Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						akilerårut åparåt
Kinersissartunut
iluarerKuvdlutik
kommunit kiggisinåuput landsrådip uvdlukut inigssi
ssarfit ikililerivfigingmatigik
mardlungnik pencuteKarpoK Ka-
låtdlit-nunåne kommunit akilerå-
rutit procentiånik åpartitsinerat.
åiparå kommunit akilerårutitigut
isertitagssamik amerdlåssusigssait
ikingnerusangatisimagaluarmati-
Sit sunauvfale nautsorssutigissa-
mingnit amerdlanerussunik ani-
ngaussauteKardlutik. åipå tåssa —
K'aKortume borgmestere Hendrik
Lund maligdlugo — kommunalbe-
styrelsine ilaussortaussut atåina-
rusungnerat — åma Kinersinerup
kingornagut. tåssa Kinersissartu-
nut pitsauniarput neriugdlutik »i-
nersissartut pitsauvfigisagåtik.
K'aKortume Hendrik Lund nang-
mineK peKatausimavoK akileråru-
tit procentiata 19-imit 17-imut å-
Partineranut, isumaKardlunile tai-
•nåitoK kommunine isumakulung-
nartumik pissoKalersoK.
¦sumalungneK
— 1977-imit piartuårtOK agsut
kommuninut isumålungnarpoK,
Hendrik Lund Radio-avisimut o-
KarpoK. — nålagauvfiup inungnik
isumagingningnermut aningau-
ssartutit ilait utertitagai 1977-ime
aulajangerneKarput 36 pct.-inut,
kisiånile ukioK måna 34-mut å-
pariardlutik åipågulo 32 procenti-
mut.
1977-imit 1979-imut taimågdlåt
nålagauvfiup aulajangersumik u-
tertitdlugit tuniutagai inungnik
isumagingningnermut malungnå-
ngitsumik Kagfarialårput, Hendrik
Lund OKarpoK. KagfariautaussoK
agdlåt akitsoriartornertut angiti-
gingilaK sorunalume åma pissaria-
Kartiitsinerup agdleriarneranut,
Pingitsorane kommunine pissu-
nmt. tåssa kommunit landsrådilo
aningaussatigut angnerussumik
nanertorneKautigåt.
Hendrik Lund OKarpoK> nang-
mineK akilerårutitigut oKililerineK
isumaKatigigaluarine, kisiånile a-
jornakusortinarine takunigsså ta-
matuma KanoK pinigssåta, inug-
taussunut malungniuteKångitsu-
mik.
'tamånarpiauvordlo kommunine
ardlalingne pissugssaK, sordlo uv-
dlukut inigssissarfit pitsåussusisa
tungåtigut.
Påmiune Narssamilo børneha-
vene inigssaKartitsineK angnertu-
nerpauvoK procentingordlune —
imåipoK igdloKarfit tåukua mar-
dluk børnehavene inigssaKartitsi-
nerpåuput mérKat taimatut ukiug-
dlit amerdlåssusiånut nalerKiut-
dlugo. Påmiune mérKat 70 procen-
timik inigssaKarput Narssamilo 63
procenté.
landsrådip uvdlutitdlugo inig-
ssissarfigtigut ikililerinera ani-
ngaussatigut kingunipiloKartug-
ssauvoK igdlOKarfingne nalingi-
naussumik angnertussusilingmik
Kångisimassune.
Påmiut kommuniånit, nalunae-
rutigineKarpoK, ikililerinerit pi-
ngitsorneKarsinåungitsumik av-
dlatigut ajoKutaussumik kingune-
Karumårtut, landsrådip aulaja-
ngersimanine avdlångortingigpa-
go, kommunit 1979-imut aningau-
ssartutigssånut pilerssårutait å-
malo taimatut akilerårtarnermut
procentigssatut aulajangigait, au-
la jangerneKarsimaput pilerssåru-
tit piviussut akissugssåussuser-
migdlo torKåmaveKartut najorKU-
taralugit, taimåitumigdlo 1979-ime
ukiunilo tugdline ilångartorneKar-
sinaussut tåssatuausinåuput av-
dlatigut KutdlersaKarfingmit suli-
ssussiniarnermut tiingassut.
akilerårutitigut isertugssat
migssingernikisimagait
Narssame aningaussanut pissortaK
økonomichef Palle Skov OKarpoK,
'landsrådip aulajangernerata su-
niutigissagsså avdlat pérérdlugit
angnertussueKartugssåusassoK a-
ningaussartutigssat 310.000 kr.-nik
amerdleriarnerånik, tåukulo ang-
nikineruput akilerårutit procent-
imik atautsimik Kagfangnerisigut
isersinaussunit, tåssa kommune
450.000 kr.-nik procentip atautsip
isertitsisitarmago.
