Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						

på jorden. Ikke for intet havde

besætningerne på disse maskiner

ord for at være Luftwaffes bedste

„altvej rsflyvere" og blev derfor

ofte udtaget til andre særlige op-

gaver på grund af deres store er-

faring, bl. a. til rekognoscering og

fotografering af Grønlands øst-

kyst med henblik på nødlandings-

muligheder, skygning af allierede

konvojer med mere. Men jobbet

var hårdt og farligt; af tretten pi-

loter, som i længere tid var ind-

sat i vejrtjenesten overlevede eks-

empelvis kun de fire femårsdagen

for disse flyvningers begyndelse.

De tyske vejrflyvninger udgik i

reglen fra Værnes flyveplads ved

Trondheim. Efter at Tyskland og

Finland havde angrebet Sovjet-

unionen i juni 1941 blev Nord-

norge og hav- og landsområderne

deromkring af større strategisk

betydning, og man placerede en

vejreskadrille på den nyanlagte

Banak flyveplads, ca. 100 km syd

for Nordkap, indtil de tyske hære

rømmede Nordnorge efteråret

1944.

Den egentlige årsag til at de

allierede i september 1940 nedlag-

de stationen på Jan Mayen var

den meget anstrengte situation,

hvori England befandt sig i slut-

ningen af 1940. Den engelske flå-

de var et af de få effektive værn

mod en tysk besættelse af De Bri-

tiske øer og man mente derfor

ikke at kunne afse skibe til at for-

syne og beskytte en fjendtliggen-

de vejrstation, og i øvrigt var sel-

ve det at skaffe tonnage egnet til

issejlads et problem. Imidlertid

blev der i november 1940 i hem-

melighed udrustet en ekspedition

i en havn i Skotland. Ekspediti-

onsfartøjet var en hidtil ukendt

enhed i den kongelige engelske

flåde og fik betegnelsen HMS

(His Majesty's Ship) „Veslekari".

Skibet var identisk med den nor-

ske sælfangerskude af samme

navn; den og gamle „Polarbjørn",

som brændte ved New Found-

land i 1949, var to af de kendteste

norske ishavsskuder i allieret

krigstjeneste på Nordishavet. Eks-

peditionens mål var „Øen X",

hvortil „Vestlekari" og et eskorte-

fartøj endelig nåede i marts 1941

efter en særdeles hård og drama-

tisk rejse. Dette var altså Jan

Mayen igen. Allerede to måneder

efter at den oprindelige station

var blevet nedlagt, havde man er-

faret, at meldingerne herfra var

uundværlige, bl. a. fordi minefel-

ter og tyske u-bådsangreb tvang

de allierede konvojer længere

mod nord i Atlanterhavet.

Via Island blev der nu otte

gange i døgnet sendt vejrrappor-

ter til det meteorologiske hoved-

kvarter i Storbritannien. Men

„Veslekari" havde ikke bare haft

meteorologisk udstyr med til Jan

Mayen. Ganske vist havde man

ikke fundet regulære tegn på at

fjenden ville sætte sig fast ud-

over det mislykkede landingsfor-

søg i november 1940, men at ty-

skerne på ingen måde havde tabt

interessen bevistes af de hyppige

overflyvninger og nysgerrige u-

bådsperiskoper, som af og til duk-

kede op og udspejdede øen. Eng-

land havde selv hårdt brug for

alt det krigsmateriel, det kunne

skrabe sammen og havde derfor

overladt garnisonen på Jan Mayen

et par noget antikverede skibska-

noner, hvoraf den ene havde fået

monteret flysigte og således var

forvandlet til brugbar luftværns-

kanon. Der var talrige problemer

med at få kanonerne bragt i land

og få dem opstillet; er landings-

forholdene på øen overordentligt

svære, er transportforholdene næ-

sten håbløse idet grunden så at

sige overalt består af løse slagger

og lava. Da luftværnskanonen en-

delig var placeret og tilsyneladen-

de solidt „jordforbundet" med

kraftige bjælker og armeret be-

ton, kom det store øjeblik, da

våbnet skulle prøveskydes, noget

garnisonschefen som første mand

blev betroet til. Skuddet bragede,

men rekylen var så kraftig, at

kanonen formeligt gav et hop i

vejret og dioptret på sigtet ramte

skytten i ansigtet, så hans briller

knustes og et par tænder blev

slået løs! Fundamentet måtte alt-

så gøres bedre.

Allerede i løbet af sommeren

kom  der  forstærkninger til  øen,

©PIB

OMHU«*

— Vi skal jo også tænke på juletræet til næste år!

— åmame åipågo orpiliagssarput erKarsautigissariaKarparput!

såvel mandskab som våben,

blandt andet to „rigtige" 20 mm

luftværnskanoner, hvilket nok

kunne behøves, for den tyske luft-

aktivitet tiltog ud på sommeren

efterhånden som det blev lysere.

