Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Smelltu hér til aš fį meiri upplżsingar um 36. tölublaš 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						atuartartut agdlagait. læserne skriver
Dilettantisk og fejlbehæftet infor-
mation før spiritusafstemningen?
I AG, der udkom den 17. august
havde Anders Nilsson et fremra-
gende forslag til en spiritusord-
ning. I mdledningsafsnittet til læ-
serbrevet retter Anders Nilsson
dog et kraftigt angreb på perso-
nalet i Arbejds- og Socialdirekto-
ratet, der havde ansvaret for in-
formationen forud for folkeaf-
stemningen om spiritus, for at
have løst opgaven uprofessionelt
og inkompetent. På baggrund af
et så kraftigt angreb skal jeg bede
Anders Nilsson om at dokumente-
re Sine påstande, måsike i form af
fremlæggelse af eksempler, der
efter hans 'mening kan karakteri-
seres som en „dilettantisk og fejl-
behæftet" information.
Med venlig hilsen
Jakob Janussen.
Svar:
ARBEJDS- OG SOCIAL-
DIREKTORATET SKØNNEDE
KONSEKVENSERNE AF ET
SPIRITUSFORBUD
160 MILL. KRONER GALT
Jeg skrev at spiritusafstemningen
¦var dilettantisk og   fejlbehæftet,
og   jeg   vil    gerne    dokumentere
disse påstande ved  at gå tilbage
dels til et interview i Grønlands
Radioavis,    hvor    direktøren   for
Arbejds-    og    Socialdirektoratet,
Mogens Berthelsen, blev intervie-
wet om virkningerne af et even-
tuelt spiritusforbud i lægelig hen-
seende, i kriminalretslig henseen-
de, i social henseende og i økono-
misk henseende. Dels til den pje-
ce. ASD udgav før valget.
Interviewet,   som   det   formede
slig, kom hovedsageligt til at dreje
sig   om   de   økonomiske
kvenser af et forbdd.
konse-
Vi fik i interiewet at 'vide, at et
'forbud vil koste KGH 40 millio-
ner kroner - det nævnes ganske
vist, at en del af pengene kan på-
regnes at komime ind igen ved en
omlægning af forbruget til andre
varegrupper, men her sættes der
ingen tal på.
Et forbud vil desuden koste
Landskassen   omkring  60  millio-
ner kroner. lait vil et forbud ko-
ste 100 millioner kroner!
Derefter fik vi at vide, at et
forbud vil give arbejdsløshed. Der
er 400 beskæftigede inden for ho-
tel- og restaurationsbranchen, og
et forbud vil efter oplysninger fra
branchens egne medlemmer med-
føre, at 80 %> af de ansatte vil bli-
ve arbejdsløse!
Det var den samme branches
egne medlemmer, der i efteråret
1977   annoncerede  en  række  ho-
—  Vi når at drikke fem øl, hvis vi går hjem
at tage  en  taxa  .  . .
—  pisuinaruvta imiårKat tatdtimat avKutåne imlsavavut
avKutånut ImiårKat pingasut nalinge akiliutiglsavavut
det koster kun tre
taxaruvta
aningaussaKarniarnerup tungåtigut navsuiautit tåssauginarajugtarput piu-
massaK piniardlugo såkut kussanarnerussut (B. A. Cardi).
Økonomiske redegørelser er ofte blot en finere måde at få sin vilje på.
(B. A. Cardi).
Resultat af undersøgelse
i Melvillebugten
1  den periode kort efter spildet, hvor GF's undersøgelsesskib ADOLF JENSEN opholdt sig i Mel-
villebugten, blev der indsamlet prøver af bl.a. vand, fisk og plankton med henblik på at undersøge
olieforureningen Der blev også dagligt indsamlet prøver af olie fra havet for gennem gradvise ke-
miske ændringer af denne at undersøge oliens videre skæbne, bl.a. omfanget af fordampningen.
