Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						ÆfMMMtfTO
GRØNLANDSPOSTEN
•     Ulciut 113-iat
sisamångorneK 27. september 1973
Nr. 20
nangminerssornerunermik
atautsimérssuarnigssaK
naulsorssutigineKartoK nangminerssornerunermik udvalgip
suliå ukiut 5—6 ingerdlaneråne agdlame sujusingnerussukut
iner si nau j umårtoK
nangminerssornerunigssamik udvalge Kanigtukut Nungme atautsimi-
nermine nalunaerpoK åipågo atautsimérssuartitsineKåsassoK sujuner-
tap KanoK ilusilersorneKarnigsså OKaluseralugo. ilåligut ingmingnut
nålagkersortunit, sordlo Savalingmiunit Canadavdlo avangnånit påsi-
ssut.igssat mono katerssorne.Kartut, tvngaviusåput atautsimérssuarnig-
ssame, nunavtine penatigigfit soKUtigissaKaKatigitdlo sapingisamik
amerdlasut peKatauvfigissagssåne.
avisiliortunik katerssutitsinerme
°KautigineKarpoic           nunavtine
nangminerssornerunigssaK ilåtigut
ingmingnut nålagkersortut ardlåi-
nigdlunit issuainerinåusångitsoK,
»lusilerscrneKåsassordle nunavta
Periarfigssarititai angnerpåmik
najomutaralugit.
KilerssugåungineK
nålagkersuinerup tungåtigut a-
KguniarneKarpoK Kalåtdlit-nunåt
KilerssugåunginerussoK, inue Dan-
rnarkip nålagauvfiane ikingneru-
daluardlutik ingmikut inuiaussu-
'tøt issigineKartut ata.ritineKa.rtut-
dlo. landsrådip piginautitaunera-
(Q angnerulernigsså anguniarne-
KarpoK, erKarsautigineKardluni-
saon nunavtinut tungassutigut
landsrådip inatsisiliorsinaulernig-
ssd.    påsiniarKårneKåsaordle    ta-
måna aningaussat tungaisigut pi-
ssugssauvfingnik Kanon angnertu-
tigissunik kingunenåsanersoK.
nangmineK ingerdlatilersinau-
ssatut månåkut sujorniiineKarér-
sut tåssa inutigssarsicrnermut tii-
ngassut, inungnik ikiuissarneit å-
ma igdloKarnermut iliniartitau-
nermutdlo tungassut. anguniarne-
KarpoK aulajangissarnerup nu-
navtinut nugtikiartorneKarnigsså,
ingerdlatsineruvdlo eKåinerussu-
mik sulissukinerussumigdlo år-
KigssuneKarnigsså, ministereKar-
fiup nunavtinut nungneKarnera-
nik kinguneKarsinaussumik.
nautscrssutigineKarpoK udvalg-
ip suliane inersinaujumårå ukiut
5—6 ingerdlaneråne, neriutigine-
Kardlunile tamåna sujusingneru-
ssukut pisinaujumårtcK. tauva
udvalgip            isumaliutigssissutå
Hjemmestyrekonference
i Grønland næste år
— Nu ved vi, hvad man har af hjemmestyre flere steder, sagde grøn-
'andsministeren på en presekonference forleden. — Nu mangler vi at
vide, hvad den grønlandske befolkning ønsker af hjemmestyre
L
— Om hjemmestyre ved vi nu,
hvad haves, sagde grønlandsmi-
nister Knud Hertling ved en
Pressekonference i Godthåb for-
kden. — Nu vil vi vide, hvad
der ønskes.
Hjemmestyreudvalget har i sin
anden møderække behandlet Fær-
øernes hjemmestyre og selvstyret
1 Northwest Territories og provin-
derne i Canada. Udvalget har des-
uden gennemgået det grønlandske
landsråds nuværende status i ad-
ministrativ, økonomisk cg politisk
henseende og det grønlandske lo-
Målstyres historiske udvikling.
