Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Hvem vil være med i debatten

om fremtidens skole i Grønland?

Her er skoledirektørens oplæg — læsernes mening efterlyses

Skoledirektøren for Grønland, John E. Jensen, Godt-

håb, har barslet med et forslag om fremtidens skole-

væsen i Grønland. Hvis forslaget gennemføres, fore-

står en mindre revolution i den grønlandske folke-

skole. Skoledirektionen har behandlet sagen og hå-

ber nu, at skoleudvalg, lærere og forældre vil disku-

tere og kommentere forslaget, før der træffes en

principbeslutning om at føre det ud i virkeligheden.

AG gengiver her skoledirektørens

opsigtsvækkende ni-punkts-for-

slag. Samtidig inviterer vi skole-

elever, forældre, lærere, ja, alle,

som overhovedet interesserer sig

for den grønlandske skoles frem-

tid, til at sende os læserindlæg om

skoledirektørens oplæg. Skriv, så

hurtigt det lader sig gøre, og skriv

kortfattet: Grønlandsposten, post-

box 39, 3900 Godthåb.

Og her er så de ni princip-

punkter:

1. Formålet

Formålet er at skabe muligheder

for, at den enkelte elev erhverver

sig viden og færdigheder, som kan

medvirke til elevens alsidige ud-

vikling.

Med det her anvendte ordvalg

er det fastslået, at folkeskolens

formål har tre væsentlige bestand-

dele:

at bibringe eleverne færdigheder

og viden, at skabe brundlaget for

og medvirke til en alsidig udvik-

ling af evner og anlæg, samt at

oplære eleverne til at leve i og

medvirke i samfundet.

Dette er i overensstemmelse med

den nuværende grønlandske fol-

keskolelov og svarer nogenlunde

til forslaget til en ny folkeskole-

lov i Danmark.

En debat om den endelige for-

mulering    af    formålsbestemmel-

serne kan let føre vidt, men for-

målet må nødvendigvis formule-

res meget bredt.

2. Undervisnin-

gens indhold

Med udgangspunkt i elevernes

kulturelle og sproglige forudsæt-

ninger bør undervisningens ind-

hold og omfang give grundlag for

videre uddannelse og medleven i

samfundet.

Grønlandsk er undervisnings-

sproget. Dansk er første fremmed-

sprog. I den udstrækning hensynet

til lærerkræfter, lærebøger samt

videre uddannelse kræver det,

kan dansk tillige være undervis-

ningssprog.

Den endelige fastlæggelse af un-

dervisningens indhold i de for-

skellige fag på hvert klassetrin må

ske i en undervisningsplan. Uan-

set den nuværende lærersituation

er det af vigtighed at få fastslået,

at skolen bør udvikles i retning

af en styrkelse af det grønlandske

sprogs placering.

En sådan udvikling medfører

ikke, at elevernes muligheder for

at tilegne sig det danske sprog

mindskes. Tværtimod vil en sprog-

og begrebsudvikling på moders-

målet bl. a. skabe bedre forudsæt-

ninger for, at t'everne lærer at

beherske del danske sprog. Navn-

Klar tendens

Gennem de seneste år har den grønlandske

skole været drøftet i forskellige råd og for-

samlinger. Der er fremstillet en del oplysende

materialer for at få gang i debatten om sko-

lens fremtid. Mange forældre har ytret sig i di-

skussionen, men der findes kun få skriftlige

udtryk for de synspunkter, der er fremsat.

— Tendensen synes dog klar, skriver skole-

direktør John E. Jensen i sit forslag til en grøn-

landsk skole:

1.   Man ønsker en skole på grønlandske for-

udsætninger.

2.   Modersmålet skal indgå med større styrke.

3.   Skolens indhold og almene sigte skal i hø-

jere grad pege mod de grønlandske sam-

funds- og erhvervsvilkår.

