerske oldtid". Bogen er den

første samlede danske fremstilling af

det materielle grundlag for antikkens

liv og skulle give en let læselig over-

sigt over, hvilke hjælpemidler de

gamle grækere og romere rådede over,

og hvad de brugte dem til. Endvidere

bringes i år et efterladt skrift af pro-

fessor Vilhelm Wanscher: „Danmarks

architektur i oldtiden", rigt illustreret

af forfatteren selv. Envidere vil di-

rektør, dr. phil. Vagn Poulsens „Old-

tidsmennesker. Blade af den antikke

portrætøunsts historie" og „Fidias og

den klassiske kunst" og endelig „Kej-

ser Markus Aurélius' tanker til sig

selv", alle udsendt tidligere i „Fra an-

tikkens verden", blive indlemmet i

HAASES FACETBØGER.

Wermund Bendtsen og Ellen Mar-

grethe Pedersen har skrevet »De

unges bar". Bogen indeholder opskrif-

ter på næsten 100 alkoholfri drinks —

og alle opskrifter anskueliggøres af

dejlige fotos i sort og farver.

I samarbejde med et svensk og et

norsk forlag fortsætter forlaget udgi-

velsen af nye bind i Haases Naturserie

— en nøgle for ungdommen til natu-

rens forunderlige verden. Der er hid-

til udsendt 12 bind, alle rigt illustreret

i farver — og i år udkommer yder-

ligere fire bind, som de tidligere skre-

vet af fagfolk: „Se dem vokse op" af

Svend Kaulberg, „Fisk" af Knud An-

dersen, „Jorden — et vældigt vare-

lager" Ugeledes af Knud Andersen og

endelig „Satelitter og rumrejser" af

Ingolf Andersen.

Endelig udsender Haases forlag en

række børnebøger af høj kvalitet bl. a.

„Finske folkeeventyr" samlet og for-

talt for børn af børnebibliotekar Ag-

nete Flandrup og illustreret af Marlte

Brande, Anne-Cart. Vestly: „Ole

Aleksander holder flyttedag" og „Mor-

mors promenade" begge oversat fra

norsk af Aase Ziegler — samt „Mal°

finder en ø" af Holger Rosenberg.

Lystige viser IV. — 336 sider —

Politikens Forlag.

Den nye visebog indeholder 220 vi-

ser, således at serien nu omfatter 900

viser. Blandt forfatterne møder man

gamle kendinge som Seedorff, Sigfred

Pedersen, Poeten, Tom Kristensen,

Piet Hein og Halfdan Rasmussen, for-

uden alle de forfattere, der hovedsa-

gelig er kendt fra revyer og grand

prix'er. Bogen er en festlig blanding

af nyt og gammelt, ædel og let vise-

kunst, som giver udtryk for, hvad der

synges i Danmark i dag.

Hvor populær den serie har været,

ses bedst af det samlede oplagstal,

som nu er på 225.000 eksemplarer.

10

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28