Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						mérartavtinut

Kanga

jordle

uvdlumikut sunik perpagssuaKar-

fiulersume mérKat pingårtumik

jutdleriartornerane erKarsautigi-

gångavkit isumaKangajagtarpunga

uvagut méraunivtinit imaKa av-

dlaussumik misigissuseKartartut,

tassa påsisimagavko uvagut nu-

tarterinerup sujornatigut inu-

ngorsimassugut perpagssuit atu-

ngikaluardlugit jordlip tipaitsung-

nartua nuånersumik atiisavdlugo

ajomångitsoK.

uvanga méraunera puiorneK a-

jorpara. taimane suna tamarme

ajornarmat påpiarat Kaumasinau-

ssunguit (akisugtut) tamaisa ilua-

tiginiartarpavut ukiuvdlo inger-

dlanerane katerssorniartuartar-

dlugit, tåssagdK naneruarfingnut

igalågssat. tauva jordle Kanigdli-

gångat ilåtigut taimane titartai-

nerdlugtussugut puissinut Kag-

ssutigssat ptlkorssue — taimane

agdlunaussårKat Kagssutigssat på-

piaranik Keratasunik påKartara-

mik — angatdlatilersarpavut su-

nik assigingitsune putårtiniardlu-

git sordlo nisiarxanik, orpingnik,

nanerutinik 11. il. igalårssuitdlo

minitåusanatik. tauva putornere

Kalipautinik sapingisamik åssi-

gingitsunik nipitissuivfigissarpa-

vut, taimailioriardlugitdlo nane-

ruarfiliarissardlugit ilånilo agsut

torratdlangneKartarput, naneruar-

filiat amerdlanertigut kiparigsu-

ssarput, taimanilo limit nalugav-

tigik merssordlugit katiterneKar-

tarput, taimalo ilåne kilukipat-

dlårtångikaluardlutik pigalugit

kussanartaKalutik. ilaitdlo angi-

lårtorssussarmata taskerivdluar-

tarpavut taimalo nanerutérKanik

tunisikångavta iluinut ikinartar-

dlugit.

taimane méraunivta nalåne jor-

dlime pigssaileKissoKarpiarneK a-

jorpoK, kikut piumassut akiligag-

ssarsisineKartarmata. jordlip Ka-

nigdiinerane uvdloK aulajanger-

simassoK nagdlertordlo niuver-

tugssap igdluata sånut inuit ka-

terssutarput tåssagoK akitsorni-

arnialersut. piniartOK iserångat

aperineKartarsimavoK: „Kavsi-

nik?" aperineKartuvdlo uperna-

riartcrneranut akilersinausorissa-

ne tåisavai. taimaingmat jordli-

me tamarmik pigssaKartarput.

taimane inusugtut utorKaitdlo

sapåssuaK malungnartitdluartar-

påt. jordliarKame silatangiaissut,

linukut anigåine tugsiarpalår-

ssuaK. uvagut mérKat igdlunut

pulaoKåtårtarpugut sunguamik

tunitinigssaK kisiat erKarsautiga-

lugo. tunissutisiat åssigingitaKaut

mamarnerussut mamångineru-

ssutdlo, jordlimile mamångineru-

ssut januarip ingerdlatilernerane

mamarsissaKaut.

ilåtigut-una åma jordlip nalå-

ne isse ilangarsimårtartoK mé-

lauvdlune iluaraluaKalune nunap

Kuasarsissarnera kisiat ajoKuti-

gissardlugo, tåssame ilåne ordlu-

nikut naneruarfingmik uvdlor-

pagssuit suliarisimassamik ikuat-

dlagtårneKarsinaussarmat, avdla-

migdlo tigoriagagssaKarane mé-

raKatinut naneruarfilingnut uso-

lortugssångortardlune. taimane

mét'Kat pisinaussut tamarmik na-

neruarfilissårtarput, taimaingmat

jordlime KåumateKarångame aju-

inartarpordlunit         naneruarfiup

Kaumanera iluaKutauvdluarung-

naertarmat.

nunaKarfingniuna mingnernit-

dlune sapåtit angnerit jordlivdlu-

me nagdlersarnere sordlo malung-

narnerussartut. tamåna inersi-

mat'sungordlunga åma misigisi-

mavara méraunivnutdlo aliånaer-

simaKalunga. tamanile una pi-

ngårneruvoK: jordlip tipaitsung-

nartua, nalunaerutå tunissutålo

nuånersumik nuånitsumigdlunit

atiisanerdlugo inuit uvagut nang-

mineK akissugssauvfigigavtigo.

mérKatutdle ilagsisinauguvtigo

tauva jordlip tipaitsungnartuata

uvagutaoK inersimassut tikisimå-

savåtigut.  jordlime pivdluaritse!

Knud Kristiansen.

Jul i gamle dage

Når jeg tænker på nutidens ma-

terielle velstand, især i relation

til børn og juleforberedelse, syn-

tes jeg, at de muligvis har andre

følelser end dem vi, som har væ-

ret børn før omvæltningen og

moderniseringen, havde. Dengang

var det ikke umuligt at holde jul

med oprigtig glæde, uden at være

materielt  velforsynet.

