Atuagagdliutit

						Rener smitter eskimoer

med A-bombe-nedfald

Alaska-samfund har 100 gange så meget giftigt Cæsium 137 i organis-

men som verdens øvrige befolkning.

Eskimo-landsbyen Anaktuvuk i Ala-

ska nord for den nordlige breddegrad

har et posthus, en skole og en flyve-

Plads, men bortset herfra er byen på

stenalderstade. Dens 15 familier med

gennemsnitligt fem bom og 12 hunde

hver, er efterkommere af nunamit-

nomaderne. Deres liv er helliget jag-

ten på rensdyr, som udgør 90 pet. af

deres føde og klæder. Blot for at

holde sig i live, må en familie dræbe

80 rener årligt.

Heldigvis er renernes tal stort

omkring Anaktuvuk, og ingen kom-

mer til at sulte. Men den nuvæ-

rende civilisation er ved at med-

føre en dødelig påvirkning, for det

radioaktive nedfald fra de ameri-

kanske og russiske atomspræng-

ninger forgifter faretruende nuna-

miutternes land.

Cæsium 137 - den giftigste faktor.

Nedfaldet er ikke tættere end så

ttiange andre steder på jorden, men

den har koncentreret sig foruroligende

i eskimoernes legemer. Dette viser en

lapport, som er foretaget af atom-

enrgikommissionen, og den viser, at

i sommeren 1962 havde indbyggerne i

Anaktuvuk gennemsnitligt 4212 en-

heder cæsium 137 i kroppen. Cæsium

137 er den mest giftige del af atom-

nedfald. De 4212 enheder såkaldte

nanocuries er næsten 100 gange mere,

end det, som findes i den sydlige

alaskiske befolkning.

H. M. Parker, at den gennemsnitlige

nedfaldsmængde er steget 50 pet. på

et år i eskimoernes legemer. I en

eskimo var indholdet steget med 112

Pet. Den højest målte mængde var

1230 nanocuries, hvilket er mere end

en trediedel af den tilladelige, hvis

det ikke skal få dødelig udgang.

Rener, lav og atomnedfald.

Zoologen William O. Pruitt ved

Alaskas universitet, der er ekspert på

rener, har foretaget en grundig gen-

nemgang af dyrene, og han fandt frem

til, at deres kød indeholdt en usæd-

Viste De...

—  at tallet på nu kendte sygdomme

anslås til ca. 30.000;

—  at der ud fra ordsproget „penge

er tid" bliver benyttet 28.000 flyve-

maskiner til forretningsrejser i

USA;

—  at der i løbet af de tre næste år

vil blive lagt fem nye telefonkabler

mellem England og Europa, heraf

et til Danmark;

—  at hvert af disse kabler har en

kapacitet på 120 samtalekanaler;

¦— at det er det nye danske kabel-

skib, Peter Faber, og den engelske

kabellægger Alert, som skal udføre

arbejdet;

—  og at Europas største samlebånd

for lastvogne på 300 meter, som

200 mand kan arbejde ved, netop

er taget i brug i Munchen.

vanling stor mængde cæsium 137,

hvorpå sagen udfoldede sig med livs-

farlig logik.

Renernes vinterfoder består hoved-

sageligt af lav, en primitiv plante, som

ikke har nogen rod, men får sin næ-

ring og nødvendige fugt udelukkende

fra luften. Dens svampagtige væv op-

suger den sparsomme regn som et

trækpapir og tilbageholder en stor del

af den. Det radioaktive nedfald, som

regnen medbringer, holdes ligeledes

tilbage. I stedet for at blande sig

harmløst med jorden, går nedfaldet

direkte ned i maven på renerne og

bliver en del af ders knogler og kød.

Når eskimoen spiser renen, får de

radioaktivt nedfald fra mange tønder

land lav-dækket område.

Protest medførte afskedigelse.

Da dr. Pruitt havde gjort sin op-

dagelse, gjorde han heftig modstand

mod den amerikanske atomenergi-

kommissions Chariot-projekt, der var

en plan om at foretage atomspræng-

ninger, der skulle medføre, at man fik

en artisk havn på den alaskiske kyst.

