Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						juleaften.

I denne novelle fra samlingen »Ufarlige historier« for-

tæller Villy Sørensen i sin sædvanlige ironiske, intel-

lektuelt pointerede stil historien om, hvordan juleaften

kan forme sig for en soldat!

Villy Sørensen (f. 1929) hører til blandt de mest bety-

delige moderne, danske forfattere og modtog i 1962

Det Danske Akademis pris. I 1965 blev han selv med-

lem af Akademiet.

Når der skal kastes vigtige bom-

ber ned, gør man det gærne jule-

aften, for så har de unge solda-

ter ved antiluftskytset let ved at

få uvedkommende tanker så det

slet ikke opdager bombemaski-

nerne selv om de er store og pom-

pøse. En sådan bombemaskine

fløj højt over det frosne hav,

gennem himlens spæde sne mod

fjendens land. På bagsædet sad

en ung soldat med en bombe på

skødet, og den bombe var så ind-

holdsrig at den i et nu kunne øde-

lægge hele fjendens land hvis

den ramte det rigtige sted. Men

vinden der blæser hvorhen den

vil kan slå selv den tungeste bom-

be ud af kurs, og derfor havde

den soldat der var dygtigst til

at springe ud med faldskærm fået

ordre til at springe ud med bom-

ben, og så sprang han naturlig-

vis.

Han havde tid til at forberede

sig på sine sidste ord for der var

lang vej ned. Flyvemaskinens

mandigt brummende farvel blev

snart overdøvet af vinden der

skreg som en ængstelig kvinde,

og stjærnerne glippede forskræk-

ket med deres strålende øjne. Sol-

daten ville styrke sig ved at tæn-

ke på sit livs skønneste øjeblik,

men pludselig kunne han ikke

huske om det var ham selv eller

en anden der havde oplevet det.

Tilmed blev han forstyrret — af

en skøn enstemmig sang der vok-

sede sig nærmere og nærmere,

og så snart han fik set sig om,

kom en skare hvide engle dalende

jutdlime pivdluarit

ukiortårsiordluaritdlo

mm

fTRA

Wfit-

*

m

20|

Glædelig jul og godt nytår

MAGASINET

Godthåb .  Frederikshåb

'

ned imod ham. Han så vredt ind

i deres lyse ansigter, men da han

opdagede at de alle var ens, gav

han sig nysgerrigt til at betragte

hver enkelt og så til sin forun-

dring at hver især dog var sig

selv og ikke tilfældigvis en af

de andre. Han begyndte så småt

at smile til dem, men tog sig i

det da ingen af dem smilede igen,

det blev kun til små forlegne

trækninger om deres røde munde.

I deres hvide ansigter var der sor-

te skygger rundt om øjnene så

tydelige som brillestel. Måske sør-

gede de, gode engle som de vel

var, over hans nært forestående

død, thi da de havde sunget deres

enstemmige sange til ende, tav

de og så på ham med store blå

og bedrøvede øjne.

Han ville gærne lade dem for-

stå at han som soldat ikke var

bange for at dø og forsøgte at

indlede en dagligdags samtale

med dem, da de nu alligevel skul-

le samme vej, dog fast besluttet

på ikke at berøre strengt fortro-

lige militære spørgsmål.

Det kan nok være at stjærnerne

de blinker, sagde han og pegede

på dem med sin ene hånd, for nu

da han faldt føltes bomben let-

tere, og han kunne nok overlade

det til een arm at holde den fast.

Englene fløj længe og så på

hinanden før de alle svarede i kor

gennem den nærmeste engels

mund:

—  Herre, er det som vi tror at

det lys du bringer til jorden er

stærkere end selv stjærnernes

glans?

—  Javist, sagde soldaten mut,

for han kunne nok høre at eng-

lene ville fritte ham ud — ja det

faldt ham ind at de måske lige-

frem udgjorde en camoufleret af-

deling af fjendens luftvåben.

Desto større blev hans forundring

da han hørte dem opløfte harmo-

niske frydetoner og så dem jong-

lere med vingerne og stille dem

i overnaturligt store vinkler mod

hinanden,  men   da   han  så  dem

vende fødderne i vejret og svæve

med hovedet nedad, så han sig

som øvet udspringer forpligtet til

at gribe ind:

—  Det er usundt at flyve med

hovedet nedad, råbte han og op-

dagede næsten forskrækket at

vinden var blevet så ærbødigt

stille at han slet ikke behøvede

at råbe:

—  Blodet daler til hovedet, og

man kan ikke holde den rigtige

kurs.

Straks fik englene atter hove-

det opad og benene nedad og fløj

artigt ved hans side, men deres

kinder skammede sig.

—    Vi har jo ventet dig så

længe, sagde de undskyldende.

Du der skal komme fra himlen

for at frelse menneskene på jor-

den.

Soldaten blinkede skarpsindigt

med  sit  ene  øje:

—   Jeg er udsendt deroppefra

for at tilintetgøre et stort rige,

sagde han bestemt, og ingen skal

få mig fra at gøre min pligt som

soldat!

—' Vi ved det allerede, sagde

englene syngende, den onde fyr-

Af VILLY SØRENSEN

111. af

POVL CHRISTENSEN

stes herredømme vil være til en-

de, halleluja, halleluja!!!

—  Hm, sagde soldaten — er I

på vores parti?

—   Ja, herre, udbrød englene

med oprigtig forbavselse.

