Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Socialpædagoger
i Grønland skal
uddannes efter et
helt nyt system
Den nye uddannelse er planlagt på
begynde undervisningen i 1975,
Fra 1975 til 1985 bliver der i
Grønland brug for at uddanne 300
socialpædagoger og ca. 600 andre
medhjælpere til daginstitutioner,
døgninstitutioner, socialforsorgen,
saerfoi-sorgen m.v. For at klare
dette, planlægges i disse måneder
et helt nyt uddannelsessystem. Det
bliver af en så god kvalitet, at de
studerende ikke behøver at tage
til Danmark. Hele uddannelsen
kan gennemføres i Grenland.
I januar afleverede et hurtigt
arbejdende fagudvalg oplægget til
den nye uddannelse til Erhvervs-
uddannelsesrådet. Derefter har
skitsen været til høring i forskel-
lige instanser, og i marts skal det
have en sidste afpudsning i Er-
hvervsuddannelsesrådet, før det
sendes videre til Grønlands lands-
råd. Formanden for fagudvalget,
rektor P. "Whitta-Jørgensen, Godt-
håb, oplyser, at Erhvervsuddan-
nelsesrådet er positivt stemt. Rå-
det mener dog, at den foreslåede
tidsplan med undervisningsstart i
januar 1975 er for optimistisk. Nu
stiles efter igangsættelse somme-
ren 1975.
P. Whitta-Jørgensen oplyser om
fagudvalgets oplæg:
— Vi foreslår, at den nuværen-
de utilstrækkelige og mangelful-
de kursusvirksomhed på Social-
pædagogisk Skole i Godthåb er-
stattes af en fælles socialpædago-
gisk uddannelse, hvor eleverne
'gennem valgmuligheder kan spe-
cialisere sig til ethvert ønskeligt
social-pædagogisk arbejdsområde.
Faktisk og teoretisk
uddannelse
Uddannelsen er en praktisk og
teoretisk uddannelse. Den prak-
tiske uddannelse foregår under
skolens vejledning og tilsyn på
relevante institutioner. Den teore-
Ægidius aggisaoK
^- KaerKussaunane
*y G nr. 7-ime taineicarpoK lands-
radip Kaericusimagå augtitagssa-
nik ujardlersartoK Niels Ægidius
Andersen, nunavta avangnåne u-
'arujugssuarmik navssågssaKar-
s°rinine pivdlugo navsuiauteKari-
artorKuvdlugo.
tamånale erKiingitsunerartaria-
^arpara, landsråde augtitagssanik
trjardlersartumik KaerKussisimå-
^Singmat åmalo Ægidius Ånder-
or1 navsuiauteKariartorKuvdlugo
Kinuvigisimanago.
Julut   agdlangmat  tamåna   po-
'tikirnut   angnertumik   tungåssu-
^KartoK, påsisinåungilara  lands-
adimut   påsiniailårsimångingmat
arnåna erKornersoK. taimailiorsi-
j^assugune    påsisagaluarpå    Kø-
enhavniminivtine   Ægidius   An-
isen,    nåpisimagigput,    tåunalo
KarsimassoK   pilerssåruteKardlu-
?* upernåmut landsrådip atautsi-
jr>igssånut      Nungmukarnigssa-
j?~*i uliamik ujardlernermik isu-
marninik   landsråde   navsuiaute-
Karf_igiartordlugo.
Nungmut    tikigpat     soruname
andsrådimut    ilaussortat    nang-
J^rngneK    aulajangisavåt    isumai
usarumanerdlugit.            kisiånile
andsråde tamatumunga tungatit-
ugo kimigdlunit KaerKussisimå-
ngilaK.
rekordtid — de første elever skal
tiske uddannelse kan foregå både
i Godthåb eller i afdelinger på
kysten.
Den teoretiske uddannelse er
opbygget i „blokke" — kursus —
af 12-14 ugers varighed. Alle ele-
ver starter med blok 1, men den
enkeltes evner og interesser er
bestemmende for, om der kan
sluttes med en korttidsuddannelse
som barnemedhjælper, socialmed-
hjælper eller klubhjælper, eller
om der kan afsluttes med en vide-
regående uddannelse som social-
pædagog. Gennem sit valg af spe-
ciale kan eleven kvalificere sig
til at arbejde i f.eks. daginstituti-
oner, døgninstitutioner, socialfor-
sorgen og særforsorgen.
Den korte uddannelse varer
halvandet år, hvoraf det ene år
er praktik. Den videregående ud-
dannelse varer tre år — også med
eet års praktik.
Men herudover foreslår vi, at
der oprettes en eet års teoretisk
efteruddannelse af socialpædago-
ger, et hjemmehjælperkursus på
6 ugers varighed og forskellig an-
den kursusvirksomhed af 1-2
ugers varighed.
