Fra LÆSERNE Dårlige turistførere Under denne overskrift skriver „Den gamle" i Jakobshavn avis bl. a.: Lørdag den 10. august talte en ame- rikansk journalist i aktuelt kvarter om de 15 amerikanske journalisters besøg i Grønland. „Vi så Thulebasen og Camp Cen- tury, men amerikanske baser er ens over alt på jorden, så vi glædede os mest til at opleve det rigtige Grønland. Vi besøgte Holsteinsborg, Egedesminde og Jakobshavn, og vi så fabrikker, havneanlæg, sygehus og skoler. Nogle boligtyper så vi også, men vi fik ikke lejlighed til at møde grønlænderne." Man nægter at tro sine egne øren, for her kommer altså en amerikaner, som egentlig er australier og han har gjort sig den ulejlighed at lære dansk, som han taler let forståeligt med en klædelig accent, og så kan han allige- vel ikke komme til at tale med lan- dets egen befolkning. Det kan ikke være rigtigt. Vi har da vore officielle repræsen- tanter Marius Sivertsen, Richard Pe- tersen og Knud Rosing og vi kunne udpege mindst 50 dansktalende grøn- lændere mere, som kunne have mod- taget disse gæster på værdig måde og fortalt om forholdene i dag, og mon ikke Peter Hansen, Holm og flere kunne have klaret så meget engelsk, at journalisterne kunne have fået et indtryk af befolkningen og dens stil- ling i nytiden. Men amerikanerne fik ikke en chance, for de ankom under skarp be- vogtning af en tidligere redaktør af Grønlandsposten og en kæmner fra een af nabobyerne, og de betragtede de stakkels mennesker som deres lov- lige bytte og afviste skarpt ethvert lokalt tilbud om assistance som uøn- sket. De skulle nok selv afgøre, hvad gæsterne skulle se og hvad de måtte få at vide. Åbenbart har de gjort det rigtigt skidt, siden den dansktalende ameri- kaner fandt sig foranlediget til at klage i aktuelt kvarter og da det ikke kan være os lige meget, hvilket ind- tryk udenlandske gæster får af vor by, vil vi tilråde, at den udenbys kæm- ner bliver hjemme og passer sit job og at den fine redaktør går foran med madkurven og i det hele taget holder sig i baggrunden, som Storm P. siger. Vi har kvalificerede lokale folk, der ttAMQBC nutåmik portugax pugssiaK ataustK titorfingmut titorfik najorxaruk <^ y^ pugssiamltut lmermut sa- ^^ lagturaut titorfingmut a- kuliukugkit aitsåt tåssa najorKagag- ssait. Vitamon akuliuneKarsinauvOK siipamut, miserKamut lgssortltamut- dlo. sårdlo åssersutigalugo pulvit aulisagkanut neicinutdlo sujatag- ssanut raspertagssåinut akullune- Karslnåuput — imalunit suaussat KaKortut pølsitdlunit Kajugssanut — mamaKutauvdluatdlåraut. "VJTAMQBC mumarig- sinartut! har kunnet vise kongelige personer, udenlandske ambassadører, professo- rer og filmsfolk rundt i vor by og fået dem til at føle sig velkomne i Jakobs- havn. Derfor frabeder vi os, at Jakobs- havn bliver repræsenteret som et „Little Rock" med en underkuet umæ- lende befolkning, som det ikke er god tone at tiltale. Nej, vi foretrækker, at de oplever Jakobshavn som et sted, hvor en vågen grønlandsk befolkning lever op til nyordningens krav og selv er med at bestemme udviklingen. Det er muligt, at de to uheldige turist- førere taler udmærket engelsk, men det var rart om de også forstod at formidle kontakten til byens befolk- ning — og at udvise den fornødne taktfølelse. Redaktør Jørgen Felbo svarer her- til: Som det fremgår af ovenstående har en anonym herre, „Den Gamle", i Ja- kobshavn-avisen følt sig foranlediget til at fare i blækhuset og fortolke en udtalelse fremsat af en deltager i den i sommer afviklede journalistrejse for udenlandske og danske bladfolk i Grønland. Den pågældende (Reuters australskfødte korrespondent i Køben- havn) havde til redaktøren af radio- avis/Aktuelt Kvarter fortalt om rej- sen og herunder sagt, at der havde været for ringe mulighed for rejse- deltagerne til at møde grønlænderne. Den pågældende Reuter-mand har se- nere fortalt mig, at han dermed gav en karakteristisk af sådanne officielle rejser, der overalt i verden præges af hårdt program