Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Socialpædagoger

i Grønland skal

uddannes efter et

helt nyt system

Den nye uddannelse er planlagt på

begynde undervisningen i 1975,

Fra 1975 til 1985 bliver der i

Grønland brug for at uddanne 300

socialpædagoger og ca. 600 andre

medhjælpere til daginstitutioner,

døgninstitutioner, socialforsorgen,

saerfoi-sorgen m.v. For at klare

dette, planlægges i disse måneder

et helt nyt uddannelsessystem. Det

bliver af en så god kvalitet, at de

studerende ikke behøver at tage

til Danmark. Hele uddannelsen

kan gennemføres i Grenland.

I januar afleverede et hurtigt

arbejdende fagudvalg oplægget til

den nye uddannelse til Erhvervs-

uddannelsesrådet. Derefter har

skitsen været til høring i forskel-

lige instanser, og i marts skal det

have en sidste afpudsning i Er-

hvervsuddannelsesrådet, før det

sendes videre til Grønlands lands-

råd. Formanden for fagudvalget,

rektor P. "Whitta-Jørgensen, Godt-

håb, oplyser, at Erhvervsuddan-

nelsesrådet er positivt stemt. Rå-

det mener dog, at den foreslåede

tidsplan med undervisningsstart i

januar 1975 er for optimistisk. Nu

stiles efter igangsættelse somme-

ren 1975.

P. Whitta-Jørgensen oplyser om

fagudvalgets oplæg:

— Vi foreslår, at den nuværen-

de utilstrækkelige og mangelful-

de kursusvirksomhed på Social-

pædagogisk Skole i Godthåb er-

stattes af en fælles socialpædago-

gisk uddannelse, hvor eleverne

'gennem valgmuligheder kan spe-

cialisere sig til ethvert ønskeligt

social-pædagogisk arbejdsområde.

Faktisk og teoretisk

uddannelse

Uddannelsen er en praktisk og

teoretisk uddannelse. Den prak-

tiske uddannelse foregår under

skolens vejledning og tilsyn på

relevante institutioner. Den teore-

Ægidius aggisaoK

^- KaerKussaunane

*y G nr. 7-ime taineicarpoK lands-

radip Kaericusimagå augtitagssa-

nik ujardlersartoK Niels Ægidius

Andersen, nunavta avangnåne u-

'arujugssuarmik navssågssaKar-

s°rinine pivdlugo navsuiauteKari-

artorKuvdlugo.

tamånale erKiingitsunerartaria-

^arpara, landsråde augtitagssanik

trjardlersartumik KaerKussisimå-

^Singmat åmalo Ægidius Ånder-

or1 navsuiauteKariartorKuvdlugo

Kinuvigisimanago.

Julut   agdlangmat  tamåna   po-

'tikirnut   angnertumik   tungåssu-

^KartoK, påsisinåungilara  lands-

adimut   påsiniailårsimångingmat

arnåna erKornersoK. taimailiorsi-

j^assugune    påsisagaluarpå    Kø-

enhavniminivtine   Ægidius   An-

isen,    nåpisimagigput,    tåunalo

KarsimassoK   pilerssåruteKardlu-

?* upernåmut landsrådip atautsi-

jr>igssånut      Nungmukarnigssa-

j?~*i uliamik ujardlernermik isu-

marninik   landsråde   navsuiaute-

Karf_igiartordlugo.

Nungmut    tikigpat     soruname

andsrådimut    ilaussortat    nang-

J^rngneK    aulajangisavåt    isumai

usarumanerdlugit.            kisiånile

andsråde tamatumunga tungatit-

ugo kimigdlunit KaerKussisimå-

ngilaK.

rekordtid — de første elever skal

tiske uddannelse kan foregå både

i Godthåb eller i afdelinger på

kysten.

Den teoretiske uddannelse er

opbygget i „blokke" — kursus —

af 12-14 ugers varighed. Alle ele-

ver starter med blok 1, men den

enkeltes evner og interesser er

bestemmende for, om der kan

sluttes med en korttidsuddannelse

som barnemedhjælper, socialmed-

hjælper eller klubhjælper, eller

om der kan afsluttes med en vide-

regående uddannelse som social-

pædagog. Gennem sit valg af spe-

ciale kan eleven kvalificere sig

til at arbejde i f.eks. daginstituti-

oner, døgninstitutioner, socialfor-

sorgen og særforsorgen.

Den korte uddannelse varer

halvandet år, hvoraf det ene år

er praktik. Den videregående ud-

dannelse varer tre år — også med

eet års praktik.

Men herudover foreslår vi, at

der oprettes en eet års teoretisk

efteruddannelse af socialpædago-

ger, et hjemmehjælperkursus på

6 ugers varighed og forskellig an-

den kursusvirksomhed af 1-2

ugers varighed.

