Atuagagdliutit

						

GRØNLANDSPOSTEN

akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.

Københavns-redaktion:

journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94

Annonceekspedition:,

A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton (01)8611 99

Årsabonnement      ..........   kr. 25,00      Nungme sinerissap

Løssalgspris    ..............   kr.    1,00     kujatdliup naKiteriviane

pissartagaKarneK uk.......   kr. 25,00     naKitigfcat

pisiarineKarnerane     ........   kr.    1,00

TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB

--i

Det er måske prisen værd

spørger man. Det ser nu ud til, at det

velmente forslag om Grønlands frem-

tidige økonomiske status kommer til

at spøge i mange år og give anled-

ning til utilfredshed og danskfjendt-

lig holdning blandt den grønlandske

befolkning.

Opbygningen af Grønland sker ved

dansk kapital og dansk arbejdskraft.

Fornylig blev der oplyst over for FN,

at den danske stat yder 35.000 kr. pr.

familie i Grønland om året. Grønlæn-

deren reagerer med det samme og

siger: Jamen, en stor part af de be-

vilgede penge kommer tilbage til Dan-

mark, hjemført af danske håndvær-

kere. — Dette er rigtigt.

Der er ikke mange danskere, der ta-

ger herop af idealistiske grunde. I en

udsendelse forleden i Grønlands radio

udtalte de fleste af de adspurgte dan-

J. F. Den unge grønlandske lærer,

AppolloraK Mogensen, der nu bor i

Danmark, har fornylig holdt et opsigt-

vækkende foredrag i Grønlands Radio

om den danske administration i Grøn-

land. Debatten om Grønland vil uden

tvivl fortsætte med fornyet styrke ef-

ter dette. Tonen i hans foredrag er

meget hård. Han taler åbent om Dan-

marks forbrydelser i Grønland. Der

er nok mange, der føler sig truffet

over hans udtalelser, men der ligger

en god portion sandhed i hans syns-

Punkter.

Det er ikke helt ved siden af at

påstå, at en af hovedårsagerne til de

skæve forhold i Grønland er den, at

den danske administration ikke i tide

har sørget for at give grønlænderne en

erstatning for den grønlandske kul-

tur, som næsten gik til grunde efter

så mange års  europæisk indflydelse.

Først i de seneste år er man be-

gyndt at intensivere tilegnelsen af

dansk kultur. Vi har nu om dage kun

sørgelige rester tilbage af den op-

rindelige grønlandske kultur. Flertal-

let af den grønlandske befolkning le-

ver i dag uden egentlig kultur.

Grønlænderen blev afhængig af dan-

skeren, da landets hovederhverv, sæl-

fangsten, svigtede. Grønlænderen sank

ned i den dybeste armod. Han kunne

ikke længere undvære kaffe og to-

bak. Man kom så langt ned, at en

familie, hvis kvinder og børn krøb

sammen på briksen i deres usle pjal-

ter i en elendig og nøgen hytte, var

tvunget til at sælge deres sidste skind

som de holdt over hovedet mod den

dryppende regn, for kaffe! Sådan be-

skrev løjtnant Bluhme forholdene i

Grønland for 100 år siden.

Før man overvandt følgerne af

denne nedværdigelse, kom den store

opbygning i Grønland, ganske plud-

seligt. Befolkningen var ikke forbe-

redt på den nye tid. Grønlænderen

havde ingen forudsætninger for at

tage konkurrencen op med danskeren.

Danmarks ellers velmente beskyttel-

sespolitik, kom derved til at betyde

en ulykke for det grønlandske folk.

Grønlænderen blev stillet over for

det umulige krav: At gøre springet

fra stenalderen til atomalderen i lø-

bet af ti år. Grønland blev indlem-

met som en ligeberettiget del af det

danske rige, og nu forlanger grøn-

lænderen  en  dansk løn.

G-60's forslag om, at produktionen

skal være bestemmende for den frem-

tidige løn i Grønland, blev godkendt

af de forhandlingsberettigede grøn-

lændere. Men ikke alle grønlændere

er begejstret for denne løsning. Er

vi  ligestillede,  eller  er  vi  det ikke?

ske hånværkere, at de tog op til Grøn-

land for at „lave penge".

Grønlænderen kan ikke lide at blive

påmindet om, at Danmark ofrer så

og så mange penge på Grønland. —

Har man i regnestykket medtaget de

mange penge, som danske håndvær-

kere henter på de amerikanske baser

i Grønland? Hvorfor er Danmarks

bidrag til NATO mindre end andre

medlemmers? spørger man.