Effekterne ved en sådan sprængning

ville skade eskimoerne endnu mere.

Resultatet af denne protest blev, at

han afskedigedes, men han fortsatte

med at lave vrøvl. Atomenergiens nu-

værende ledelse overvåger nu eski-

radioaktive indhold, alt efter som det

kryber  højere  og  højere  op.

Ved ikke, hvad man skal gøre.

Det ville givet være nyttigt, om

nunamiterne ville skifte kostvaner,

men i den egn er der næsten intet

andet end rensdyrkød at spise, og en-

hver form for landbrugsdyrkning er

umulig. Eskimoerne kunne også få

„hvid mands føde", men det ville

utvivlsomt ødelægge deres helbred.

Flytte dem kunne man også. Eskimo-

erne synes imidlertid ikke om nogen

af løsningerne.

Lederen af byen, Simon Paneak,

siger: „Vi ved kun, hvordan man skal

leve her". „Den radiaktive mængde

stiger og stiger, og vi ved ikke, hvad

vi skal gøre".

Endnu ikke foruroligende symptomer.

Indtil nu har nunamit-eskimoerne

ikke haft symptomer på alvorlige syg-

domme, som kan hidrøre fra for me-

gen stråling, men ingen videnskabs-

mand er sikker på, at sådanne symp-

tomer ikke kommer.

Et lyspnkt i situatione er der dog.

Det kan hentes i den atomstop-aftale,

som Rusland og USA nylig afsluttede;

hvis den holder, vil det farlige nedfald

i lavet gradvis miste sin farlighed.

Til slut vil eskimofolket i Anatuvuk

ikke være mere besmittet end alle

andre her på jorden.

tugtut eskimut tunitdlagkait

Kingornernik ulorianartunik

Alaskap avangnåne anaktuvungmiut Kingornerit ulorianartut

akugissånik avdlanit 100-riåumik toKunartumik åtatåKarneru-

put

eskimut nunaKarfinguame Anaktu-

vungme Alaskap avangnånitume na-

jugagdlit agdlagkerissarfeKarput, a-

tuarfcKardlutik tingmissartunutdlo

mitarfeKardlutik, tåukule erKaisångi-

kåine Kanga ujaråinarnik såkoicarat-

dlarnerup nalånisut iniiput. ilaKuta-

rit arnaneK tatdlimåuput, avguaicati-

gigsitdlugo tatdlimanik mérartaKar-

dlutik ai-KaneK mardlungnigdlo iting-

meKardlutik, tåukulo nunamiormiut

angalåinartut kinguårait. piniagarine-

ruvait tugtut, angnerussumik nerissa-

ralugitdlo atissaitarfigissatik. umåsa-

gunik ilaKutarit tamarmik ukiumut

90-inik  tugtutariaKarput.

Kujanartumik Anaktuvup encå

tugtuligssuvoK, kågtoKalernigsså

nåkaj agissariaKarane. su jumukar-

neruvdle nagsatarissånik eskimut

ulorianavigsortumik suneirneicarsi-

måput, rusit amerikamiutdlo ato-

minik Kaertartulianik misiligaine-

risa kingunerissånik nunamiormiut

Nunamiufternes enesfe føde, re-

nerne, kan være farlige, men

eskimoen på billedet må allige-

vel spise den.

nunamiormiut nerissaiuait tug-

tut ulorianarsinåuput, avdlatut-

dle ajornartumik eskimut tugtu-

tortariaKarput.

Forbrændtes liv reddes med

blod fra andre ofre

Ved forbrænding sker der en forgiftning af blodet, og nu giver lægerne

brandofre modgift fra tidligere forbrændte.

