Nedsat hørelse er ekstra handicap for ændere Utilstrækkelig behandling med det nuværende system, fastslår dansk overlæge i sin rapport — Specialskole i Grønland eneste effektive løsning. Næsten 50 pet. af vore patienter angav, at de havde haft nedsat hø- relse siden barndommen, mens det tilsvarende tal for Danmark er 20 pet. De fleste af disse patienter har utvivl- somt fået et ringe udbytte af skole- gangen og haft besvær med at opnå en faglig uddannelse. En enkelt af de 60 patienter har gået i realskole, fire er tømrere eller malere, en er jorde- moderelev og to butiksskspedienter, mens resten er ufaglærte arbejdere, husmødre husassistenter (kivfakker), fiskere, invalidepensionister eller uden erhverv. Dette sidste gælder ikke mindst Humble Kost- og Realskole Langeland, tlf. Humble 63. Hovedskole og realafdeling. Skolen har eksa- mensret. Kostafdelinger for piger og drenge. Karakteropdragende ar- bejde med hver enkelt elev. A. Worm skolebestyrer. nogle helt unge, der lige har forladt skolen på et meget tidligt alderstrin. De har fulgt dårligt med, i det væ- sentlige på grund af deres uopdagede eller ubehandlede hørelidelse. Dårlige skolekundskaber og en kronisk høre- lidelse er hårde handicaps for et ungt menneske, der skal bane sig vej i det grønlandske erhvervsliv. Ovenstående er en af konklusio- nerne i en rapport, som overlæge Chr. Røgskjær og overlærer Marie Andersen har udarbejdet efter en undersøgelse af grønlændernes høre- lidelser sidste år på en rejse til mange byer på vestkysten. De foreslår op- rettet en skole med 20-30 pladser for hørelidende i Grønland og en kli- nik. FORPLIGTELSE AT TAGE PROBLE- MET OP. I en lederartikel i tidsskriftet „Nor- disk Audiologi", hvori rapporten er optrykt, hedder det, at forslaget om et fremstød på hørelidelsernes område må ses på baggrund af, at Danmark hører til de lande i verden, hvor man har gennemført den mest rationelle behandling. Man må derfor føle sig forpligtet til at gøre en indsats i denne retning i Grønland. At hørelidelser sammen med almin- delige sprogproblemer ofte kan be- virke, at børn og voksne i Grønland med hørelidelser betegnes som mindre begavede, fordi de ikke kan følge med, fremgår bl. a. af et besøg i Nordgrøn- land. Her talte overlægen med skole- lederen og hans kone, der er lærer- inde. De mente, at 40 pet. af børnene i skolen lå på åndsvagegrænsen, men der var ikke mulighed for at under- søge børnene, som var med forældrene på fangst og fisketure. En pige blev dog undersøgt, og det viste sig, at hendes hørelse var så nedsat, at over- lægen henviste hende til behandling med høreapparat. Herefter begyndte skolelederparret at tvivle på, om deres antagelse af børnenes evner var rig- tig. Det kunne jo være hørelidelser, der var den egentlige årsag. 6—900 I GRØNLAND MED HØRE- LIDELSER. Undersøgelserne sidste år omfattede ialt 278 patienter, hvoraf Julianehåb- distriktet blev grundigst undersøgt. Årsagen hertil var væsentligst, at overlæge Rø j skær havde to døgns ophold i byen og at samarbejdet med skoler og andre institutioner var bedst i Julianehåb. Ville det samme have været tilfældet de øvrige steder reg- ner overlægen med, at patientantallet var blevet 6-700. Går man ud fra danske erfaringer, der bl. a. siger, at to pet. af befolknin- gen er under behandling for ørelidel- ser og ihvert fald tre pocent vil søge behandling, må man regne med, at an- tallet af grønlændere — børn som voksne — med hørelidelser ligger på omkring 600 eller måske 900. Det fastslås i rapporten, at der er usædvanlig mange tilfælde af mel- lemørebetændelse i Grønland, mens antallet af tilfælde med alders- tunghørhed og hørelidelser som følge af støj fra indusri og lignende er færre end i Danmark. Da hørelidelserne især opstår i bar- neårene, er vi temmelig sikre på, hed- der det i rapporten, at et forholds- vis større antal børn og unge menne- sker har kronisk nedsat hørelse i m/s „KAISA DAN" REDERIET J. LAURITZEN KØBENHAVN Grønland énd i det øvrige Danmark. En distriktlæge mente, at otiterne (ørelidelserne), efter at tuberkulosen er trængt tilbage, er den sygdom, der giver anledning til flest sygedage hos børnene. Han