Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Manden der indførte fjernsynet

i Grønland er selv tv-narkoman

For fire år siden transmitteredes den første TV-udsendelse i Granland.

I dag er der mindst 2000 seere. Manden bag „fjernsyns-eksplosionen"

er radioforhandler Ole Winstedt, Godthåb. I artiklen fortæller han løst

og fast om de første TV-dage.

For lire år siden blev den første

tv-udsendelse i Grønland sendt

pr. kabel tværs over „Sletten" i

Godthåb. Billedbåndmaskinen,

der leverede udsendelsen, blev

betjent al radioforhandler Ole

Winstedt. Han og hans medarbej-

dere havde maset i mange år,

før han kunne „trykke på knap-

pen". På den anden side af „Slet-

ten" ventede Grønlands første

„tv-familie" spændt. Operetten

„Karneval i Venedig" tonede frem

på skærmen i elektromekaniker

Mogens Trolles hjem. Klart og

tydeligt. Det blev en stor aften

i begge ender af kabelet.

I dag kan mindst 2000 familier

i Grønland kigge tv. Den største

tv-forening, Godthåb lukkede Te-

lenet, har alene ca. 1200 medlem-

mer. Der er oprettet lignende for-

eninger i Nanortalik, Julianehåb,

NarssaK, Arsuk, Frederikshåb,

Godhavn, Sukkertoppen, Hol-

steinsborg, Egedesminde, Jakobs-

havn og  Christianshåb.

TV^udviklingen har været

eksplosionsagtig. I forhold til

Danmark har tempoet i Grønland

været måske fire gange så hur-

tigt. TV-området er et eksempel

på, at moderne teknisk udvikling

gennemføres med forrygende

hurtighed  i  Grønland.

Manden bag det hele, Ole Win-

stedt, er ikke brødebetynget.

— TV burde være indført i

Grønland mindst ti år tidligere.

Og så skulle myndighederne have

haft øjnene åbne for de store

muligheder for folkelig oplysning,

som TV rummer. Jeg tror ikke,

der findes et kraftigere under-

visningsmiddel end fjernsyn. He-

le den grønlandske befolkning

kunne have været orienteret om

meningen med og baggrunden for

den tekniske udvikling. Så havde

vi nok undgået mange af de pro-

blemer, der er fulgt i kølvandet

af udviklingen, siger Winstedt.

VIDSTE   IKKE,   HVAD   TV   VAR!

—  I øvrigt er det ikke rigtigt at

give mig æren — eller skammen

—  for, at vi har fjernsyn i Grøn-

land, fortsætter Winstedt. Det var

daværende redaktør Jørgen Bent-

zon, der først luftede tanken over

for mig. Han mente, at fjernsyn

kunne betyde beskæftigelse og

underholdning bl. a. for de mange

unge, der gik og daskede omkring

i gaderne i deres fritid. Jeg var

ikke særlig stemt for ideen. Det

skyldtes nok først og fremmest,

at jeg faktisk ikke selv rigtig

vidste, hvad fjernsyn var! Jeg

havde forladt Danmark længe før

TV-tidsalderen. Desuden kunne

jeg dengang — af samme årsag

—  heller ikke rigtig overskue de

tekniske problemer. Alligevel gik

jeg og rugede over forslaget.

Et stort skrummel af en radio-

modtager, der næsten var øde-

lagt af en brand i vores forret-

ning,   kom   —   ganske   tilfældigt

—  til at spille en rolle for pro-

jektet. Jeg fik lyst til at „trimme"

det gamle apparat, og en dag, da

jeg sad og drejede på indstillings-

knappen, hørte jeg pludselig helt

nede på 50 megahertz nogle få

brokker fra en fransk station. Det

siger ikke almindelige mennesker

noget. Men for en radiomand er

det mere end besynderligt. Næste

dag prøvede jeg igen samme bøl-

gelængde. Nu hørte jeg — på

engelsk — en stump af en sæt-

ning „.. og så kan De skrive

til  ..".

Så slog det ned i mig: Du har

fat på  en engelsk tv-kanal!

LAD OS SÅ KOMME IGANG . . .

Ok. Det kan altså lade sig gøre.

Lad os så komme igang, tænkte

jeg. Jeg skrev til en af mine leve-

randører i København og bad ham

Kangerdluarssorutsime

oliausivit   Pingårnersåt

Centraltankanlæget i Færingehavn

DET GRØNLANDSKE

Kalatdlit-nunåne

dliamik pigingneqatigit

om at sende en tv-modtager, ind-

rettet med engelske kanaler. Den

kom. Jeg kiggede på fyren, prø-

vede at få billeder frem, men

skærmen var sort. Apparatet due-

de ikke. Dyb skuffelse. Da jeg

senere modtog et diagram over

apparatet, fandt vi hurtigt ud af,

at det kun var en modstand, der

var rystet i stykker under trans-

porten. Så prøvede vi igen. Og

den aften dukkede for første gang

i Grønlands historie billeder frem

på en tv-skærm! Det var flim-

rende glimt fra en eller anden

pompøs begivenhed med dronning

Elisabeth i fuldt skrud. Billed-

kvaliteten var elendig. Men vi var

alligevel betaget over, at det kun-

ne gøres. Og vi havde for alvor

fået blod på tanden.