ApolloraK Mogensen påpeger i sit

foredarg det uheldige i, at danskerne

i Grønland fratager grønlænderne de

økonomiske fordele. — Dette er rig-

tigt; og han er ikke den eneste grøn-

lænder, der er af samme opfattelse.

Grønlænderen har gang på gang fået

forsikring om, at Danmarks hensigt

aldrig har været at „spinde guld" på

Grønland. Nu står grønlænderen tviv-

lende over for dette løfte.

„Åben og fri debat selv af de mest

ubehagelige samfundsproblemer er

nødvendig for en sund udvikling", ud-

talte lederen af samfundsforsknings-

udvalget i forbindelses med rapporten

om forholdet mellem danske og grøn-

lændere. Nu, da ubehagelige problemer

om Danmarks fejltagelser i Grønland

er kommet frem til åben debat, må

det være politikernes opgave at tage

problemerne op og prøve på at løse

dem.

Den eneste fornuftige løsning bli-

ver nok den, at udgifterne til Grøn-

land ikke længere figurerer særskilt

på statsbudgettet, at Danmark ikke

længere praler med at have brugt

så og så mange penge til sin store,

nye landsdel, at man opgiver loven

om fødestedskriteriet og at man en

gang for alle siger farvel til tanken

om, at landsdelen Grønland skal kunne

bære sig selv økonomisk.

Har Danmark, der har haft ry for at

drive mønsterkolonien Grønland råd

til at give så stort et offer? — Men

det er måske prisen værd?

imaica akigsså ingassångilaic

J. F. kalåleK iliniartitsissoK inusugtoK

ApolloraK Mogensen, mama Danmar-

kimitoK ungasingitsukut Kalåtdlit-

nunåta radioane oKalugiarpoK tupåt-

dlangnartumik, nunavtine danskit

ingerdlatsinerat pivdlugo. tamatuma

kingornagut muinarput pivdlugo OKat-

dlineK angnertunerulingitsornaviångi-

laK. OKausé såkortoKaut, issertuårane

erKartormagit Danmarkip nunavtine

ajortuliai. KularnångilaK OKausiinut

erKortitut ardlaKåsassut, isumaile ilu-

TnortortaKångitsungitdlat.

kukuneruvdluinångilaK OKåsagåine

nunavtine imånåkut pissutsit eKunga-

ssut pissutaisa ilagigåt, danskit nu-

navtine ilngerdlatsiissut pivfigssaugat-

dlartitdlugo isumagisimångingmåssuk,

kalåtdlit kulturivta, ulkiorpagssuarne

europamiunit sunerneicarnikut aseror-

neKardluinangajagsimassup, avdlamik

taorserneKarnigsså.

ukiune kingugdlerpåne aitsåt suli-

ssutigiineKardlualerpoK danskit kultu-

riata kalåtdline siaruarterneKarnig-

sså. uvdlumikut kulturitorKavta amiå-

kue alianåinartut kisisa pigåvut, ila-

me kalåtdlit amerdlanerpagssuit uv-

dlumikut kulturive-Kångitsutut OKau-

tigissariaKarput.

kalåleK danskinut utanunartungor-

poK, nunavtine inutigssarsiutit pi-

ngårnerssåt puissiiniarneK, kinguariar-

tuinalermat. kalåtdlit taigssåungitsu-

mik nagdlingnarsiput, kavfe tupalo

pingitsorsinaujungnaerdlugit. imame

nåkartigaut ilaxutarit, arnartait rné-

rartaitdlo katåunikoKissut igdlupala-

ngup igdlerane agtutiterdlutik unag-

senniaraluartut,        amiutituånguartik,

sialungmut kusertumut nalerKiusima-

ssartik tunissariaKardlugo, kavfisiuti-

galugo! taimatut nunavtine ukiut 100

matuma sujonnagut pissutsit såkutut

nålagåta Bluhmep  agdlauserai.

nikanarsagaunerup tamatuma ki-

ngunere anigomeKariångitsut, nunav-

tine piorsainerssuaK nagdliupoK, tå-

ssångåinaKissumik. uvdlunut mutånut

pilersunut inuit piarérsarneKarsimå-

ingitdlat. kalåtdlit periusigssaKångit-

dlat danskit .nagdlersuvfiginiåsavdlu-

'git. Danmarkip nunavtinik inuinigdlo

igdlersuiniardlune politikikut inger-

dlatsinera ajungitsumik tunuleKutaKa-

raluartoK, tamatumunåkut kalåtdlinut

ajunårnermik  kinguneKarpoK.

