Atuagagdliutit

						r

»atångissutsip ingmikortua«

tyskit ussatåt imåipoK: „autdlarti-

niarneK tamarme ajornartuvoK". o-

Kausingnåme tåssane erKOrtortaussoK

tåssa suliariniagaK autdlartitagssaK

sunaugaluarångamilunit autdlartinera

ajornartorsiutewarKajånerujugssu-

ssartoK. ingerdlåmersulerångamile i-

luarsiartortartoK. aperKut nalunartOK

nalunartujuåinarungnaertarpoK. tår-

ssuarmitdlusoK KåumalerneKartarpoK,

taimanga j agdlunit oKautigissariaKar-

tumik pissoKartardlune. —

isuma ajiingitsoK tåuna kristumiut

ilagigfiat palasit kisimik ilagigfigi-

ngikåt kuisimassutdle tamarmik ila-

gigfigigåt tunuleKutaralugo ilagit siv-

nerseKarnigssanik perKussut ingerdlå-

nialersimagåine inuinaitdlo ilagit inu-

nerånut akissugssaoKataunerat ingmi-

kortiterinane tikuarsimavdlugo, tauva

aperKut imåitoK sarKumersarpoK: su-

liagssaningme sunik siulinigssamut ta-

måna tungava?. akissugssåussuseK su-

nipa? suliagssat erKarsautåinåungit-

sut sut uvavtinut ilagit sivnersigssai-

sut Kinigausimassunut suliagssariti-

tåupat? pericussut imagssaKarane per-

Kussutauva imalunit ilagit inuinartai-

sa ilumut suleKatautitaulivingnigsså-

nik imaKanpa?

Kalåtdlit-nunane ilagit sivnersig-

ssåinik perKussut åssigingitsutigut

sarKumiuneKartarérpoK. .naugdlo kii-

ngimit atsiugaugahiaK taimåitOK ta-

makerdlune erssarigdlulnartungilaK.

imalunit: oKartarnera ilåne nailisa-

gaungårångame nalinginaungårånga-

milo aperHuteicarfiussariaKalersardlu-

ne ilagigsivta sivnersåine sulinermut

tiingaviusagune. taimåitumik tuping-

nångilaK Kalåtdlit-nunåne inuit akor-

nåne sulivfigssaK nutåK tåuna aut-

dlarKautåne tugsapigtutut ingerdla-

niarmat.

aussaK angalatitdlunga nunaKar-

fingne Kavsine oicalugiaiutitigut oKa-

loKatigingningnertigutdlo ilagit siv-

nersigssait autdlariarnigssånut ikior-

niarsimavåka suliagssat Kavsit tåuku-

nunga suliagssarititaussut tikuardlu-

git. suliagssaKardluarpordlo. åmåtaor-

dle pissariaKartarpoK suliagssat a-

tautsimut oKautigalugit ilagit sivner-

sigssåinut tuniuneKarsirnångikaluanik

taineKarsinaussut tikuåsavdlugit. ta-

måkulo xnauna pingårtineKåsåput.

pencussutip ingmikortuisa ilåne (§

20^me) imåipoK: „palasit ajoKiunerit

ajoKitdlo atorfingmingne sulinerming-

ne ilagit sivnerseKarfiånut atångitsut."

ilagit sivnersåinut ilaussortat Kavsit

atautsiméKatigititdlugit         perKussut

tåuna uningavigalugulo itinerussumik

påsinarsarångavko isumat åssigingi-

tarput: Kinigaunatik ilaussortaussut

palasit ajoKiunerit ajoKitdlo aulaja-

ngersagaK sianisårtorujugssunerartar-

påt (!), ilaussortatdle Kinigaussut a-

merdlanerussartut nåmagivdluarneK

ajorpåt ingassagpatdlåtsiartututdlo i-

nerartardlugo. avigdkmilo taima isu-

inaKarneK tupiginarsinauva?