For at skaffe viden om, hvad
den grønlandske befolkning vil
"ted hjemmestyre, har udvalget
besluttet, at der udarbejdes to
skitseforslag vedrørende lands-
rådets fremtidige kompetence i
erhold til regering og folketing
~~^ det ene udarbejdes af lands-
rådet og det andet af de to folke-
tingsmedlemmer.
Herefter er det hensigten, at
det udarbejdede materiale skal
danne grundlag for en af udvalget
arrangeret konference, som man
stiler mod at søge afholdt i Grøn-
land i løbet af 1974. Deltagelsen
skal være bredest mulig fra den
giønlandske  befolkning.
Udvalget vedtog at henstille til
ministeren fer Grønland at til-
dele De grønlandske kommuners
Landsforening fast repræsenta-
tion  i  udvalget.
Der er uenighed bland! ud-
valgets medlemmer om, hvornår
man kan vente sig et praktisk
resultat af udvalgets arbejde.
Lars Emil Johansen, Godthåb, ud-
talte i en krydsildsudsendelse i
Grønlands radio, at han mente,
udvalget allerede i løbet af tre-
fire år burde sende resultaternes
af sit arbejde til beslutning i de
politiske forsamlinger.
Giønlandsminister Knud Hert-
ling sagde i samme udsendelse,
at han fandt arbejdet på at skabe
hjemmestyre i Grønland så vig-
tigt, at man ikke skal forhaste
sig. — Det skal være grundigt,
sagde han.
Næste møde bliver i januar
1974.
landsrådimut sarKumiuneKåsaoK,
i'olketingimilo akuerineKåsagpat
nunarput ilåtigut ingminut nå-
lagkersulersinåusaoK.
udvalge atautsiméridsacK Sisi-
miune januarime 1974, ukiordlo
tåuna pingascriardlune katerssu-
tugssauvdlune. udvalgip ilaussor-
tarai Lars Chemnitz (sujuligtai-
ssok), Ole Berglund, Otto Steen-
hcldt, Lars Emil Johansen, Jo-
nathan Mctzfeldt, Moses Olsen
åma Knud Hertling.
ersserKigsarneKarpoK nangmi-
nerssornerunigssaK sujunertaKå-
ngingmat Danmarkimit avigsår-
nigssamik udvalgivdlo sulinera
måna nålagkersuissussut akuer-
ssordluinarmåssuk.
Julut.
ingminut kukunersiorneK
sapissuseK angeKaoK issornartorsiuineK ingminut sågtisavdlu-
go kukunerissatdlo årKingniåsavdlugit, landsrådip sujuligtai-
ssua Lars Chemnitz OKarpoK
—  sulinidngikuvta ingminutdlo kukunersiordluta ingerdlaniångikuvta
nangminerssornerunigssaK tamavta kigsautigissarput kinguneKartumik
pUersif.itidungitarput, landsrddip sujuligtaissua Lars Chemnitz, atautsi-
mineimik angmainermine oicarpOK. nemgigpordto: — uvdlumikut sapi-
ssusertut issiginexartarpoK pissortat åmale ineriartornerup kukuneri-
nik tlkuaisinauneK, sapissuserdle taitma  agtigaOK — angnerungikune
—   issornartorsiuineK ingminut sågtisavdlugo, nangmineK kukuneri-
ssat tikuåsavdlugit årKingniåsavdlugitdlo.
sule amigauteKaKaugut inuiaKati-
gigtut penugsutut nukigtututdlo
taineKåsavdluta. sulivfigssaileid-
nerssuan OKaluserineKartuarpoK.
takujuarparputdle sulivfit åssigi-
ngitsut sulissugssaileKissartut i-
nugtagssarsiuneKartutdlc nåmag-
tumik sågfigineKartångitsut.
taimaingmat imernerssuaK mig-
dlisitariaKarparput ingerdlavdlu-
arnigssaraluavtinut         akornutit
angnerpåt ilagingmåssuk, Lars
Chemnitz CKarpcK.