4.   Mulighederne for, at de unge kan søge ud-

dannelse i Danmark, skal bevares.

lig i begynderundervisningen er

det af afgørende betydning, at

sprog- og begrebsudviklingen sker

på modersmålet.

3. Undervisnings-

pligten

Undervisningspligten bør udvides

til at omfatte 9 år, således at un-

dervisningspligten indtræder i det

år, hvor barnet fylder 6, og ophø-

rer i det år, hvor barnet fylder 15.

Undervisningspligten er for øje-

blikket i Grønland 7 år. I de fle-

ste vestlige lande, heriblandt Dan-

mark, er den 9 år eller mere. Alle-

rede under arbejdet med den nu-

værende skolelov blev det fore-

slået, at undervisningspligten i

Grønland skulle udvides til 9 år,

skønt den i Danmark kun var 7

år. Motiveringen for dette var bl.

a., at de grønlandske elever med

fremmedsproget dansk både som

fag og som undervisningssprog,

blev stillet over for så store krav

i skolen, at det måtte anses for

nødvendigt med en undervisnings-

pligt af længere varighed end i

Danmark.

I nærværende forslag er under-

visningspligten udvidet ved at gø-

re børnehaveklassen og 8. klasse

obligatorisk. Begrundelsen herfor

er følgende:

Børnehaveklassen.

Skønt børnehaveklassen i dag er

frivillig, har interessen været så

stor, at der, hvor sådanne har kun-

net oprettes, har været op mod

100 procents tilslutning. Arbejdet

med børnehaveklasserne har i de

forløbne år vist sig så positivt og

betydningsfuldt, at det må anbe-

fales at gøre denne del af skolen

obligatorisk. En af børnehaveklas-

sens mål er at gøre barnet fortro-

ligt med skolen, samt at gøre sko-

len fortrolig med det enkelte barn,

så lærerne får bedre mulighed

for at tage hensyn til dets forud-

sætninger. Dette formål kan op-

fyldes for alle børns vedkommen-

de, når børnehaveklassen er obli-

gatorisk.

Ifølge udvalget vedrørende spe-

cialundervisning i Grønland vil en

sådan ordning bidrage til at redu-

cere elevernes behov for special-

undervisning senere i skoleforlø-

bet, jfr. „Specialundervisning i

Grønland", 1972, betænkningens

kapitel 4. Umiddelbart bliver det

vanskeligt at etablere børnehave-

klasser i alle byer og bygder. Ikke

alene lokalespørgsmålet, vil her

komme til at spille en rolle. Især

ved mindre skolesteder bliver man

nødsaget til at gå utraditionelle

veje for at gennemføre børne-

haveklassearbejdet. Der tænkes

her på: efteruddannelse af lærere

og timelærere, brug af utraditio-

nelle lærerkræfter, samt anven-

delse af eksisterende skolelokaler.

Derudover må man naturligvis

tage de metoder og materialer i

anvendelse som er en forudsæt-

ning for arbejdet i børnehaveklas-

sen.

S. klasse.

8.-10. klasse er i dag frivillig, men

tilslutningen er meget stor. Man

regner med, at ca. 90 procent af

alle elever fortsætter i 8. klasse.

Dette er dels et udtryk for inter-

esse og behov for en langvarig

skolegang, og dels et udtryk for,

at eleverne ikke kan påbegynde

en erhvervsuddannelse i 14-årsal-

deren. Det er derfor hensigtsmæs-

sigt og nødvendigt, at undervis-

ningspligten tidligst ophører i det

år, hvor eleven fylder 15 år, uan-

set bopæl og erhvervsønske.

4.  Undervisningen

af handicappede

Undervisningen af handicappede

elever skal gennemføres for alle

handicapgrupper inden for folke-

skolens rammer. Undervisningen

tilrettelægges således, at såvel fy-

sisk som psykisk handicappede

elever kan undervises i den al-

mindelige skole i videst muligt

omfang. I tilfælde, hvor instituti-

onsanbringelse af hjemlige årsa-

ger eller på grund af handicep-

pets art er påkrævet, indretter

folkeskolen de nødvendige elev-

hjem. For disse elevgrupper anses

undervisningspligten for opfyldt,

uanset at undervisningens organi-

sation og indhold afviger fra nor-

malundervisningsplanen.