s6rdlo nalungikigse Kalåtdlit-nun5-

oe ilagit sivnersigssalsa pisinautitau-

nerat menighedsrådit Danmarkime

pisinautitaunerånit mingnerugatdlar-

POK. isumaKarnarsfnaugaluarpordlo §

20 taerigaK tåuna — „atångissutsip

ingmikortuanik taeriånguartigo" —

kalåtdline ilagit sivmersigssaisa Dan-

markime          imenighedsrådiningarnit

mingnerussumik pisinautitaunerisa i-

lagigåt. taimåingilardle. danskit me-

nighedsrådisa inatsisåine aulajanger-

sagaK tatanatorpiaK ipoK. tåssa tai-

inåitugssauvoK atorfivtinik ingerdlat-

slnermut tungassutigut ajoKit pala-

sitdlo ilagit sivnersigssåinut atångit-

sugssåuput, tåukua misigssuissutitag-

ssatut ingitdlat suliarput palasitut a-

joKitutdliinit uvavtinut suliagssissu-

taussoK KanoK pårigigput misigssu-

savdlugo.

„atångissutsip ingmikSrtua" aju-

ngitdlunilo erKortuvoK. talma isuma-

Karpunga nangmineK palasiunera pl^

nago, isumaKararaale aulajangersagaK

ilagit inunerånut nangminermut pi-

ngårutilingmik pissaKartoK tåssa a^

tautsimut katitdlugo „anersgkut kiv-

fåungissusermik" taisinaussavtinik.

taimaitdlutik ilagit sivnersigssait i-

mailiorsinåungitdlat provstimut bi-

skorpimutdlunit sågfigingnissuteKå-

savdlutik onardlutik: palasitåruma-

galuarpugut imalunit ajoKitårumaga-

luarpugut mana pigissarput OKalu-

ssivdlune sukangavatdlårtaKingmat,

(akerdlianigdlunit) OKalusai tarajo-

Kångitsutut itarmata imersungnipat-

dlårdlutik, imalunit sivisuvatdlårssu-

armik OKalussissarmat, imalunit pin-

silerissunut KanigpatdlåKingmat, ima-

lunit siikutdlunit Laubip eriniugainik

(tugdlilersugainik) atuiniartungmat, i-

malunit angumik ivsaK ilissavtinik

'kussanarpiångitsumik oKautigingnig-

simangmat. il. il."

kristumiutut nalunaiaut ilumorKUV-

dlune naKisimaneKångitsussariaKarpoK

nalunaiaissoK ajornartorsiutinit Kimå-

ssutut erKunago avdlamit taorserne-

KarnigssaK pivdlugo årdlerinermit.

sordlo oKalusigssane piarérsåsagpago

pitsåusångilaK   imainga jagtunik   isu-

maKåsagpat: „axago najorKutagssara

agsut sukangnerpoK. isumaKarpunga

oKalusigssara ivkingersalårtariaKar-

tOK assagtuarnerulersitdlugo ilaging-

nut Kutsavigencuvdlunga iluarineror-

Kuvdlungalo". tåssuna erssentigpoK i-

lagigtut nålagauvfingmut ataneK ilua-

KutausinaussoK. ilagissutsivta xutdler-

pårtait: inatsissartut, nålagkersuissut,

kungilo, palasit ajoKitdlo suliåta a-

nersåkut itortånut akuliuneK ajorma-

ta. ilagingnile nålagauvfingmut atå-

ngitsune ilagit tåukua nangmingnex

palasigssamingnik ivertitsissarmata

(mingnerungitsumigdlo) akigssaute-

Kartitsissarmata — sordlo Amerikame

— palase ajornånginerussuniik nalu-

naiainermine usserneKarsinauvoK ila-

git „pigissutut" ingmåne taimåitumig-

dlo soraersisinauvdlune nalunaiainer-

mine periautsimigut namagigtaitdliu-

teKartarunik.

