Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Smelltu hér til aš fį meiri upplżsingar um 36. tölublaš 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Usædvanlig udstilling
på Landsmuseet af de
500 år gamle mumier
Fundene fra fællesgraven i Umanaq-distriktet udstil-
les på Landsmuseet i Nuuk inden de sendes videre
til Nationalmuseet i Danmark.
Grønlands Landsmuseum får i de
kommende uger en helt ekstraor-
dinær og usædvanlig udstilling at
vise Grønlands befolkning. Nem-
lig de seks meget velbevarede på-
klædte lig, som museets folk har
udgravet i en fællesgrav i Uma-
naq-distriktet.
Museumsleder Klaus Andrea-
sen, som netop er vendt hjem fra
udgravningen, siger til AG:
— Jens Rosing, filminstruktø-
ren Jørgen Roos og jeg er lige
vendt tilbage fra udgravningen i
Umanaq-distriktet. Vi var også
deroppe i påsken, hvor vi blev
klare over, hvilket usædvanligt
fund, vi havde gjort. VS fandt to
fællesgrave med tre voksne i hver
grav. I den ene grav var der des-
uden to børn. Disse børnelig blev,
som tidligere omtalt, sendt til
Nationalmuseet i Danmark, hvor
man nu er i gang med at under-
søge og konservere dem.
MÅSKE  KÆNTRINGSULYKKE
Klædedragterne er som nævnt
usædvanlig godt velbevarede, og
man er kommet frem til, at graven
stammer fra det 14. århundrede.
Hvordan disse mennesker er om-
kommet, er man endnu ikke
kommet frem til. Vi har formod-
ninger om, at der er sket en
kaentringsulykke med en kone-
båd. Men for at kunne fastslå,
om de er druknede, må vi under-
søge lungevævene. Og så langt er
man endnu ikke kommet.
DET HELE FILMES
Nu fik vi så mulighed for at gra-
ve de voksne lig ud. Filminstruk-
tøren Jørgen Ross, som var i
Grønland i anden anledning —
for at optage en Grønlandsfilm i
forbindelse med Nuuks jubilæum
— har været med til at filme hele
udgravningen. Han vil fortsat føl-
ge udviklingen og filme konser-
veringen i København. Både for
at vise det til verden og som do-
kumentation for vore efterkom-
mere.
Fundene er så sensationelle, at
vi mener, den grønlandske be-
folkning har krav på at se dem
først. Så vi har nu fået fundene
til Nuuk (Godthåb), hvor de vil
blive udstillet nogle uger, inden
de skal til Nationalmuseet til vi-
dere behandling.
At dragterne er så velbevarede
skyldes, at de rent klimatisk har
ligget et gunstigt sted, hvor der
hverken er kommet sne eller regn.
FRYSETØRREDE
Selve ligene er på en møde fryse-
tørrede og meget hårde og faste.
Så der vil ikke ske noget ved at
udstille dem, hvis det foregår ved
en temperatur på mellem 15 og
20 grader. Og det er der i den
underste   etage   på   Landsmuseet.
FØRSTE GANG
Det er dragterne, der er det mest
usædvanlige. Men da man ikke
kan tage dragterne af ligene uden
at ødelægge begge dele, bliver vi
nødt til at udstille det hele. Vi
ved ikke, hvordan publikum vil
reagere på det, da det er første
gang der udstilles på den måde
her.
Barnemedhjælpere
Til De Kommunale Daginstitutioner i Godthåb søges for til-
trædelse snarest 2 barnemedhjælpere til følgende institutio-
ner:
1 barnemedhjælper til børnehaven „Najaraq" der er normeret
til 60 børn i alderen 3-7 år, 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assi-
stent, 3 bamemedhjælpere samt 4'A.' medhjælpere.
1 barnemedhjælper til vuggestuen „Amaut" der er normeret
til 35 børn i alderen 0-3 år, 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assi-
stent, 3 barnemedhjælpere samt 5 medhjælpere.
Ansøgere der er interesseret i en bestemt stilling, bedes be-
mærke dette i ansøgningen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og Grønlands Arbejdersam-
menslutning af 22. september 1977 vedrørende barnemedhjæl-
pere.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutio-
nen eller assistent Ane Ansbjerg Larsen, Kommunens Per-
sonalekontor, tlf. 2 12 77, lokal 53.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse bilagt eksamenspapirer og udtalelser bedes frem-
sendt senest den 25. september 1978 til:
NUUK KOMMUNE
BOX 605 . 3900 GODTHÅB
Og jeg vil lige bemærke, at vi
er de to rypejægere, Hans og Jo-
kum Grønvold, megen tak skyl-
dige. De fandt graven i 1972 og
de har siden værnet om stedet
til vi kunne realisere udgravnin-
gen, slutter Klaus Andreasen.
Udstillingen vises sideløbende
med udstillingen om Nuuk på
Hans Egedes tid — som iøvrigt
har haft meget stort publikums-
interesse.
mh.
kalåtdlit
måtusimanérutirt
kalåtdlit tatdlimat ukioK martsi-
mile parnaeruneKartut Christia-
nniame inuarsimanermut atassu-
mik, månåkut ingmikortineKar-
dlutik måtusimaneKarnermingnit
anisinångorput. tamåna pivoK
Østre Landretip aulajanginerati-
gut. tåuko kalåtdlit tatdlimat pa-
sissåuput toKutsisimassutut ima-
lunit toKutsinerme ikiusimassutut
22-nik ukiulik Bjarne Sørensen
tcKutaungmat „Stjerneskibet"-
ime Christianiamitume.