med mange punkter og et vist hastværk på grund af plig- ten til at overholde skibes og flys af- gangstider. „Den Gamle" fortolker sagen gan- ske anderledes. For ham at se har der været tale om, at journalistgruppens udlændinge under besøget i Jakobs- havn var „under skarp bevogtning" af bl. a. undertegnede, der lidet ven- ligt karakteriseres som „den fine redaktør", som en „dårlig turistfører", en uheldig turistfører" og en person uden „fornøden taktfølelse". Sagen var i al enkelthed den, at der på forhånd af udenrigsministeriet var lagt et program for rejsen, på hvilken jeg var deltager på linje med de øv- rige deltagere, — og altså uden ind- flydelse på programmets tilrettelæg- ning og afvikling. Inden for de givne rammer gjorde jeg mit bedste for at bistå navnlig den amerikanske presse- attache i København i hans bestræ- belser for at knytte kontakter, lige- som jeg i Aktuelt Kvarter interviewe- de den pågældende. Er „Den Gamle" i Jakobshavn util- freds med besøget i byen, må det bli- ve en sag mellem ham, myndigheder- ne i Jakobshavn og Egedesminde og Udenrigsministeriet i København. Men det burde ikke kunne give ham anled- ning til uretfærdig, hånende og ube- hagelig omtale af en af byens gæster, der ankom til Jakobshavn med gode forventninger om et glædeligt gen- syn i løbet af den formiddag, der var afsat til besøget og som væsentligst blev anvendt til den traditionelle spadseretur ud til isf jorden. Mon ikke „Den Gamle" burde lære først at un- dersøge en ting, før han kritiserer of- fentligt, dernæst at lægge navn til of- fentlig meningstilkendegivelse og en- delig at regne med god vilje og posi- tiv interesse for Grønland og dets pro- blemer hos andre end sig selv. „Den Gamle" burde være gammel nok til at kende og efterleve disse enkle forudsætninger for skabelsen af det samarbejde, der vel er vigtigere end alt andet i Grønland i disse år. Med mange venlige hilsener. Jørgen Felbo. Et åbent brev til skoledirektøren Man hører for tiden et rygte blandt grønlænderne, ja, det er mere end et rygte, for man fortæller som en kends- gerning, at ved realeksamen i Godthåb blev der i år hverken eksamineret skrif tiligt eller mundtligt i grønlandsk. Og man hører også, at dette skete til realisternes utilfredshed. Det ville være i hele Grønlands in- teresse at få en begrundelse for denne usædvanlige begivenhed. Og derfor vil jeg bede Dem hr. skoledirektør om at fremkomme med en redgørelse. herfor. Indtil en sådan redegørelse frem- kommer, er vi henvist til gætterier på grundlag af rygter. De går bl. a. ud på at grønlandskundervisningen på realskolen navnlig i de senere år er blevet forsømt. Vi håber og ønsker in- derligt, at det ikke forholder sig så- dan, at der for tiden ikke kan præ- steres en fyldestgørende og kvalifice- ret undervisning i grønlandsk på Grønlands næststørste læreanstalt, og at det skulle være grunden til, at eksamen er bortfaldet. Efter realskolens hensigt og væsen er grønlandsk et hovedfag i skolen, Det nye kystskib KGHs „Orientering" nr. 13 bragte en omtale og en tegning af det nye kystskib. Det er glædeligt at erfare, at skibet sættes i drift i juli 1964. Det er blevet oplyst, at det nye skib får plads til 98 kahytspassager. Der er tale om 2 eller 3 mands kahytter. Samtidig få skibet plads til 70 dækspassager. Jeg er imidlertid betænkelig ved, at skibet også får plads til dækspassa- gerer. Når man adskillige gange har rejst langs kysten, får man et indtryk af forholdene om bord på kystskibene. Med den stigende trafik på kysten, bliver det mere og mere vanskeligt at få en kahytsplads. Folk, som ellers har råd til at købe en kahytsbillet, må nøjes med en dæksplads, og af den grund ofte bliver betragtet end ringere end de mere heldige passage- rer. I sommer rejste jeg med „Disko". Der var masser af dækspassagerer, som måtte bo under meget elendige forhold. Også folk, som ellers havde indløst kahytsbillet måtte bo på dæks- plads, fordi der ikke var plads