Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

Smelltu hér til aš fį meiri upplżsingar um 36. tölublaš 
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						atuartartut agdlagait. læserne skriver

Dilettantisk og fejlbehæftet infor-

mation før spiritusafstemningen?

I AG, der udkom den 17. august

havde Anders Nilsson et fremra-

gende forslag til en spiritusord-

ning. I mdledningsafsnittet til læ-

serbrevet retter Anders Nilsson

dog et kraftigt angreb på perso-

nalet i Arbejds- og Socialdirekto-

ratet, der havde ansvaret for in-

formationen forud for folkeaf-

stemningen om spiritus, for at

have løst opgaven uprofessionelt

og inkompetent. På baggrund af

et så kraftigt angreb skal jeg bede

Anders Nilsson om at dokumente-

re Sine påstande, måsike i form af

fremlæggelse af eksempler, der

efter hans 'mening kan karakteri-

seres som en „dilettantisk og fejl-

behæftet" information.

Med venlig hilsen

Jakob Janussen.

Svar:

ARBEJDS- OG SOCIAL-

DIREKTORATET SKØNNEDE

KONSEKVENSERNE AF ET

SPIRITUSFORBUD

160 MILL. KRONER GALT

Jeg skrev at spiritusafstemningen

¦var dilettantisk og   fejlbehæftet,

og   jeg   vil    gerne    dokumentere

disse påstande ved  at gå tilbage

dels til et interview i Grønlands

Radioavis,    hvor    direktøren   for

Arbejds-    og    Socialdirektoratet,

Mogens Berthelsen, blev intervie-

wet om virkningerne af et even-

tuelt spiritusforbud i lægelig hen-

seende, i kriminalretslig henseen-

de, i social henseende og i økono-

misk henseende. Dels til den pje-

ce. ASD udgav før valget.

Interviewet,   som   det   formede

slig, kom hovedsageligt til at dreje

sig   om   de   økonomiske

kvenser af et forbdd.

konse-

Vi fik i interiewet at 'vide, at et

'forbud vil koste KGH 40 millio-

ner kroner - det nævnes ganske

vist, at en del af pengene kan på-

regnes at komime ind igen ved en

omlægning af forbruget til andre

varegrupper, men her sættes der

ingen tal på.

Et forbud vil desuden koste

Landskassen   omkring  60  millio-

ner kroner. lait vil et forbud ko-

ste 100 millioner kroner!

Derefter fik vi at vide, at et

forbud vil give arbejdsløshed. Der

er 400 beskæftigede inden for ho-

tel- og restaurationsbranchen, og

et forbud vil efter oplysninger fra

branchens egne medlemmer med-

føre, at 80 %> af de ansatte vil bli-

ve arbejdsløse!

Det var den samme branches

egne medlemmer, der i efteråret

1977   annoncerede  en  række  ho-

—  Vi når at drikke fem øl, hvis vi går hjem

at tage  en  taxa  .  . .

—  pisuinaruvta imiårKat tatdtimat avKutåne imlsavavut

avKutånut ImiårKat pingasut nalinge akiliutiglsavavut

det koster kun tre

taxaruvta

aningaussaKarniarnerup tungåtigut navsuiautit tåssauginarajugtarput piu-

massaK piniardlugo såkut kussanarnerussut (B. A. Cardi).

Økonomiske redegørelser er ofte blot en finere måde at få sin vilje på.

(B. A. Cardi).

Resultat af undersøgelse

i Melvillebugten

1  den periode kort efter spildet, hvor GF's undersøgelsesskib ADOLF JENSEN opholdt sig i Mel-

villebugten, blev der indsamlet prøver af bl.a. vand, fisk og plankton med henblik på at undersøge

olieforureningen Der blev også dagligt indsamlet prøver af olie fra havet for gennem gradvise ke-

miske ændringer af denne at undersøge oliens videre skæbne, bl.a. omfanget af fordampningen.

Alle disse prøver blev efter hjemkomsten sendt til analyse på forskellige laboratorier i ind- og ud-

land, og resultatet af disse analyser er modtaget. Der er ligeledes udført forsøg med prøver ind-

samlet i Melvillebugten for at undersøge om bakterier i dette område er i stand til at nedbryde

den spildte olie. Resultaterne af de nævnte analyser og forsøg vurderes for øjeblikket, hvor en

rapport er ved at blive færdiggjort, således som det omtales senere.

