Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						til jorden fordi han ikke længer

kan bruge os?

Soldaten blev så svimmel af at

høre de ord at han ville være

faldet om det havde været mu-

ligt. En stund dalede han i pin-

lig tavshed, han forsøgte at se

bort fra englene og opdage et par

fortrolige stjærnebilleder, men

stjærnerne blinkede stadig så ner-

vøst at han ikke kunne holde

synet fast, og englene fløj tæt

omkring ham og så ham bedende

ind i øjnene. Da tog hans hjærte

fat at banke langt blødere end

et mandshjærte skal, generende

tårer stod ham i øjnene — netop

nu da den varmere skønt kolde

luft lod ham forstå at han nær-

mere sig jorden og måtte orien-

tere sig.

—  Væk med jer! råbte han.

—  Tilgiv os vor ulydighed,

herre, men du må, o du må ikke

forlade os uden at give os et tegn

som vi kan bringe til din Fader.

Måske han da vil tage os til nåde

igen!

—  Slip mig! skreg han, thi de

hysteriske engle ville ikke lade

ham falde efter hans bestemmel-

se, men holdt fast i hans arme og

ben og førte ham vandret hen

over den nære jord.

—  Lad mig være fri, jeg kom-

mer ud af kurs!

—   Herre, hør vi græder over

vore synder, — men herre, den

store bold som du holder i din

hånd har du jo ikke brug for

denne gang da du kommer til

jorden som voksen — må vi ikke

bringe den til Gud som en hilsen

fra hans barn?

—Jeg blir forrykt, sagde sol-

daten, koldt og sagligt for han

ville gærne holde hovedet klart,

men i næste nu begyndte alt der

var løst og kunne bevæge sig i

hans krop at røre på sig, og for

ikke at bukke under for sin krops

bevægelse måtte han slå en latter

op, han lo og lo så englene, dei

ikke forstod sig på latter, stirrede

på ham med store bekymrede øj-

ne, indtil han kunne komme af

sted med at svare, rigtignok sta-

dig afbrudt af latter:

—   Ol fredsengle, I rørende

skabninger, ja tag bare den store

bold her, bring den til min høje

fader hvis I ved hvor han bor,

sig at han må få den som jule-

gave og at han må gøre med den

hvad han vil når han blot ikke

taber den — og spil nu ikke bold

med den på vejen, før den så

blidt til hans høje bolig som om

den var et sovende barn der ikke

må vækkes!

Da tændtes skinnende sole i

englenes himmeløjne, og deres

læber kyssede soldatens frie hæn-

der. Uden at skændes delte de

sig i to flokke, den ene førte den

slumrende bombe op til Gudfader,

den anden førte den bævende sol-

dat ned på jorden:

—   Sneen er kold og glat, du

kunne falde og slå dig slemt, sag-

de de, åbenbart uden at nære syn-

derlig tillid til faldskærmen på

soldatens ryg. Blidt satte de ham

ned på den hvide mark uden selv

at røre sneen, de havde jo nøgne

fødder på, men soldaten solide

militærstøvler.

— Farvel, farvel — og tak! jub-

lede englene og slog voldsomt med

vingerne for at indhente deres

kolleger der var på vej til Gud.

Soldaten lyttede til deres sang,

da den var forstummet bøjede

han sig ned og lagde kølende sne

på sin pande. Da det ikke hjalp,

kastede han sig så lang han var

i sneen der straks forvandledes

til sved.

— Hvad har jeg dog gjort, støn-

nede han, jeg har foræret vor

eneste ABC-bombe til den første

den bedste Gud — dødsangsten

lod mig se skønne syner, og jeg

fjols troede på synerne — nu er

jeg da kommet ned på jorden

igen, men hvor blev bomben af

— bomben var jo virkelig og

ikke et syn — eller var bomben

bare et syn da jeg dog lever end-

nu?

Han kom på benene for at se

sig om, for man ser længere når

man står end når man sidder, og

han så fjendtlige kanoner stå og

sigte på himlen ikke langt derfra,

og selv om de i aftenens anled-

ning var pyntet med gran og jule-

stads, blev han bange og skulle

til at flygte. Men se — da stod

allerede en skikkelse foran ham.