til dem. De mange dækspassagerer, børn, kvinder og mænd sov på dørken eller på stole imellem hverandre. Der var så mange passagerer, at nogle af dem endog måtte sove i lasten. Men det er mærkeligt, at man aldrig ser en dan- sker blandt de uheldigt stillede pas- sagerer. Kalder man det ligestiling? Når der er plads til 70 dækspassa- gerer om bord på det nye kystskib, må man forvente, at forholdene bliver bedre. Det ville have været bedre, om man havde indrettet det nye skib udelukkende for kahytspassagerer. Det andet smager for meget af forskels- behandling. Otto Korneliussen, Nanortalik. Nanortalik. og det forekommer os ligeså absurd ikke at eksaminere i grønlandsk til realeksamen som det ville være at stryge eksaminationen i regning og matematik eller dansk. De vil derfor forstå, at mange grøn- lændere ser frem til Deres redegørelse og venter, at De vil benytte Deres ind- flydelse til at hindre gentagelser. I ovenstående brev til skoledirek- tøren har Jonathan Motzfedt fremsat nogle spørgsmål i anledning af nogle rygter, der verserer blandt grønlæn- derne. Rygtet er blevet en kendsger- ning, som man altså har ønsket at- elier bekræftet. Ultimo maj måned 1963 kom der til skoledirektøren en henvendelse og ind- stilling om, at de to fjerde-realer i år blev fritaget for eksamen i mundt- lig grønlandsk med den begrundelse, at den pågældende faglærer specielt i de sidste måneder op mod eksamens- tiden, i anledning af forskellige om- bud som deltagelse i G-60-møder, an- lægsmøde. landsrådsmøde og fiskeri- møde i Danmark havde været forhin- dret i normal og kontinuerlig under- visning i disse klasser, og at det ikke havde været muligt at fremskaffe tilstrækkelig kvalificeret vikar på grund af disse emners permission el- ler for stærke engagement på andre områder. Dette gjaldt f. eks. lærer Ole Brandt samt radiofonichef Fr. Niel- sen, der tidligere har trådt hjælpende til som lærer ved Seminariet og real- skolen. Der skal dog gøres opmærk- som på, at anordningen om denne pensation gives, men det er selvføl- ministeriet - og givet ved telegram sidst i maj - kun omfattede mundtlig grønlandsk. Den skriftlige eksamen er afholdt normalt. Det er normalt, at en skole søger dispensation for et enkelt eller flere fag, når der er tilstrækkelige gode grunde der taler for, at en sådan dis- pensation gives, mene det er selvføl- gelig beklageligt, når en sådan gøres nødvendig, og man håber såfremt en lignende situation skulle opstå frem- over i et eller andet fag, at have kva- lificerede vikarer til disposition. Man må i denne forbindelse yder- ligere betænke, at vi i Grønland er dårligere stillet end skoler i Dan- mark, der kommer i samme situation, idet vi er afskrået fra at flytte lærere fra en skole til en anden for kortere perioder. Tilfældet er som nævnt en undta- gelse og begrundet i en nødsituation- Rygterne om, at faget grønlandsk i realskolen er blevet forsømt i de se- nere år, er uden rod i virkeligheden. Man har tværtimod i Godthåb forsøgt at placere særligt kvalificerede i fø- get. P. S. V. Hans Ebbesen. - Ja, man taler om GOLF - den itore kvollteticerut til 42 uro. Dat betaler alg at kåbe Det er fag- og håndbøger, der do- minerer P. Haase & Søns Forlags ef- terårsliste. Af romaner er der kun to: „Doktoren i klemme", der er det 10. opus fra den engelske læge og humo- ristforfatter Richard Gordon's hånd, som de tidligere „Lille doktor"-bøger i Mogens Boisens oversættelse og end- videre en ny udgave af den engelske forfatterinde M. M. Kaye's store un- derholdningsroman „I månens skygge" der udspilles blandt engelskmænd i Indien i forrige århundrede — med det blodige sepoy-oprør 1857 som bag- grund. Sidstnævnte udsendes i forla- gets billigserie i gavebogsudstyr: Haa- ses Favoritbøger. I forlagets række af billedværker om Danmark udsendes „Fro Danne- virke til Dybbøl" med tekst af histo- rikeren, magister Erik Kjersgaard og pragtfulde billeder af fotograf Wer- mund Bendtsen, der sammen