Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						essionelle fangstfolk, vigtige

at viderebringe og vigtige at hu-

ske:

Først og fremmest bør man for-

stå, at en stormende vinternat i

20 graders frost er livsfarlig.

Dernæst bør man vide, hvor-

for!

Et menneske, som falder i søvn

uden at kunne isolere sig fra de

kolde omgivelser, får faldende

legemstemperatur. Faldende le-

gemstemperatur betyder i første

omgang, at man begynder at ry-

ste af kulde. Det er legemets for-

søg på at fremme varmedannel-

sen, og det kan i heldige tilfælde

at beskrive det indre helvede, det

er overhovedet at etablere en vil-

je til at forlade den behagelige

— næsten narkotiske — tilstand,

man befinder sig i.

Jeg skal nøjes med at fremhæve,

at man ved overnatning under

disse omstændigheder ikke må

falde i søvn, for det er ikke sik-

kert, man er så heldig at vågne

i tide.

Forfrysninger

Efter vejrbedring om morgenen

nåede jeg kort før middag frem

lidt syd for hytten og mødte her

et misforstået gammelt hushold-

ningsråd, idet én rakte mig en

spand isvand fra fjorden og sag-

de, at jeg skulle stikke hænderne

i det.

Netop i sikkerhed efter et døgns

strabadser med livet på spil var

jeg ikke mistænksom overfor no-

get som helst. Enhver kunne få

mig til alt. Og jeg modsatte mig

ikke det mindste. Jeg vidste så-

mænd heller ikke bedre med hen-

syn til hånden og vandet.

Men da jeg stak den højre hånd

i spanden, gjorde det så forfærde-

lig ondt, at jeg stak venstre hånd

i lommen under påskud af, at den

lt6*åjtt*

virke som alarmklokke for et so-

vende menneske. Falder tempera-

turen yderligere, forsvinder ry-

stelserne, og en meget behagelig

tilstand indtræffer. For et men-

neske, der er alene, er dette den

yderste form for livsfare. Næste

trin på skalaen er uigenkaldelig.

Det virkede lunt, hvor jeg lå.

I hvert fald var der læ. Jeg kun-

ne „holde varmen" ca. 10 minut-

ter og kunne holde ud at fryse

de næste fem, men måtte så ud

for at gøre gymnastik. Når kulde-

rystelserne efter 10-15 minutter

holdt op, kravlede jeg igen ind i

hulen, og det hele gentog sig —

natten igennem. Den fysiske præ-

station bestod i at gennemføre

gymnastikken. Den psykiske vil

jeg ikke komme ind på her.

Som nattens strabadser i sådan

en situation begynder at trætte,

sløves man, og længslen efter at

sove bliver mere og mere frem-

herskende. Dét er livsfarligt. Man

må ikke falde i søvn, for det er

et arbejde at holde sig i live.

en netop startet redningskæde af

politifolk og jagtkammerater. Der

var megen glæde og ingen ned-

ladende bebrejdelser. Guttermænd

allesammen!

Skammeligt nok begik vi en

fejl på kutteren.

Alt tydede på, at hvis jeg hav-

de forfrysninger på hænderne på

det tidspunkt, måtte de være

overfladiske.  Desværre fulgte vi

intet fejlede. Efter et par minut-

ter tog jeg hånden op af van-

det.

Jeg blev bedt om ikke at søge

varme i ruffet og ikke at varme

hånden. Formaningerne blev givet

i bedste mening, og jeg ville være

en skidt fyr, hvis jeg bebrejdede

andre end mig selv for mit uheld.

Meningen med at nævne det

er også kun et forsøg på at for-

hindre andre i at begå den fejl,

vi begik! Vor behandling kan

sammenlignes med at behandle

brandsår med en flammekaster.

Havde jeg ikke forfrysninger, fik

jeg det i hvert fald ved at fryse-

glasere hånden. Min venstre hånd

var ved hjemkomsten end ikke

beskadiget af kulde. Min højre

mangler et par fingerled i dag.

Behandling

Forfrysninger skal behandles med

varme, men efter bestemte ret-

ningslinier. Det er bedst at bade

hænderne i varmt vand eller

sæbevand, som dog aldrig må

være mere end 42 grader varmt.

Måske er det bedst at starte be-

handlingen i håndvarmt vand og

efterhånden bringe temperaturen

op — men altså aldrig over 42

grader.

Hvis man forlænger forfrysnin-

gen ved badning i koldt vand —

Illustreret

af

KARL KRUSE

eller ligefrem som i mit tilfælde

med vand under frysepunktet —

øger man forfrysningerne, og hel-

bredelse bliver vanskeligere.

Princippet ved behandling af

forfrysninger — mere præcist for-

muleret lokale frostskader — er

altså optøning så snart som mu-

ligt. Man må dog nok være op-

mærksom på, at en person, der

lider af f. eks. forfrysninger i en

fod, selv er i stand til at gå på

foden. Men i det øjeblik, foden er

tøet op, kan han som følge af

smerter ikke længere bevæge sig

ved egen hjælp. Hvis man derfor

tøer en forfrysning op, inden per-

sonen er kommet til et sted, hvor-

fra han let kan transporteres, har

man i og for sig gjort patientens

situation værre (man har ved op-

tøningen forvandlet en selvtrans-

portabel patient til en transport-

krævende patient).

Det skal dog endnu en gang

understreges, at selve behandlin-

gen af forfrysninger i første om-

gang består af optøning, som

bedst sker ved hjælp af varmt

vand (dog aldrig over 42 gra-

der).

Princippet ved opvarmning af

en person med lav legemstempe-

ratur („universelt afkølet") er, at

man opvarmer hans krop i før-

ste omgang. Men ikke arme og

ben! Det blod, der står i arme

og ben hos en universelt afkølet

person vil ved opvarmning recir-

kulere til hjertet, som derved bli-

ver afkølet (idet blodet recirkule-

rer inden opvarmningen) og en

sådan afkøling af hjertet kan

medføre funktionsforstyrrelser og

i værste fald hjertestop og død.

Jens Brønden.

FOTO

&

KINO

KVALITET

til

KONKURRENCEDYGTIGE

PRISER

har altid været

vort mål

og er det også

fremover

Bestil derfor

Deres

FOTO-KINOVARER

hos os

Forlang  eventuelt

vort tilbud

P0LAR-F0T0

Gothersgade 113

1123 Kobenhavn K.

Telegramadr.: POLARROSE

Søvnen

Jeg faldt i søvn lidt over klokken

fem om morgenen, og da jeg af

ukendte årsager vågnede næsten

halvanden time senere, havde jeg

det godt. Jeg frøs overhovedet

ikke, var afslappet og dvask,

strakte mig dovent og havde sik-

kert lagt mig til at sove, hvis ikke

overlæge Leif Vanggard nogle

dage før i Grønlands Radio havde

fortalt om, hvad der sker, når

legemstemperaturen falder.

For mig var kulderystelserne

ophørt; i hvert fald mærkede jeg

dem ikke.

Jeg skal ikke her komme ind

på, hvilke anstrengelser, det kræ-

ver, og hvilket mareridt det er at

arbejde sig tilbage gennem tem-

peraturperioden med kulderystel-

ser, der kan være så voldsomme,

at man ikke kan stå på benene,

næsten ikke kan bevæge sig. Jeg

skal heller ikke indlade mig på

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser

en

rigtig glædelig jul og et godt nytår

med tak for samarbejdet og den tillid vi har mødt

i årets løb

Med venlig hilsen

PERSONALET

@ Bikuben

11

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36