Vi købte et tv-kamera til op-

tagelser. De første planer gik ud

på, at vi ville opstille et tv-appa-

rat 1 forsamlingshuset og lave

nogle demonstrationsudsendelser

både med bånd fra Danmark og

med små-optagelser fra Godthåb.

Jeg håbede også, at vi kunne gøre

forsamlingshusets bestyrelse så

interesseret, at der senere kunne

laves et lille studie og en tv-sen-

der i forsamlingshuset. Hvad der

dog ikke lykkedes.

POST- OG TELEGRAFVÆSENET

VÅGNER  OP

Uheldigvis var der også ved de-

monstrationen af tv i forsamlings-

huset en redaktør til stede. Han

sendte flux et telegram til Rit-

zaus Bureau om, at nu var der

indført tv i Grønland. Post- og

Telegrafvæsenet vågnede op. Vi

fik med det samme en skriftlig

forespørgsel om, hvad det egent-

lig var, vi gik og lavede — uden

nødvendige tilladelser. Vi måtte

gå til bekendelse: Vi havde vit-

terligt produceret og transmitte-

ret en tv-udsendelse, og vi måtte

højtideligt love aldrig mere at

gøre det, før formaliteterne var

i orden.

Det problem gik vi og tyggede

på i nogen tid. Så slog vi os sam-

men — fem-seks mand — og op-

rettede foreningen Godthåbs luk-

kede Telenet. Teknisk eksperi-

menterede vi videre. Vi lagde det

første tv-kabel over „Sletten". Vi

arbejdede med 16 mm-filmopta-

gelser. Resultaterne var pæne. Så

gode, at vi nu for alvor begyndte

at rende myndighederne på dø-

rene for at få den koncession,

som vi manglede. Hele papirdyn-

gen endte hos daværende kultur-

minister Bodil Koch. Og der blev

den liggende.

NORMANN   I   AKTIVITET

Men så står der 1969 på kalen-

deren, fortsætter Ole Winstedt, og

vi får ny regering — og ny grøn-

landsminister. I nytårsudsendel-

sen i Grønlands Radio siger A.

C. Normann pludselig, at han har

hørt om vores fjernsynsplaner i

Godthåb. Han vil støtte dem! Jeg

skrev omgående til ministeren,

forklarede ham om planerne og

bad om hans råd. Han svarede

mig fjorten dage senere, at han

ville anbefale os at søge konces-

sion til at oprette kabelnet. Ikke

lang tid efter traf jeg ministeren

ved indvielsen af sømandshjem-

met. Han kunne fortælle, at kon-

cessionen netop var halet i land.

Jeg skulle i starten være direkte

ansvarlig over for ministeren som

en slags „tv-chef" i Grønland.

Samme år købte vi to billed-

båndmaskiner i København. Den

ene blev placeret i Godthåb, den

anden hos min gamle kammerat,

Poul Andersen, København, hvor

den stadig står. Han og familien

er fortsat et af de vigtigste led

i det grønlandske tv-system, for-

di de optager alle udsendelser,

som vi senere udsender.

Det varede ikke mange uger,

efter at koncessionen var halet

hjem, før Poul Andersen sendte

os det første bånd, han havde

optaget i København. Det var ud-

sendelsen „Før fyraften". Jeg

satte spændt apparatet i Godthåb

igang. Filmen tonede pænt frem

på skærmen. Men efter ganske

få minutters forløb viste sig en

stribe tværs over billedet — stri-

ben blev bredere, og til sidst var

billedet væk. Maskineriet duede

overhovedet  ikke!

EN   FRYGTELIG  SKUFFELSE

Det var en frygtelig skuffelse.

Først gennem lang og besværlig

kommunikation mellem Grønland

og København fandt vi ud af,

hvad der var i vejen. Båndet blev

i København indspillet på forkert

hastighed. Afvigelsen var kun 5

pet., men nok til, at det hele

endte i flimmer.

Poul Andersen sendte pr. luft-

post et bånd, indspillet med kor-

rekt hastighed. — Jeg vil æde

min gamle hat på, at vi nu har

klaret problemerne, skrev han i

et ledsagende brev. Med næsten

rystende fingre satte jeg båndet

i, startede maskinen og — bille-

det stod klart og skarpt! I højt

humør sendte jeg il-telegram til

Andersen: Du kan godt æde din

gamle   hat!   Venlig   hilsen,   Ole.

EN   STÆRKT  FORTUMLET

FRU  ANDERSEN

Telegrammet blev over telefon

afleveret til fru Andersen — kl.

eet om natten. Hendes mand var

ikke hjemme. Stærkt fortumlet

og   helt  desorienteret   hørte   hun

GULD

BARRE

- sin vægt værd

—   oKimaissutsimisutdle   nalitutigissoK

22

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36