Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 19

en fattig enke med mange børn
pyntede sit juleræ efter bedste
evne, hvorefter edderkoppene
spandt deres net rundt om det
hele i de skønneste mønstre, og
jesusbarnet til sidst kom til og
velsignede træet, som nu stod ind-
spundet i kostbare sølvtråde.
Til de legendariske blomster
hører også Jerikos rose, om hvil-
ken det fortælles, at den spirede
frem i Marias fodspor under flug-
ten til Ægypten. Julenat skal den
sættes i vand og varsler da om
en god host.
For ikke så mange år siden var
den flammende røde julestjerne
en ganske dyr opmærksomhed at
sende sine venner. I dag sælges
den i milliontal overalt. Den stam-
mer fra Mexico, hvor en lille bon-
depige ikke havde penge til at
købe en gave til jesusbarnet, da
hun skulle til messe. En engel
viste sig og sagde, at hun skulle
plukke noget af det høje ukrudt
langs vejen. Da hun nærmede sig
katedralen, brød topskuddet på
hver stilk ud i flammende rødt.
Siden har blomsten været kendt
som juleaftens flammeblomst eller
julestjerne.
Men mon ikke historier fra vir-
keligheden har endnu fastere
klangbund hos os? Fra min barn-
dom husker jeg stadig beretnin-
gen om våbnene, der tav i skytte-
gravene på vestfronten under 1.
verdenskrig, og soldater, som i
krigens ubarmhjertige stund sang
en julesalme, så det hørtes som en
hilsen fra menneske til menneske
i de snavsede uniformer.
Fra de senere års uroligheder
hører vi også af og til om jule-
fred i de urolige hjørner af vor
jord. Desværre en fred, som ikke
har bredt sig til hele året endnu!
I en beretning om en vanskelig
rejse i Sibirien før århundredskif-
tet fortælles om et selskab, der
juleaften søgte ly for sneen og
spurgte efter et værtshus for at
få husly der. Skønt der var ti
mænd og lige så mange heste,
blev de budt ind på gården, hvor
de havde forhørt sig, og bevær-
tet på hæderspladserne med kål,
oksesteg, stegt gås og nødder, her-
til brændevin og kvas — en sur
kornvin. Sprogvanskelighederne
og den almindeligt utrygge situa-
tion i et fremmed land gjorde det
svært straks at få rede på år-
sagen til, at der stod et lille op-
dækket bord i stuens fjerneste
hjørne, hvor der ikke sad nogen.
Når hver ret blev serveret, bar
huets ældste datter straks de bed-
ste stykker hen til det lille bord.
Omsider lykkedes det at få
svar. Maden var ikke et minde
om en kær slægtning, men gaver
til alle dem, „som man ikke bør
se“. Lidt senere igen åbenbaredes
det, at det var flygtningene fra
de sibiriske fangekolonier. Fra det
indre af Ural til Sibirien fandt
de under deres natlige flugt op-
lyste vinduer langs vejene. Vin-
duet skulle blot lukkes op, så var
der brød og et krus vin, men
man havde ikke set dem og kunne
derfor ikke fortælle om dem. At
folks tro på gårdene lod dem
mene, at de skulle hjælpe, fordi
det måtte være Gud, der havde
åbnet fængslet, er en anden sag.
Den danske forfatter S. A. Klu-
bien, som døde for nogle år siden,
fortalte om en rejse med tog gen-
nem Sibirien en julenat før før-
ste verdenskrig. På en øde station
skulle toget overnatte, og han,
Af
JØRN FREDERIKSEN
111.
IBEN CLANTE
den enlige rejsende, måtte klare
sig, som han bedst kunne. På
værtshuset i landsbyen tog en ung
kvinde imod hans bestilling på
mad, men egentlig var der luk-
ket. Dog kunne han få af fami-
liens egen julemad: risengrød og
gåsesteg! Kromanden var en dan-
sker, som 40 år tidligere var sneet
inde i byen, havde giftet sig og
var blevet værtshusholder. Det
blev en lang julenat, men et be-
vis på, at der stadig sker „undere"
i julenatten.
Søens folk på langfart oplever
også en nordisk præget jul i det
fremmede, især hvis der før køle-
og fryseboksenes tid var en lille,
levende gris med ombord. Først
blev den brugt til at lege med.
Den skulle — indsmurt i fedt —
fanges og føres til slagtning, hvil-
ket ikke var let, men vakte vild
jubel. I dag er det til gengæld
ikke noget under, at kokken kan
byde på fersk flæskesteg fra
friskslagtet gris, hvor sydstjerner-
ne lyser.
Til de beretninger om jul i det
fremmede, som har nået mit sind,
er én fra en bespisning af knap
1000 sultne, fattige og forældre-
eller i hvert fald faderløse børn.
Missionærer, lærere og mange an-
dre frivillige sørgede under Ko-
reakrigen for, at de mange børn
fik en strålende fest med masser
af ris og kød samt tilsidst en jule-
gave til hver enkelt. Mon ikke
glæden har været — om muligt
— endnu større hos giverne end
hos modtagerne af denne ufor-
glemmelige jul?
Og der er personlige oplevelser
fra lykkelige eller vanskelige
dage. Der er vennernes beretnin-
ger om tilsvarende aftener. Barn-
dommens store juletræ, som nå-
ede til loftet og var pyntet med
flag, guirlander og englehår, eller
den ensomme voksnes jul med en
grangren og et enkelt lys i en
flaske.
Der er en vis kontinuitet i be-
retningerne om julens skikke. De
gamle gemte brød og korn i rituelt
øjemed. Fuglenegene som sattes
op i julen og blev givet til kreatu-
rerne i påsken. Kageformene gem-
tes fra år til år. Sådan groede
også mange andre sædvaner sig
fast i dem, som ønskede at gen-
tage en lykkelig stund år efter år.
Vi gemmer også vor juletræsfod
og ikke mindst en del af pynten
fra år til år. Det er næppe ude-
lukkende for at spare, når børne-
nes hjemmelavede juletræspynt
skal ligge året over og nok kan
bruges igen! Og det er heller ikke
for at spare, at det unge ægtepar
år efter år bruger den samme
topstjerne, retter dens glimmer
ud eller piller stearin af det ef-
terhånden lidt anløbne metal.
Vore traditioner er vi naturlig-
vis selv med til at skabe, men
skaber vi dem ikke netop på bag-
grund af de overleverede tanker
og forestillinger om det ideelle,
som vi siden opvæksten har måt-
tet lade få plads i os?
Lad os blot være moderne og
avancerede i hverdagen, men
juleaften og i juledagene skal vi
have det „gammeldags" — alt skal
helst være, som vi er vant til.
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
NELLA DAN
- Østgrønland
tankskibe, køleskibe og polarskibe
i fart på alle verdenshave...
Rederiet J. Lauritzen,
København.
19