—    Hm, sagde soldaten igen.

Hvorfor taler I om den onde fyr-

ste da fjendens land dog er en

republik?

—  Uendelig er din visdom, her-

re, svarede englene, og vi forstår

ikke så svære ord, men vi tror

at hvad du gør er altid det gode.

—  Så? sagde soldaten. Det glæ-

der mig ærlig talt. Jeg har så-

mænd ikke tænkt på om det er

godt eller ondt, jeg skal jo bare

gøre min pligt som soldat. Men

hvis jeg gør en god gærning ved

at dø — så kan jeg jo ligefrem

dø roligt.

—  Ja, herre, sagde englene stil-

færdigt, vi ved at du må dø sam-

men med røverne for at frelse

menneskene, som du allerede een

gang måtte dø før du for til him-

mels.

—  Måtte jeg dø? gentog solda-

Kissugssiagssap -

Danmarkime orpingne

pingårnerpåjussup -

Junckers Bøgeparketitut

atorneKarnermigut

ilorrisimanartoK kussanar-

tordlo pilersitarpai;

natigssatdlo tåuko Kalåt-

dlit-nunåne pissutsinut

nalentutdluinarput.

pineKarsinåuput ingmik6r-

titigkatut åssigmgitsutut

sisamatut, tamarmigdlo

kussanartumik låkigauv-

dlutik 2-komponent lak -

Isoblitsa - nungutdlajai-

tsoK atortoralugo.

Junckers Bøgeparket

sanaortugkanut

sunutdlunit natigssauvok

nalerKunerpåK.

Junckers

Bøgeparket

S^g-BCM»aattii»ilJiWiMfimgggi

Bøgen - det danske

nationaltræ - skaber hygge

og skønhed som Junckers

Bøgeparket, der er sær-

deles velegnet under

grønlandske forhold. Kan

leveres i fire forskellige

sorteringer alle fint lakeret

med den meget slidstærke

2-komponent lak - Isoblitsa.

Junckers Bøgeparket er det

ideelle gulv i alt byggeri.

A/S JUNCKERS SAVVÆRK • Sankt Annæ Plads 3 • 1250 København K

ten fornærmet, thi han levede

endnu og kunne derfor ikke tro

andet end at englene udtalte sig

ironisk om flyvevåbnets soldater.

Og da løb hidsigheden af med

hans ene arm så den slog en knal-

dende lussing på den nærmeste

kind, og da engelen øjeblikkelig

vendte den anden kind til, slog

armen endnu hårdere på den.

—  Luftvåbnets soldater er le-

vende unge mennesker, sagde han

irettesættende, men da opdagede

hans lynende blik at den slagne

engels kinder var hovnet op til

to store hæslige blodbylder, og

da han var ivrig samarit, trak

han straks med den enkelte hånd

han havde til sin rådighed en

tube sårsalve op af sin lomme og

smurte den kyndigt på engelens

kinder der atter blev hvide som

sne og røde af glæde. Og engelen

fløj hen og kyssede ham på kin-

den så han måtte tørre den af

med en gnaven håndbevægelse,

mens alle de andre engle brød ud

i et jublende takkekor:

—  Lovet, evindelig lovet være

den der gør underfulde gærnin-

ger!

Soldatens mund fyldtes af fryg-

telige soldatereder, men ederne

blev siddende og rev i hans mund.

Hvor kunne han sige et bebrej-

dende ord til dem, så de ikke så

uskyldige ud i deres blå øjne, lød

deres stemmer ikke så barneglade

at de umuligt kunne sige ord i

en ond mening? Det er vel sådan

englejargon, tænkte soldaten, li-

gesom vi har vores egen jargon

inden for luftvåbnet. Man hører

nok at de ikke har opfundet krud-

tet, men man blir vel heller ikke

engel hvis man har sin forstand

i behold:

—  Lad os være venner, sagde

han, vi har ingen glæde af at

skændes, og det hedder sig jo at

Gud ikke ser på hjærnen, men

på hjærtet!

Men i stedet for at trykke hans

fremstrakte hånd som tegn på

venskab for resten af livet, bøjede

de deres hoveder og vendte ryg-

gen til, og selv om de nydelige

engelvinger sad der, forekom det

ham at være uhøfligt. Han knyt-

tede sin fremstrakte hånd til en

knytnæve, truede ad dem og

råbte:

—  En soldat er måske ikke god

nok for jer, I fredsengle, der ville

blive kasseret på enhver session!

Englene svarede ikke, de græd

højt og snøftende, så soldaten

atter måtte angre sine hårde ord,

dog kunne han ikke straks slå

om i et blidere tonefald:

—   Nå ja, det er vel begribe-

ligt hvis nerverne er lidt på høj-

kant i øjeblikket, men om forla-

delse,  om forladelse!

—  O herre, forlad os vor skyld,

vi ser på dig, og vore øjne skulle

skinne som sole. Men sig os, er

vi blevet kolde helt ind i vore

hjærter af at flyve så længe mel-

lem himmel og jord i al slags

vejr? Hvorfor vil Gud ikke ken-

des ved os mere, hvorfor har han

låst døren til sin himmel, hvor-

for lader han os aldrig mere brin-

ge glædeligt budskab til menne-

skene?  Sender han dig, sin søn,

REJETRAWL

FISKETRAWL

BUNDGARN

NEDGARN

Iver Christiansens

Vaadbinderi A/S

Skagen

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36