Storbrande verden over koster hvert

år mange mennesker livet, selvom læ-

gerne gør et meget stort arbejde for at

mindske dødsofrenes antal. Særligt

børn er meget følsomme overfor

brandsår, mere end de voksne i deres

bedste alder. Hvis mere end 30 pet.

af legemet er forbrændt, er chancen

for at overleve forholdsvis ringe, og

er ofrene forbrændt på halvdelen af

kroppen, vil kun,50 pet. af dem regne

med at slippe fra det med livet. År-

sagen er bl. a. tab af vædske fra men-

neskets organisme samt tab af ægge-

hvide- og mineralstoffer. Forbrændt

æggehvide menes at stå bag forgift-

ning af blodet, og betændelse i brand-

sårene er også en væsentlig faktor i

dette billede.

Nu ser det dog ud til, at en ameri-

kansk professor er kommet på rette

spor med henblik på at redde flest

mulige ofre fra brandkatastrofer, men

endnu kan hans metode ikke bruges

i flæng.

Begyndte med en brandkatastrofe.

Vigtigste modforanstaltninger til at

læge brandsår har hidtil været - og

er stadig i stort omfang - at overføre

blod fra andre mennesker på folk med

brandsår. Det er også i en række til-

fælde muligt for en kirurg at bort-

skære de ødelagte væv i huden på

et brandoffer og erstatte med hud fra

et andet menneske. Endelig kan man

også nævne, at der gives penicillin-

indsprøjtninger for at hele brandså-

rene. Uanset disse midler har lægerne

stort set stået magtesløse over for

brandsår af store dimensioner.

Det blev en brandkatastrofe i den

amerikanske by Chicago, der dan-

nede baggrund for indførelsen af nye

metoder. Mens lægerne på St. Anna

hospitalet kæmpede en forbitret kamp

for at redde de mange brandofre,

meldte en videnskabsmand sig og bad

om lov til at prøve en ny metode, han

havde udarbejdet på universitetet, i

Illinois.

Videnskabsmanden, dr. Rosenthai,

fik overladt seks af de mest for-

brændte børn fra katastrofen, og hans

behandling stod på i 29 dage med

forbløffende resultater. Selv en 13-årig

dreng med forbrændinger på 61 pet.

af kroppen blev reddet. De andre ofre

fra katastrofen fik nu også en behand-

ling. Deres tilstand bedrede sig påfal-

dende, selvom der også opstod en vis

krise.

Blod med modgift.

Baggrunden for disse store resulta-

ter var dr. Rosenthais teori om orga-

nismens reaktioner over for brandsår.

Gennem langvarige forsøg havde han

fastslået, at der ved forbrændinger

sker en giftdannelse i blodet. Viden-

skabsmanden fik held til at isolere

denne gift (toxin) hos rotter, og når

han gav andre rotter indsprøjtninger

med stoffet, opstod der hos dem de

samme symptomer på forgiftninger.

Efter en forbrænding danner det

menneskelige legeme selv en modgift

(Fortsættes næste side).

navianartorsiortineKalersimang-

mata.

atomit toKunartoKarnerssåt

atomit Kingornere ulorianartut nå-

kåssut tamåne silarssup ilainit avdla-

nit angnertunerungikaluarput, tåuku-

le eskimut timåine årdlerinavigsumik

katerssutilersimavdlutik. tamåna ta-

kuneKarsinauvoK atomit pivdlugit a-

tautsimititat nalunaerutane oKautigi-

neKardlune 1962-ime aussåkut eski-

mut Anaktuvungmitut tamarmik ing-

mikut timåne cæsium 137-imik unio-

rartoKarsimassoK Alaskap kujasingne-

russortåmtunut nalerKiutdiugo 100-

riåumik angnerussumik. cæsium 137

atomit «ingornerinit ulorianartunit

nåkåssunit   toKunarnerssauvoK.

ilisimatoK H. M. Parker julime na-

IunaerpoK ukiut mardluk ingerdla-

neråne eskimut timait 50 pet-imik

angnerussumik toKunartoKalersima-

ssut, eskimo misigssorneicartoK atau-

seK 112 pet-imik toKiinartoKarsima-

vok, tåssa toKussutiginago åtatårine-

Karsinaussup %-ianik angnerussumik.

orssuaussat toKunartugdlit

'"massunik ilisimatoK William O.