kalåtdlit anguniagagssineKarput a-

jornavigsortumik: tåssa taima kingu-

sigtigalutik ukiut Kulinait ingerdla-

neråne atominik såkoKalernerup na-

låne inuit nagdlersuvfiginialisavdlu-

git. nunarput Danmarkimut ilångune-

KarpoK naligititauvdlune, månalo ka-

fuberkulose akloniardlugo sullnlarfuf fapersersukit

it    -fr    •&    RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT

BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER    it   •&   it

derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland

FÆRINGEHAVN

aulisartut umiarssualiviat 1/5-lmlt

1/10-mut angmassarpoK periuimau-

tlgssatdlo aulisarnermutdlo ator-

tugssat tamaisa nlorKutigissardlu-

glt. taratsut angmagssagssultdlo

neKitagssat. iluarsagagssat tamar-

mik iluarsarneKarsfnåuput. Imap

ltfssusianut ugtortautit radarltdlo

ilångutdluglt.

Fiskeristationen er åben 1/5—1/10

og leverer alt i proviant og fiske-

riudstyr, salt  cig  agnslld.

Stationen påtager sig alle arter

reparationer også for ekko- og

radaranlæg.

TELEGRAMADRESSE:

RAFADRON . FÆRINGEHAVN

Hurtigere tættere

for denne pragtfulde

lydløse EL-SHAVER

Barberingen tager kun den halve tid med

denne pragtfulde vekselstrøm-shaver.

Calor kan indstilles til kraftigt eller sart

skæg, og den barberer helt tæt uden

ubehag for huden. Forlang Calor demon-

streret.

CHLOR

låtdlit   piumassarilerpåt   åssigingmik

akigssarsiaKarnigssaK.

nunavtine niorKutigssiomerup suju-

nigssame akigssarsianut aulajangissu-

nigssånik G-60-ip sujunersutå akue-

rineKarpoK kalåtdlinit atautsiminikut

angussaKarniarsinautitaussunit. ka-

låtdlitdle tamarmik årKLnigssa« tamå-

na nuånårutigingilåt, aperalutik: na-

ligititauvugut taimåingilagutdhlnit?

måna isumaKarnarsivoK nunavta su-

junigssame aningaussarsiarnikut i-

ngerdlanigssånik sujunersut ajungit-

sumik iSUJunertaKardlune suliarine-

KarsimagaluartoK, ukiorpagssuarne

isumapitdliornermik nagsataKartug-

ssångortoK, nåmagigtaitdliornermik

danskinutdlo akerKersimårøermik ki-

nguneKartumik.

nunavta piorsaivfigineKarnera i-

ngerdlåneKarpoK danskit aningaussa-

lineratigut danskinigdlo sulissoKarni-

kut. uingasingitsukut FN-imut nalu-

naerutigineKarsimavoK danskit nfila-

gauvfiata ukiumut kalåtdlinut ilaKu-

taringnut 35.000 kr. ikiutigissarai. ka-

låleK tamatumunga nipangersimåinå-

ngilaK OKardlune: ila arrå, aningau-

ssat nunavtinut atugagssångortineKar-

tut ilarpagssue Danmarkimut utertar-

put danskinit sulissartunit angerdlau-

neKardlutik. — tamåna ilumorpoK.

danskerpagssungitdlat nalivtine nu-

navtinukartartut kalåtdlinik ikiueru-

sungneK angnerussumik sujunertara-

lugo. ivsåinaK Kalåtdlit-nunåta radio-

ane autdlakåtitsinerrne danskit suli-

ssartut aperssorneKartut amerdlanerit

nalunaerput        maungnarsimavdlutik

aningaussarsiornigssaK  isumagalugo.

kalåtdlit iluaringilåt erKaisineKar-

tannigssartik aningaussanik ima imalo

amerdlatigissunik Danmarkip nunav-

tinut pigdliuteKarneranik. — nautsor-

ssutine ilånguneKarsimanerdlutik a-

ningaussarpagssuit danskit sulissartut

nunavtine amerikamiut såkutoKarfine

iluanårutigissartagait? suna pivdlugo

Danmarkip NATO-me ikiutai ilau-

ssortanut lavdlanut nalenuutdlugit

ikingneriipat? aperKutit taimåitut ka-

låtdlit   sujorniutarpait.