kommunime landsrådip aula-
jangernerata        kingunerissagsså
Narssame sule aulajangivfigine-
KarsimångilaK, kisiånile erKarsa-
riarKautigineKarpoK ikililerinerit
pingitsoratik kingunipiloKartug-
ssåusassut isumagingningnerup
pitsåussusiata åpartineKarnerati-
gut imalunit avdlatut sordlo a-
ningaussat avdlanut atugagssau-
galuit unigtineKarnerisigut uvdlu-
imiagssamik atorner-
dluinermik atuagåraK
naKiterisitsissarfik Advent atuagår-
Kamik sarKumersitsemåmerpoK ikia-
r6rnarunik imigagssamigdlo atorner-
dluinermut tungassunik. sulissuti-
gingnigtoK palase Andreas Nielsen
autdlarKausiumine agdlagpoK: »kli-
nge imigagssap tigumisse kiingiu-
ssutsimut ilisarnaut kivisimavå nu-
nat kigdleKarfé tamaisa nulautdlugit.
pissauneK tåuna sorssugfigisaguvti-
go ajugauvfigisaguvtigulo imingerna-
vérsårnermik norKåissuteKartut å-
ssigingitsut, pissortat inatsisiliortut
penatigalugit sulilersarianarput kå-
tutdlutik akerarssuarput tåuna akiii-
savdlugo«.
atuagåraK tigussauvoK E. G. Whi-
tep    angerdlarsimavfit    perKingnig-
ssardlo pivdlugit atuagkiånit. kristu-
miussutsimit — Blå Korsip åmatii-
ngavigissånit — issigalugo emartor-
neKarpoK nunavta ajornartorsiussua.
imigagssaK ussernartuinåungilaK å-
male timikut nåpautauvdlune. tai-
maingmat imingersut asigssortaria-
Kångitdlat, makerKingnigssånutdle
ikiorniartariaKardlutik, inoKatitut.
aningausserivit sulivfeKarfitdlo å-
ssigTngitsut nunavtinltut atuagårnap
tåussuma mardlungnik OKausertag-
dlip naKiternerane aningaussartutit
agfait akilersimavait. sinerissame pe-
Katigigfit avguautagssatutakeKå-
ngitsumik atuagåraK piniarsinauvåt
unga: Advent-Forlaget, box 34 - 3900
Nuuk.
nerane inigssissarfingnut atugag-
ssångordlugit.
Palle Skov åma OKarpoK, kom-
munit akilerårutit procentiånik
åpartitsisimanerat issigissariaKar-
tOK nautsorssutigalugo, akileråru-
titigut isertut nautsorssusiorner-
me ilimagissanit anginerujugssu-
simanerat. tamåna nautsorssui-
nerdiiornerusimavoK perKuteKar-
toK, aitsåt 1977-ime autdlartito-
Karsimaneranik najorKutagssanik
Kalåtdlit-nunånne akigssarsiat ta-
kussutigssiordlugit. — peKatigitit-
dlugo ilimanarpoK nålagauvfiup
aningaussalissutaisa ikililerivfigi-
ssaunerisa suniutigssait ingassaut-
dlugit nautorssutigineKarsima-
ssut.
— taimåitumik soruname må-
nåkut kommunit taimatut inga-
ssåussamik nautsorssusiornavér-
sårsimåput, tåssame taimaisiorsi-
magamik, Palle Skov OKarpoK. —
akigssaKåssuseK ajungigpat tauva
perKutigssaKångilaK nautsorssuti-
ne sivneKartorujugssuåsavdlune.
-den.
K'eKertarssuarme avisérKap K'åKaliaK årKigssuissorisimasså ukiu-
ne 17-ine, Nathan Petersen, aussaK atorfingminit tunuarsimavoK
atuagkiortQnine ingerdlåniardlugo. åmame isumaKarame inusugtut
tugdlingutariaKartut. taimaisiorputdlume. årKigssuissungortut inig-
ssititersimåput OKalugte Hans Peter Grønvold akissugssaussutut
årKigssuissungordlugo. pingårtorsiortoKarnane Nathan Petersen
diplomimik uvkusigssamigdlo Kiperugkamik, K'åKaliap K'eKertar-
ssup ilisarnautåta åssinganik tunineKarpoK. åssime erssiput Nathan
Petersen nulé Sofie åiparalugo. (åss. foto: Ebbe Mortensen).
Godhavns lokalavis K'åKaliaK's redaktør gennem 17 år, Nathan
Petersen, har i sommer trukket sig tilbage fra posten for at hellige
sig sin forfattervirksomhed, han mener dog også, at den nye gene-
ration må træde til. Og det har den gjort. En ny redaktion har kon-
stitueret sig med tolk Peter Grønvold som ansvarshavende redak-
tør. Ved en højtidelighed fik Nathan Petersen overrakt et diplom
og en fedtstensfigur, som forestiller Godhavns kendetegn K'åKali-
aK — Udkiggen. På billedet ses Nathan Petersen sammen med
sin kone Sofie.
