Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Hvem vil være med i debatten
om fremtidens skole i Grønland?
Her er skoledirektørens oplæg — læsernes mening efterlyses
Skoledirektøren for Grønland, John E. Jensen, Godt-
håb, har barslet med et forslag om fremtidens skole-
væsen i Grønland. Hvis forslaget gennemføres, fore-
står en mindre revolution i den grønlandske folke-
skole. Skoledirektionen har behandlet sagen og hå-
ber nu, at skoleudvalg, lærere og forældre vil disku-
tere og kommentere forslaget, før der træffes en
principbeslutning om at føre det ud i virkeligheden.
AG gengiver her skoledirektørens
opsigtsvækkende ni-punkts-for-
slag. Samtidig inviterer vi skole-
elever, forældre, lærere, ja, alle,
som overhovedet interesserer sig
for den grønlandske skoles frem-
tid, til at sende os læserindlæg om
skoledirektørens oplæg. Skriv, så
hurtigt det lader sig gøre, og skriv
kortfattet: Grønlandsposten, post-
box 39, 3900 Godthåb.
Og her er så de ni princip-
punkter:
1. Formålet
Formålet er at skabe muligheder
for, at den enkelte elev erhverver
sig viden og færdigheder, som kan
medvirke til elevens alsidige ud-
vikling.
Med det her anvendte ordvalg
er det fastslået, at folkeskolens
formål har tre væsentlige bestand-
dele:
at bibringe eleverne færdigheder
og viden, at skabe brundlaget for
og medvirke til en alsidig udvik-
ling af evner og anlæg, samt at
oplære eleverne til at leve i og
medvirke i samfundet.
Dette er i overensstemmelse med
den nuværende grønlandske fol-
keskolelov og svarer nogenlunde
til forslaget til en ny folkeskole-
lov i Danmark.
En debat om den endelige for-
mulering    af    formålsbestemmel-
serne kan let føre vidt, men for-
målet må nødvendigvis formule-
res meget bredt.
2. Undervisnin-
gens indhold
Med udgangspunkt i elevernes
kulturelle og sproglige forudsæt-
ninger bør undervisningens ind-
hold og omfang give grundlag for
videre uddannelse og medleven i
samfundet.
Grønlandsk er undervisnings-
sproget. Dansk er første fremmed-
sprog. I den udstrækning hensynet
til lærerkræfter, lærebøger samt
videre uddannelse kræver det,
kan dansk tillige være undervis-
ningssprog.
Den endelige fastlæggelse af un-
dervisningens indhold i de for-
skellige fag på hvert klassetrin må
ske i en undervisningsplan. Uan-
set den nuværende lærersituation
er det af vigtighed at få fastslået,
at skolen bør udvikles i retning
af en styrkelse af det grønlandske
sprogs placering.
En sådan udvikling medfører
ikke, at elevernes muligheder for
at tilegne sig det danske sprog
mindskes. Tværtimod vil en sprog-
og begrebsudvikling på moders-
målet bl. a. skabe bedre forudsæt-
ninger for, at t'everne lærer at
beherske del danske sprog. Navn-
Klar tendens
Gennem de seneste år har den grønlandske
skole været drøftet i forskellige råd og for-
samlinger. Der er fremstillet en del oplysende
materialer for at få gang i debatten om sko-
lens fremtid. Mange forældre har ytret sig i di-
skussionen, men der findes kun få skriftlige
udtryk for de synspunkter, der er fremsat.
— Tendensen synes dog klar, skriver skole-
direktør John E. Jensen i sit forslag til en grøn-
landsk skole:
1.   Man ønsker en skole på grønlandske for-
udsætninger.
2.   Modersmålet skal indgå med større styrke.
3.   Skolens indhold og almene sigte skal i hø-
jere grad pege mod de grønlandske sam-
funds- og erhvervsvilkår.