Alle disse prøver blev efter hjemkomsten sendt til analyse på forskellige laboratorier i ind- og ud-
land, og resultatet af disse analyser er modtaget. Der er ligeledes udført forsøg med prøver ind-
samlet i Melvillebugten for at undersøge om bakterier i dette område er i stand til at nedbryde
den spildte olie. Resultaterne af de nævnte analyser og forsøg vurderes for øjeblikket, hvor en
rapport er ved at blive færdiggjort, således som det omtales senere.
Nogen tid efter spildet blev (Jer tilsendt GF olieforurenede skind af sæler fanget forskellige steder
på strækningen Thule-Godhavn. Der er i alt modtaget skind af 17 sæler. Olien fra disse sæler blev
analyseret for at afgøre, om den stammede fra P OTOMAC's tank Analyserne viser, at olien fra de
2  fangne sæler (fra MordussaK og KuvdlorssuaK) er helt identisk med den spildte olie. For 5 andre
sæler gælder, at olien ligner den spildte olie så meget, at det ikke kan afvises, at den stammer fra
spildet. Olien fra 2 andre sæler ligner ikke den spildte olie. Ud af de 17 tilsendte sæler var 7, hvor
man ved modtagelsen på GF ikke kunne finde spor af olie. Skindene var dog noget misfarvet,
gullige, men da de som de øvrige skind blev leveret med påsiddende spæk, kan det være misfarv-
ning fra den udsivende tran. Den gullige misfarvning kan under de forhåndenværende omstændig-
heder have givet mistanke om, at det var olieforurenede sæler. Een sæl er endnu ikke undersøgt.
Af negle af sælerne blev hårlaget og den underliggende hud (især fra ryggen) af de olieforurene-
de skindpartier undersøgt mikroskopisk, men intet unormalt kunne ses.
Mens ADOLF JENSEN opholdt sig i Melvillebugten, blev der samtidig foretaget undersøgelser af
4 videnskabsmænd fra USA. På stedet aftaltes en vis koordinering af undersøgelserne, således at
disse i høj grad kan supplere hinanden. Det er d erfor besluttet dels at sammenligne analyseresul-
taterne og dels at udgive en samlet rapport om de videnskabelige undersøgelser omkring spildet.
Der er i den forbindelse afholdt flere møder mellem GF og National Oceanic and Atmospheric
Administration (NOAA). Denne rapport, der især i kapitlerne om de kemiske analyser bliver om-
fangsrig, vil foreligge på engelsk i løbet af efteråret 1978, og GF påregner til den tid at udarbejdet
resumé af rapporten.
H.  LASSEN,   landshøvding
tefller og knejper til salg, fordi
Landsrådets spiritusrestriktioner
ville kvæle branchen! - Så naiv
har man lov at være som embeds-
'mand, at man tager den slags op-
lysninger for deres pålydende.
For egen regning anslog ar-
bejds- og socialdirektøren deref-
ter, at det ville give arbejdsløshed
i de butikker, der forhandler spi-
ritus. Det blev udtrykt således: -
„Så er der nogen ansatte 1 detail-
leddet, og det er her i byen (Nuuk)
nok 'noget i retning af fem i snit
pr. handlende, det er så spørgs-
målet, om der bliver alternative
ting - forbrugsvarer - de kan be-
skæftige sig med, og så har KGH
nogle lastnings- og losningsarbej-
dere - det er i mindre omfang,
men det er dog nogle, så et par
hundrede Skal vi nok regne
imed ...."
Vi fik med andre ord i intervie-
wet at vide, at vi ved et totalfor-
bud må vente en arbejdsløshed på
560 arbejdsløse - baseret på bran-
chens og socialdirektørens egne
oplysninger. Og vi fik at vide, at
et forbud vil koste samfundet 100
millioner kroner.
Det Skal retfærdigvis tilføjes,
at arbejds- og socialdirektøren se-
nere i interviewet understreger,
at han ikke er økonom.
Efter statistikken anvender be-
folkningen i Grønland årligt om-
kring 200 millioner kroner på spi-
ritus. Beløbet fordeler sig således:
Indkøb   af   spiritus   fra
Danmark ............... 60 mill.
