Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						•et *r
og styrede ud af butikken. Damen
sagde: „Hov, vent lidt, lille pige!"
for hun ville jo have slået de
halvtreds øre af på prisen, men
det kom så pludselig, hun nåede
ikke at få det sagt. Der var ikke
andet at gøre end at pakke den
dér ud igen.
De halvtreds øre var en sinds-
bevægelse, men den blev da over-
vundet, og Marie kom tilbage til
damen 03 lagde stolt de atten
kroner og halvtreds øre på disken.
„Fik du dem af mor?" smilede
damen.
„Nej, af far."
„Du har vist en rar far."
Marie satte sit grin på ansigtet.
Hjemme satte hun sig ved vin-
duet og så ud på lysene, der tænd-
tes. Mor kom hjem fra indkøb.
„Men sidder du der i mørket?"
sagde hun, og så lod hun i øvrigt
sin lille pige sidde i fred, mens
hun gik ud i køkkenet og nyn-
nede og lavede mad. Det hele var
så dejligt. Så kom far hjem, og
da de havde spist, lavede de jule-
stads, som blev hængt op på en
snor mellem to skilderier. Hun
faldt i søvn til sidst, op ad far,
som klædte hende af og bar hende
ind i seng, hun behøvede ikke
at vaskes, sagde mor.
„Det er synd, vi ikke kan give
hende noget større i år," sagde
mor.
„I har nok ellers hemmelighe-
der," sagde far. „Hun har hævet
atten kroner og halvtreds øre."
„Det vidste jeg ikke," sagde
mor.
„Nå,  ikke?"
Marie var vågnet lidt under
samtalen, og hun kunne høre inde
fra sin seng, at far talte med hæ-
vede bryn.
„Jeg forsikrer dig, jeg aner
ingenting," sagde mor.
„Hun har ellers sagt til mig, at
hun har en stor hemmelighed,"
sagde far.
„Den må være meget stor, si-
den ingen af os to kender den,"
sagde mor. „Jeg forsikrer dig for,
at jeg ved intet. Uh, I er et par
rigtige rævepelse, I to. I rotter jeg
altid  sammen".
Juleaften kom. Den dér blev lagt
ind under juletræet. Først havde
Marie smuglet den ud på wc og
havde pakket den op og kigget
på den længe og skrevet inden
i låget, hvem den var til, og pak-
ket den ind igen. Det tog lang tid,
og en gang kom mor og tog i
døren, så Marie nær havde tabt
hele molevitten af bar forskræk-
kelse. Ud til mor på den anden
side af døren sagde hun, at hun
nok skulle skynde sig, hun var
ikke færdig endnu.
Og  mor ventede  med  et  smil
ude i køkkenet, hvor hun sørgede
for at skramle og synge så højt,
at hendes lille pige kunne få fred
til at smugle den dér ud, og ind
under  træet,  allerinderst.
Da de pakkede gaverne ud, var
Marie næsten ligeglad med, hvad
hun fik. Hun var kun på vagt:
den dér måtte først pakkes op til
allersidst.
Endelig kom de da til den.
„Der står ingen navn på," sagde
far.  „Hvem skal pakke den op?"
„Mig!" sagde Marie og pakkede
^-frustrationer-
op med dirrende fingre, mens mor
og far så til med hinanden i hån-
den, og hovedet rørt på skrå, de
to var ikke så lidt spændte.
Nu  er den  pakket ud.
Nu er den ikke mere nogen
hemmelighed.
Den dér er et kukur.
„Næh!" sagde mor. „Er det til
os?"
Pludselig blev Marie glorød og
skrækslagen. Det faldt ned over
hende, at hun slet ikke havde
givet far og mor noget, hun havde
brugt alle pengene til Hemmelig-
heden.
Og de så ud, som om de meget
;rne v^le have det kukur.
lille skat, græder du?"
agde
de  Marie.   „Det  ur
^il jer. Jeg har slet
ingenting købt til jer. Det glemte
jeg. Det er til Kuk."
„Til Kuk???"
„Ja. Fordi — uhuh huh — Kuk
er jo altid  så  alene."