Pruitt Alaskame universitetimingå-

nérsoK tugtunik ingmi'kut påsisima-

ssalik misigssuinermigut påsissaKar-

simavoK tugtut neKåt cæsium 137-i-

mik angnertoKissumik akoKartoK, ta-

månalo pissutaussoK eskimut timi-

mingne  tOKunartOKalersimanerånut.

ugtut nerissarineruvait ivssuatsiait

sordlaKångikaluardlutik silåinarmik

isugutangmigdlo umåssuteKartut, sia-

lumininguaK mitdluartardlugo. Ki-

ngornerit ulorianartut sialiip akugi-

ssai unigtitarpåtaoK. taimaingmat Ki-

ngornerit ulorianartut orssuaussanitut

tugtut nerissarpait tåukulo tugtut ne-

Kåinut saornginutdlo pissardlutik. e-

skimut tugtup neKitorångamik Ki-

ngornernik ulorianartunik taimaing-

mat perKåunago pigssarsissarput.

agssuardlersoK soraersitaussoK

dr. Pruitt taimatut påsissaicarame

såkortumik agssuardliuteicarpoK A-

laskap sineriåta issigtortåne atominik

Kaertartuliamik misiligainigssamik a-

merikamiut pilerssårutånut, taimåi-

sagpat eskimut sule angnerussumik

ajoKuserneKartugssaungmata.

taimale agssuardlernerata kingune-

ra atorfingminit soraersineKarnera,

taimåikaluartordle ilisimatoK tåuna

nipanginångilaK. atomit pivdlugit a-

tautsimititat sujulerssortaisa måna

nåkutigissaråt eskimut Kingornernik

ulorianartunik åtatåKarnerata ugtor-

neKartarnigsså, tamåname agdliartui-

narmat.

naluvarput Kanon iliusavdluta

niunginerusimåsagaluarpoK nuna-

miormiut nerissatik avdlångortitug-

patigik, tamånile tugtup neKeringi-

sånik nerissagssaKångingajavigpoK

nautitsiniarnigssaK ajonnavingmat.

eskimut Kavdlunåminertulersinauga-

luarput, iKularnångilardle tamåna per-

Kitdlissutigiumåråt. amåtaordle nung-

neKarsinaugaluarput. taineKartutdle

ardlåinåtdlunit eskimut kajumigingi-

låt.

igdloKarfingmiut sujulerssortåt Si-

mon PaniaK OKarpoK: „inalunginar-

parput  måne  KanoK  inussariaKartoK,

(Kup. tugdlianut nangisaoK)

1			

	'"^'røiLJllTC^	HaÉSsi-	

	^:;• vT?7; -^iT^^^gSsF'^&ri&tJS&jfeiii^N§Mfii"^ , ¦. .:::iii		

			

	M/S „Rigmor Nielsen" i Sukkertoppen i maj 1963		

	Dampskibs-Aktieselskabet	„Progress"	

	København		

Kalåtdlit-nunånukartitslssarsimavOK 193S-w.it -		- I Grønlandsfarten fra 1938	

imialåt mlnutimut xalagtartut

igflat

ivtt Kernertut

navguterKat

Kapflssiåricat

m5na  sananeicartalerput

MINUT-ØLLEBRØD

RUGBRØD

SKTBSBRØD

SKIBSKIKS

RUGA KNÆKBRØD

Fabrikeres nu af

A/s Mariendals Mølle

og Eka Brødfabrik

Roskildevej 87 — København Valby

IJSTERBLACK ST0NE

GENERATORANLÆG

dleselmoforit

silåinarmik

nlgdlorsagkaf,

angissuseicartut

2—45 KVA

PEDERSHAAB

MASKINFABRIK A/S

MARINEDIESEL  A/S

SØNDERLUNDVEJ 218

KØBENHAVN, HERLEV

TELEFON   (01)   94 70 66

Type HA3 ingminérdlune namautdli-

sartartOK 3 X 380/220 volt vekselstremimik

generatorllik

navsuiautit åssiliartatdlo

ersserKingnerussut piniarniåkit

21