At dømme efter dens urolige form

var det et menneske, men intet

mennesketræk var synligt, alt var

skjult bag noget der snart var

en mørk tåge, snart et bævende

lys.   Et  håb  om  frelse  strejfede

soldatens unge sjæl, thi den frem-

mede havde ikke holdning som

en soldat, måske var det en fre-

delig gammel bonde der ville

skænke ham husly. Soldaten der

ikke talte fjendens sprog fagtede

med arme og ben for at gøre sig

forståelig, men da talte den frem-

mede pludselig hans eget sprog,

ikke perfekt naturligvis tøvende

og stammende, men med en rø-

rende blid accent:

—  Glædelig jul, soldat!

—  Vil du hjælpe mig? udbrød

soldaten glad og løb frem imod

den fremmede, men han faldt

over en isklump og blev liggende

på jorden og havde kun kraft til

at løfte hovedet, da han så den

gamle mands øjne lyse så varmt

at hans eget hjærte voksede der-

ved og flængede uniformen itu

over hans bryst, og dog følte han

ikke kulden.

Men nu blev han tiltalt på et

fremmed sprog — eller var det

hans eget der blot blev udtalt

helt forkert — talen lød så for-

trolig, så gammelkendt, og den

skrabede bunden af hans barne-

sjæl og blev dog ikke forstået.

—   Jeg er ikke så dygtig til

sprog, sagde soldaten, jeg forstår

det ikke.

—   Engang forstod I det, lød

svaret bedrøvet, og nu forstod sol-

daten og syntes dog pludselig at

han havde forstået mere før da

han intet forstod.

—  Så hør da soldat i dit eget

tungemål, du har rørt mit hjærte

ved at sende englene op til mig

med  en  julegave —

—   O Gud, hviskede soldaten

himmelfalden og pressede sine

knæ til blods mod den skarpe is

for at ligge endnu mere på knæ,

og han glemte, at han var soldat

og  græd  som  et  barn  og kunne

ingenting sige.

—  Fra gammel tid har jeg en

gave til jer som I aldrig har vil-

let tage helt imod, for I er bedre

til at købe end til at modtage en

gave. Skal vi bytte nu, du men-

neske, du giver mig din dygtige

bombe, og jeg giver dig den evige

sandhed som jeg holder skjult her

i min højre hånd.

Ud af det mørke lys strakte

sig en blidt knyttet gammel hånd,

den så ikke ud til at rumme me-

get, men soldaten troede, troede

at Gudfader talte sandt.

—  Den evige sandhed, stamme-

de han ydmyg, jamen det er jo

altfor meget, hvad jeg gav dig

var ikke så meget værd. Og når

jeg skal være ærlig, var det ikke

mig der fandt på det, men dine

egne engle, jeg har slet ikke for-

tjent at få den.

—  Jeg beder dig, elskede søn,

forsmå den ikke, bring sandheden

til menneskene som jeg savner,

og de vil atter kendes ved mig!

Undrende så den unge soldat

på den skælvende hånd der var

strakt op imod ham skønt han

lå på knæ, som var også den frem-

mede sunket på knæ skønt han

var Gudfader selv.

—   Fader, sagde soldaten, tak

for den store nåde, men — vil

du ikke nok beholde din sandhed

lidt endnu og bringe mig i sik-

kerhed først? Jeg er jo i fjendens

land, og hvad kunne der ikke ske

om den faldt i fjendens hænder!

— Du evige menneske, lød Guds

kærlige røst, men da soldaten

smilende løftede hovedet, var

Gud forsvundet. I sneen foran

ham lå den hårde ensomme bom-

be og dirrede som et stort dir-

rende hjærte.

Flytning

TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted

for emballering, stuvning i container og levering til KGH.

FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til

vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-

ning på Deres adr. landet over.

OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres

disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.

STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-

rammer uanset fra/til flytningssted.

Spar Dem selv for ærgrelser

årige erfaring.

Benyt Dem af vore mange

FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S

Grundlagt 1936

Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV — Tlf. (01) Ta (72) 6300

Telex  19228

inumarigsarKigit

frisk

op igen

med

niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK

et kvalitetsprodukt fra Carlsberg

27

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36