skønnede, at 50-75 pet. af børnene har haft otitis og at mange har varige skader heraf. LÆRERNE MÅ VÆRE KLAR OVER TILFÆLDENE. I de danske skoler regner man med, at omkring 5 pet. af børnene i nor- malskolen ikke har normal hørelse pa begge ører. Det betyder dog ikke, at de skal have høreapparater. De fleste tilfælde er lette, der må holdes under observation og behandles af ørelæger. Desuden bør man i skolen tage hensyn til disse børn. Afgørende er, siger man i rappor- ten, at lærerne er klar over tilfældene og ved, hvad de skal gøre. I de grøn- landske skoler findes et betydeligt antal tunghøre elever, og måske har 10-20 pet. af børnene ikke normal hø- relse med det resultat, at de under de givne forhold får et mindre udbytte af undervisningen. De mange tunghøre børn i forbin- delse med lærernes manglende kend- skab til de specielle forhold er en alvorlig sag for den grønlandske skole. Et moderne skolevæsen vil have en stor „spildprocent", hvis man ikke fin- der udveje for at overvinde de van- skeligheder, som her er beskrevet. RAPPORTENS FORSLAG. I kommentarerne til den udarbej- dede rapport deler overlægen sine forslag op i to dele, forebyggende for- anstaltninger og de varige. Det be- mærkes, at mellemørebetændelse i næsten 100 pet. af tilfældene kan hel- bredes i det akutte stadium, og ' mange tilfælde kan nye angreb und- gås gennem behandling. Behandlingen kræver imidlertid spe- cialister, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at hente til Grønland, hvor lægerne alene må tage sig af ørelidelserne bortset fra korte besøg af otologer om sommeren. Over- lægen vil ikke laste lægerne for den hidtidige utilstrækkelige behandling af ørelidelserne, da de ikke alminde- ligvis skal kunne behandle sådanne sygdomme. Rapporten foreslår bl. a., at ørelæger i længere perioder be- søger distrikterne, så de lokale læger bedre kan undervises. Desuden går man ind for en øre- afdeling på Dronning Ingrids Hos- pital. Man forudser et stigende be- hov for høreforbedrende operatio- ner hos patienter med følger fra mellemørebetændelse. Undersøgelserne på vestkysten har godtgjort , at kun ganske få høreli- dende har fået udleveret en passende „ørefanger". Det er en forbindelse di- rekte til øret, lavet af plastic og har form efter øregangen og den inderste del af ørebrusken. Høreapparatfabrikkerne laver en så- dan ørefanger i fem forskellige stør- relser, og praksis har været at finde den bedst egnede, eller mindst dår- lige, siges der i rapporten. Denne fremgangsmåde er man forlængst gået bort fra i Danmark, hvor ørefangeren laves efter aftryk fra patientens øre. Ovenstående og en del andre pro- blemer bl. a. undervisning i at bruge høreapparatet rigtigt af hensyn til en vellykket behandling berøres i rap- porten, der endelig går ind for, at Grønland placeres under en af de tre danske hørecentraler. På denne måde vil en væsentlig del af manglerne ved den øjeblikkelige behandling kunne afhjælpes. Det foreslås, at tandteknikere i Grønland påtager sig arbejdet med at fremstille ørefangere, der passer til den hørelidendes øre. Der kan blive tale om 100-200 ørefangere om året. SKOLE OG KLINIK. Foruden etableringen af en special- skole for hørelidende foreslår rappor- ten oprettelsen af en klinik, der bør forestå arbejdet i Grønland evt. i for- bindelse med en hørecentral og en specialskole i Danmark. Efter forslaget er det meningen, at skole og klinik, der udgør en audiolo- gisk institution, skal tage sig af grøn- landske børn, der hidtil har været sendt til statsskoler for døve og tung- høre i Danmark, af børn fra normal- skolen samt voksne, der ikke kan klare sig med den almindelige audio- logiske service. For øjeblikket er der godt en snes grønlandske børn på døveskole i Danmark. Mens rapporten udar- bejdedes lå behovet for børnene i Grønland på 22 pladser i en spe- cialskole. For de voksne kalkuleres med 5-7 pladser. Hvilket sprog, der skal undervises i, har været drøftet. Men en rund- spørge i Grønland sidste år gav for- skellige svar. Grønlændere var mest tilbøjelige til at sige dansk. Det bliver det sprog, der i fremtiden tales n* arbejdspladserne, sagde man. la
Beinir tenglar