Atuagagdliutit

						

dlanerussariaKarput       angatdlånerme

maligtarissagssat mérKanit iluamik i-

. likarneKåsagunik.

taimåitumik angajoratåt tamatu-

marie peicataunigssåt kigsautigår-

iput. angnertunerussumik tamatu-

ima tungågut suliniartariaKarput

imérKatdlo mingnerit navsuiaute-

Karfigissardlugit, avKusinerne Ka-

noK ingerdlaneKåsassoK oKaorKig-

sårtardlugitdlo mianerssuaitdlioru-

nik ajortorsinaunerinik.

—  angatdlånermut tiingassumik ili-

niartitsineK nangeriringneKåsava?

—    angatdlånerme inatsisit nutåt

perKårtariaKåsavavut iliniartitsinig-

ssaK nangerKingneKåsagpat. pitsau-

nerpåjuvoK inatsisit tunuleKutaralu-

git iliniartitsineK ingerdlånexarpat.

arajutsisimångilarput, kisiåne

—  ilisimassåka najoncutaralugit er-

KarsautigineKångilaK Nungme pisui-

narnut avKusiortoKarnigsså, byggele-

der Meyer navsuiauteKarpoK. kom-

munalbestyrelsime tamåna erKartor-

neKarnikugaluarpoK, kisiånile uvanga

tåssunga atautsiminermut ilausimå-

ngi'langa.

soruname ajornartorsiut tamåna u-

vagutaoK nalungilarput, pingårtumik

ukiume, avKutigssaK Kamutinut atau-

stnarnut nåmagutilerångat. pisuinar-

nut avKusiornig&saK sanaortugagssane

aperKutinut ilauginaratdlarpoK, éipå-

tigutdlo aperKuteKarpoK pisuinarnut

avKusiortoKåsanersoK, taimalo avKu-

sinernik nivagtaissarmivut iluamik i-

ingerdlåinåsanersut. Danmarkimisut

avKusernit ujarKanik sinåkutalersor-

neKartarnerat måne atorsinåungilar-

put.

—   avKUsernup igdluinåtigugatdlar-

tumik pisuinarnut avKusiortoKarsi-

nåungila?

—   KularutigssåungitdluinarpoK av-

Kusernup igdluinåtigutdlunit pisui-

narnut avKuseraluaråine iluaKutåusa-

KissoK. Nungme umiarssualivingmut

avKutå autdlarKautigisavdlugo pit-

saunerpåjusagaluarpo-K angatdlavfigi-

netcarnerpaungmat.   avKusernup   tåu-

angatdlånerup

inatsisai milit

Nungme politit Nup atuarfiane

angatdlånermut tungassunik ili-

niartitsinermingne inatsisit tåuko

suliarisimavait,         igdloKartingnilo

avdlanisaoK atorneKarsmaussut, a-

ngajorKåtdlo mérKatik taukuninga

iliniartfsinauvait:

1) avKUsinerme angatdlavfiussu-

me pinguarase

2) avKusernup angatdlavfiussup

erKåne Kamutinik sisorautinig-

dlo sisorarase sårdlisårutinigdlo

sårdlisårase.

3)  avKusernup   såmia'tungågut   i

ngerdlassarit

4) sanilerigdlutik amerdlanerpå-

mik mardluk ingerdlassardlik

5)  amerdlanerpåmik angatdlatit

sanilerit mardluk ingerdlaKati-

gTgtåsåput

6)  cykelime inuk atausTnausså-

saoK

7) talerpiup fungåfigorfut Kå-

ngiussérKårtåkit

8)  sangusagångavit kingumut Ki-

viarKårtarit, taleK sanguvfig-

ssap tunganut isauguk, angat-

dlåmigdlo aggersoKångigpat

aitsåt sanguvdlutit

9) avKusernup talerpiata tungågut

ingerdlassarit pisuinait ajoicu-

sersornagit

10) avKUsineK ikåsagugko    Kiner-

dluarKårdlutit kisiåne      taler-

pingmut såmingmutdlo.   agger-

soKarpat utarKigafdlait.

->.,............------------------------:——~J

ssuma takissusia 3—i km-isut Isorar-

tiissuseKarunarpoK, autdlarKautånile

GTO-p agdlagfianit agdlagfigssuar-

¦mut kigdlilerdlugo, niuuertarfit amer-

dlanerit tamatuma migssåningmata.

—  tåssalo GTO-p isumagissugssåu-

savdlugo?

