Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						•et *r

og styrede ud af butikken. Damen

sagde: „Hov, vent lidt, lille pige!"

for hun ville jo have slået de

halvtreds øre af på prisen, men

det kom så pludselig, hun nåede

ikke at få det sagt. Der var ikke

andet at gøre end at pakke den

dér ud igen.

De halvtreds øre var en sinds-

bevægelse, men den blev da over-

vundet, og Marie kom tilbage til

damen 03 lagde stolt de atten

kroner og halvtreds øre på disken.

„Fik du dem af mor?" smilede

damen.

„Nej, af far."

„Du har vist en rar far."

Marie satte sit grin på ansigtet.

Hjemme satte hun sig ved vin-

duet og så ud på lysene, der tænd-

tes. Mor kom hjem fra indkøb.

„Men sidder du der i mørket?"

sagde hun, og så lod hun i øvrigt

sin lille pige sidde i fred, mens

hun gik ud i køkkenet og nyn-

nede og lavede mad. Det hele var

så dejligt. Så kom far hjem, og

da de havde spist, lavede de jule-

stads, som blev hængt op på en

snor mellem to skilderier. Hun

faldt i søvn til sidst, op ad far,

som klædte hende af og bar hende

ind i seng, hun behøvede ikke

at vaskes, sagde mor.

„Det er synd, vi ikke kan give

hende noget større i år," sagde

mor.

„I har nok ellers hemmelighe-

der," sagde far. „Hun har hævet

atten kroner og halvtreds øre."

„Det vidste jeg ikke," sagde

mor.

„Nå,  ikke?"

Marie var vågnet lidt under

samtalen, og hun kunne høre inde

fra sin seng, at far talte med hæ-

vede bryn.

„Jeg forsikrer dig, jeg aner

ingenting," sagde mor.

„Hun har ellers sagt til mig, at

hun har en stor hemmelighed,"

sagde far.

„Den må være meget stor, si-

den ingen af os to kender den,"

sagde mor. „Jeg forsikrer dig for,

at jeg ved intet. Uh, I er et par

rigtige rævepelse, I to. I rotter jeg

altid  sammen".

Juleaften kom. Den dér blev lagt

ind under juletræet. Først havde

Marie smuglet den ud på wc og

havde pakket den op og kigget

på den længe og skrevet inden

i låget, hvem den var til, og pak-

ket den ind igen. Det tog lang tid,

og en gang kom mor og tog i

døren, så Marie nær havde tabt

hele molevitten af bar forskræk-

kelse. Ud til mor på den anden

side af døren sagde hun, at hun

nok skulle skynde sig, hun var

ikke færdig endnu.

Og  mor ventede  med  et  smil

ude i køkkenet, hvor hun sørgede

for at skramle og synge så højt,

at hendes lille pige kunne få fred

til at smugle den dér ud, og ind

under  træet,  allerinderst.

Da de pakkede gaverne ud, var

Marie næsten ligeglad med, hvad

hun fik. Hun var kun på vagt:

den dér måtte først pakkes op til

allersidst.

Endelig kom de da til den.

„Der står ingen navn på," sagde

far.  „Hvem skal pakke den op?"

„Mig!" sagde Marie og pakkede

^-frustrationer-

op med dirrende fingre, mens mor

og far så til med hinanden i hån-

den, og hovedet rørt på skrå, de

to var ikke så lidt spændte.

Nu  er den  pakket ud.

Nu er den ikke mere nogen

hemmelighed.

Den dér er et kukur.

„Næh!" sagde mor. „Er det til

os?"

Pludselig blev Marie glorød og

skrækslagen. Det faldt ned over

hende, at hun slet ikke havde

givet far og mor noget, hun havde

brugt alle pengene til Hemmelig-

heden.

Og de så ud, som om de meget

;rne v^le have det kukur.

lille skat, græder du?"

agde

de  Marie.   „Det  ur

^il jer. Jeg har slet

ingenting købt til jer. Det glemte

jeg. Det er til Kuk."

„Til Kuk???"

„Ja. Fordi — uhuh huh — Kuk

er jo altid  så  alene."

Nu så far og mor, at på låget

stod der med grønt oliekridt TIL

KUK.