4.   Mulighederne for, at de unge kan søge ud-
dannelse i Danmark, skal bevares.
lig i begynderundervisningen er
det af afgørende betydning, at
sprog- og begrebsudviklingen sker
på modersmålet.
3. Undervisnings-
pligten
Undervisningspligten bør udvides
til at omfatte 9 år, således at un-
dervisningspligten indtræder i det
år, hvor barnet fylder 6, og ophø-
rer i det år, hvor barnet fylder 15.
Undervisningspligten er for øje-
blikket i Grønland 7 år. I de fle-
ste vestlige lande, heriblandt Dan-
mark, er den 9 år eller mere. Alle-
rede under arbejdet med den nu-
værende skolelov blev det fore-
slået, at undervisningspligten i
Grønland skulle udvides til 9 år,
skønt den i Danmark kun var 7
år. Motiveringen for dette var bl.
a., at de grønlandske elever med
fremmedsproget dansk både som
fag og som undervisningssprog,
blev stillet over for så store krav
i skolen, at det måtte anses for
nødvendigt med en undervisnings-
pligt af længere varighed end i
Danmark.
I nærværende forslag er under-
visningspligten udvidet ved at gø-
re børnehaveklassen og 8. klasse
obligatorisk. Begrundelsen herfor
er følgende:
Børnehaveklassen.
Skønt børnehaveklassen i dag er
frivillig, har interessen været så
stor, at der, hvor sådanne har kun-
net oprettes, har været op mod
100 procents tilslutning. Arbejdet
med børnehaveklasserne har i de
forløbne år vist sig så positivt og
betydningsfuldt, at det må anbe-
fales at gøre denne del af skolen
obligatorisk. En af børnehaveklas-
sens mål er at gøre barnet fortro-
ligt med skolen, samt at gøre sko-
len fortrolig med det enkelte barn,
så lærerne får bedre mulighed
for at tage hensyn til dets forud-
sætninger. Dette formål kan op-
fyldes for alle børns vedkommen-
de, når børnehaveklassen er obli-
gatorisk.
Ifølge udvalget vedrørende spe-
cialundervisning i Grønland vil en
sådan ordning bidrage til at redu-
cere elevernes behov for special-
undervisning senere i skoleforlø-
bet, jfr. „Specialundervisning i
Grønland", 1972, betænkningens
kapitel 4. Umiddelbart bliver det
vanskeligt at etablere børnehave-
klasser i alle byer og bygder. Ikke
alene lokalespørgsmålet, vil her
komme til at spille en rolle. Især
ved mindre skolesteder bliver man
nødsaget til at gå utraditionelle
veje for at gennemføre børne-
haveklassearbejdet. Der tænkes
her på: efteruddannelse af lærere
og timelærere, brug af utraditio-
nelle lærerkræfter, samt anven-
delse af eksisterende skolelokaler.
Derudover må man naturligvis
tage de metoder og materialer i
anvendelse som er en forudsæt-
ning for arbejdet i børnehaveklas-
sen.
S. klasse.
8.-10. klasse er i dag frivillig, men
tilslutningen er meget stor. Man
regner med, at ca. 90 procent af
alle elever fortsætter i 8. klasse.
Dette er dels et udtryk for inter-
esse og behov for en langvarig
skolegang, og dels et udtryk for,
at eleverne ikke kan påbegynde
en erhvervsuddannelse i 14-årsal-
deren. Det er derfor hensigtsmæs-
sigt og nødvendigt, at undervis-
ningspligten tidligst ophører i det
år, hvor eleven fylder 15 år, uan-
set bopæl og erhvervsønske.
4.  Undervisningen
af handicappede
Undervisningen af handicappede
elever skal gennemføres for alle
handicapgrupper inden for folke-
skolens rammer. Undervisningen
tilrettelægges således, at såvel fy-
sisk som psykisk handicappede
elever kan undervises i den al-
mindelige skole i videst muligt
omfang. I tilfælde, hvor instituti-
onsanbringelse af hjemlige årsa-
ger eller på grund af handicep-
pets art er påkrævet, indretter
folkeskolen de nødvendige elev-
hjem. For disse elevgrupper anses
undervisningspligten for opfyldt,
uanset at undervisningens organi-
sation og indhold afviger fra nor-
malundervisningsplanen.