BRUG FOR NYE LOKALER

FRA 1977

Al undervisning tilrettelægges og

styres fra skolen i Godthåb, men

flere af „blokkene" og kurser kan

gennemføres på kysten efter be-

hov. Hvis skolen i Godthåb kan

optage de første 60 elever i 1975

og samme antal de følgende år

samt 50 elever på kysten fra 1976

og fremefter, så bliver den nye

skoles kapacitet 662 korttidsud-

dannede og 300 socialpædagoger

fra 1975 til 1985 — ialt 962 fær-

diguddannede.

I de første par år kan lokale-

problemet løses i de eksisterende

undervisningslokaler i Godthåb og

lejede lokaler på Egmontgården

og sundhedsmedhjælperskolen.

Men fra 1977 er der brug for en

skolebygning på 1600 kvadratme-

ter samt kollegiepladser.

Rektor P. "Whitta-Jørgensen

slutter:

— Formålet med at etablere en

fælles social-pædagogisk uddan-

den nuværende kursusvirksom-

nelse er ikke alene at forbedre

hed. men at opbygge et uddannel-

sessystem med en sådan variation

og kvalitet, at uddannelse i Dan-

mark bliver overflødig, og at

hjemmehørende kan erstatte de

udsendte.

H.

sårugdligtat

Lars Chemnitz.

sårugdligit ukiup Kåumatåne su-

jugdlerme Kalåtdlit-nunavtine

tunissat katitdlutik 766 tonsinik

amerdlåssuseKarput. tåuko ilait

756 tonsinik amerdlåssusigdlit

KGH-ip kilisautaisa tulåussarait.

sujorna januarime Kalåtdlit-nu-

navtine tunissagssiorfingnut så-

rugdlérutit katitdlutik 559 tonsi-

nik amerdlåssuseKarput, tåukulo

ilait 532 tonsinik amerdlåssusig-

dlit KGH-ip kilisautaisa tulåu-

ssarait. taineKarsinauvoK kilisau-

tit sisamat sujorna ukioK månalo

arfinigdlit aulisaKataungmata.

„Egmontgården"   huser  den   nuværende   „Social-Pædagogisk Skole"   i   Godthåb,  der  bliver centrum   for  det

nye uddannelsessystem.

måna  „Socialpædagogisk  Skole"   NungmTtoK,  nutåmik  atuartitseriautsimut KitiussugssaK.

ine agdlagfigtut atugax

landsrådimut ilaussortat ilarpagssuisa igdlutik  agdlagfigtut

atortarpait sapåtip akunerata uvdluine amerdlanerne

— ukiune måkunane landsrådinut

ilaussortat suliaisa angnertusiar-

tuinarfiåne   suliagssat,   pingårtu-

mik agdlagagssat angerdlarsimav-

fingme suliarisavdlugit mianer-

narsiartuinarput. taima OKarpoK

Manitsume landsrådimut ilaussor-

taK Alibak Josefsen.

—   atuagagssat agdlagagssatdlo

pingårtut saniatigut inugpagssuit

pissugssaunerput nåpertordlugo

oKaloKatigissariaKartarpavut

nangmineK angerdlarsimavfigput

agdlagfigtut atordlugo. tamåna a-

jungikaluarpoK, åmale OKaluseri-

ssagssat pingårtut ilungersunar-

tutdlo pineKartitdlugit igdloKa-

taussunut akornutåungitsortångit-

dlat. uvdloK sunalunit aulajanger-

sumik erKigsisimårfigineK ajor-

nangajagkame ilat ilagalugit. ig-

dlumilo inoKutaussut sigssuertu-

åinangajagtariaKarmata akornu-

taujumanatik.

—   isumaKarpunga,   Alibak  Jo-

sefsen    naggasivoK,    uvdluvtinut

nalerxukungnaertoK pissugssauv-

fik taima angnertutigissoK nang-

mineK ilaKutatdlo angerdlarsi-

mavfingmit ingerdlatituåinåsav-

dlugo. igdloKarfiup ilåne agdlag-

fingmik uvdlut ilåne sulivfigine-

Karsinaussumik peKalertugpat su-

liap ingerdlåniarneranut OKiliat-

sautåusagaluaKaoK.

Kulåne OKauserineKartut nu-

navta sineriåne landsrådinut ilau-

ssortat Kavsit ilumornerarsinau-

gunarpait. åssersutitut taineKarsi-

nauvoK arfiningornerup uvalikua

inuit amerdlanerpåt erKigsisimår-

fiat nalerordlugo Alibak Josefsen

sujumut nalunaerfigerKårnago i-

sersimavfigigavtigo. akuneruvdlo

agfåne isersimanivtine inuit pi-

ngasut         aperKutigdliartormata

landsrådime sulianut tungassunik.

soruname erKuinerdliorsimasi-

nauvugut, åipåtigutdlo nunarput

sivnerdlugo sulissugssat nunaKar-

figissamingne aulajangersimane-

russumik   sulivfigisinaussaisa   pi-

ssariaKalersimanerånik tamåna

erssersitsissuvoK. mingneriingitsu-

mik landsrådit akissugssauvfing-

mik angnerussumik tigusiartuår-

nerata nalåne.

p. b.

Landsrådsmedlem Alibak Josefsen

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20