Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						julesymboler
fra nær og fjern før og nu
Folketroen og de officielle religioner har sam-
men med lokale forhold i og omkring familien
gennem årenes løb givet hvert enkelt menneske
en bestemt opfattelse af julens traditioner —
og ændret den.
Juletræet, engle, nisser, lys og
mad er vist vore mest alminde-
lige julesymboler. For mange er
tillige juleevangeliet og festen i
kirken det årligt tilbagevendende
tegn på glædens fest.
om den begyndte med Jesu fød-
sel.
Fra tilfældige notater, artikler
og bøger af mange slags er de
følgende oplysninger hentet. De er
måske ikke alle videnskabeligt
korrekte, men de er i hvert fald
ikke kedelige.
Synes De, at juleudsmykningen
og reklamevinduerne er værre i
år end tidligere, bør De vide, at
de første forsøg på at gøre julen
til en religiøs fest måske alle-
rede blev gjort i det 2. århundre-
de — og i hvert fald i det 4.
Paven advarede da stærkt mod
at blande det himmelske og det
jordiske. Hermed ville han for-
byde en slags  karnevalsudklæd-
Her vil vi underforstå, at de
mest almindeligt kendte ting om
julen og dens oprindelse står no-
genlunde klart for læseren. Altså
vil vi ikke vurdere, om julens
oprindelse er hedensk, om den be-
gyndte, da de tre konger fra
Østen drog mod Bethlehem, eller
ning under festerne til Jesu ære.
Og ved forskellige lejligheder har
århundrederne hørt den tale i
forskellige udformninger.
Den danske folkemindesamler
H. F. Feiberg anser julen for op-
rindelig at have været en sjæle-
nes fest, altså en fest for de af-
døde, og han giver mange eks-
empler fra litteraturen på, at
mennesker har truffet deres nær-
meste afdøde på julenatten.
Hans svenske kollega Hilding
Celander sammenligner julen med
faraonernes skatkammer, hvad de
kulturhistoriske skatte angår. Han
udelukker ikke, at alle de for-
søg, der i tidens løb er gjort på
at fortolke oprindelsen af ordet
„jul", kan være delvis korrekte.
Endnu har ingen i hvert fald kun-
net fastslå, hvorfra ordet kom-
mer, eller hvad det betyder.
I år 492 indførtes i kirken en
lysmesse som det faste tidspunkt
for velsignelse af lysene. Samtidig
kunne messen minde om Jesus
som verdens lys. Det blev igen i
middelalderen til et kæmpelys, et
stort julelys, som kunne brænde
i tolv dage.
I Norden havde vi et stort lys,
som frem for de andre lys i stuen
regnedes for julelyset. Det kunne
være over en halv meter højt og
skulle brænde hele julenatten. I
Sverige havde man ofte særlige
julelys for alle familiemedlem-
mer og tjenestefolk. Disse lys to-
ges der varsler af. Som det af og
til ses endnu, støbtes der også
grenede lys, en „arm" for hvert
medlem af familien. „Sorte lys"
tændtes enkelte steder for de af-
døde, men skulle slukkes kort ef-
ter igen.
Reformatoren Martin Duther
får ofte æren af at have fundet
på at sætte lys på et fyrretræ og
pynte det, men ideens oprindelse
er nok meget ældre. Både ægyp-
/	tzzd IZZD DANSKE BOGSAMLERES KLUB ØNSKER SINE MEDLEMMER 1  GRØNLAND GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR	\
\		/
terne, de gamle romere og drui-
derne i England fejrede guderne
ved at tage palmer eller andre
træer ind og behænge grenene
med frugter og legetøj.
Hvor vi nu bruger juleduge i
farver og med dekorationer, brug-
tes det i gammel tid at lægge dug
på bordet til hovedmåltidet. De
fattige nøjedes måske med et la-
gen, mens det andre steder skulle
være en dug med frynser, hvorpå
der blev lagt en glat dug.
Måltidet var altid overdådigt i
sammenligning med husets øvrige
måltider, og bordet var pyntet
med skueretter, som det store kol-
de bord stadig er mange steder
året rundt.
Den store forhøjning, som af og
til ses  på  opdækningen  — midt
på bordet under dugen — har sin
oprindelse i, at der tidligere først
blev lagt korn fra sidste høst og
to store brød på bordet. Derefter
kom dugen på. Svenskerne har
stadig denne „julehøj", og den
findes vel også en del steder i
Norge. Vigtigt er det, at den skal
blive på bordet under hele julen.
Nogle   steder   brugtes   det   af
hygiejniske grunde  at dække  al
maden med en dug, som fjernedes,
når der kom besøg. Ingen må jo
bære julen ud, og den ankom-
mende må huske at ønske jule-
fred i stuen, inden han når frem
til den første bjælke under loftet.
Skikken med at bære et stort,
dampende fad julegrød ind, alt
imens der blev fyret geværskud
af, er vel svær at genoplive. Ikke
mange har et gevær nu til dags!
I   forbindelse   med   „skudgrø-
-L_l
*f *f
den" kunne der være tale om
„grødrim", og den skik kan De jo
derimod godt prøve ved julefro-
kosten. Dengang måtte man ikke
få den første skefuld grød, før
der var præsteret et rim om jule-
grød og julemad. Ideen er mulig-
vis skånsk, men kunne kombine-
res med en anden idé, som også
var kendt i Danmark, når der
spistes grisetæer. Da fik man en
snaps for hver kvarte tå, man
spiste. Altså i moderne udgave:
Et rim før snapsen — og ikke
flere, før et nyt rim er digtet!
Nogle   af   de  julelegender,   der
har gjort mest indtryk i årenes
løb. er romantiske og yndige, men
i barnesindet velkomne.
Da hyrderne ved Bethlehem
havde hørt om jesusbarnets fød-
sel, begav de sig straks af sted
til hans krybbe med gaver. Bagest
gik en lille hyrdepige, som græd
af sorg over, at hun ingen gave
havde. Men en engel forvandlede
straks tårerne til smukke, hvide
roser, og den lille pige skyndte
sig at samle dem op og bringe
dem til krybben.
Det er knap så mange år siden,
18
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36