BRUG FOR NYE LOKALER
FRA 1977
Al undervisning tilrettelægges og
styres fra skolen i Godthåb, men
flere af „blokkene" og kurser kan
gennemføres på kysten efter be-
hov. Hvis skolen i Godthåb kan
optage de første 60 elever i 1975
og samme antal de følgende år
samt 50 elever på kysten fra 1976
og fremefter, så bliver den nye
skoles kapacitet 662 korttidsud-
dannede og 300 socialpædagoger
fra 1975 til 1985 — ialt 962 fær-
diguddannede.
I de første par år kan lokale-
problemet løses i de eksisterende
undervisningslokaler i Godthåb og
lejede lokaler på Egmontgården
og sundhedsmedhjælperskolen.
Men fra 1977 er der brug for en
skolebygning på 1600 kvadratme-
ter samt kollegiepladser.
Rektor P. "Whitta-Jørgensen
slutter:
— Formålet med at etablere en
fælles social-pædagogisk uddan-
den nuværende kursusvirksom-
nelse er ikke alene at forbedre
hed. men at opbygge et uddannel-
sessystem med en sådan variation
og kvalitet, at uddannelse i Dan-
mark bliver overflødig, og at
hjemmehørende kan erstatte de
udsendte.
H.
sårugdligtat
Lars Chemnitz.
sårugdligit ukiup Kåumatåne su-
jugdlerme Kalåtdlit-nunavtine
tunissat katitdlutik 766 tonsinik
amerdlåssuseKarput. tåuko ilait
756 tonsinik amerdlåssusigdlit
KGH-ip kilisautaisa tulåussarait.
sujorna januarime Kalåtdlit-nu-
navtine tunissagssiorfingnut så-
rugdlérutit katitdlutik 559 tonsi-
nik amerdlåssuseKarput, tåukulo
ilait 532 tonsinik amerdlåssusig-
dlit KGH-ip kilisautaisa tulåu-
ssarait. taineKarsinauvoK kilisau-
tit sisamat sujorna ukioK månalo
arfinigdlit aulisaKataungmata.
„Egmontgården"   huser  den   nuværende   „Social-Pædagogisk Skole"   i   Godthåb,  der  bliver centrum   for  det
nye uddannelsessystem.
måna  „Socialpædagogisk  Skole"   NungmTtoK,  nutåmik  atuartitseriautsimut KitiussugssaK.
ine agdlagfigtut atugax
landsrådimut ilaussortat ilarpagssuisa igdlutik  agdlagfigtut
atortarpait sapåtip akunerata uvdluine amerdlanerne
— ukiune måkunane landsrådinut
ilaussortat suliaisa angnertusiar-
tuinarfiåne   suliagssat,   pingårtu-
mik agdlagagssat angerdlarsimav-
fingme suliarisavdlugit mianer-
narsiartuinarput. taima OKarpoK
Manitsume landsrådimut ilaussor-
taK Alibak Josefsen.
—   atuagagssat agdlagagssatdlo
pingårtut saniatigut inugpagssuit
pissugssaunerput nåpertordlugo
oKaloKatigissariaKartarpavut
nangmineK angerdlarsimavfigput
agdlagfigtut atordlugo. tamåna a-
jungikaluarpoK, åmale OKaluseri-
ssagssat pingårtut ilungersunar-
tutdlo pineKartitdlugit igdloKa-
taussunut akornutåungitsortångit-
dlat. uvdloK sunalunit aulajanger-
sumik erKigsisimårfigineK ajor-
nangajagkame ilat ilagalugit. ig-
dlumilo inoKutaussut sigssuertu-
åinangajagtariaKarmata akornu-
taujumanatik.
—   isumaKarpunga,   Alibak  Jo-
sefsen    naggasivoK,    uvdluvtinut
nalerxukungnaertoK pissugssauv-
fik taima angnertutigissoK nang-
mineK ilaKutatdlo angerdlarsi-
mavfingmit ingerdlatituåinåsav-
dlugo. igdloKarfiup ilåne agdlag-
fingmik uvdlut ilåne sulivfigine-
Karsinaussumik peKalertugpat su-
liap ingerdlåniarneranut OKiliat-
sautåusagaluaKaoK.
Kulåne OKauserineKartut nu-
navta sineriåne landsrådinut ilau-
ssortat Kavsit ilumornerarsinau-
gunarpait. åssersutitut taineKarsi-
nauvoK arfiningornerup uvalikua
inuit amerdlanerpåt erKigsisimår-
fiat nalerordlugo Alibak Josefsen
sujumut nalunaerfigerKårnago i-
sersimavfigigavtigo. akuneruvdlo
agfåne isersimanivtine inuit pi-
ngasut         aperKutigdliartormata
landsrådime sulianut tungassunik.
soruname erKuinerdliorsimasi-
nauvugut, åipåtigutdlo nunarput
sivnerdlugo sulissugssat nunaKar-
figissamingne aulajangersimane-
russumik   sulivfigisinaussaisa   pi-
ssariaKalersimanerånik tamåna
erssersitsissuvoK. mingneriingitsu-
mik landsrådit akissugssauvfing-
mik angnerussumik tigusiartuår-
nerata nalåne.
p. b.
Landsrådsmedlem Alibak Josefsen

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20