Og skønt flyene ikke altid kom

direkte over øen og det langtfra

altid kom til egentlig ildkamp,

medførte det en krævende og in-

tensiv vagttjeneste for den rela-

tivt fåtallige garnison. Men statio-

nens hundespand var til stor

hjælp: længe før det menneske-

lige øre kunne opfatte flymoto-

rernes duren, begyndte hundene

at hyle på en ganske karakteri-

stisk måde, således at man havde

god tid til at gå i dækning og be-

mande luftværnsskytset. Det let-

tede også vagtholdet, at flyene

gennem lange perioder i reglen

kom på samme tid af døgnet, for-

mentlig fordi der var tale om

vejrobservationsfly. Det fortælles,

at kl. 11,15 gik nordmændene på

Jan Mayen i stillingerne, og kl.

11,30 kom flyet. Selvfølgelig be-

skød man hinanden som regle-

mentet kræver at fjender gør,

men det var en uskreven lov, at

ingen måtte ramme! Det siges

endda, at det tyske fly af og til

nedkastede friske aviser og hils-

ner fra slægt og venner hjemme

i det besatte Norge! Desværre

blev dette fly ved en fejltagelse

skudt ned af en ny ung mand,

der var kommet til øen, og et

andet fly som tyskerne indsatte

opnåede man aldrig samme kon-

takt med------------. Krigsanekdo-

terne er mange; sikkert er det i

hvert fald, at krigen på „Ishavets

Malta" sjældent nåede samme

grad af vildskab og nådesløshed,

som prægede luftkampene om det

rigtige Malta, eller de konvoj slag,

der blev udkæmpet i øens nær-

hed; Atlanterhavet var hele kri-

gen en af de allervigtigste fron-

ter og den uundværlige allierede

forsyningsrute til Nordrusland

gik i øst-vestlig retning mellem

Island og Jan Mayen.

Oktober 1944 fik den amerikan-

ske regering norsk tilladelse til

at oprette en radiopejlestation på

øen, og 7. november 1943 ankom

US Coast Guard kutteren „North-

land" med 41 mand og 30 tons

udrustning — fulgt af mange vel-

begrundede    advarsler    mod    de

IH

svære landingsforhold og den

sene årstid. Men i løbet af et

par uger var udrustningen i land

og stationen, der skulle have en

amerikansk besætning på en halv

snes mand, blev opført på rekord-

tid, til trods for at en del vigtige

materialer var gået tabt under

losningen. Man klarede sig med at

pille passende dele ud af „North-

land" til erstatning! Allerede 1.

december var stationen færdig-

monteret og klar til brug; dens

chef var en tid den danskfødte

løjtnant i US Coast Guard Arnold

Petersen.

Sommeren 1942 var den store

norske digter, Nordahl Grieg,

dengang officer i de frie norske

styrker med rang af kaptajn, på

øen i mere end en måned. Under

sit ophold boede han ikke i selve

forlægningen, men indrettede sig

i den gamle meteorologiske sta-

tion, som var blevet ødelagt i

1940. Her var han som regel alene,

optaget af sin digtning, men fri-

tiden tilbragte han gerne sam-

men med garnisonsmandskabet

og blev meget afholdt af dem.

På Jan Mayen skrev han bl. a.

sit berømte digt „Kongen". Nor-

dahl Grieg, der var en ledende

skikkelse i Norges frihedskamp,

blev kun 41 år gammel. I 1943

forsvandt han, da han som kor-

respondent deltog i et allieret

luftbombardement af Berlin.

Mørk står en ø af hav

ensom og kold og bar.

Dette er Norges land

dette er alt vi har.

Vinterens sorte stormer

sommerens tågesus

stryger det øde land

isfjeld, sten og grus.

Her er vor jord, vort hjem

men vore sind blev slcapt

langsomt i hildet af

landet som vi har tapt.

Blomster og skov og græs

gav os sin vækst og fred

så vi må bløde med alt

liv som bliver trampet ned.

Dypt er vort hjemlands muld

hemmelig er vi et

med hver sorg som gror

men det er ikke ret.

For vi har tapt vort land

tapt det fra hav til hav,

og skal vi vinde det

sker det ikke ved ånd.

Her er vort land „En ø".

Blæsten går strid og kold

drømmer kan ikke gro.

Dræpe er alt vi skal .

Sådan at en anden slækt

åpen og varm og fri

kan, mellem løv og korn

slippe at blive som vi.

Nordahl Grieg,

Ishavet, juli  1942.

FOTO

og

KINO

De køber med største økono-

miske fordel Deres fotoudstyr

hos os! Vi giver fra 20—50'/o

rabat på fotoudstyr. — Rekvirer

i egen interesse vort store illu-

strerede katalog og prisliste,

— eller lad os give Dem et

konkret tilbud. Fotoarbejde:

farve og sort/hvid -r- 20%. —

Gratis forsendelsesmateriale!

CHR. RICHARDT A/S

SKIVE

FØRENDE FOTO-SPECIAL-

FORRETNING!

Mirrlees

hjælpeaggregater

Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Li-

ster Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har

årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer,

hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende

service. Hjælpeaggregater leveres med luft- som vand-

kølet dieselmotor. De kan leveres sammenbygget med

jævnstrømsdynamo - vekselstrømsgenerator - ballast-

pumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger.

Et Hawker Siddeley produkt

!lII<!MIrøl^

L

31

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36