—  sanaortugkat tamaisa sujulerssu-

garåvut, kisiånile isumaliutigineKarsi-

nauvoK Danmarkimit imalunit igdlo-

Karfingmit entreprenørinik sulissoKar-

dluta, taimailiorsinaussugut suliner-

dle GTO-p sujulerssuinardlugo — tå-

ssa aningaussat atugagssat aulaja-

ngerneKarpata.

suliagssat avdlat sujugdlermik

åmåtaoK kommunalbestyrelsip su-

juligtaissua Niels Hammeken, Nuk,

isumaKarpoK avKusernit sinaisigut

pisuinarnut avKusertariaKartoK, pi-

ngårtumik umiarssualiviup avKutå su-

jugdliutdlugo.

—¦ tamåna pivdlugo kommunalbe-

styrelsime OKalOKatigigtarsimavugut,

Niels Hammeken OKarpoK, kisiånile

oKartariaKarpunga suliagssat avdlat

sujugdliiitariaKaratdlarivut, ilåtigut

tåssaussut børnehavet pinguartarfit-

dlo.

—     pinguartarfit amerdlanerussut

mérKat avKusinerne pinguartarnigssa-

raluånit  tunuarsimårtitåsavait. .?

—  åp, taimåipoK. pinguartarfingnik

sujugdlernik agsut isumarput unior-

simavarput måne Nungme, pinguar-

nerme atortut pingussat aserortersi-

mangmata. nunavtine pissutsinut na-

lerKutivinginamik. måna sulissutigår-

put pinguartarfiliorniardluta Narssar-

ssuarme Nordlernilo Sletdalenimitor-

dlo iluarsagagssauvdlune. neriugpu-

gut ukiut ingerdlanerine atuarfiup

erKåne pinguartarfingmik angisumik

pisårumårdluta. pisuinarnut avKuti-

tårtariaKarpugut måne Nungme su-

liagssatdle avdlat sujugdliuterKårdlu-

git.

Arne O. Hansen

kisitsisit oica-

lugtuarput

mérKat atuarfine atuartut 1961/62-

ime 5.682-iuput, Kalåtdlit-nunanile a-

tuarfeKarfingme inersimassut åma

taima amerdlatigissut atuartineKaxsi-

måput, téssa aftenskolime, handels-

skdlime teknisk skolimilo atuartut ka-

titdlutik 5.865-ius'imangmata, imalu-

nit 14 sivnerdlugit ukiugdlit 30 pct-é.

pissanut agdlagtuivfit maligdlugit

aprilip autdlarKautånit 1960 martsip

31-ånut 1961 puissit 69.200 pissarine-

Karsimåput, tåssa ukiumit sujulianit

6.000-nik amerdlanerussut imalunit

1954-imit 1959-imut ukiumut pissau-

ssartut avguaKatigigsinerånit 10.000-

nik amerdlanerussut. Vpernaviup

kommuniane 1960/61-ime puissit

19.650 pissarineKarsimåput, tåssa av-

dlane pissarineicartut 28 pct-é. Thuli-

me erKånilo pissarineicartut agdlag-

tugkanut tåukununga ildnguneKarsi-

mångitdlat.

teriangniat pissarineKartut 4.000-u-

put, tåssa ukiumit sujulianit 10 pct-

imik ikingnerussut. 1954-imit 1959-i-

mut avguaKatigigsitdlugo ukiumut te-

riangniat 3.000 pissarineKartarsimå-

put.

tugtut 3.900 pissarineKarput ima-

lunit ukiume  sujuliane pissaussut

amerdlaKatingajait. 1954-imit 1959-

imut   avguaKatigigsitdlugo    tugtut

1.800    ukiumut    pissarineKartarsi-

måput.

pissanut  nautsorssutit  åma   takuti-'

påt  tikågugdlit  52  pissarineKarsima-

ssut taimatutdlo Kilalugkat Kernertat

397, KaKortat 219 nisatdlo 1.146.

pissat tamåkerdlutik 2,5 mill. kg-

nik neKeKartutut migssingiuneKarsi-

måput.

1961-ime kalåtdlit inusugtut 209

Danmarkime   iliniarput,   tåukunånga

»^»^^ ^^¦^¦^

75.000 TONS STÅL

Danmarkime umiarssualiat angnerssåt

Burmeister & Wain i København er i øjeblikket ved at

tuldtøre det største dieselmoforskib, der endnu er byg-

get i Danmark. Skibet er på 56.000 tons dødvægt og tik

forleden navnet mofortanker „Samnanger". Det leveres

til rederiet Westfal-Larsen & Co. A/S i Bergen. Der er

brugt 75.000 tons stål til det kæmpestore skibsbyggeri,

og mt. Samnanger torsynes bl. a. med 33 lasttanke. Tan-

keren er 236 meter lang og 32 meter bred med en dybt-

gående på ca. 16 meter til øverste dæk. På en lastetur

opnåede man en hastighed på 16,5 knob. Der skal nu

indretfes enkelfkamre til hele besætningen og office-

rerne, messer for officerer og mandskabet samt ryge-

saloner. Der bliver aircondition, ventilationsanlæg, i

samtlige kamre og messer. Hovedmotoren er 9 cyfindref

diesel og hjælpemotoren 6 cylindret diesel.