kalåtdlit erKartussivingme su-
liarineKartugssåuput 11. decembe-
rimit uvdlut Kulit migss. Køben-
havnip erKartussiviata piumassa-
-risimavå tåuko tatdlimat erKar-
tuneKarnigssamik tungånut par-
naerussivingme inérKane måtu-
simaneKåsassut, taimalo aulaja-
ngerneK Øsire Landsretimut na-
ngitagssiarineKarsimavoK erKar-
tussissut angnerit tåukua aperKut
ukiut agfå  suliarisimavåt,
kalåtdlit ardlaleriardlutik ne-
riumajungnaertarsimåput atau-
serdlo ingminoriaraluarsimavdlu-
ne måtusimaneKarnertik nuånari-
nago. måtusimaneKarsimåput par-
naerussivingme sulissut igdlersui-
ssutigdlo inatsisileritut kisisa åta-
vigisinauvdlugit åmalc akugtusu-
nik nåkutigineKardlutik pulaorne-
Kartardlutik.
kalåldlit igdlersuissuisa inatsi-
sileritut ilaisa åma piarérsarsi-
mavåt inugtut piginautitauner-
mut tungr^sune erKartussiving-
mut Strassbcurgimltumut tiner-
dlungnijr'-artik taima sivisutigi-
ssumik måtusimaneKarnerat piv-
dlugo.         måtusimaneKarnerånut
patsisautineKarpoK tåukua tatdli-
mat ingmingnut OKaloKatigingi-
nigssåt erKartussaulerunik KanoK
navsuiauteKarumårnermingnik.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
KujanaK
asassavta uvima, ituvta Katå-
ngutivta ningåvta John I. Pe-
tersenip toKukut Kimagunera-
tigut misigingneKataussorpag-
ssuarnut, telegramerpagssuar-
nut, ilissauneranilo naussor-
pagssuarnut KaniueKatausima-
ssunutdlo Kamånga Kujåssu-
terput tigorKuvarput. KujanaK.
Johanne  Olikut  Kanigissau-
ssutdlo,   Påmiut.
angut   1400-kunérsoK   Kalåtdlit-nunåta   Katerssugausiviane   Nungmttume
takuneKarsinaulersugssaK.
Han er fra 1400-tallet og kan i den kommende tid ses på Landsmuseet i
Nuuk (Godthåb).
»Rødder« bliver
årets TV-serie
Nu får vi også muligheden for at
se den meget omtalte amerikan-
ske TV-serie „Rødder", som hand-
ler om negerslavernes forhold fra
-midten af 1700-,tallet til deres fri-
givelse efter den amerikanske
borgerkrig i 1865.
Serien, der er <i 12 afsnit, sendes
i dansk TV fra 'midt i oktober, så
det er højst sandsynligt, at vi får
den at se i Grønland inden jul.
„Rødder" bygger på en roman
af Alex Haley. Han er selv neger,
og har tilbragt mange år med at
finde frem til de historiske kends-
gerninger bag „Rødder". Haley
blev først opmærksom på emnet,
da han som barn hørte de gamle
negere i Tennessee fortælle om
slaverne på plantagerne. Alle de
historier, han hørte fra de gamle,
førte bilbage til en mystisk mand,
som de kaldte „Afrikaneren".
Så besluttede Alex Haley at
prøve på at finde ud af denne
„Afrikaner"s oprindelse.
Efterforskningen førte ham til
Gambia i Vestafrika, og også der
hørte han de gaimle fortælle. De
fortalte om en dreng ved navn
Kurata Kinte, Haleys 'tip-tip-tip-
oldefar, som d 1767 blev bortført
fra ski landsby og som slave ført
til Amerika.
I TV-serien følger vi Kunta
Klintes 'skæbne på slavesfcibet og
på de amerikanske plantager. Vi
kommer i løbet af de 12 afsnit
¦rundt i Amerikas historie over en
hundredårs-periode, og vi følger
Kunta Kinte og hans efterkomme-
res liv som slaver i et samfund,
der anser det for legitimt at hand-
le med 'mennesker.
Romanen „Rødder" - på ameri-
kansk „Roots" - er foreløbig over-
sat 'til 25 sprog (dog ikke grøn-
landsk), og udkom sidste efterår
på dansk.
Hvis man ikke har TV, skal
¦man ikke fortvivle. Bogen er
¦mindst lige så god.                  mh.
Angmagssalingme
tunissineKalerKugåt
parté Siumup Angmagssalingme
ingmikortuata ajussårnartutipå
radioavisimut OKauseKautimine
Kalåtdlit-nunånut          ministerip
Jørgen Peder Hansenip KGH-vdlo
direktøriata Jens Fynbop aussaK
tikerårnerat ersseridgsumik inu-
tigssarsiutit pivdlugit politikimik
erssersitsiviungingmata. pissaria-
Kardluinartunerarpåt tagpavane
tuntsivigssat pitsångorsagaunig-
ssåt. kisiåne pilerssårutituåuput
nunanarfingne ikåt pitsångorsar-
nigssait angnertusinigssåtdlo.
ukiune kingugdlerne Tunume
sårugdlit amerdliartcrtut påsine-
KarsimavoK, Siumup ingmikortor-
tå nalunaerpoK, kisiåne Angmag-
ssagdlup igdloKarfiane lunitsivig-
ssaKångilaic, nauk aulisarneK av-
dlatut periarfigssatuaugaluartoK
inutigssamutigisavdlugo aulaja-
ngersumik sulivfeKångikåine.
taimåitumik Siumup piumassa-
arå piårnerpåmik Angmagssaling-
me sårugdlit tunissaulisassut, su-
junersutigålo nutåmik kommune
sånaviliorKuvdlugo utaridså tu-
nitsivigssamik.
suliagssaK inatsissartune ilau-
sscrtamut Lars Emil Johanseni-
mut suliarerKUvdlugo nagsiune-
KarsimavoK.
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
18-19
18-19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36