Nu så far og mor, at på låget
stod der med grønt oliekridt TIL
KUK.
„-------Fordi Kuk er så alene?"
„Ja, uhuh snøft. Den skulle
hænge på den anden væg og hed-
de Fru Kuk. Så ku de kukke til
hinanden. Men nu er jeg så ked
af det, fordi så har I ikke fået
noget."
Tårerne trillede ned ad hendes
rødskjoldede kinder, og hun gem-
te øjnene i armen.
Mor og far fik kolossalt travlt.
„Skat, du skal ikke græde. Vi
er da så glade, fordi du har tænkt
så pænt på Kuk."
„Netop," sagde far ivrigt, „vi
har jo netop snakket meget om,
at Kuk trænger til selskab, har vi
ikke også, mor?" Far kaldte hende
ellers aldrig mor. „Kom, nu tørrer
vi øjnene og græder ikke mere.
Marie så ud over armen.
„Har I virkelig snakket om
det?" spurgte hun.
„Det har vi! Tit!" sagde far og
gav hende sit lommetørklæde,
som hun brugte uden at tænke
over det.
„Jamen, I så ikke glade ud,"
sagde Marie. „Og så troede jeg,
det var, fordi I ikke fik noget —
og så ku' jeg altså ikke la' vær
og græde .." Nu græd hun igen.
„Så vi ikke glade ud?" sagde
mor. „Men det var skam ikke,
fordi vi  ikke fik noget. Det var
fordi — fordi — jo, vi blev jo så
forskrækkede, for jeg har lånt
fru Madsen hammeren, og far
kan ikke huske, om vi har flere
søm, og Fru Kuk skal jo op at
hænge."
„Nårh — var det bare derfor,"
sagde Marie og blev kolossalt let-
tet og lykkelig. „Så behøves I slet
ikke at være forskrækkede mere,
for jeg har nemlig set efter ude
i værktøjskassen i eftermiddags.
Hammeren er der, og der er også
søm."
Resten af den juleaften gik
med at hænge Fru Kuk op, og
det var spændende, om hun nu
kukkede rigtigt. Det tog far næ-
sten to timer at få hende til at
kukke én time bagefter ligesom
Kuk.
Nu kukker de til hinanden hver
time, og Marie ved, hvad for en
lille skrue, man skal skrue meget
lidt på, når Fru Kuk en gang
imellem kommer for tidligt ud
af sin  dør.
nalunaerxutanik
iluarsaineK
nalunaereutat pitsaussumik
pilertortumigdlo iluarsarneKå-
såput, tamékerdlugitdlo ting-
missartukortitdlugit nagsiu-
neKartåsåput.
URMAGER   SVEND   BILLE
Købmagergade 23 . København K.
Postnr.   1150   .   Telefon   (01)1145 53
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- 5ma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
MUSIK i hjemmet
oxalugtcirtut    ndtait    -    oxalugtarlut    -
båndoptagerit — kaasettebåndit - guita-
rit  -  suputaussat  -  tåssa  nipilerssQtit
sutdlunit.
agdlagfigaluta     katalOge     akexangitaoK
aperKutigiuk.
pilertortumik  agdlagtitat  isumagiasarpa-
gut.
Grammofonplader —  Pladespillere  -   Båndoptagere   -  Kassettebånd  -  Guitarer
Harmonikaer - kort sagt alt i musik.
Skriv til os og forlang gratis katalog.  Hurtig ekspedition.
MUSIKHUSET
Algade 44 . 4760 Vordingborg
Ferguson farve-TV
for perfektionister
som ikke er kapitalister
Ferguson farve-TV er fuldtransistoriseret og opbygget i
modulsystem, bestående af 7 letudskiftelige moduler.
Øjeblikkeligt billede, storre driftssikkerhed og holdbarhed.
3574. 19" farve-TV med  UHF. Automatisk trykknaptuner
med 6 faste forvalg. Leveres i teak, palisander, eg og
hvid.  Kr.  3.985,-.
TV-understel kr. 145,-.
i
r i
j
Tværkaj • Trafikhavnen 6700 Esbjerg
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36