KGHs dækningsbidrag .. 40 mill.
Udg. til transport og for-
handleravance i Grønland
(skønsmæssigt ansat) ....  40 mill.
Afgift 'bil Landskassen .. 60 mill.
Forbrugerne i Grønland vil med
andre ord ved et totalforbud få
200 millioner kroner om året at
anvende 'til andre ting - hvis
Landskassen og KGH ikke er nødt
til at hente deres nødvendige ind-
tægter hjem på anden 'måde. Det
er de naturligvis nødt til. Altså
formindskes det beløb, forbruger-
ne får til overs ved et forbud
med  100 millioner kroner.
Men tilbage står, at samfundet
ved et forbud vil spare 60 millio-
ner kroner, der ellers importeres
spiritus for. Og forbrugerne vil få
100 millioner til overs 'til andre
ting. - Det er 2.200 kroner om året
pr. indbygger i gennemsnit.
Hvor arbejds- og socialdirektø-
rens opfattelse af den store sam-
fundsøkonomi er meget mangel-
fuld, der har han til gengæld en
forbavsende præcis opfattelse af,
at en landsskat vil komme til at
koste de højtlønnede flere penge
end de lavtlønnede - eller som
han udtrykker det: Det er op til
de højtlønnede, om de vil vise det
samfundssind  og  den   solidaritet,
Grønlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
der Skal til for at stemme ja til et
forbud!
Arbejds- og Socialdirektoratets
spådom om arbejdsløshed kan
bedst karakteriseres ved følgende
opdigtede historie: En fiskeskip-
per skrev engang til Arbejds- og
Socialdirektoratet: „Min kutter er
så utæt, at jeg ikke kan fiske, og
jeg må konstant have to mand
stående ved lænsepuimpen. Skal
jeg få kutteren tætnet?" - Han fik
følgende svar fra direktoratet: -
„Nej, vi synes, du skal lade kutte-
ren være som den er, da du el-
lers vil sætte to 'mand ud i ar-
bejdsløshed".
Nu er folk heldigvis ikke så uvi-
dende, at ASD's „oplysningskam-
pagne" kan have gjort synderlig
Skade. Kun på ét punkt har op-
lysningerne antagelig haft øde-
læggende virkninger på afstem-
ningen :
ASD skrev i sin pjece, at vælge-
ren ville få én stemmeseddel ud-
leveret. Og for at ingen skulle
være i 'tvivl, havde man afbildet
denne ene stemmeseddel.
Der kan være god logik i at
stemme ja til et forbud og blank
til rationering eller omvendt -
hvis det bagefter kan ses, at det
er sådan, der er stemt. Men når
man før optællingen adskiller de
to spørgsmål, så ødelægger man
valgmaterialet, fordi det nu ikke
længere kan ses, om de mange
'blanke stemmer er afgivet i for-
bindelse med et ja, et nej, eller
blank til det andet spørgsmål.
Vælgerne skulle have haft klar
besked på, at de to spørgsmål vil-
le blive revet fra hinanden før
optælligen. Eller allerbedst: Væl-
gerne burde have haft to stemme-
sedler og én afstemning om ratio-
nering.
Men ved at misinformere om
forløbet af valghandligen har Ar-
¦bejds- og Socialdirektoratet holdt
vælgerne for nar og skaffet
Landsrådet et afstemningsresultat
af en højst tvivlsom pålidelighed.
Alt dette i håb om, at interessen
fremover først og fremmest vil
komme til at samle sig om en ef-
fektiv ratioineringsordining.
Venlig hilsen
Anders Nilsson.
de forenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SAMUEL  KLEINSCHM1DTSVEJ   11   .  3900 GODTHÅB
BOX 12  . TLF. 21511
TITTUSVEJ   1   .  3911   HOLSTEINSBORG
BOX 33  .  TLF.  1 44 49
0
£j Internationalt    revisionssamarbejde    med    Touche    Ross    &    Co.
30
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
18-19
18-19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36