Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga breidd


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						GRØNLANDSPOSTEN

Postbox 39, 3900 Godthåb                    Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70

akissugss.  årKigss. Ansvarshavende: Jørgen   Fleischer

Annonceekspedition:

Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.

Telefon  (01)13 86 66

Årsabonnement + porto, Godthåb     ...............................     kr.   74,00

Årsabonnement + porto, Grønland    ................................   kr.   94,60

Årsabonnement + porto, Darmark,   fly   ..............................   kr. 103,70

Årsabonnement + porto, Danmark, skib    ............................   kr.    86,80

Løssalgspris    ..................  .....................................   kr.     2,50

uk. pissartagaxarnex -f nagsiunera,   NQngme      ......................   kr.   74,00

uk. pissartagaxarnex + nagsiunera,    Kai.-nunåta    sivnerane    ........   kr.    94,60

uk. pissartagaxarnex + nagsiunera   tingmissartumik,   Danmarkime    ..   kr. 103,70

uk. pissartagaxarnex + nagsiunera umiarssuarmik,    Danmarkime    -----   kr.   86,80

pisiarinerane      ......................................................   kr.     2,50

Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage

før udgivelse

Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb

NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat

ERFALASSORPUT

Kalåtdlit-nunåt nangminerissa-

minik erfalassoKartarialeKaleru-

mårpoK. pivfigssaK nagdlhisima-

vok. ingmivtinut tungassutigut

nangminerssulemigssaK anguni-

arparput, tamatumalo angneru-

jartuinartumik nangminerssoriar-

torneK kinguneriumårpå. kalåt-

dlit ineriartortut tamåna kigsau-

tigalugulo anguniarumåråt Kula-

rutigineKarsinåungilaK. ingminut

tatigisagåine ama nangminerissat

oicartugssauvfigissariaKarput, i-

nuiaKatigigtutdlo nangminerissa-

mik katingateKartariaKarnermik

isuma ardlåne nitdlikåsagpat tu-

pigineKarsinåungilaK.

erfalassoK KorsusassoK såninga-

ssuligtaliusassordlo sujunersiiti-

gårput. såningassuligtå KaKortu-

saoK tungujortumik sinåkuteKar-

dlune, erssersiniardlugo nunarput

KaKortoK imamit tungujortumit

kaujatdlangneKarsimassoK. Kali-

paut Korsuk sordlo Danmarkime

Savalingmiunilo nunamut Korsui-

nangajaussumut ilagssupatdlår-

tugssaussoK akerdlianigdlo nu-

navtine Kalipautinut KaKortumut,

tungujortumut, nunamut kajoru-

jugtumut Kaersumutdlo Kassertu-

mut tugdluartugssauvoK umarig-

tautåusavdlunilo.

erfalassup danskit erfalassuånit

augpalårtumit, savalingmiormiut

erfalassuånit KaKortumit islandi-

miutdlo erfalassuånit tungujortu-

mit erssendgsumik avdlåussute-

Karnigsså pissariaKarpoK. pingår-

tumik imåne ungasigkaluartumit

ilisarilertorneKarsinaunigsså aju-

ngitdluinartugssauvoK.

erfalassup kisimitdlune nang-

minérsinångortisinåungikåtigut

nalungilarput. taimåikaluartoK

erfalassup pingårutå nikaginiar-

tariaKångilaK. savalingmiormiut

erfalassortik autdlarKautigåt, uki-

utdlo arfinex-pingasut Kångiutut

ingmingnut tungassutigut nang-

minerssortungorput.

Torshavnime, 5. juli 1973,

AKigssiaK Møller,            Leif Aidt,

Erik Hammeken,

Peter Frederik Rosing,

Finn Lynge.

