Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 31

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Blaðsíða 31
på jorden. Ikke for intet havde besætningerne på disse maskiner ord for at være Luftwaffes bedste „altvejrsflyvere" og blev derfor ofte udtaget til andre særlige op- gaver på grund af deres store er- faring, bl. a. til rekognoscering og fotografering af Grønlands øst- kyst med henblik på nødlandings- muligheder, skygning af allierede konvojer med mere. Men jobbet var hårdt og farligt; af tretten pi- loter, som i længere tid var ind- sat i vejrtjenesten overlevede eks- empelvis kun de fire femårsdagen for disse flyvningers begyndelse. De tyske vejrflyvninger udgik i reglen fra Værnes flyveplads ved Trondheim. Efter at Tyskland og Finland havde angrebet Sovjet- unionen i juni 1941 blev Nord- norge og hav- og landsområderne deromkring af større strategisk betydning, og man placerede en vejreskadrille på den nyanlagte Banak flyveplads, ca. 100 km syd for Nordkap, indtil de tyske hære rømmede Nordnorge efteråret 1944. Den egentlige årsag til at de allierede i september 1940 nedlag- de stationen på Jan Mayen var den meget anstrengte situation, hvori England befandt sig i slut- ningen af 1940. Den engelske flå- de var et af de få effektive værn mod en tysk besættelse af De Bri- tiske øer og man mente derfor ikke at kunne afse skibe til at for- syne og beskytte en fjendtliggen- de vejrstation, og i øvrigt var sel- ve det at skaffe tonnage egnet til issejlads et problem. Imidlertid blev der i november 1940 i hem- melighed udrustet en ekspedition i en havn i Skotland. Ekspediti- onsfartøjet var en hidtil ukendt enhed i den kongelige engelske flåde og fik betegnelsen HMS (His Majesty’s Ship) „Veslekari". Skibet var identisk med den nor- ske sælfangerskude af samme navn; den og gamle „Polarbjøm", som brændte ved New Found- land i 1949, var to af de kendteste norske ishavsskuder i allieret krigstjeneste på Nordishavet. Eks- peditionens mål var „Øen X“, hvortil „Vestlekari" og et eskorte- fartøj endelig nåede i marts 1941 efter en særdeles hård og drama- tisk rejse. Dette var altså Jan Mayen igen. Allerede to måneder efter at den oprindelige station var blevet nedlagt, havde man er- faret, at meldingerne herfra var uundværlige, bl. a. fordi minefel- ter og tyske u-bådsangreb tvang de allierede konvojer længere mod nord i Atlanterhavet. Via Island blev der nu otte gange i døgnet sendt vejrrappor- ter til det meteorologiske hoved- kvarter i Storbritannien. Men „Veslekari" havde ikke bare haft meteorologisk udstyr med til Jan Mayen. Ganske vist havde man ikke fundet regulære tegn på at fjenden ville sætte sig fast ud- over det mislykkede landingsfor- søg i november 1940, men at ty- skerne på ingen måde havde tabt interessen bevistes af de hyppige overflyvninger og nysgerrige u- bådsperiskoper, som af og til duk- kede op og udspejdede øen. Eng- land havde selv hårdt brug for alt det krigsmateriel, det kunne skrabe sammen og havde derfor overladt garnisonen på Jan Mayen et par noget antikverede skibska- noner, hvoraf den ene havde fået monteret flysigte og således var forvandlet til brugbar luftværns- kanon. Der var talrige problemer med at få kanonerne bragt i land og få dem opstillet; er landings- forholdene på øen overordentligt svære, er transportforholdene næ- sten håbløse idet grunden så at sige overalt består af løse slagger og lava. Da luftværnskanonen en- delig var placeret og tilsyneladen- de solidt „jordforbundet" med kraftige bjælker og armeret be- ton, kom det store øjeblik, da våbnet skulle prøveskydes, noget garnisonschefen som første mand blev betroet til. Skuddet bragede, men rekylen var så kraftig, at kanonen formeligt gav et hop i vejret og dioptret på sigtet ramte skytten i ansigtet, så hans briller knustes og et par tænder blev slået løs! Fundamentet måtte alt- så gøres bedre. Allerede i løbet af sommeren kom der forstærkninger til øen, ©PIB CWfMMIN — Vi skal jo også tænke på juletræet til næste år! — åmame åipågo orpiliagssarput erKarsautigissariaKarparput! såvel mandskab som våben, blandt andet to „rigtige" 20 mm luftværnskanoner, hvilket nok kunne behøves, for den tyske luft- aktivitet tiltog ud på sommeren efterhånden som det blev lysere. Og skønt flyene ikke altid kom direkte over øen og det langtfra altid kom til egentlig ildkamp, medførte det en krævende og in- tensiv vagttjeneste for den rela- tivt fåtallige garnison. Men statio- nens