OKalussissup suliagssaringisåinarpå

inuit tusarumanerussåinainik OKa-

lungneK. taimailivdlune ivangkilio er-

Kungitaumik nalunaiautigineKaratar-

sinaungmat. nalunaiaissup suliagssa-

rissariaKarpå nalungeKatigingnissume

bibilip OKalungneranit pingitsailissau-

ssup oKautigerKusså OKautigisavdlugo,

erKarsautiginago „nuånarineKarnig-

sså" nuånarineKånginigssålunit.

isumat taimåitut pingårtumik aula-

janger sagkap tåussiuma „palasit ajo-

Kiuneritdlo ajoKitdlo atorfingmingne

sulinermingne ilagit sivnerseKarfiénit

atångitdlat" OKausiliornerata tunua-

niput. perKiissumut tunulerissaK tåu-

na erKarsautigilåråine påsineKarsi-

naugunarpoK sok aulajangersagkatut

erKortutut ajungitsututdlo issigigiga.

palasit ajoKitdlo „ingmingnuinaK nå-

lagarissutut" piniarsinaunigssanik i-

maKångilaK, matumingale imaKardlu-

ine: „ilagit sulissuisa sapingisamik a-

junginerpåmik sulivfigssaKarsinauti-

taunigssåt isumangnaitdlisarumavdlu-

go.

suliagssaKaKaordle ingerdlåniarsi-

naussanik. „atåssuteKånginerup ing-

mikortua" nåmagigtaitdliutigilersaria-

KåsångilaK.

ser.

Uafhængighedsparagraffen

ivdlernartoK iluartordlo

atorneKarnigssamikut

åssigmgissuteKarput

ukiune atutune isumaKatigingissu-

taussåinarpoK Gutip anersåta pissu-

sianik taiguineK, ilaisa ivdlernartoK

ilaisalo iluartoK atortardlugo. isuma-

Karpungale taimailiorneK pissusigssa-

misiingitsoK. inuit ilait OKaraluarput:

ivdlernartoK iluartordlunit atoralua-

ruvtigik åssigigput. tamatumuna Gu-

tip anersåta pissusia avdlångornaviå-

ngilaK. åp „avdlångornaviångilaK",

tamåna ilumorpOK. kisiåne åjuna år-

dlerinartua: nalivtine inuit Kilerssu-

gåungissutsimik malungnartitsiniar-

neråne inuit nangmingneK tugdluar-

sorissatik atorumanerulisagpatigik

taimailiorneK pissusigssamisorung-

naeriartutaulersinauvoK. sordlo Ka-

nga atorneKaraluarpoK „iluaitsuitsoK."

Gutimik tåussumalo anersånik a-

tarKingningnerput piginiaravtigo ma-

lungnartiniåsavdlugulo, anguniarta-

riaKånginerparput OKautsimik uvdlui-

narne OKalugtarnerme atugåungitsu-

niik OKausertalerniartariaKardlugo.

sordlo danskit klinge Dronningilo a-

tarKiniardlugit OKauseK atortaråt

„Majestet". Hans Majestet, Hendes

Majestet. atarKingningneruvdlo taigu-

tå tåuna avdlanut atorneKarsinauna-

ne, kungigssamutdlunit nåme.

uvagut kalåtdlit Gutip tungånut a-

tarKingningnermut malungnartitsiner-

me atugagssamik OKauseKångilagut

tåussumungåinaK atorsinaussumik?

nagga. kalåtdlit uvagut „ivdlemar-

toK"-mingarnit Guttaut tiingatisav-

dlugo pitsaunerussunik OKauseKångi-

lagut. tåuname OKauseK Gtitimut

nangmineK tåussumungalo tungassui-

narnut atorneKarsinaussarpoK. avdla-

nut atusavdlugo igtornartoK. „anersåK

ivdlernartoK, sakramentit ivdlernar-

tut, ivangkilio ivdlernartoK" il. il. na-

lungilarput Gutip pissutsimine sar-

Kiimersue nåpertordluglt avdlatut o-

KausertaKartisinaussaravtigo. sårdlo:

Gute ajugaKångitsoK, nalussaKångit-

sok, avdlångujuitsoK, asangnigtOK,

någssåungitsoK il. il. kisiånile Gutip

sarKiimernere tamarmik autdlåveKar-

put Gutip ivdlernartussusianit.

