Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						mérartavtinut
Kanga
jordle
uvdlumikut sunik perpagssuaKar-
fiulersume mérKat pingårtumik
jutdleriartornerane erKarsautigi-
gångavkit isumaKangajagtarpunga
uvagut méraunivtinit imaKa av-
dlaussumik misigissuseKartartut,
tassa påsisimagavko uvagut nu-
tarterinerup sujornatigut inu-
ngorsimassugut perpagssuit atu-
ngikaluardlugit jordlip tipaitsung-
nartua nuånersumik atiisavdlugo
ajomångitsoK.
uvanga méraunera puiorneK a-
jorpara. taimane suna tamarme
ajornarmat påpiarat Kaumasinau-
ssunguit (akisugtut) tamaisa ilua-
tiginiartarpavut ukiuvdlo inger-
dlanerane katerssorniartuartar-
dlugit, tåssagdK naneruarfingnut
igalågssat. tauva jordle Kanigdli-
gångat ilåtigut taimane titartai-
nerdlugtussugut puissinut Kag-
ssutigssat ptlkorssue — taimane
agdlunaussårKat Kagssutigssat på-
piaranik Keratasunik påKartara-
mik — angatdlatilersarpavut su-
nik assigingitsune putårtiniardlu-
git sordlo nisiarxanik, orpingnik,
nanerutinik 11. il. igalårssuitdlo
minitåusanatik. tauva putornere
Kalipautinik sapingisamik åssi-
gingitsunik nipitissuivfigissarpa-
vut, taimailioriardlugitdlo nane-
ruarfiliarissardlugit ilånilo agsut
torratdlangneKartarput, naneruar-
filiat amerdlanertigut kiparigsu-
ssarput, taimanilo limit nalugav-
tigik merssordlugit katiterneKar-
tarput, taimalo ilåne kilukipat-
dlårtångikaluardlutik pigalugit
kussanartaKalutik. ilaitdlo angi-
lårtorssussarmata taskerivdluar-
tarpavut taimalo nanerutérKanik
tunisikångavta iluinut ikinartar-
dlugit.
taimane méraunivta nalåne jor-
dlime pigssaileKissoKarpiarneK a-
jorpoK, kikut piumassut akiligag-
ssarsisineKartarmata. jordlip Ka-
nigdiinerane uvdloK aulajanger-
simassoK nagdlertordlo niuver-
tugssap igdluata sånut inuit ka-
terssutarput tåssagoK akitsorni-
arnialersut. piniartOK iserångat
aperineKartarsimavoK: „Kavsi-
nik?" aperineKartuvdlo uperna-
riartcrneranut akilersinausorissa-
ne tåisavai. taimaingmat jordli-
me tamarmik pigssaKartarput.
taimane inusugtut utorKaitdlo
sapåssuaK malungnartitdluartar-
påt. jordliarKame silatangiaissut,
linukut anigåine tugsiarpalår-
ssuaK. uvagut mérKat igdlunut
pulaoKåtårtarpugut sunguamik
tunitinigssaK kisiat erKarsautiga-
lugo. tunissutisiat åssigingitaKaut
mamarnerussut mamångineru-
ssutdlo, jordlimile mamångineru-
ssut januarip ingerdlatilernerane
mamarsissaKaut.
ilåtigut-una åma jordlip nalå-
ne isse ilangarsimårtartoK mé-
lauvdlune iluaraluaKalune nunap
Kuasarsissarnera kisiat ajoKuti-
gissardlugo, tåssame ilåne ordlu-
nikut naneruarfingmik uvdlor-
pagssuit suliarisimassamik ikuat-
dlagtårneKarsinaussarmat, avdla-
migdlo tigoriagagssaKarane mé-
raKatinut naneruarfilingnut uso-
lortugssångortardlune. taimane
mét'Kat pisinaussut tamarmik na-
neruarfilissårtarput, taimaingmat
jordlime KåumateKarångame aju-
inartarpordlunit         naneruarfiup
Kaumanera iluaKutauvdluarung-
naertarmat.
nunaKarfingniuna mingnernit-
dlune sapåtit angnerit jordlivdlu-
me nagdlersarnere sordlo malung-
narnerussartut. tamåna inersi-
mat'sungordlunga åma misigisi-
mavara méraunivnutdlo aliånaer-
simaKalunga. tamanile una pi-
ngårneruvoK: jordlip tipaitsung-
nartua, nalunaerutå tunissutålo
nuånersumik nuånitsumigdlunit
atiisanerdlugo inuit uvagut nang-
mineK akissugssauvfigigavtigo.
mérKatutdle ilagsisinauguvtigo
tauva jordlip tipaitsungnartuata
uvagutaoK inersimassut tikisimå-
savåtigut.  jordlime pivdluaritse!
Knud Kristiansen.
Jul i gamle dage
Når jeg tænker på nutidens ma-
terielle velstand, især i relation
til børn og juleforberedelse, syn-
tes jeg, at de muligvis har andre
følelser end dem vi, som har væ-
ret børn før omvæltningen og
moderniseringen, havde. Dengang
var det ikke umuligt at holde jul
med oprigtig glæde, uden at være
materielt  velforsynet.
