Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Jakobshavn-fabrikken

mangler arbejdskraft

Der er mangel på arbejdskraft i

Jakobshavn. I den henseende er

byen enestående i Grønland.

KGH's store rejefabrik har siden

skoleårets begyndelse manglet ar-

bejdskraft. Fabrikkens fem pille-

maskiner har i flere måneder kørt

i døgndrift, så der opstår vand-

mangel. En overgang truede det

med lukning af fabrikken, men nu

er faren ovre. Det vil ellers betyde

tab på 400.000 kr. for fiskerne og

200.000 kr. for arbejderne. 650

mennesker er direkte afhængige

af fiskeriet i byen.

På  grund  af den  milde vinter

har rejefiskeriet i det nye år kun

været standset en uges tid. Fang-

sten har været usædvanlig god.

Indhandlingen var tre gange så

stor som sidste år, nemlig 510

tons mod 180 tons. Mandag i sid-

ste uge blev der indhandlet 38

tons, hvilket svarer til de aller-

bedste dage i højsæsonen. Det

samme gælder hellefiskeriet i Is-

fjorden. Indhandlingen er nu på

100 tons eller en fordobling i for-

hold til sidste år.

Det er teknisk muligt at pumpe

vand gennem en plasticledning

fra en sø længere inde i baglandet.

Men der spares fortsat på vand.

Smårejer til maskinpilning smides

væk. Det lokale TV har opfordret

folk kraftigt til at pille rejer.

Manglen på arbejdskraft er så

stor, at kun en trediedel af plad-

serne til håndpilning er besat.

En opvarmet ledning til den

førnævnte sø, der ligger ca. 4 km

fra vandsøen, vil koste 4-5 mill.

kr. I Jakobshavn er man meget

utilfreds med, der forlængst ikke

er sikret en løsning på vandpro-

blemet.

Julut.

Ilulissane sulissugssaileKineK

Hulissane sulissugss&t r.migauti-

SineKarput, nunavtine igdloKar-

fingne avdlane taimåitcKarunara-

ne. ukiarme atualernerup ki-

ngorna KGH-ip rejelerivfiussua

sulissugssaileKisimavoK. fabrikip

rejenut Kalipaiautai maskinat tat-

dlimat uvdloK unuardlo Kåumatit

Kavsit ingerdlasimåput imerto-

Kingmatalume imigssaileKineKa-

lersimavdlune. agdlåt årdlerinar-

sisimagaluarpoK fabrikip matune-

Karnigsså, månale tamåna isu-

¦ttakulutigssaujungnaerpoK. reje-

nJk tunissineK unigtineKartugpat

aulisartut 400.000 kr-nik ånaissa-

Kåsagaluarput sulissutdlo 200.000

kr-nik. Ilulissane inuit 650 auli-

sarneK akigssarsiutigåt.

ukioK   måna   issaisangnera   pi-

ssutigalugo ukiortåp kingorna sa-

påtip akunera taimågdlåt rejer-

niarneK uningasimavoK. pissa-

KartarsimaKaut, tunissat sujor-

narnit pingasoriåumik amerdla-

neruvdlutik, tåssa månamut 510

tons tunineKarsimagamik sujor-

nale 180 tons. atausingormat sa-

påtip akiinerane kingugdlerme 38

tons tunineKarput, tåssa aussarig-

tinerane rejerugtulernerup nalå-

nisut. åmåtaordle Kangerdlungme

Kaleraligtorssuput. månamut 100

tons tunineKarput, tåssa sujorna

taimailinerane tunissat mardlori-

autait.

påsineKarsimavoK imeKarfiup

timånitumit tatsimit suvdluling-

mik plastikimik avKuserdlugo i-

mermik      pumpertoKarsinaussoK.

kisiånile imermik sipårniarneK u-

nigtineKångilaK. rejet mingnerit

maskinamik Kalipaiagagssauga-

luit iginarncKartalerput, igdlo-

Karfiuvdlo fjernsyniatigut inuit,

kajumigsårnoKarput rejeleriar-

tortarKuvdlugit. sulissugssaileKi-

neK angnertungårmat rejenik Ka-

lipaiaissut igsiavisa pingasorarte-

rutåinait atorneKartarsimåput.

tatsimit taineKartumit imeKar-

fiup tungånut 4 km migssilior-

dlugit isorartutigissukut kissag-

sagkamik avKusernigsså 4—5

mill. kr-nik akeKartugssauvoK. I-

lulissane agsut nåmagigtaitdliuti-

gineKarpoK nåmagtumik imigssa-

mauteKarnigssaK Kangale isu-

mangnaerneKarsimångingmat.

