Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Når man har været på nippet til

at blive dræbt af hårdt vejr og

utilstrækkelig forudseenhed, men

reddes af flere sammenfaldende

heldige omstændigheder, er ens

naturlige reaktion et noget svin-

gende følelsesmæssigt forhold til

begivenheden — snart er man

overstrømmende glad, snart ked

af det, ked af den ulejlighed, man

forvolder og den bekymring, man

har været genstand for. I den

nærmeste tid efter uheldet — må-

ske længere — er det et ubehage-

ligt samtaleemne, fordi man kun

nødigt ønsker at tænke på, at

døden på et tidspunkt syntes at

være den eneste fortsættelse. Op-

levelsen, at være dødsfange og

kun overladt til kuldes og uvejrs

nåde, er desuden så forskelligt

sammensat, at den kun vanskeligt

lader sig beskrive — uden måske

særlig nøgternt. Og nøgternhed er

der ellers ingen grund til.

Ikke desto mindre skal histo-

rien fortælles, for måske kan de

erfaringer, den efterlader læseren,

blive livsvigtige for ham eller red-

de ham fra eventuel invaliditet

af forfrysninger. Det er derfor en

lærerig fortælling.

Det er heldigvis sjældent, at

jægere og skiløbere får brug for

særlige kundskaber i overlevelse,

og netop derfor er det få, der

har disse kundskaber; men når

uheldet er ude, og døden truer,

er omstændighederne des mere

ulykkelige.

På rypejagt

11. marts sidste år var en lørdag

med godt rypevejr — koldt, blegt

og stille. De sidste par dage hav-

de det stormet fra sydvest, men

lørdag morgen var himlen næsten

skyfri og rolig. Det frøs 12-14

grader, og alle af det hold kam-

merater, som havde hyret en lille

fiskekutter, mente vejret var sta-

bilt.

Vi plejer at „stå af" bestemte

steder på Nordlandskysten i Godt-

håbfjorden, to eller flere hvert

sted. Denne dag var det så uhel-

digt, at kun jeg ville af ved Må-

luto, men da vi alle skulle mødes

ved en hytte ved NiutåK lidt syd

for Kanåsut, ville jeg sikkert

snart få kontakt med dem, der

gik i land lidt længere inde.

Vejret var meget behageligt,

næsten mildt trods kulden. Jeg

satte kurs mod Kanåsut, seks

kilometer fra kysten. Skiføret var

godt, og det gik fint indefter.

Da jeg et sted så to ryper og

ville skyde dem, viste det sig, at

bundstykket på min nye uprøve-

de riffel ikke fungerede. Jeg kun-

ne ikke affyre et eneste skud og

troede, det var frossen olie. Der-

for stak jeg bundstykket i lom-

men og håbede det ville tø op.

Men en havørn fløj lavt henover,

og ryperne forsvandt.

Vinteruvejr

Ved Kanåsut-fjeldet begyndte jeg

at afsøge slugterne op ad fjeldet.

Et sted standsede jeg og så mod

Godthåb ca. 15 kilometer borte.

Man behøver ikke gå højt på fjel-

det,   før   udsigten   bliver   meget


matumuna jutdlime pivdluamuvavtigit

ukiortåmigdlo iluanårfiussumik kigsautdlutit

Herved ønsker vi Dem en glædelig jul

og et godt og lykkebringende nytår

GRØNLANDSBANKEN 7,

altid på pladsen

wmmaimmmwm&

m

m

i

araa

m

m

H

m

Q

m

I

m

m

m

M

M

m

m

smuk, og glæden over alting får

overtaget. Det friskede lidt op fra

øst, men sneen lå fast og sigtbar-

heden var fuldstændig.

På vej videre, op gennem slug-

ter, rundt om klippefremspring og

med ryggen mod vinden brød

uvejret løs, fra begyndelsen med

usædvanlig voldsomhed. Fygnin-

gen gjorde det på én gang umu-

ligt at se noget som helst, og kort

efter begyndte det at sne tæt.

Det stormede så stærkt, at det på

toppe eller fjeldkamme kun med

alier sørste vanskelighed lykkedes

mig at komme fremad. Underti-

den var det nødvendigt at kravle.

I et sådant vejr, som jo gør det

umuligt at se snuden på sine egne

ski, og hvor alt er hvidt, og det

bider smertende i ansigtet, er et

ufejlbarligt instinkt for verdens-

hjørner nødvendigt. Og det har

jeg  ikke.   End   ikke   et   kompas

regnes for pålideligt 1 landet bag

Måluto, fordi jern i fjeldet giver

lokal og ubestemmelig misvisning.