Kulåne         sujunersutigineKartoK

angnertunerussumik tungaviler-

scrniarparput, måkuninga:

nunarput angnertunerssamigut

KcrsungikaluaKalune silarssuarme

tamarme „nunatut Korsugtut" ili-

simaneKarpoK: Grøn-land, Green-

land. tamånåtaoK pissutigalugo

erfalassup kiparigsortaisa sisa-

mat Korsungmik KalipauteKarnig-

ssåt nalerKUtuvoK.

erfalassoK muiaKatigit kulturi-

kut inuiaKatigigtutdlo sumut ata-

nerånik erssersitsissussarpoK. nu-

nane avangnardlerne erfalassut

såningassuligtagdlit avdlat arfi-

neK-mardlussut (Finlandime, Å-

landime, Sverigeme, Danmarkime,

Norgeme, Savalingmiune, Is-

landime) silarssuarme issikoring-

nerpånut ilauginrratik ingming-

nutaordle åssingutiternermikut

avangnåmiut kulturimikut åssi-

gissuteKarnerånut ilisarnautåu-

put. kulturip tåussuma nunane

siamasigkaluøKissune ukiune tu-

sintilingne inuiait kitåne Reykja-

vingmit kangiane Helsinkimut, a-

vangnånilo Ncrdkapimit kujatå-

ne Falsterimut atautsimut eKiti-

garisimavai. kulture tåuna avang-

nåmiut erKortumik ussorssisima-

tigåt avdlamigdlo taorserumångit-

dluinardlugo. ataKatigigsut tåuko

Kalåtdlit-nunånitugut ilagiuma-

vavut, tåuko ukiune 250-ine kul-

turikut augtigutdlo atåssusigau-

nivtigut ajungitsuinåungitsutigut

kåtuvfigisimavavut, tåukua pigi-

sjsaisa ajungitsortait uvavtinut i-

nuiaKatigingnut iluaKutigssångor-

tikumavavut, isumaKarpugutdlo

uvagutaOK tamatumane ikiutig-

ssaKardluta.

Kalåtdlit-nunåt nunatut issigi-

sagåine KeKertauvoK Amerikap

nunavigtånut KaningnerussoK. ka-

låtdlit ingerdlautsimingne Ameri-

kap issigtortainut atåssuteKartar-

simåput. Europavdle avangnåne

kulturimikut ataKatigigsut åmalo

amerikamiut, canadamiutdlo atu-

gartussusiata akunermingne kig-

dlingat Davisstræde Kiterårdlugo

ingerdlavoK. tamåna kialunit ku-

larutigingikiliuk!

erfalassoK såningassuligtaliu-

pacK pissutigalugutaoK inuiait ka-

låtdlit kristumiungorsimanerat.

angneK asåssut erKaigiuk!

Torshavn, 5. juli 1973,

Erik Hammeken,

Peter Fr. Rosing,        Finn Lynge.

Forsidebilledet er af kæmneren og kunstneren Jørn Wiirtz. Det er

for tredie gang, et billede af Wiirtz pryder forsiden af Grønlands-

postens  julenummer.

sarKåne åssiliaK kæmnerip erKumitsuliortuvdlo Jørn Wiirtzip su-

liarå. pingajugssånik tåussuma åssilialiånik sarKaliussaKartoKarpoK

Atuagagdliutit jutdlip   normoruanut.

Hvad med

et flag?

Grønland må på et tidspunkt

have sit eget flag. Tidspunktet

er inde. Vi er på vej ind i en

hjemmestyreordning, som ifølge

sagens natur vil føre til en stadigt

voksende grad af selvstyre. At

dette vil være de opvoksende

grønlænderes ønske og mål, kan

der ikke herske nogen tvivl om.

Almindelig selvrespekt kræver,

at man i sit eget hus gerne vil

sætte foden under eget bord, og

det er kun naturligt, at vi på et

eller andet tidspunkt kommer

med ønsket om et eget nationalt

samlingsmærke.