Nogen tid efter spildet blev (Jer tilsendt GF olieforurenede skind af sæler fanget forskellige steder

på strækningen Thule-Godhavn. Der er i alt modtaget skind af 17 sæler. Olien fra disse sæler blev

analyseret for at afgøre, om den stammede fra P OTOMAC's tank Analyserne viser, at olien fra de

2  fangne sæler (fra MordussaK og KuvdlorssuaK) er helt identisk med den spildte olie. For 5 andre

sæler gælder, at olien ligner den spildte olie så meget, at det ikke kan afvises, at den stammer fra

spildet. Olien fra 2 andre sæler ligner ikke den spildte olie. Ud af de 17 tilsendte sæler var 7, hvor

man ved modtagelsen på GF ikke kunne finde spor af olie. Skindene var dog noget misfarvet,

gullige, men da de som de øvrige skind blev leveret med påsiddende spæk, kan det være misfarv-

ning fra den udsivende tran. Den gullige misfarvning kan under de forhåndenværende omstændig-

heder have givet mistanke om, at det var olieforurenede sæler. Een sæl er endnu ikke undersøgt.

Af negle af sælerne blev hårlaget og den underliggende hud (især fra ryggen) af de olieforurene-

de skindpartier undersøgt mikroskopisk, men intet unormalt kunne ses.

Mens ADOLF JENSEN opholdt sig i Melvillebugten, blev der samtidig foretaget undersøgelser af

4 videnskabsmænd fra USA. På stedet aftaltes en vis koordinering af undersøgelserne, således at

disse i høj grad kan supplere hinanden. Det er d erfor besluttet dels at sammenligne analyseresul-

taterne og dels at udgive en samlet rapport om de videnskabelige undersøgelser omkring spildet.

Der er i den forbindelse afholdt flere møder mellem GF og National Oceanic and Atmospheric

Administration (NOAA). Denne rapport, der især i kapitlerne om de kemiske analyser bliver om-

fangsrig, vil foreligge på engelsk i løbet af efteråret 1978, og GF påregner til den tid at udarbejdet

resumé af rapporten.

H.  LASSEN,   landshøvding

tefller og knejper til salg, fordi

Landsrådets spiritusrestriktioner

ville kvæle branchen! - Så naiv

har man lov at være som embeds-

'mand, at man tager den slags op-

lysninger for deres pålydende.

For egen regning anslog ar-

bejds- og socialdirektøren deref-

ter, at det ville give arbejdsløshed

i de butikker, der forhandler spi-

ritus. Det blev udtrykt således: -

„Så er der nogen ansatte 1 detail-

leddet, og det er her i byen (Nuuk)

nok 'noget i retning af fem i snit

pr. handlende, det er så spørgs-

målet, om der bliver alternative

ting - forbrugsvarer - de kan be-

skæftige sig med, og så har KGH

nogle lastnings- og losningsarbej-

dere - det er i mindre omfang,

men det er dog nogle, så et par

hundrede Skal vi nok regne

imed ...."

Vi fik med andre ord i intervie-

wet at vide, at vi ved et totalfor-

bud må vente en arbejdsløshed på

560 arbejdsløse - baseret på bran-

chens og socialdirektørens egne

oplysninger. Og vi fik at vide, at

et forbud vil koste samfundet 100

millioner kroner.

Det Skal retfærdigvis tilføjes,

at arbejds- og socialdirektøren se-

nere i interviewet understreger,

at han ikke er økonom.

Efter statistikken anvender be-

folkningen i Grønland årligt om-

kring 200 millioner kroner på spi-

ritus. Beløbet fordeler sig således:

Indkøb   af   spiritus   fra

Danmark ............... 60 mill.

KGHs dækningsbidrag .. 40 mill.

Udg. til transport og for-

handleravance i Grønland

(skønsmæssigt ansat) ....  40 mill.

Afgift 'bil Landskassen .. 60 mill.