Ligesom jeg ikke kunne se no-

gen, kunne andre naturligvis hel-

ler ikke se mig, og hvis vejret

blev ved i dagevis, kunne jeg ikke

overleve. Temperaturen var fal-

det til minus 19-20 grader, og

stormen var tiltagende.

En maske af is

Der var kun det at gøre at søge

ud mod kysten i nærheden af det

sted, vi skulle mødes.

Kort før uvejret blæste vinden

fra den retning, hytten lå, nem-

lig øst, og fordi det var blevet

koldere, var der ingen grund til

at tro, at vindretningen havde æn-

dret sig mod syd, men at den var

stabil øst eller var drejet mod

nord. I begge tilfælde kunne jeg

bruge den som vejledning. Hvis

jeg gik imod den, ville jeg enten

på østlig kurs nå området om-

kring hytten eller på nordlig kurs

nå en elv, jeg kendte, og som

kunne føre mig ud i området nord

for hytten.

Stormen blev derfor min ene-

ste vejledning.

Det er et helvede at gå mod

vinden i det vejr. Gang på gang

lukkede en ismaske sig om ansig-

tet, og når jeg ikke længere kun-

ne se, slog jeg den i stykker med

skistaven. Kort efter var den der

igen. Det skar og bed i huden.

Jeg tænkte, at de andre næppe

var kommet i land, da uvejret

kom, men de fortalte senere, at

de alle var blevet overrasket i

fjeldet — heldigvis under om-

stændigheder, som gjorde det mu-

ligt for dem at finde hytten eller

kutteren.

Så godt gik det ikke for mig.

Vinden ændrede retning og førte

mig mod syd og tilsidst næsten

sydvest, helt modsat hvad jeg

skulle. Efter at have gået dobbelt

så længe som nødvendigt for på

En spændende,

lærerig

fortælling

om de livsfarlige

begivenheder

en kold uvejrsnat

i Nordlands-

fjeldet

i Godthåbsfjorden.

ret kurs at nå hytten, blev det

indlysende, at jeg var på vild-

spor og muligvis befandt mig

langt borte fra det område, jeg

burde være i.

Overnatning

Det var over middag, og jeg hav-

de kun gjordt ondt værre ved at

søge hytten. Jeg besluttede der-

for at slå lejr og begyndte efter

bedste evne at bygge en snehyt-

te. Fremgangsmåden huskede jeg

i brudstykker fra en artikel i lo-

kalbladet Hainang i 68 eller 69.

Det var min første og forhåbent-

lig sidste snehytte, men jeg var

stolt af resultatet, fordi den var

pæn og bekræftede min mest idyl-

liske forestilling om snehytter.

Men den duede ikke!

Een mand kan ikke holde sig

varm i en snehytte, der kan rum-

me tre-fire mand. Da jeg gik ud

for at se efter andre muligheder,

var det, som kom der et ophold i

uvejret — ligesom et par huller

i stormen med kortvarrig, men

bedre sigtbarhed.

Her fik jeg stedkending og så,

at jeg befandt mig tæt nord for

Sangujåt-søen, seks-syv kilometer

syd for Kanåsut-fjeldet og otte-ni

kilometer syd-vest for hytten.

Der var et par timer, til det

blev mørkt, og jeg besluttede at

nå Måluto omtrent samme sted,

hvor jeg blev sat i land, inden

det blev mørkt. Med vinden i

ryggen lykkedes det i god tid

at nå frem, og med en kniv gra-

vede jeg en hule af form og stør-

relse som mig selv. I bunden lag-

de jeg skiene, så de kom til at

løfte mig lidt fra sneen. Adgangen

til hulen var et lille mandehul,

som jeg passede meget på ikke

at ødelægge. Blev det nemlig for

stort, kunne hulen ikke bruges,

og sneen der omkring var ikke

god til at reparere med.

I livsfare

Mine erfaringer fra de kritiske

afsnit af turen er, hvor banale de

end må forekomme halv- og hel-

IVERSEN & BØRDIK

SMEDE OG  MASKINFABRIK

Speditørvej 3 . 2450 København SV

TELEFON (01)30 43 88

Lad os varetage Deres interesser som Deres indkøbsmand i

SYDDANMARK.

Vi leverer:

Alle former for bolte og skruer i alle dimensioner. Bygnings-

beslag af enhver art. SORTE såvel som GALVANISERET.

Beholderarbejde. STALSKORSTENE. Bolte og beslag for kaj-

anlæg. Endvidere alt maskinarbejde — drejning-, bore- og

fræsearbejde. Svejsning, såvel A-E, som CO2. — Speciale:

beslag  —  bolte   og   stålkonstruktioner.   NYT  VÆRKSTED.

LEVERANDØR GENNEM 20 AR TIL KGH SAMT GTO.

Lad os give Dem et reelt og  hurtigt tilbud af Deres opgave.

10

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36