Vi foreslår at det bliver et grønt

korsflag. Korset er hvidt med en

blå kant som symbol på vort hvide

land, der er omgivet af det blå

hav. Den grønne farve, som f. eks.

i Danmark eller på Færøerne vil

falde for meget ind i det overvej-

ende grønne landskab, virker på

Grønland tværtimod som en op-

livende og festlig kontrast mod

det hvide, blå, brune og stengrå,

som præger de grønlandske land-

skaber.

Det er væsentligt at flaget ty-

deligt adskiller sig fra det røde

danske, det hvide færøske og det

blå islandske flag. Især til havs

har det praktisk betydning straks

at kunne genkende det på af-

stand.

Vi er vel vidende om, at et

flag alene ikke kan få os til at

stå på egne ben. Og dog, dets

betydning må ikke undervurderes.

Færingerne startede med flaget,

og otte år senere fik de hjemme-

styreloven.

Torshavn, d. 5 juli 1973.

AKigssiaK Møller, Leif Aidt,

Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing,

Finn Lynge.

Ovenstående forslag vil vi ger-

ne yderligere begrunde med føl-

gende overvejelser:

Selvom vort land for største-

parten er alt andet end grønt, er

Den gamle kirke

i Julianehåb

Julianehåb fik i sommeren 1973

en ny kirke. Byen har dermed

to kirker, som det er tilfældet

med Godthåb. De første 50 år

efter byens grundlæggelse havde

Julianehåb ingen egentlig kirke.

Til kirkelige handlinger havde

man efter al sandsynlighed be-

nyttet et slags forsamlingshus,

bygget af sten og tørv.

Den første kirke var en gave

fra Det Danske Missions Selskab,

og den blev indviet for 141 år

siden. Selskabets stifter, præsten

i Kongens Lyngby, Bone Falch

Rønne rejste rundt i Danmark i

1826—27 for at samle gaver og

penge ind til en ny kirke i Ju-

lianehåb. Hans portræt hænger

i dag i kirken.

Materiale og udstyr til kirken

sendtes i april 1828 af sted med

galeasen „Fortuna". Skibet, hvis

navn betød lykken, havde en

ulykkelig rejse. Det strandede på

en ø ud for Frederikshåb. Det

lykkedes imidlertid at få kirken

og inventaret i land, men det gik

næsten to år, før det hele var vel-

ankommet til Julianehåb.

I 1831 udsendtes en dansk tøm-

rer til at lede opførelsen af kir-

ken. Den 21. juli samme år ned-

lagdes grundstenen. Under denne

blev der lagt en del sølvpenge:

„En stor Sølvpenge, en Specie og

4   Sølvrigsdalere".

Da kirkebyggeriet rygtedes,

kom der mange af distriktets be-

boere til kolonien. De fleste kom

af nysgerrighed, men mange gav

også nap med ved byggeriet. Det

var ikke unormalt med 50 uden-

bys telte i Julianehåb den som-

mer.

Inden vinterens komme var kir-

ken under tag. Men først den 29.

juli året efter fandt den højtide-

lige indvielse sted. Den blev fore-

taget af koloniens faste missio-

nær, Esmann. På indvielsesdagen

holdtes en marathongudstjeneste,

der varede fra kl. 9 til  14. Før

og efter gudstjenesten affyredes

24 salutskud og hornmusikanter

fra brødremenigheden i Lichtenau

spillede salmer fra kirketårnet.

Kirkens udseende blev noget

ændret i forbindelse med restau-

reringsarbejdet i 1911 og de ef-

terfølgende år.

det alligevel i hele verden kendt

som Grøn-land, Green-land. Også

derfor er denne farve på sin plads

i de fire hovedfelter.