sujuligtaissup erKartorpå uvdlu-
mikut ukiut 25 Kångiusimassut
Hans Hedtoftip landsrådinik mar-
dluviussunik OKaloKatigingning-
neranit, taimalo ineriartornerssup
autdlartineranit. tamåna ajungit-
suinarnik kinguneKarsimångilaK
månale ima piginångertigisimavu-
gut kukunerit iluarsartuniarsi-
naulerdlugit.
nunavtine uvdlut nutåt Kimer-
dloruine mniungnarKajdssarpoK a -
vatangtssinik nåpitsinerup vavia-
nartorisinaussai issiginiarneKar-
IHitd.lårtut periarfigssatdlo avåmut
anømatitsjssut isagtorfigineKd •
ngrfpatdidrtuf.
ukiutdle ingmikorniardlutik i-
nuvfiussut Kångiusimåput uter-
Kiglugssaujungnaerdlulik. Kulari-
ssagssåungJlaK kalåtdlit ingming-
nut pugtangniamermingne ilu-
ngersuassarsimaKissut åma uv-
dlumikut avdlanut nagdlersutdlu-
tik iniisinaussut, nalivta piuma-
ssarissai Kunuvfiginagii tigunia-
runikik.
ataiKeKatigingneK
pclitikimik apei'KUtit åssigingit-
sut ingmikutårpatdlårdlugit ti-
gorKaiKajåneKartarput, aperKutit-
dlc åssigingitsut ingmikortitdlugil
årKigkuminåiput. taimaingmat a-
jornartersiutit arritsumik iluarsi-
niartariaKarput,
uvdlumikut silarssuarme taku-
ssagssaKartuarpoK UiuseKarnernik
åssigingitsumik amenartut encig-
seKatigigkun.gnaernerdnik ki?igu-
neKartunik. tarnåko kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo akornåne atarKeKati-
gigkungnaernermik akåreKatigig-
kungnaernermigdlo kinguneKarsi-
naussut ingalagsimaniartariaKar-
put.
tamånale aulajangiiikåine pe-
Katigalugo åma ersserKigsumik o-
KautigissariaKarpoK nautsorssuti-
gigigput nunavta ingerdlatitaune-
ra pivdlugo isiimavut kigsautigi-
ssavutdlo påsineKardlutigdlo aku-
erssårneKartariaKartut.
kalåtdlit piumassåt
inuiaKatigit åssigingitsut aulisar-
nikut kigdleKarfingnut tungassu-
nik isumaKatigingniai tL'rnerine a-
ngussat tungavigalugit ilimagiu-
minåipoK piniagkat igdlersorne-
Karnigssåt pivdlugo pilertortumik
åt'KigssussinigssaK. tcimaingmat
kigsautigissatut tungavigineKar-
tOK 50 sømilinik kigdleKarfeKa-
lernigssaK aulajangiukatdlarta-
l iaKarparput, årKirr: ussinigssa-
mik iluarnerussum:'!: Kularung-
naei sineKarserdluta.
— Kavdlunåt nålagkersuissut
KinuvigissariaKarpavu*, imåne pi-
ginautitauvfit FN-imut atassumik
atautsimissutigineKarnigssane, ka-
låtdlit piumassåt tamåna autdlå-
vigineKai'KUvdlugo, sujuligtaissoK
naggasivoK.
Julut.
Landsrådsformand  Lars  Chemnitz  i  åbningstalen:
Vi bør bygge fremskrid-
tet på vor selvkritik!
Debatten bør føres med omtanke for ikke at skabe usikkerhed blandt
den grønlandske befolkning og de instanser, som skal gennemføre be-
folkningens ønsker, sagde  landsrådsformanden
— Uden en mere selvkritisk ind-
stilling bliver vore ønsker om
grønlandsk hjemmestyre kun en
illusion, sagde landsrådsformand
Lars Chemnitz i åbningstalen til
landsrådets efterårssamling.
— Selvkritik er en nødvendig-
hed fer at skabe et stærkt leve-
dygtigt samfund, fortsatte lands-
lådsformanden. — Det er almin-
deligt -al opfatte det som mod,
at man påpeger de fejl, myndig-
hederne  begår.   Men  det  kræver
(Fortsættes næste side).
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32