Julut.

uldtlastede slæder kommer med store, fede hellefisk fra Isfjorden.

aulisartut  Kamutitik  Kaleraligssuarnik  ulivkåvigdlugit   Kangerdlungit  tikitarput.

Dagligstuen som kontor

a'ige landsrådsmedlemmer må benytte hjemmet som kontor i alle ugens

di»ge.

for

I   disse   år   vokser   opgaverne

landsrådsmedlemmer   i   takt

ed stadig større ansvar. Det bli-

er sværere og  sværere  at løse

I p§averne i ens egen dagligstue

alle ugens dage, siger landsråds-

V^dlem Alibak Josefsen, Sukker-

°Ppen, der har siddet i landsrådet

1(3en  slutningen  af  halvtredser-

ne.

~~ Foruden masser af læse- og

^rivestof må vi modtage mange

V^ennesker fra vores valgkreds,

tortsastter Alibak Josefsen. Det

ker i hjemmet. Det kan være på

Sltl Plads. Men når arbejdet dre-

Jer sig om alvorlige og fortrolige

samtaler, kan det gå ud over fa-

milielivet, hvor husets andre be-

boere må hele tiden være stille

med dørene. Det kan blive be-

lastende af og til.

— Jeg mener, at tiden er moden

til at henvise os et fast arbejds-

sted, hvor vi uforstyrret kan be-

skæftige os med landsrådssager.

Kravet om mere selvbestemmelse

vil kræve mere arbejdsindsats og

dermed øget arbejdstid, slutter

Alibak Josefsen.

Vi besøgte Alibak Josefsen uan-

meldt en lørdag eftermiddag. I

løbet af en halv time kom tre per-

soner for at høre nærmere om

landsrådsarbejdet eller for at

fremlægge problemer.

Det kan være, at vi var „uhel-

dige" den dag. Men episoden var

med til at understrege, at behovet

for at frigøre hjemmet for så vig-

tige sager er til stede.

p.o.

Nu  er

GRØNLANDSPOSTEN

ugeblad.

Det betyder,

at Deres annonce

når hurtigere frem

til  byer og bygder

end nogensinde tidligere.

Masser af kasser med friske rejer. Foruden mangel på vand og arbejds-

kraft lider fabrikken også under mangel på kasser til rejer.

karerpagssuit rejenik pissardlånik imagdlit ervngup sulissugssatdlo sani-

atigut åma karsit fabrikime amigautigineKarput.

Strejke for

højere løn i

Mamorilik

Omkring 100 danske minearbejde-

re i Marmorilik har strejket i 3-4

dage for at få en lønforbedring

på ca. 20 pet., oplyser Ritzaus Bu-

reau. Direktøren for det dansk-ca-

nadiske mineselskab Greenex A/S

i Danmark, E. Spunk-Jansen,

meddelte arbejderne, at de ville

blive hjemsendt for egen regning,'

hvis ikke de omgående genoptog

arbejdet, hvilket herefter skete.

Spunk-Jansen oplyser, at de

danske arbejdere er ansat på in-

dividuelle kontrakter. De tjener

mellem 6.000 kr. og 12.000 kr. om

måneden. Arbejdsugen er på seks

dage a 12 timer.

Lønspørgsmålet forhandles nu

mellem LO og Dansk Arbejdsgi-

verforening. De danske arbejde-

re har rejst kritik af visse sikker-

hedsmæssige forhold i minen.

Greenex-direktøren erklærer, at

han er villig til at tilkalde ar-

bejdstilsynets grønlandske eks-

pert, hvis arbejderne ønsker det.

Frimærker

Jeg giver gode frimærker fra Finland, Holland og Schweiz for

grønlandske og store danske.  Katalog AFA.

B. Andersen, Kornblomstvej 9, DK-9000 Aalborg.

SVENDBORG

-VARME

— med olie-ovne i særklasse:

OLIEOVNE  Svendborg    Olieovne    er

,A,          driftsikre, økonomiske, de

brænder både Gasolie og

Og   O 305     Petroleum. Brochure sen-

des  uden  forbindende.

HLIANGEi.Ca

GI    Kongevej  70.   Kobenhavn

(01) '21 99 41

(JUUUU

uuuuu

uuuuu

UUUUU

»fif!

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20