„iluartoK" måne inunerme tunga-

ssunut uvdluinarslutinut atorneKarsl-

nauvoK atortardlunilo erKortumik. „i-

nuk iluartoK, nuna iluartoK, avicut i-

luartoK, umiatsiartåne iluarivigpå,

uvdlume nerissåka iluareKaka." Ang-

magssiviup kangianipoK KuvneraK si-

karivfårik „KuvneK iluartoK"-mik tai-

ssartagaK.

ivdlernartoK iluartumik taorsisa-

guvtigo — kknikinerussumik nalingi-

naunerussumigdlo — tauva „ivdler-

nartoK" puiorneKalerumårpoK atorné-

rutdlune, tåuna Gutimut tåussumu-

ngalo tungassuinarnut atorneKarsi-

naugame. oKauserdle tainia Gutip pi-

ssusianut tugdluartigissoK tåmarna-

vérsårtariaKarparput puigugaunavér-

sårtiniartariaKardlugulo. pingårtu-

mingme uvagut palasit, ajoxlt, atuar-

titsissutdlo kalåtdlit, pissugssauniar-

tariaKarpugut. OKautsip „ivdlernar-

toK"-p atorungnaernavérsårneKarsnig-

ssånut. kalåtdlisume Kavsinik OKause-

Karavta sujornagut atordluagkanik i-

sumatunik, manale atorneKarung-

naersunik puiorneKartunigdlo.

OKartaravta: „arKit ivdlernarsile".

tamatuma nalunaerpå Gute nangmi-

neK ivdlernartussoK. tauvame åma a-

nersåva „ivdlernartoK"-mik taissaria-

KåsaoK.

tåssunga ilångutdlugo måna oKau-

tigilara: „arKit ivdlernarsile", uvanga

ima atortarpara: „armt ivdlernarti-

taule". uvagut Gutip anca ivdlernar-

ssuseKarérsoK ivdlernartitagssarigav-

tigo.

sujunersutigiumagaluapara påseKa-

tigingnikut „ivdlernartoK" autorise-

rerneKariaivdlugo (aulajangersumik

atugagsséngortitaK) bibelime rituali-

me, oKaliitsine, mérKatdlo atuagaine

religionimut atortune.

Kulåne    agdlautigineKartoK    erKar-

sautigissagssångortiikumagaluarpara

provstimut,    palasinut,    ajpKinut,    a-

tuartitsissunut, ilagitdlo sivnissugssai-

nut.

„anersåK ivdlernartutit

ilumut Gutiugavit,

ivdlernarsit uvavtine

tamatigutdlo nuname."

Jens L. A. Chemnitz.

„palasip Jens Chemnitzip agdlauti-

gissåta Kulåne atuarneKarsinaussup

agssortflssutitoKaK nalungisarput må-

nåle tikitdlugo inemeKarsimångitsoK

agtorpå. agdlautigissaK sujunersutdlo

imarisså Kularnångitsumik atuartar-

tunit Kavsinit mingnerungitsumik pa-

lasinit ajoKinitdlo soicutigineKåsa-

KaoK. sujunersutigineKartumutdle -au-

la janginigssamut uvanga nangmineK

nåmagtumik piginåussuseKarsoringi-

langa taimåitumigdlo oKauseKarfigiu-

manago.

palasip Jens Chemnitzip agdlauti-

glssane Atuagagdliutinut nagsiusima-

vå Kinutigalugo kirkesidenimut tigu-

neKaricuvdlugo, taimåitumigdlo rniau-

nga ilångiisimavdlutigo. taimåitordle

Kinutigiumavara akineKåsagaluarpat

„atuarfit ilagitdlo" redaktøriånut (pa-

stor Lind, Godthåb) akissutit nagshi-

neKancuvdlugit; atuagagssiarme tåu-

na ajoKit palasitdlo atorfingmingnut

tungassutigut atuagagssiaringmåssuk,

erKornerpaujumårmatdlo agssortussu-

tigineKalisagaluarpat tåssuna inger-

dlåsagpat."                                   ser.