Københavnime umiarssualiorfigssuarme Burmeister &

Wainime måna inårsarneKarpoK umiarssuit Danmarkime

sananeKarsimassut angnerssåt. umiarssuaK 56.000 tonse-

KarfoK ateKartordlo „Samnanger" Bergenime umiar-

ssuautileKatigtf pigssaråt. umiarssuarujugssup tåussuma

sananeKarneranut sisak 75.000 tons atorneKarsimavoK,

33-nik ingmfkortunik lastiierneKarsimavdlune, uliamik

usissautigssaungmat. umiarssuaK 236 meterinik takissuse-

KarpoK 32 meterinik silfssuseKardlune portussusexar-

dlunilo 16 meterinik. inugtai tamarmik ingmikut inigssa-

Karput nutåliaunerpånik atortulersugkanik umiarssuardlo

sukåssuseKarpoK 16,5 knobinik.

154 læiilingitut 55-itdlo sivikitsumik

nangitsivdlutik iliniardlutik.

tåuko saniatigut 35 angnerussumik

iliniarfingniput seminariane gymna-

sianilo.

42 iliniarnertik 1961-ime inerpåt.

1961-ip nånerane Kalåtdlit-nunåne

nunaicarfit 165-iuput. ukiune kingug-

dlerne 15-ine nunaKarfit 28-nik iki-

leriarsimåput.

1961-ime inuit agfait igdloKarfing-

niput 1000 sivnerdlugit inulingne.

1946-ime igdlouarfit angnerssåt 971-

inik inoKarsimavoK.

	

1	/.UXORå GØR GENGIVELSEN          1 |    DOBBELT SÅ GOD      |

1	Radio . TV .  Grammofoner .          'I Hojttalere   .   Båndoptagere            J

	I, I KVALITET FREM FOR ALTl |

I	1    Forlang brochurer hos radiohandleren      .1 i     eller p5 vor dognlelelon BV 9B50A.    ,|lj


saa

I

I

I

¦¦¦¦•- ;i;i,-{-•••¦¦¦¦¦:¦.•¦•¦¦:•,¦:¦¦¦¦ ¦-¦ ¦-.'•

VOLVO

PENTA

Fiskeridiesel betyder mindre brændstof-

samt større lastevne

og smøreolieforbrug

diesel aulisariut orssugssamik uliamigdlo afuinikineruvoK amalo

angnerussumik usisinauvdlune.

Tænker De på udskift-

ning af Deres motor, bør

De tage disse fakta med

i overvejelserne. VOLVO

PENTA's fiskeridiesel-

motorer er installeret i

alle størrelser og typer

af fiskekuttere. De kan

vælge mellem 71, 95,

127 og 200 HK, med eller

uden vendbar skrue og

remskive for spil.

Skriv efter brochure og

nærmere oplysninger.

motorit taorsernialerugko piviu-

ssut tåuko ilångutdlugit encarsau-

tigissariaKarpatit. VOLVO PEN-

TAp dieselmotoré aulisariutinut

atortut pujortulérarssuit aulisa-

riutit åssigingitsut åssigingitsu-

nigdlo angissusigdlit tamarmik

atortarpait. Kinersinauvatit 71, 95,

127 åma 200 HK, sarpisa ulung-

nait ulugtitertagkat imalunit u-

lugtitertagåungitsut åma amoru-

tinut ungersaussartagdlit.

akisa agdlagartait navsuiautit-

dlo ersserKingnerussut piniarsi-

nauvatit.

Generalrepræsentant for Danmark:

S

SPECIALFIRMAET  I BADMOTORER

JOHS. THORNAM

INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.

Telegramadresse: „Thornam"

apcncutigiuåinåkit

tit pifsaunersiugkat

SINGALWATTE

THE


- den kysægte

læbestift...

Fås i modens bedste

farver. Fra den

sarteste pastel til

den rødeste røde.

kuhingnut tarnutip

læbestiftivdlo kalipmttait

ingmingnut tugåluarkekate

kdngitsut.

Generalrepræsentant

Torben Love & Co. A/S

Amaliegade 6 - Kobenhavn K.

iiliijHjjji

17