Denne undervisning er også i

den nuværende skolelov en for-

pligtelse for skolen, og der er på

alle skoler i Grønland mulighed

for at tilbyde forskellige former

for specialundervisning.

For svært handicappede elever

har man hidtil ikke kunnet klare

opgaverne tilfredsstillende. I vid

udstrækning er disse elever ble-

vet henvist til anbringelse på dan-

ske institutioner, hvilket i mange

henseender er en uheldig løsning.

For at undgå en uhensigtsmæs-

sig opdeling af undervisningsop-

gaverne mellem skolen og social-

forsorgen, bør det i loven fastslås,

at undervisning af alle børn, uan-

set deres forudsætninger, er en

folkeskoleopgave, og at folkesko-

len skal indrette de nødvendige

elevhjem i tilfælde, hvor anbrin-

gelse af elever på institution er

nødvendig.

5.  Undervisning

i fritiden

Folkeskolen skal tilbyde eleverne

undervisning i fritiden. Den nu-

værende ungdomsskole integreres

i folkeskolen. Der skabes derved

mulighed for et bredt og varieret

tilbud af valgfrie fag gennem hele

skoleforløbet.

Med lov om fritidsundervisning

i Grønland er der åbnet mulighe-

der for fritidsbeskæftigelse og un-

dervisning af børn og unge i fri-

tiden.

Administrativt er denne fritids-

undervisning sammen med en

lang række andre opgaver hen-

lagt til fritidskommissionen og fri-

tidsnævnene i kommunerne. Fol-

keskolen stiller lokaler og mate-

rialer til rådighed.

En forlængelse af undervis-

ningspligten og en stigende ten-

dens til, at eleverne frivilligt fort-

Skoledirektør John   E.  Jensen

sætter skolen efter undervisnings-

pligtens ophør, gør det nødven-

digt at sikre en effektiv koordi-

nation af skole- og fritidsunder-

visning. En sådan koordinering

opnås bedst ved at henlægge op-

gaven alene til folkeskolen.

Det skal understreges, at under-

visningen i fritiden bør være uaf-

hængig af skolens undervisning i

obligatoriske fag. Fritidsundervis-

ningen kan arbejde på tværs af

skolens fag- og klasseinddelinger,

og eleverne kan efter egne inter-

esser vælge mellem givne tilbud.

Elever, der har forladt skolen,

afskæres ikke derved fra fritids-

undervisning. Disse elever kan

med fordel henvises til den fri-

villige voksenundervisning, som

fortsat, sammen med de øvrige

opgaver, tænkes administreret af

fritidsnævnene/ fritidskommissio-

nen.

6.  Folkeskolens

struktur

Folkeskolen bør omfatte en 9-årig

obligatorisk hovedskole og en fri-

villig 2-årig fortsættelsesskole,

der kan videreføres i en 1- eller

2-årig kursusskole.

Betegnelserne for folkeskolens

forskellige afdelinger er valgt i

et forsøg på at finde frem til en

praktisk og entydig terminologi,

som ikke omfatter ord, der har en

særlig betydning i andre skole-

strukturer.

7.  Hovedskolen

Hovedskolen organiseres som en

udelt skole omfattende en 3-årig

forskole, som består af børneha-

veklasse og 1. og 2. klasse, samt

en 6-årig grundskole bestående af

3.-8. klasse. Undervisningen tilret-

telægges jævnt fremadskridende

på grundlag af en trindelt læse-

plan.

Forskolen:

Ved opdeling af hovedskolen i en

FORSKOLE og en GRUNDSKO-

LE søges det fastslået, at børne-

haveklassen og 1. og 2. klasse ud-

gør en enhed, hvor hovedformålet

10

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20