Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						atuartartut agdlagait       læserne skriver       atuartartut agdlagait        læserne skriver        atuartartut agdlagait       læserne skriver       atu

Forkæler kontorfolkene

grønlandske fiskere?

Grønlandsposten af 7. februar

1974 omtalte indhandlingspriserne

på fisk. Ved gennemlæsning af

forskellige indlæg dukker for-

skellige gamle meninger frem:

Hvorfor skal fiskekutterne blive

liggende i havn (Godthåb fiskere),

hvis de virkelig får for lidt for de-

res fangst? Især når man ser

mellemstore kuttere ligge, er det

nemt at få den tanke, at de må

have råd til det, eftersom de kan

ligge så længe!

Man taler om at støtte det vig-

tigste erhverv, fiskeriet. Fiskerne

fik en konsulent ansat, som sene-

re trækker sig tilbage med den

begrundelse, at øverste ledelse ik-

ke kan sammen med ham. Der er

intet om ansættelse af en anden.

Selvom planerne lyder meget

godt, kommer man tit til at tæn-

ke på, om der ikke er mange, der

driver det som lystfiskeri, og om

trawlerprogrammet hviler på rea-

listisk grundlag?

Der er udtrykt meninger om, at

indhandlingspriserne på fisk er

for lave, men hvorfor tager fiske-

kutterne så på weekendophold i

havn midt under laksefiskeriet,

hvis de mener at have tjent for

lidt? Vi ser jo gang på gang, at

udenlandske fiskere fisker i døgn-

drift og på skiftehold. Årsagen til,

at de fanger mange flere laks er

ikke deres anden nationalitet. Det

er de grønlandske fiskere, der nø-

jes med for lidt og ikke ser frem

i tiden.

Store kuttere tager på sælfangst

midt under fiskesæson. Selvfølge-

lig må fiskerne selv bestemme,

men der er et stort MEN! Vi hø-

rer af og til om mandskabsman-

gel, maskinskade og at der er for

få fisk m.v. Mon fiskerne betaler

deres mandskab efter bestemt ta-

rif? Er det misligeholdelse af ma-

skinen eller uheldigt indkøb, der

er årsag til de mange maskinska-

der? Hvis man kan være uheldig

ved indkøb, kan man søge assi-

stance   fra   sagkyndige   forinden,

og har forbundet ikke søgt det

spørgsmål afklaret?

Er det rigtigt, at fiskepriserne

er dårlige, så bliver det spørgsmå-

let, om man fortsat skal satse på

at fremme det, når det på nu-

værende tidspunkt er klart, at

planlægningen er forkert (ifølge

fiskerikonsulentens udtalelser til

Grønlandsposten)?

Kan det tænkes, at det vanske-

lige fiskerierhverv er ved at blive

dreiet i en forkert grøft af kon-

torfolkene, ved forkælelse?

Jørgen Sakariassen.

- Glemmer KGH

totalt fangerne?

Urreparationer

Urreparationer godt og hur-

tigt, alt returneres pr. luft-

post.

URMAGER   SVEND   BILLE

Købmagergade 23 . København K.

Postnr.   1150   .   Telefon   (01) 11 45 53

nalunaerKutanik

iluarsaineK

nalunaerKUtat pitsaussumik

pilertortumigdlo iluarsameKå-

såput, tamakerdlugitdlo ting-

missartukortitdlugit nagsiu-

neKartåsåput.

URMAGER   SVEND   BILLE

Købmagergade 23 . Kobenhavn K.

Postnr.   1150   .   Telefon   (01)1145 53

Når KGH omtaler indhandlings-

priser, hentydes kun til fiskepri-

ser og arbejdslønninger. Man får

det indtryk, at KGH kun regner

fiskerne som kunder, og at KGH

ikke regner fangerne for noget.

Jeg tøver ikke med en sådan ud-

talelse når jeg tænker på de store

stigninger i varepriser samtidig

med at indhandlingsprodukters

priser i mange år er stagneret.

Jeg vil også påpege det forhold,

at da man forhøjede priserne på

sælskind, nedsatte man samtidig

ræveskindspriserne. Med hensyn

til sælskindspriserne har KGH

været så snedig, at indhandlings-

metoderne af skind nr. 1 og 2 æn-

dredes ved prisforhøjelserne, og

man opfandt skind nr. 3.