hundespand var til stor hjælp: længe før det menneske- lige øre kunne opfatte flymoto- rernes duren, begyndte hundene at hyle på en ganske karakteri- stisk måde, således at man havde god tid til at gå i dækning og be- mande luftværnsskytset. Det let- tede også vagtholdet, at flyene gennem lange perioder i reglen kom på samme tid af døgnet, for- mentlig fordi der var tale om vejrobservationsfly. Det fortælles, at kl. 11,15 gik nordmændene på Jan Mayen i stillingerne, og kl. 11,30 kom flyet. Selvfølgelig be- skød man hinanden som regle- mentet kræver at fjender gør, men det var en uskreven lov, at ingen måtte ramme! Det siges endda, at det tyske fly af og til nedkastede friske aviser og hils- ner fra slægt og venner hjemme i det besatte Norge! Desværre blev dette fly ved en fejltagelse skudt ned af en ny ung mand, der var kommet til øen, og et andet fly som tyskerne indsatte opnåede man aldrig samme kon- takt med------------. Krigsanekdo- terne er mange; sikkert er det i hvert fald, at krigen på „Ishavets Malta" sjældent nåede samme grad af vildskab og nådesløshed, som prægede luftkampene om det rigtige Malta, eller de konvojslag, der blev udkæmpet i øens nær- hed; Atlanterhavet var hele kri- gen en af de allervigtigste fron- ter og den uundværlige allierede forsyningsrute til Nordrusland gik i øst-vestlig retning mellem Island og Jan Mayen. Oktober 1944 fik den amerikan- ske regering norsk tilladelse til at oprette en radiopejlestation på øen, og 7. november 1943 ankom US Coast Guard kutteren „North- land" med 41 mand og 30 tons udrustning — fulgt af mange vel- begrundede advarsler mod de svære landingsforhold og den sene årstid. Men i løbet af et par uger var udrustningen i land og stationen, der skulle have en amerikansk besætning på en halv snes mand, blev opført på rekord- tid, til trods for at en del vigtige materialer var gået tabt under losningen. Man klarede sig med at pille passende dele ud af „North- land" til erstatning! Allerede 1. december var stationen færdig- monteret og klar til brug; dens chef var en tid den danskfødte løjtnant i US Coast Guard Arnold Petersen. Sommeren 1942 var den store norske digter, Nordahl Grieg, dengang officer i de frie norske styrker med rang af kaptajn, på øen i mere end en måned. Under sit ophold boede han ikke i selve forlægningen, men indrettede sig i den gamle meteorologiske sta- tion, som var blevet ødelagt i 1940. Her var han som regel alene, optaget af sin digtning, men fri- tiden tilbragte han gerne sam- men med garnisonsmandskabet og blev meget afholdt af dem. På Jan Mayen skrev han bl. a. sit berømte digt „Kongen". Nor- dahl Grieg, der var en ledende skikkelse i Norges frihedskamp, blev kun 41 år gammel. I 1943 forsvandt han, da han som kor- respondent deltog i et allieret luftbombardement af Berlin. Mørk står en ø af hav ensom o g kold og bar. Dette er Norges land dette er alt vi har. Vinterens sorte stormer sommerens tågesus stryger det øde land isfjeld, sten og grus. Her er vor jord, vort hjem men vore sind blev skapt langsomt i hildet af landet som vi har tapt. Blomster og skov og græs gav os sin vækst og fred så vi må bløde med alt liv som bliver trampet ned. Dypt er vort hjemlands muld hemmelig er vi et med hver sorg som gror men det er ikke ret. For vi har tapt vort land tapt det fra hav til hav, og skal vi vinde det sker det ikke ved ånd. Her er vort land „En ø“. Blæsten går strid og kold drømmer kan ikke gro. Dræpe er alt vi skal . Sådan at en anden slækt åpen og varm og fri kan, mellem løv og korn slippe at blive som vi. Nordahl Grieg, Ishavet, juli 1942. FOTO og KINO De køber med største økono- miske fordel Deres fotoudstyr hos os! Vi giver fra 20—50% rabat på fotoudstyr. — Rekvirer i egen interesse vort store illu- strerede katalog og prisliste, — eller lad os give Dem et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve og sort/hvid -5- 20%. — Gratis forsendelsesmateriale! CHR. RICHARDT A/S SKIVE FORENDE FOTO-SPECIAL- FORRETNING! hjælpeaggregater Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Li- ster Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer, hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende service. Hjælpeaggregater leveres med luft- som vand- kølet dieselmotor. De kan leveres sammenbygget med jævnstrømsdynamo - vekselstrømsgenerator - ballast- pumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger. 31

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.