Til ens børnelærdom i tysk hører

de uforgribelige ord om, at „alier an-

fang ist schwer". Der siges hermed,

at der kan godt være lidt knas med

starten af ethvert foretagende, men

efteerhånden jævner det sig. Tingene

glider i lave. Ubesvarede spørgsmål

vedbliver ikke at være ubesvarede.

Frem af nattens dæmrede tåger væl-

der et lys. Tiøren falder. Gæring føl-

ges af afklaring-----------eller hvordan

man nu vil udtrykke sig.

Når man — med baggrund i den

gode tanke, at en kristen kirke ikke

er en præsetskabets kirke, men alle

døbtes kirke — iværksætter en ny-

ordning som den med menighedsre-

præsentationen, og peger på menig-

mands deraf flydende medansvar for

kirkens liv, så melder spørgsmålene

sig: hvad betyder dette i praksis?

hvori består ansvaret? hvilke konkre-

te opgaver er lagt hen til os, der er

valgt ind i en menighedsrepræsenta-

tion? er anordningen en narresut eller

rummer den virkelig muligheder for

en aktivisering af lægfolket?

Anordningen vedr. menighedsre-

præsentation i Grønland er forlængst

offentliggjort på forskellig vis, men

selv om den er kongelig, er den ikke

i enhver henseende ganske klar. Eller

rettere: den udtrykker sig undertiden

så kortfattet og i den grad i almin-

deligheder, at den må afføde spørgs-

mål, når den skal tjene som arbejds-

grundlag for vore menighedsrepræ-

sentanter. Det er derfor kun ganske

naturligt, at denne nye institution i

det offentlige liv i Grønland i begyn-

delsen famler sig lidt frem.

Under sommerens rejser har jeg

forskellige steder gennem foredrag og

samtaler forsøgt at hjælpe menigheds-

repræsentanterne i gang ved at pege

på en række opgaver, der er lagt hen

til dem. Og der er rigeligt af opgaver.

Men det har også været nødvendigt

at pege på opgaver, om hvilke det

sammenfattende kan siges, at de ikke

er tænkt lagt hen til menighedsrepræ-

sentanterne. Dette sidste skulle un-

derstreges med disse linjer.

I en af anordningens paragraffer

hedder det (§ 20), at „præster, over-

kataeketer og kataeketer er i deres

embedsførelse uafhængige af menig-

hedsrepræsentationen". Når jeg i mit

samvær med forskellige menigheds-

repræsentater har opholdt mig ved

denne bestemmelse og uddybet, hvad

den indebærer, har vandene delt sig:

de fødte medlemmer — præster, over-

kateketer og kataeketer — finder be-

stemmelsen såre fornuftig (!), hvor-

imod den falder de valgte medlem-

mer, som jo altid er i flertal, noget

for brystet og forekommer dem at

være lidt rigoristisk. Kan en sådan

deling i opfattelse undre?

Som det vil vides, er de beføjelser,

der er givet menighedsrepræsentan-

terne i Grønland, foreløbig noget min-

dre end dem, der er givet et menig-

hedsråd i Danmark. Man kunne så

tro, at den nævnte paragraf 20 — skal

vi kalde den „uafhængigheds-para-

graffen" — er et eksempel på ind-

skrænkning af de grønlandske me-

nighedsrepræsentationers beføjelser i

forhold til danske menighedsråd. Men

dette er ikke tilfældet. Nøjagtig den

samme bestemmelse findes i den dan-

ske menighedsrådslov. Man må altså

notere sig, at for så vidt angår vores

embedsførelse, er kateketer og præ-

ster uafhængige i forhold til menig-

hedsrepræsentanterne. Disse er ikke

et organ, der har til opgave at udøve

kontrol med hensyn til, hvordan vi

røgter det os betroede hverv.