Jeg glemmer aldrig min barn-

dom. Dengang kunne man ikke

bare gå hen og købe alt i forret-

ningerne. Derfor begyndte vi børn

at samle alt det gennemsigtige

papir, vi kunne komme i nær-

heden af, allerede i begyndelsen

af vinteren, de skulle bruges som

ruder i vore papirlygter. Når ju-

len langt om længe nærmede sig,

gik vi, som ikke var skrappe til

at tegne, med et stift karton, som

havde været brugt som indpak-

ning af tråd til isgarn, under ar-

men. Vi skulle hen til en der var

dygtig til at skære huller i vort

dyrt erhvervede karton. Hullerne

skulle have forskellige former, f.

eks.: nisser, juletræer, julelys

samt mange andre faconer, men

altid skulle der være store vin-

duer. Derefter skal hullerne dæk-

kes med det gennemsigtige papir,

vi tidligere havde samlet, helst i

flere farver. Der er nogle der er

meget dygtige til at lave fine lyg-

ter. Lygterne var som regel fir-

kantede, og da vi ikke kendte

lim, var de syet i kanterne med

mere eller mindre fine sting, vi

syntes altid, at de var meget flot-

te. Samtidig kunne de bruges som

tasker, da vi lagde de lys vi fik

forærende, ned i dem.

I min barndom var der ingen,

der led rigtig nød op mod jul.

Alle der ville kunne få forskud.

En bestemt dag lige før jul sam-

ledes folk uden for handelsassi-

stentens hus, det var dem, der

skulle have forskud. Når en fan-

ger kom ind blev han efter si-

gende spurgt: „hvormeget"? og

vedkommende nævnte det tal,

han mente at kunne tilbagebe-

tale om foråret, derfor havde alle

nok  til julen.

Dengang fejredes julen også

mere mærkbart af ungdom og

voksne, de sang salmer i det fri

juleaftensdag, så når man gik

udenfor om aftenen, kunne man

altid høre julesalmer rundt mel-

lem husene. Vi børn gik fra hus

til hus med håb om at få en ellei

anden lille gave. Vi fik altid mere

eller mindre spændende gaver,

men de mindst spændende blev

bedre og bedre jo længere vi kom

ind i januar.

Det er ligesom om frosten slæk-

kes ved juletid, kulden, som ab-

solut er et gode, bare med den

gene, at jorden bliver glat at gå

på, det resulterede i at mange

papirlygter blev ødelagt og

brændte i faldet. Lang tids for-

beredelser gik op i røg i løbet af

et øjeblik, og et sådant tab af

lygten var faktisk uerstatteligt.

Så måtte man gå og være mis-

undelig på de mere heldige kam-

merater, der stadig havde deres

lygter. Alle børn gik jo med pa-

pirlygter, så det var altid et uud-

talt ønske, at månen ikke var

fremme ved juletid, så lyset fra

lygten blev mere synligt.

Man fornemmer altid, at kir-

kelige højtider som julen, er mere

mærkbare, mere højtidelige på de

mindst beboede pladser, den for-

nemmelse har jeg oplevet som

voksen, og genoplevelsen har fået

mig til at tænke tilbage på barn-

dommen, men vigtigst af alt er

og bliver: julens glæde, julens

budskab og gave samt at vi selv

er medbestemmende, om vi vil

holde en glad højtid eller ej, bare

vi vil tage imod julens glæde,

ind i vore hjerter, på samme vis

som børn, så kan vi holde en

ligeså dejlig jul som i gamle dage.

Glædelig jul allesammen.

Knud Kristiansen.

Pylle, Polle og Sorte Tom

Pylle, Polle og

sig dejligt. De

kerne,  hesten

Sorte Tom morer

leger med duk-

og  bamsen.

Pylle, Polle åma Sorte Tom nuå-

nissåKaut. inussat, heste bamsilo

pinguarait.

— Dukkernes tøj trænger til at

blive vasket, siger Pylle. — Vil

du hente sæben, Sorte Tom?

inussat atissait errortariaicar-

put, Pylle OKarpoK. KaKorsåu-

mik aigdlilårina-ait, Sorte Tom?

Pylle har smøget ærmerne op,

så de ikke bliver våde. og Sorte

Tom pisker i sæbevandet.

Pyllep åne KUtdlarterpai mcsar-

Kunagit, Scrl': Tomivdlo imetc

aulatdlugo Kåpiortipå.

Pludselig jår Sorte Tom over-

balance og falder på hovedet

ned i vaskebaljen.

tauva Sorte Tom icuaitdlune er-

rorsivingmut kugssdngårpoK i-

ssitdlune.

Sikken en forskrækkelse! Pylle

hiver ham hurtigt op igen, der

skete heldigvis ikke noget.

ila tupanaut. Pyllep nusugdlugo

KaKipatdlagpå, Kujanartumigdle

akornusingilaK.

— Hvis du rækker mig klem-

merne, Sorte Tom, så går det

rask med at hænge tøjet op.

kåporKutinik tunigungma Sorte

Tom, tauva tuaviortumik atissat

manioråsagaluarpavut.

— Kom, Polle og Sorte Tom, nu

går vi ind og spiser. Hvad mon

vi skal have til middag''

Polle åma Sorte Tom Kauitse i-

serdluta nerisaugut. sututaugu-

mxtauva?

Imens begynder det at blæse,

og se, en klemme falder af duk-

ke Dorrits kjole.

kinguningua anordlilerpoK inu-

ssaK Dorritivdlo kjoliata kdpor-

Kutå katagpoK.

„Blødlanding"

FERD'NAND

tupUårnialeKigama

v -11391

1

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36