Forbrugerne i Grønland vil med

andre ord ved et totalforbud få

200 millioner kroner om året at

anvende 'til andre ting - hvis

Landskassen og KGH ikke er nødt

til at hente deres nødvendige ind-

tægter hjem på anden 'måde. Det

er de naturligvis nødt til. Altså

formindskes det beløb, forbruger-

ne får til overs ved et forbud

med  100 millioner kroner.

Men tilbage står, at samfundet

ved et forbud vil spare 60 millio-

ner kroner, der ellers importeres

spiritus for. Og forbrugerne vil få

100 millioner til overs 'til andre

ting. - Det er 2.200 kroner om året

pr. indbygger i gennemsnit.

Hvor arbejds- og socialdirektø-

rens opfattelse af den store sam-

fundsøkonomi er meget mangel-

fuld, der har han til gengæld en

forbavsende præcis opfattelse af,

at en landsskat vil komme til at

koste de højtlønnede flere penge

end de lavtlønnede - eller som

han udtrykker det: Det er op til

de højtlønnede, om de vil vise det

samfundssind  og  den   solidaritet,

Grønlandsposten onsker at

bringe et stort antal læserbre-

ve liver uge. Derfor beder vi

om, at indsenderne skriver

meget kort. Hvis læserbrevene

er mere end 200 ord, er redak-

tionen i regelen nødt til at for-

korte dem. Vi offentliggør ikke

anonyme indlæg, men hvis

særlige grunde taler for det,

kan vi bringe et læserbrev

under mærke istedet for navn.

Send dit indlæg til: Grøn-

landsposten, postbox 39, 3900

Godthåb.

der Skal til for at stemme ja til et

forbud!

Arbejds- og Socialdirektoratets

spådom om arbejdsløshed kan

bedst karakteriseres ved følgende

opdigtede historie: En fiskeskip-

per skrev engang til Arbejds- og

Socialdirektoratet: „Min kutter er

så utæt, at jeg ikke kan fiske, og

jeg må konstant have to mand

stående ved lænsepuimpen. Skal

jeg få kutteren tætnet?" - Han fik

følgende svar fra direktoratet: -

„Nej, vi synes, du skal lade kutte-

ren være som den er, da du el-

lers vil sætte to 'mand ud i ar-

bejdsløshed".

Nu er folk heldigvis ikke så uvi-

dende, at ASD's „oplysningskam-

pagne" kan have gjort synderlig

Skade. Kun på ét punkt har op-

lysningerne antagelig haft øde-

læggende virkninger på afstem-

ningen :

ASD skrev i sin pjece, at vælge-

ren ville få én stemmeseddel ud-

leveret. Og for at ingen skulle

være i 'tvivl, havde man afbildet

denne ene stemmeseddel.

Der kan være god logik i at

stemme ja til et forbud og blank

til rationering eller omvendt -

hvis det bagefter kan ses, at det

er sådan, der er stemt. Men når

man før optællingen adskiller de

to spørgsmål, så ødelægger man

valgmaterialet, fordi det nu ikke

længere kan ses, om de mange

'blanke stemmer er afgivet i for-

bindelse med et ja, et nej, eller

blank til det andet spørgsmål.

Vælgerne skulle have haft klar

besked på, at de to spørgsmål vil-

le blive revet fra hinanden før

optælligen. Eller allerbedst: Væl-

gerne burde have haft to stemme-

sedler og én afstemning om ratio-

nering.

Men ved at misinformere om

forløbet af valghandligen har Ar-

¦bejds- og Socialdirektoratet holdt

vælgerne for nar og skaffet

Landsrådet et afstemningsresultat

af en højst tvivlsom pålidelighed.

Alt dette i håb om, at interessen

fremover først og fremmest vil

komme til at samle sig om en ef-

fektiv ratioineringsordining.

Venlig hilsen

Anders Nilsson.

de forenede

revisionsfirmaer/

statsautoriserede revisorer

SAMUEL  KLEINSCHM1DTSVEJ   11   .  3900 GODTHÅB

BOX 12  . TLF. 21511

TITTUSVEJ   1   .  3911   HOLSTEINSBORG

BOX 33  .  TLF.  1 44 49

0

£j Internationalt    revisionssamarbejde    med    Touche    Ross    &    Co.

30

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
18-19
18-19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36