Et flag er en kulturelt-national

tilhørserklæring. Nordens øvrige

syv korsflag (Finland, Åland,

Sverige, Danmark, Norge, Fær-

øerne, Island) udgør ikke blot den

æstetisk mest velvalgte gruppe

af flag i verden, men står i deres

indbyrdes slægtskab tillige som

symbol på en samlet nordisk kul-

tur, der — sin geografisk spredt-

hed til trods — gennem tusind

år har forbrødret de folk, der bor

fra Reykjavik i vest til Helsinki

i øst, fra Nordkap i nord til Fal-

ster i syd, en kultur som Nordens

folk med rette er stolte af, og som

de ikke vil bytte bort for nogen

anden i verden. Denne kreds vil

vi i Grønland gerne høre med i,

med den er vi gennem to hundre-

de og halvtres år blevet forbun-

det på godt og på ondt gennem

kulturens og blodets bånd, dens

gode kræfter vil vi gerne tæmme

til at tjene vort folks tarv, og i

den mener også vi at have vort

bidrag at yde.

Torshavn, d. 5. juli 1973.

Erik Hammeken, Peter Fr. Rosing,

Finn Lynge.

K'aKotume oKa-

lugfitoKaK

K'aKcrtOK OKaiugfigsårpoK 1973-

ime aussåkut. taimailivdlune ig-

dloKarfik mardlungnik CKalugfe-

KalerpoK sordlo åma Nuk taimåi-

toK. tungavilerneKarnerme ki-

ngorna ukiut sujugdlit 50 K'aKor-

tcK iluamérsumik cKalugfeKångi-

laK, nålagiarfiussarsimagunarpoi-

dle katerssortarfik ujarKanik iv-

tsunigdlo Karmalik.

OKalugfik sujugdleK danskit a-

jGKersuiartortitseKatigit tunissu-

tigåt, atorKårtineKartoK ukiut 141

matuma sujornagut. ajCKersuiar-

tortitseKatigit          autdlarnissuat,

Kongens Lyngbyme palase Bone

Falch Rønne 1826—27-me Dan-

markime angalaorsimavoK K'a-

Kortume oKalugfigssamut tuni-

ssutinik aningaussanigdlo kater-

ssuiniardlune. tåussuma åssinga

måna OKalugfingme nivingavox.

OKalugfiup Kissugtagssai ator-

tugssailo aprilime 1828 nagsiune-

Karput tingerdlautåinalingmik

„Fcrtuna^mik. umiarssuaK, anta

iluanårnermik isumaKartoK anga-

lanermine iluagtitsingilaK, tåssa-

me Påmiut avatåne ikardlitdlune

umjugame. taimåitordle OKalug-

figssaK atortugssailc nunamut pi-

ssuneKarput, aitsåtdle ukiut mar-

dlungajait Kångiungmata K'aKor-

tumut apuneKardlutik

1831-me Kavdlunåmik sanassu-

mik cKalugfiliortugssamik agger-

titsisscKarpcK. julip 21-åne u-

kioK tamåna tungavigsså iline-

KarpcK, tåssunga ilinexardlutik

jiølvit aningaussarpåluit.

OKalugfiliortoKartOK tusåmane-

Kalermat niuvertOKarfiup encå-

miorpagssue &ggiåput, amerdla-

nerit alapernaisinardlutik, åmale

ikingeKissut OKalugfiliornerme i-

kiutarsimavdlutik, aussaK tamå-

na K'aKortume tovKit 50 inortar-

sjimångilait, avatånit ugsagartut.

ukiungitsoiv OKalugfigssaK ku-

lineKarpoK, aitsåtdle julip 29-åne

åipåguane oKalugfigsåK atorKårti-

neKarpoK, niuvertoKarfingme ajo-

Kersuiartcrtitamit Esmannimit.

L<torKårtitsineKarmat nålagiarssu-

aorneKarpoK uvdlåkut Kulingilu-

anit uvalikut mardlunut. nålagi-

arnerup sujcrna kingornalo 24-

liardlune KamutiligtartOKarpoK

Katångutigingniatdlo agdluitsor-

miut Kardlortartartue OKalugfiup

napassuliånit tugsiutinik Kardlor-

tardlutik.

OKalugfiup issikua avdlångorti-

neKattiarpcK 1911-me ukiunilo

lugdliussune iluarsåuneKarnera-

ne.

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36