besøger de gamle historiske steder fra 1864 og lader fortid og nutid tale for den be- søgende. Foruden Wermund Bendtsens billeder, forsynes bogen med en lang række samtids-tegninger fra de be- søgte egne. Tegneren og forfatteren Knud Dahl skildrer i sin nyeste bog en tur „Langs Susåen" og som hans tidligere bøger, vil også denne blive rigt illustreret af ham selv. Den tyske forfatter Hans Baumann's „Guld og Guder fra Peru" "fortæller om det gamle Inka-riges kultur og historie. Bogen er blevet til ved inter- nationalt samarbejde mellem en lang række forlag og forsynes med ene- stående farveillustrationer af de gam- le Inka-skatte. Clara Hammerich har oversat den danske udgave. I „Afrikas historie" af den engelske forfatterinde K. Savage skildres den- ne verdendels historie fra de arabiske slavehandleres tid op til i dag. Bogen bliver rigt illustreret og forsynes med et væld af oplysninger. Mogens Boisen står for den danske bearbejdelse. Statsgeodæt, dr. phil. Henry Jensen skrevet en bog, hvis titel er „Jord- skælv". Forfatteren er til daglig leder af Geodætisk Instituts seismiske afde- ling, den officielle danske jordskælv- tjeneste. I bogen, der er den første på dansk af sin art, fortæller om, hvad jordskælv er og om, hvordan de kan hjælpe os til at „røntgenfotografere" jordens indre. I samme serie udsendes endvidere „En rejse i verdensrummet", skrevet af viceskoleinspektør Ingolf Andersen, der her fortæller, hvad man i dag kan vide om universet. Bibliotekar, dr. phil. A. G. Drach- mann har skrevet „Antikkens teknik. Redskaber og opfindelser i den græske og romerske oldtid". Bogen er den første samlede danske fremstilling af det materielle grundlag for antikkens liv og skulle give en let læselig over- sigt over, hvilke hjælpemidler de gamle grækere og romere rådede over, og hvad de brugte dem til. Endvidere bringes i år et efterladt skrift af pro- fessor Vilhelm Wanscher: „Danmarks architektur i oldtiden", rigt illustreret af forfatteren selv. Envidere vil di- rektør, dr. phil. Vagn Poulsens „Old- tidsmennesker. Blade af den antikke portrætøunsts historie" og „Fidias og den klassiske kunst" og endelig „Kej- ser Markus Aurélius' tanker til sig selv", alle udsendt tidligere i „Fra an- tikkens verden", blive indlemmet i HAASES FACETBØGER. Wermund Bendtsen og Ellen Mar- grethe Pedersen har skrevet »De unges bar". Bogen indeholder opskrif- ter på næsten 100 alkoholfri drinks — og alle opskrifter anskueliggøres af dejlige fotos i sort og farver. I samarbejde med et svensk og et norsk forlag fortsætter forlaget udgi- velsen af nye bind i Haases Naturserie — en nøgle for ungdommen til natu- rens forunderlige verden. Der er hid- til udsendt 12 bind, alle rigt illustreret i farver — og i år udkommer yder- ligere fire bind, som de tidligere skre- vet af fagfolk: „Se dem vokse op" af Svend Kaulberg, „Fisk" af Knud An- dersen, „Jorden — et vældigt vare- lager" Ugeledes af Knud Andersen og endelig „Satelitter og rumrejser" af Ingolf Andersen. Endelig udsender Haases forlag en række børnebøger af høj kvalitet bl. a. „Finske folkeeventyr" samlet og for- talt for børn af børnebibliotekar Ag- nete Flandrup og illustreret af Marlte Brande, Anne-Cart. Vestly: „Ole Aleksander holder flyttedag" og „Mor- mors promenade" begge oversat fra norsk af Aase Ziegler — samt „Mal° finder en ø" af Holger Rosenberg. Lystige viser IV. — 336 sider — Politikens Forlag. Den nye visebog indeholder 220 vi- ser, således at serien nu omfatter 900 viser. Blandt forfatterne møder man gamle kendinge som Seedorff, Sigfred Pedersen, Poeten, Tom Kristensen, Piet Hein og Halfdan Rasmussen, for- uden alle de forfattere, der hovedsa- gelig er kendt fra revyer og grand prix'er. Bogen er en festlig blanding af nyt og gammelt, ædel og let vise- kunst, som giver udtryk for, hvad der synges i Danmark i dag. Hvor populær den serie har været, ses bedst af det samlede oplagstal, som nu er på 225.000 eksemplarer. 10
Beinir tenglar