Ved auktionerne i Danmark

rykker således de lavere betalte

numre heroppe op på nr. 1 priser-

ne i Danmark. Jeg er selvfølgelig

ikke interesseret i at blive taget

ved næsen på denne måde og op-

fordrer herved prisudvalget til at

være opmærksom på disse KGH-

metoder.

Jeg vil også nævne de dystre

fremtidsudsigter, vi har. KGH be-

budede endnu større prisforhøjel-

ser  på  varer,  selvom  forhøjelser

Villa til salg

i  Københavns området få  minutter  Ira  skole,  bane,  butiks-

center og motorvej til centrum. Billige Ian over 9 år.

Nærmere oplysninger ved  Finn Støtrup,  H.  P.  Simonsens

Alle 17, 5250 Fruens Bøge.

Stort IWOTERMING frysehus til salg

ca. 2 år gammelt.

Rumindhold: ca. 80 kvm.

Bygget i elementer på ca. 1,3X3,0 mtr. Maskintype: IWO køle-

kompressor, der holder en konstant temperatur på under t- 20

grader. Fryserummet er nemt at montere, og er billig i transport

på grund af elementopbygning, og kan monteres såvel udendørs

som i  en  kælder og  lagerhal.

Priside: leveret efterset og afmonteret solidt emballeret —

kr. 92.000,00.

Henvendelse, også for evt. besigtigelse:

ARNE   H.   KRUSHOLM,

advokat

Box 238, 3900 Godthåb.

har været reglen i de foregående

år. Nu skal vi til at bebyrdes med

brændstofpriserne.

Man må jo bevæge sig noget,

før man fanger noget. F. eks. kan

jeg oplyse, at når man har ind-

handlet to sælskind nr. 3 og skul-

le købe benzin (50 liter) og olie

dertil, så er pengene brugt op.

Man kan ikke købe mad og andet

for disse penge. Man har i man-

ge år spist os af med, at man tæn-

ker på tilskud til skindpriser. Men

dette er nok noget man finder på

for at tysse os ned.

Man har ganske vist nogen mu-

lighed for indhandling at narhval-

mattak i godt fire måneder af

året. Men kun på enkelte steder.

Priserne er ellers tilfredsstillende.

Derudover   bør   der   være   andre

muligheder for indhandling. F.

eks. sæl- og narhvalkød for ikke

at tale om tørret kød, da dette em-

ne var debatteret flere gange før.

Disse produkter skulle have gode

afsætningsmuligheder i resten af

Grønland. Jeg er godt klar over,

at man må investere for at kunne

starte indhandlingen. Men jeg sy-

nes at KGH burde ikke kun tæn-

ke på sig selv, men også sine kun-

der. Vi er dog også klar over, at

„KGH er til for Dem". Man har

indtryk af, at KGH ikke er i

stand til at sørge for hele Grøn-

land. Vil det derfor ikke være en

god ide, om man sælger 1/3 af

Grønland (der hvor fangerne bor)

til andre formuende lande.

Hvor er KNAPP's folk? Vi sy-

nes de bare er drømmefigurer, der

ikke eksisterer i virkeligheden.

De reagerer jo ikke på KGH's

trusler -om højere priser. Vi fan-

gere bør vågne op. Man synes må-

ske at ordene er for skarpe, men

vi lever også på en barsk måde.

Talilånguan Peary

Lad være at sige

kun ja og amen til

videnskabsmænd

Østgrønlændernes ønsker med

hensyn til begrænsninger af en

naturpark kan vi kun støtte som

en selvfølge samt K'issunguaK's

udtalelse i landsrådet om, at de

såkaldte videnskabsmænds udta-

lelser ofte er latterlige. Selvfølge-

lig er deres udtalelser nogle gan-

ge rigtige, men i alt for mange

tilfælde er de baseret på rene

gætterier. Deres landsmænd var

så uvidende og godtroende om

disse forhold, at de siger ja og

amen til disse videnskabsmænd

og støtter dem uden videre. De

har ikke andre holdepunkter end

de sparsomme lærebøger, de har

om disse forhold. Jeg vil henstille

til dem, at de må ændre deres syn

på os fangere, der har indgående

og kontant viden om disse ting og

ikke er små børn, som de åbenbart

tror. Vi har praktiske og virkelige

forhold som grundlag. I må ikke

tro, at man kan leve som fanger

heroppe, hvis man kun har et

barns kendskab til de forhold, vi

lever under. Selvfølgelig er vi ik-

ke glade for at blive udelukket fra

de muligheder vort land giver os.