Denne undervisning er også i
den nuværende skolelov en for-
pligtelse for skolen, og der er på
alle skoler i Grønland mulighed
for at tilbyde forskellige former
for specialundervisning.
For svært handicappede elever
har man hidtil ikke kunnet klare
opgaverne tilfredsstillende. I vid
udstrækning er disse elever ble-
vet henvist til anbringelse på dan-
ske institutioner, hvilket i mange
henseender er en uheldig løsning.
For at undgå en uhensigtsmæs-
sig opdeling af undervisningsop-
gaverne mellem skolen og social-
forsorgen, bør det i loven fastslås,
at undervisning af alle børn, uan-
set deres forudsætninger, er en
folkeskoleopgave, og at folkesko-
len skal indrette de nødvendige
elevhjem i tilfælde, hvor anbrin-
gelse af elever på institution er
nødvendig.
5.  Undervisning
i fritiden
Folkeskolen skal tilbyde eleverne
undervisning i fritiden. Den nu-
værende ungdomsskole integreres
i folkeskolen. Der skabes derved
mulighed for et bredt og varieret
tilbud af valgfrie fag gennem hele
skoleforløbet.
Med lov om fritidsundervisning
i Grønland er der åbnet mulighe-
der for fritidsbeskæftigelse og un-
dervisning af børn og unge i fri-
tiden.
Administrativt er denne fritids-
undervisning sammen med en
lang række andre opgaver hen-
lagt til fritidskommissionen og fri-
tidsnævnene i kommunerne. Fol-
keskolen stiller lokaler og mate-
rialer til rådighed.
En forlængelse af undervis-
ningspligten og en stigende ten-
dens til, at eleverne frivilligt fort-
Skoledirektør John   E.  Jensen
sætter skolen efter undervisnings-
pligtens ophør, gør det nødven-
digt at sikre en effektiv koordi-
nation af skole- og fritidsunder-
visning. En sådan koordinering
opnås bedst ved at henlægge op-
gaven alene til folkeskolen.
Det skal understreges, at under-
visningen i fritiden bør være uaf-
hængig af skolens undervisning i
obligatoriske fag. Fritidsundervis-
ningen kan arbejde på tværs af
skolens fag- og klasseinddelinger,
og eleverne kan efter egne inter-
esser vælge mellem givne tilbud.
Elever, der har forladt skolen,
afskæres ikke derved fra fritids-
undervisning. Disse elever kan
med fordel henvises til den fri-
villige voksenundervisning, som
fortsat, sammen med de øvrige
opgaver, tænkes administreret af
fritidsnævnene/ fritidskommissio-
nen.
6.  Folkeskolens
struktur
Folkeskolen bør omfatte en 9-årig
obligatorisk hovedskole og en fri-
villig 2-årig fortsættelsesskole,
der kan videreføres i en 1- eller
2-årig kursusskole.
Betegnelserne for folkeskolens
forskellige afdelinger er valgt i
et forsøg på at finde frem til en
praktisk og entydig terminologi,
som ikke omfatter ord, der har en
særlig betydning i andre skole-
strukturer.
7.  Hovedskolen
Hovedskolen organiseres som en
udelt skole omfattende en 3-årig
forskole, som består af børneha-
veklasse og 1. og 2. klasse, samt
en 6-årig grundskole bestående af
3.-8. klasse. Undervisningen tilret-
telægges jævnt fremadskridende
på grundlag af en trindelt læse-
plan.
Forskolen:
Ved opdeling af hovedskolen i en
FORSKOLE og en GRUNDSKO-
LE søges det fastslået, at børne-
haveklassen og 1. og 2. klasse ud-
gør en enhed, hvor hovedformålet
10
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20