„-------Fordi Kuk er så alene?"

„Ja, uhuh snøft. Den skulle

hænge på den anden væg og hed-

de Fru Kuk. Så ku de kukke til

hinanden. Men nu er jeg så ked

af det, fordi så har I ikke fået

noget."

Tårerne trillede ned ad hendes

rødskjoldede kinder, og hun gem-

te øjnene i armen.

Mor og far fik kolossalt travlt.

„Skat, du skal ikke græde. Vi

er da så glade, fordi du har tænkt

så pænt på Kuk."

„Netop," sagde far ivrigt, „vi

har jo netop snakket meget om,

at Kuk trænger til selskab, har vi

ikke også, mor?" Far kaldte hende

ellers aldrig mor. „Kom, nu tørrer

vi øjnene og græder ikke mere.

Marie så ud over armen.

„Har I virkelig snakket om

det?" spurgte hun.

„Det har vi! Tit!" sagde far og

gav hende sit lommetørklæde,

som hun brugte uden at tænke

over det.

„Jamen, I så ikke glade ud,"

sagde Marie. „Og så troede jeg,

det var, fordi I ikke fik noget —

og så ku' jeg altså ikke la' vær

og græde .." Nu græd hun igen.

„Så vi ikke glade ud?" sagde

mor. „Men det var skam ikke,

fordi vi  ikke fik noget. Det var

fordi — fordi — jo, vi blev jo så

forskrækkede, for jeg har lånt

fru Madsen hammeren, og far

kan ikke huske, om vi har flere

søm, og Fru Kuk skal jo op at

hænge."

„Nårh — var det bare derfor,"

sagde Marie og blev kolossalt let-

tet og lykkelig. „Så behøves I slet

ikke at være forskrækkede mere,

for jeg har nemlig set efter ude

i værktøjskassen i eftermiddags.

Hammeren er der, og der er også

søm."

Resten af den juleaften gik

med at hænge Fru Kuk op, og

det var spændende, om hun nu

kukkede rigtigt. Det tog far næ-

sten to timer at få hende til at

kukke én time bagefter ligesom

Kuk.

Nu kukker de til hinanden hver

time, og Marie ved, hvad for en

lille skrue, man skal skrue meget

lidt på, når Fru Kuk en gang

imellem kommer for tidligt ud

af sin  dør.

nalunaerxutanik

iluarsaineK

nalunaereutat pitsaussumik

pilertortumigdlo iluarsarneKå-

såput, tamékerdlugitdlo ting-

missartukortitdlugit nagsiu-

neKartåsåput.

URMAGER   SVEND   BILLE

Købmagergade 23 . København K.

Postnr.   1150   .   Telefon   (01)1145 53

A/S

Dansk Ilt- og Brint-

fabrik

København

ilt- 5ma brintiliorfigssuaK

danskit peKatigit piat

København

MUSIK i hjemmet

oxalugtcirtut    ndtait    -    oxalugtarlut    -

båndoptagerit — kaasettebåndit - guita-

rit  -  suputaussat  -  tåssa  nipilerssQtit

sutdlunit.

agdlagfigaluta     katalOge     akexangitaoK

aperKutigiuk.

pilertortumik  agdlagtitat  isumagiasarpa-

gut.

Grammofonplader —  Pladespillere  -   Båndoptagere   -  Kassettebånd  -  Guitarer

Harmonikaer - kort sagt alt i musik.

Skriv til os og forlang gratis katalog.  Hurtig ekspedition.

MUSIKHUSET

Algade 44 . 4760 Vordingborg

Ferguson farve-TV

for perfektionister

som ikke er kapitalister

Ferguson farve-TV er fuldtransistoriseret og opbygget i

modulsystem, bestående af 7 letudskiftelige moduler.

Øjeblikkeligt billede, storre driftssikkerhed og holdbarhed.

3574. 19" farve-TV med  UHF. Automatisk trykknaptuner

med 6 faste forvalg. Leveres i teak, palisander, eg og

hvid.  Kr.  3.985,-.

TV-understel kr. 145,-.

i

r i

j

Tværkaj • Trafikhavnen 6700 Esbjerg

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36