Jeg har rejst sammen med en

dansker, som var ansat i en af

vejrstationerne i 1970. Han for-

talte os, at der var masser af mo-

skusokser i området, men at de

kun har lov til at nedlægge et dyr

pr. år. Vi har ikke engang lov at

fange noget, selvom vi ifølge sa-

gens natur ikke kan drive større

fangst, da afstandene er for store

til større1 transporter af fangsten.

Hvis danskerne også skal udeluk-

kes fra fangst på grund af deres

nationalitet, synes jeg, det er uret-

færdigt. Desuden mener jeg, at

naturparken er for stor. Lyt dog

til de medlemmer af landsrådet,

der virkelig har forstand på tin-

gene, inden I beslutter jer til no-

get.                  TalitånguaK Peary

Svendborg

A. E. SØRENSEN

REDERI

Grønlandsposten ønsker at

bringe et stort antal læserbre-

ve hver uge. Derfor beder vi

om, at indsendernes skriver

meget kort. Hvis læserbrevene

er mere end 200 ord, er redak-

tionen i regelen nødt til at for-

korte dem. Vi offentliggør ikke

anonyme indlæg, men hvis

særlige grunde taler for det,

kan vi bringe et læserbrev

under mærke istedet for navn.

Send dit indlæg til: Grøn-

landsposten, postbox 39, 3900

Godthåb.

Fiskerne bør

have erstat-

ning for

fiskeri-stop

Den 10. januar har fiskerne i Ar-

suk i udsendelsen „Lidt af hvert"

kritiseret bestemmelsen om, at

skællaksfiskeriet skal begynde 1.

august. Blandt andet sagde de,

at KNAPP med denne afgørelse

havde skadet en del fiskere. —

Men man har ikke sagt, at

KNAPP kun er til skade for fi-

skerne. En udtalelse formuleret på

denne måde lyder jo meget dum

og er skadelig for KNAPPs om-

dømme. Denne fejl må være op-

stået ved udsendelsens klipning

eller forkortelse.

Udtalelsen om, at bestemmelsen

skader en del fiskere har en god

grund. Fra den 19. juli til den 1.

august 1973 havde disse fiskere

fisket 23.944 kg laks der indbragte

293.320 kr. Selvfølgelig betyder

dette beløb meget for fiskerne.

Der er ingen tvivl om, at fang-

sternes størrelse på denne tid kan

bekræftes på lignende måde i an-

dre bygder og byer.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi har

kunnet komme bedre til forstå-

else med hinanden, hvis vi havde

fået referat fra kongressens møde,

idet vi dog også er medlemmer af

KNAPP. Man havde også talt om

at fordele fangstkvotaen pr. di-

strikt langs kysten. Vi herfra er

stærkt imod dette synspunkt, og

heldigvis — så vidt jeg kan forstå

— er dette ikke vedtaget. Vi er

bange for, at Arsuk som bygd vil

blive forfordelt ved en sådan ord-

ning. I den forbindelse kan jeg op-

lyse, at i 1973 fiskedes i Arsuk

over 214 tons.

Til slut vil jeg gerne opfordre

vore folkevalgte politikere til fort-

sat at råbe højt om, at de grøn-

landske fiskere må have en er-

statning for deres tab. Det drejer

sig om store summer, når man

stopper indhandlingen midt i sæ-

sonen. Jeg har det indtryk, at man

er ved at opgive ævred, hvad det-

te angår.

Ole Olsen, Arsuk.

En annonce i

GRØNLANDSPOSTEN

giver kontakt til

mange tusinde kunder

over hele Grønland

14

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20