Sænker skatten for
at tækkes vælgerne
Kommunerne  KAN  komme i klemme efter lands-
rådets nedskæring på daginstitutionsområdet
Der er to årsager til, at de fleste
grønlandske kommuner har sat
skatteprocenten ned. Den ene er,
at man har undervurderet kom-
munernes skatteindtægter og i
virkeligheden har haft flere pen-
ge til rådighed end budgetteret.
Den anden er — ifølge borgme-
ster Henrik Lund, K'aKortoK — at
de siddende kommunalbestyrelser
gerne vil blive ved med at sidde
— også efter valget. De vil altså
være flinke ved vælgerne i håb
om, at vælgerne er flinke ved
dem.
I K'aKortoK har Henrik Lund
selv været med til at sætte skat-
teprocenten ned fra 19 til 17 pet.,
men mener alligevel, at det er en
betænkelig tendens i kommuner-
BEKYMRING
— Udviklingen siden 1977 giver
grund til stor bekymring for
kommunerne, sagde Henrik Lund
til Radioavisen. — Statens refu-
sioner af sociale ydelser blev i
1977 fastsat til 36 pet., men falder
i år til 34 og næste år til 32 pet.
Fra 1977 til 1979 er der kun
tale om en ubetydelig stigning i
statens faste refusionstilskud til
de sociale udgifter, siger Henrik
Lund. — Stigningen svarer ikke
engang til inflationen og naturlig-
vis heller ikke til den behovs-
stigning, som der helt klart er i
kommunerne. Der bliver altså
tale om ekstra økonomiske belast-
ninger for kommuner og landsråd.
Henrik Lund siger, at han i vir-
keligheden går ind for skattelet-
telser, men han har bare svært
ved at se, hvordan det kan gøres,
uden at det bliver mærkbart for
borgerne.
Og det er nok netop, hvad der
vil ske for flere kommuners ved-
kommende, f. eks. hvad angår
standarden på daginstitutionsom-
rådet.
Påmiut (Frederikshåb) og Nar-
ssaK har den højeste dæknings-
procent for børnehaver — d.v.s.
at de to byer har flest børneha-
vepladser i forhold til antallet af
børn i den pågældende alders-
gruppe. Påmiut har en dæknings-
procent på 70 og NarssaK en på 63.
Landsrådets nedskæring på dag-
institutionsområdet kan få økono-
miske konsekvenser for byen, der
ligger over den almindelige stan-
dard.
Fra Påmiut kommune oplyses,
at nedskæringerne uundgåeligt
vil få konsekvenser, hvis ikke
Landsrådet ændrer sin beslutning.
Kommunens budget for 1979 og
hermed skatteprocent er fastlagt
og besluttet på et realistisk og
ansvarligt grundlag, og der vil
således alene kunne skæres ned
på det serviceniveau, der gene-
relt er vedtaget for 1979 og efter-
følgende år.
SKATTEPROVENUET   UNDER-
VURDERET
I NarssaK oplyser økonomichef
Palle Skov, at nettoeffekten af
landsrådets beslutning bliver en
merudgift på 310.000 kr., og det
er mindre end indtægterne fra
én skatteprocent, som nemlig gi-
ver kommunen 450.000 kr.
Hvad angår den lokalpolitiske
konsekvens af landsrådets beslut-
ning har man i NarssaK endnu
ikke taget nogen beslutning, men
den umiddelbare reaktion er, at
nedskæringerne uundgåeligt vil få
konsekvenser enten direkte i form
af sænkning af servicegraden el-
ler indirekte i form af, at midler,
der kunne have været anvendt til
andre aktiviteter, fastfryses for
anvendelse indenfor daginstitutio-
nerne.
Palle Skov siger i øvrigt, at den
sænkning, kommunen har foreta-
get af skatteprocenten, skal ses
på baggrund af, at skatteprovenu-
et har været væsentlig større end
forudsat i budgetterne. Det er en
unøjagtighed som skyldes, at man
først i 1977 har startet en rele-
vant lønstatistik for Grønland. —
Samtidig har man nok overvur-
deret virkningen af det forven-
tede fald i statens anlægsaktivitet.
— Derfor er det en naturlig re-
aktion, at kommunen nu tager
skridt til at imødegå den overbud-
gettering, som altså har fundet
sted, siger Palle Skov. Når likvi-
diteten er i orden, er der ikke
mere grund til at optræde med
store overskud i regnskaberne.
-den.
Dødsfald
Seminarielektor Anna S. Lawaetz,
Vordingborg, er død, 66 år. Hun
blev kendt i Grønland, da hun for
en årrække siden som formand
for KFUKs Sociale Arbejde med-
virkede til forskellige initiativer
for at forbedre forholdene for
kvinderne i fiskeindustrien. Siden
var hun stærkt optaget af det
grønlandske samfunds problemer.
11
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28