ApolloraK Mogensenip OKalugiåu-

mine tikuarpå iluångitsoK danskit nu-

navtinitut kalåtdlit iluanårfigssåinik

angnerussunik inangilermatigik. — ta-

måna ama ilumorpoK; taimalo OKar-

toK kalåtdlinit taima isumaKartunit

kisiartåungilaK. 'kalåtdlit OKausersiu-

artarsimåput nunavta iluanårutiginig-

sså Danmarkip isujunertarisimaiigisåi-

narå. ineriorssut tamåna måna kalåt-

dlit Kularilerpåt.

„inoKatigimgne pissutsit kamanåi-

nerpåtdlunit pivdlugit sariKumissumik

issertuångitsumigdlo OKatdlinigssaK

pingåKaoK,   iluamérsumik   ineriartor-

nigssamut", taimatut OKarpoK inoKa-

tigingne pissutsinik misigssuisitat su-

julerssortåt, kalåtdlit danskitdlo akor-

nåne pissutsinut tunigassup nalunae-

rutip sarKumiuneKarnerane. måna a-

jornartorsiutit kamanaitsut Danmar-

kip nunavtine kukulugtutainut tunga-

ssut sarKumissumik OKatdlisigssångor-

dlugit sarKiimiuneKarmata, politikerit

pissugsaauvfigilarpåt tamåko sangmi-

niåsavdlugit   iluarsiniåsavdlugitdlo.

tamanit ajunginerpåusagunarpoK

nuinavtinut aningaussartutaussartut

Danmarkime nålagauvfiup nautsor-

ssutaine ingmikut agdlagtorneKåsaer-

pata, Danmark perrumåtårdluhe niv-

tarsåussiungnaerpat aningaussanik

ima imalo amerdlatigissunik nuname

ilatåvanut angisorssuarmut atugaKar-

simanemriinik, sume inungorsimaneK

maligdlugo éssigingitsumik akigssar-

siaKarnigssamik inatsisigssaK taimai-

tineKarpat pimorutdlugulo inuvdluar-

KuneKarpat Danmarkip ilåta nunavta

aningaussarsiornikut ingminut pugtå-

nigssånik  erKarsaut.

Danmark nunavtinik nunasiaKat-

dlarKigssuartut tusåmassausimassoK

akigssa-Karnerdlune taima agtigissu-

mik pigdliuteKarnigssamut? imaKame

taimailiungitsorå'ine KanoK kingune-

Karnigssånik nalerKiutdlugo akigsså

ingassångilaK?

Boggave fra

Lyndon Johnson

Den amerikanske vicepræsident har

sendt en stor boggave, der er be-

stemt for Knud Rasmussens Høj-

skole og seminariet og realskolen

i Godthåb.

Den amerikanske vicepræsident,

Lyndon B. Johnson, som i september

måned har foretaget en rejse i Skan-

dinavien, skulle også have besøgt

Søndre Strømfjord og Thule i Grøn-

land. Besøget blev desværre aflyst,

men landshøvdingen har fra vicepræ-

sidenten modtaget et elskværdigt

brev, hvori han beklager, at han ikke

kunne komme til Grønland-som plan-

lagt, og at han håber at få lejlighed

til at komme her senere.

Med dette brev fulgte en stor bog-

gave bestående af forskellig litteratur,

blandt andet om De forende Stater.

Boggaven er bestemt for Knud Ras-

mussens Højskole og seminariet og

realskolen i Godthåb og er tilsendt

disse to instutioner.

Autoudlejning uden fører

Velholdte vogne  af  sidste  modeller  udlejes  iil  moderate  priser  for

kortere eller længere fid fil ture i ind- og udiand.

Vognene bringes og hentes overalf i Danmark. Altid bedste service.

Skriv eller ring og forhør om priser med mere.

E. MULLER

Vandtårnsvej   19,  Birkerød,  telf.  (01) 81 01 17.

Columbus Emballage als

Holmbladigade 126        København S          Telefon *SU. 9700

Bølgepapkasser

i alle størrelser til alle formål

Propeller, skrueaksler, stævnrør, læn-

sepumper, alt til motorbåden.

sarpit, sarpit kanårtait, sarpit kanår-

taisa pue, pumpit imaersautit, pujor-

tulérKamutdlo  atortut tamarmik.

Sutton Power Unit

Ford diesel

4 cylindre

55   HK   ved   2250   o/m   fersk-

vandskølet med hydraulisk gear

1:1.

cylinderit 4

55 HK 2250-inik kaujatdlagtar-

nilik imermik nigdlorsagaic erv-

ngup naKitsinera iluaKutigalugo

gearilik 1:1.

'PRIS Kr. 10.500,00.

BHK

Sundkrogsgade 15, Kbh. 0.

telegram adr.: MOTORHANSEN.