Uafhængigheds-paragraffen er god

og rigtig. Dette være sagt, ikke fordi

jeg selv er præst, men fordi jeg tror,

bestemmelsen sigter på noget, som er

af væsentlig betydning for selve kir-

kens liv, noget, som vi lidt summa-

risk kan kalde „åndelig frihed".

Det er således ikke en menigheds-

repræsentations-opgave at henvende

sig til provst eller biskop og sige: „Vi

vil gerne have en ny præst eller en

ny kateket, fordi vores nuværende er

for streng i sine prædikener, eller om-

vendt fordi han er for fersk og altid

taler om „kæ-æ-ærlighed", eller fordi

han aldrig kan få sagt amen, eller

fordi han fraterniserer med pinsemis-

sionen, eller fordi han altid vil trumfe

Laub-melodier igennem, eller fordi

han ikke sagde noget tilstrækkeligt

pænt om den sidste afdøde, o. s. v.,

o. s. v.".

For at det kristne budskab kan lyde

sandt, må det kunne lyde frit, således

forstået, at f. eks. forkynderen ikke

behøver at gå uden om den varme

grød af frygt for, at menigheden skal

forlange ham udskiftet. Eksempelvis:

„teksten til i morgen fører meget

streng tale. Jeg må vist heller i min

prædiken lidt behændigt slibe teksten

til, så den ikke støder så meget an;

så vil menigheden være mig taknem-

lig og synes om mig". Her springer

fordelene ved at være en statskirke i

øjnene. Folkekirkens øverste myndig-

hed, folketinget, regeringen, kongen

blander sig ikke i den åndelige side

af præsternes arbejde, men forlanger

blot embedsløfterne overholdt. I en

frikirke derimod, hvor menigheden di-

rekte ansætter og (ikke mindst) lønner

sin præst — som f. eks. overalt i Ame-

rika — vil præsten lettere kunne bli-

ve fristet til i sin forkyndelsesform

at skæve til, at menigheden ligesom

„ejer" ham.

Det kan aldrig være nogen prædi-

kants opgave bare at sige det, som

folk helst vil høre. Da forrådes evan-

geliet let. Det må være forkynderens

opgave at sige det, som hans sam-

vittighed, bundet af bibelens tale, by-

der ham at sige, uden tanke på, om

det er „populær" tale eller ej.

Det er især sådanne overvejelser,

der har ligget bag uformningen af

bestemmelsen om, at „præster, over-

kateketer og kateketer i deres em-

bedsførelse er uafhængige af menig-

hedsrepræsentationen". Hvis sman ser

spørgsmålet om uafhængigheden ikke

sigter på at imødekomme præsters og

kateketers eventuelle trang til at v 2-

re deres „egne herrer", men sigter på

dette: at sikre kirkens medarbejdere

de bedst muligt rammer om deres ar-

bejde, og at det således er en god

og rigtig bestemmelse.

Men i øvrigt er der jo opgaver nok

at gå i gang med. Der behøver slet

ikke at blive tid til at se sig sur på

„uafhængigheds-paragraffen".

Permissionsfund

rummelig/ umøbleret villa med alle faciliteter, beliggende i  Mølholm

ved Vejle, til leje for perioden nov. 1963—juni 1964.

Henvendelse:  Irsf. Vestbirk,  Vejle.

TØRGÆR

TIIi BACrMTIKTG

FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-

BLIK PA ANVENDELSE PA STEDER.

HVOR FRISK GÆR  IKKE  KAN  FAES.

AKTIESELSKABET

DANISCO

8.KRISTIANIflGADE. KØBENHAVN

13