Jeg glemmer aldrig min barn-
dom. Dengang kunne man ikke
bare gå hen og købe alt i forret-
ningerne. Derfor begyndte vi børn
at samle alt det gennemsigtige
papir, vi kunne komme i nær-
heden af, allerede i begyndelsen
af vinteren, de skulle bruges som
ruder i vore papirlygter. Når ju-
len langt om længe nærmede sig,
gik vi, som ikke var skrappe til
at tegne, med et stift karton, som
havde været brugt som indpak-
ning af tråd til isgarn, under ar-
men. Vi skulle hen til en der var
dygtig til at skære huller i vort
dyrt erhvervede karton. Hullerne
skulle have forskellige former, f.
eks.: nisser, juletræer, julelys
samt mange andre faconer, men
altid skulle der være store vin-
duer. Derefter skal hullerne dæk-
kes med det gennemsigtige papir,
vi tidligere havde samlet, helst i
flere farver. Der er nogle der er
meget dygtige til at lave fine lyg-
ter. Lygterne var som regel fir-
kantede, og da vi ikke kendte
lim, var de syet i kanterne med
mere eller mindre fine sting, vi
syntes altid, at de var meget flot-
te. Samtidig kunne de bruges som
tasker, da vi lagde de lys vi fik
forærende, ned i dem.
I min barndom var der ingen,
der led rigtig nød op mod jul.
Alle der ville kunne få forskud.
En bestemt dag lige før jul sam-
ledes folk uden for handelsassi-
stentens hus, det var dem, der
skulle have forskud. Når en fan-
ger kom ind blev han efter si-
gende spurgt: „hvormeget"? og
vedkommende nævnte det tal,
han mente at kunne tilbagebe-
tale om foråret, derfor havde alle
nok  til julen.
Dengang fejredes julen også
mere mærkbart af ungdom og
voksne, de sang salmer i det fri
juleaftensdag, så når man gik
udenfor om aftenen, kunne man
altid høre julesalmer rundt mel-
lem husene. Vi børn gik fra hus
til hus med håb om at få en ellei
anden lille gave. Vi fik altid mere
eller mindre spændende gaver,
men de mindst spændende blev
bedre og bedre jo længere vi kom
ind i januar.
Det er ligesom om frosten slæk-
kes ved juletid, kulden, som ab-
solut er et gode, bare med den
gene, at jorden bliver glat at gå
på, det resulterede i at mange
papirlygter blev ødelagt og
brændte i faldet. Lang tids for-
beredelser gik op i røg i løbet af
et øjeblik, og et sådant tab af
lygten var faktisk uerstatteligt.
Så måtte man gå og være mis-
undelig på de mere heldige kam-
merater, der stadig havde deres
lygter. Alle børn gik jo med pa-
pirlygter, så det var altid et uud-
talt ønske, at månen ikke var
fremme ved juletid, så lyset fra
lygten blev mere synligt.
Man fornemmer altid, at kir-
kelige højtider som julen, er mere
mærkbare, mere højtidelige på de
mindst beboede pladser, den for-
nemmelse har jeg oplevet som
voksen, og genoplevelsen har fået
mig til at tænke tilbage på barn-
dommen, men vigtigst af alt er
og bliver: julens glæde, julens
budskab og gave samt at vi selv
er medbestemmende, om vi vil
holde en glad højtid eller ej, bare
vi vil tage imod julens glæde,
ind i vore hjerter, på samme vis
som børn, så kan vi holde en
ligeså dejlig jul som i gamle dage.
Glædelig jul allesammen.
Knud Kristiansen.
Pylle, Polle og Sorte Tom
Pylle, Polle og
sig dejligt. De
kerne,  hesten
Sorte Tom morer
leger med duk-
og  bamsen.
Pylle, Polle åma Sorte Tom nuå-
nissåKaut. inussat, heste bamsilo
pinguarait.
— Dukkernes tøj trænger til at
blive vasket, siger Pylle. — Vil
du hente sæben, Sorte Tom?
inussat atissait errortariaicar-
put, Pylle OKarpoK. KaKorsåu-
mik aigdlilårina-ait, Sorte Tom?
Pylle har smøget ærmerne op,
så de ikke bliver våde. og Sorte
Tom pisker i sæbevandet.
Pyllep åne KUtdlarterpai mcsar-
Kunagit, Scrl': Tomivdlo imetc
aulatdlugo Kåpiortipå.
Pludselig jår Sorte Tom over-
balance og falder på hovedet
ned i vaskebaljen.
tauva Sorte Tom icuaitdlune er-
rorsivingmut kugssdngårpoK i-
ssitdlune.
Sikken en forskrækkelse! Pylle
hiver ham hurtigt op igen, der
skete heldigvis ikke noget.
ila tupanaut. Pyllep nusugdlugo
KaKipatdlagpå, Kujanartumigdle
akornusingilaK.
— Hvis du rækker mig klem-
merne, Sorte Tom, så går det
rask med at hænge tøjet op.
kåporKutinik tunigungma Sorte
Tom, tauva tuaviortumik atissat
manioråsagaluarpavut.
— Kom, Polle og Sorte Tom, nu
går vi ind og spiser. Hvad mon
vi skal have til middag''
Polle åma Sorte Tom Kauitse i-
serdluta nerisaugut. sututaugu-
mxtauva?
Imens begynder det at blæse,
og se, en klemme falder af duk-
ke Dorrits kjole.
kinguningua anordlilerpoK inu-
ssaK Dorritivdlo kjoliata kdpor-
Kutå katagpoK.
„Blødlanding"
FERD'NAND
tupUårnialeKigama
v -11391
1

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36