Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						en fattig enke med mange børn

pyntede sit juleræ efter bedste

evne, hvorefter edderkoppene

spandt deres net rundt om det

hele i de skønneste mønstre, og

jesusbarnet til sidst kom til og

velsignede træet, som nu stod ind-

spundet i kostbare sølvtråde.

Til   de   legendariske   blomster

hører også Jerikos rose, om hvil-

ken det fortælles, at den spirede

frem i Marias fodspor under flug-

ten til Ægypten. Julenat skal den

sættes i vand og varsler da om

en god host.

For ikke så mange år siden var

den flammende røde julestjerne

en ganske dyr opmærksomhed at

sende sine venner. I dag sælges

den i milliontal overalt. Den stam-

mer fra Mexico, hvor en lille bon-

depige ikke havde penge til at

købe en gave til jesusbarnet, da

hun skulle til messe. En engel

viste sig og sagde, at hun skulle

plukke noget af det høje ukrudt

langs vejen. Da hun nærmede sig

katedralen, brød topskuddet på

hver stilk ud i flammende rødt.

Siden har blomsten været kendt

som juleaftens flammeblomst eller

julestjerne.

Men mon ikke historier fra vir-

keligheden    har    endnu    fastere

klangbund hos os? Fra min barn-

dom husker jeg stadig beretnin-

gen om våbnene, der tav i skytte-

gravene på vestfronten under 1.

verdenskrig, og soldater, som i

krigens ubarmhjertige stund sang

en julesalme, så det hørtes som en

hilsen fra menneske til menneske

i de snavsede uniformer.

Fra de senere års uroligheder

hører vi også af og til om jule-

fred i de urolige hjørner af vor

jord. Desværre en fred, som ikke

har bredt sig til hele året endnu!

I en beretning om en vanskelig

rejse i Sibirien før århundredskif-

tet fortælles om et selskab, der

juleaften søgte ly for sneen og

spurgte efter et værtshus for at

få husly der. Skønt der var ti

mænd og lige så mange heste,

blev de budt ind på gården, hvor

de havde forhørt sig, og bevær-

tet på hæderspladserne med kål,

oksesteg, stegt gås og nødder, her-

til brændevin og kvas — en sur

kornvin. Sprogvanskelighederne

og den almindeligt utrygge situa-

tion i et fremmed land gjorde det

svært straks at få rede på år-

sagen til, at der stod et lille op-

dækket bord i stuens fjerneste

hjørne, hvor der ikke sad nogen.

Når hver ret blev serveret, bar

huets ældste datter straks de bed-

ste stykker hen til det lille bord.

Omsider lykkedes det at få

svar. Maden var ikke et minde

om en kær slægtning, men gaver

til alle dem, „som man ikke bør

se". Lidt senere igen åbenbaredes

det, at det var flygtningene fra

de sibiriske fangekolonier. Fra det

indre af Ural til Sibirien fandt

de under deres hatlige flugt op-

lyste vinduer langs vejene. Vin-

duet skulle blot lukkes op, så var

der brød og et krus vin, men

man havde ikke set dem og kunne

derfor ikke fortælle om dem. At

folks tro på gårdene lod dem

mene, at de skulle hjælpe, fordi

det måtte være Gud, der havde

åbnet fængslet, er en anden sag.

Den danske forfatter S. A. Klu-

bien, som døde for nogle år siden,

fortalte om en rejse med tog gen-

nem Sibirien en julenat før før-

ste verdenskrig. På en øde station

skulle   toget   overnatte,   og   han,

Af

JØRN FREDERIKSEN

111.

IBEN CLANTE

den enlige rejsende, måtte klare

sig, som han bedst kunne. På

værtshuset i landsbyen tog en ung

kvinde imod hans bestilling på

mad, men egentlig var der luk-

ket. Dog kunne han få af fami-

liens egen julemad: risengrød og

gåsesteg! Kromanden var en dan-

sker, som 40 år tidligere var sneet

inde i byen, havde giftet sig og

var blevet værtshusholder. Det

blev en lang julenat, men et be-

vis på, at der stadig sker „undere"

i julenatten.

Søens folk på langfart oplever

også en nordisk præget jul i det

fremmede, især hvis der før køle-

og fryseboksenes tid var en lille,

levende gris med ombord. Først

blev den brugt til at lege med.

Den skulle — indsmurt i fedt —

fanges og føres til slagtning, hvil-

ket ikke var let, men vakte vild

jubel. I dag er det til gengæld

ikke noget under, at kokken kan

byde    på    fersk    flæskesteg    fra

friskslagtet gris, hvor sydstjerner-

ne lyser.

Til de beretninger om jul i det

fremmede, som har nået mit sind,

er én fra en bespisning af knap

1000 sultne, fattige og forældre-

eller i hvert fald faderløse børn.

Missionærer, lærere og mange an-

dre frivillige sørgede under Ko-

reakrigen for, at de mange børn

fik en strålende fest med masser

af ris og kød samt tilsidst en jule-

gave til hver enkelt. Mon ikke

glæden har været — om muligt

— endnu større hos giverne end

hos modtagerne af denne ufor-

glemmelige jul?

Og der er personlige oplevelser

fra lykkelige eller vanskelige

dage. Der er vennernes beretnin-

ger om tilsvarende aftener. Barn-

dommens store juletræ, som nå-

ede til loftet og var pyntet med

flag, guirlander og englehår, eller

den ensomme voksnes jul med en

grangren og et enkelt lys i en

flaske.

Der er en vis kontinuitet i be-

retningerne om julens skikke. De

gamle gemte brød og korn i rituelt

øjemed. Fuglenegene som sattes

op i julen og blev givet til kreatu-

rerne i påsken. Kageformene gem-

tes fra år til år. Sådan groede

også mange andre sædvaner sig

fast i dem, som ønskede at gen-

tage en lykkelig stund år efter år.

Vi gemmer også vor juletræsfod

og ikke mindst en del af pynten

fra år til år. Det er næppe ude-

lukkende for at spare, når børne-

nes hjemmelavede juletræspynt

skal ligge året over og nok kan

bruges igen! Og det er heller ikke

for at spare, at det unge ægtepar

år  efter   år  bruger  den   samme

topstjerne, retter dens glimmer

ud eller piller stearin af det ef-

terhånden lidt anløbne metal.

Vore traditioner er vi naturlig-

vis selv med til at skabe, men

skaber vi dem ikke netop på bag-

grund af de overleverede tanker

og forestillinger om det ideelle,

som vi siden opvæksten har måt-

tet lade få plads i os?

Lad os blot være moderne og

avancerede i hverdagen, men

juleaften og i juledagene skal vi

have det „gammeldags" — alt skal

helst være, som vi er vant til.

DREJER  DET SIG  OM  FLYTNING?

— kontakt specialisten —

ADAMS TRANSPORT CO. A/s

Danasvej 30

tlf.  317400

DK-1910 København V.

Telegramadr.   „ADAM".

pakning   og  forsendelser   af  bohave  til   samtlige   grønlandske

destinationer.

modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.

møbelopbevaring  i  egne magasiner.

^M.,

tankskibe, køleskibe og polarskibe

i fart på alle verdenshave...

Rederiet J. Lauritzen,

København.         r^~

NELLA DAN

- Østgrønland

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36