Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						- Vi skal ikke være

bangeforat

miste identiteten

— Vi er grønlændere, og vi bliver ved med at være

grønlændere, siger forfatteren bag digtsamlingen

»Balladen om identiteten", Kristian Olsen, aaju

-   Ved at skrive „Balladen om

identiteten" når jeg frem til en

afklaring af identitetsproblema-

tikken. Jeg dokumenterer erken-

delsen, at vi grønlændere ikke

skal være bekymrede for at

miste vores identitet - at bukke

under for kulturpresset og blive

danskere. Det er jo ganske sim-

pelt en umulighed, for vi er

grønlændere, vi bliver ved med

at være grønlændere. Det er en

kendsgerning, og ingen kan æn-

dre den.

Lærer Kristian Olsen, aaju,

fortæller om sin digtsamling

„Balladen om identiteten", som

netop er udkommet. - Det er

sludder at sige, at man gør grøn-

lændere til danske, fortsætter

han. Det kan man ikke gøre. Men

selvfølgelig må der opstå identi-

tetsproblemer, når man som

grønlænder forlader sit fædre-

land og slår sig ned i Danmark

for en tidsperiode. Man får to

steder at være. For mit eget ved-

kommende har jeg nu erkendt -

helt til marven - at jeg er grøn-

lænder, men at jeg kan leve og

virke både i Grønland og i Dan-

mark uden at komme i krise af

den grund. Jeg håber med min

digtsamling at kunne få andre

grønlændere til at indse denne

mulighed.

FÆRDIG MED AT JAGE EFTER

ET STÅSTED

-   Har „identitetsballaden" nogen

sinde været et problem for dig?

-  Du kan tro, det har været et

problem. Men med denne digt-

samling synes jeg, at jeg nu er

færdig med at jage efter et stå-

sted. Nu er jeg i stand til at gå

videre. Jeg håber, at andre grøn-

lændere kan få hjælp gennem

digtene til en sådan afklaring. Så

vi kan komme videre.

30 GRØNLANDSKE -

30 DANSKE DIGTE

„'Balladen om indentiteten" er en

samling på 30 grønlandske og 30

danske digte, illustreret med 15

linoleumssnit, som også er lavet

af Kristian Olsen. Samlingen er

udgivet af forlaget Kragestedet -

foreløbig i 1100 eksemplarer. - Il-

lustrationerne er alle inspireret

fra digtenes indhold, lavet efter

at digtene er skrevet.

INGEN „OVERSÆTTELSE"

-   Digtene er ikke „oversat" fra

grønlandsk til dansk eller om-

vendt, siger Kristian Olsen. - De

er digtet på dansk. Derfor dæk-

ker teksterne ikke hinanden i de-

taljer, selv om 30 digte har sam-

me hovedindhold på de to sprog.

Skal jeg selv dømme, så er den

sproglige slagkraft absolut størst

i de grønlandske digte. Det grøn-

landsk esprog egner sig fantastisk

godt til at bruges digterisk.

GRØNLANDSK - LANDETS EGET

SPROG

Om det grønlandske sprogs frem-

tidige muligheder - også som

hverdagssprog i Grønland - siger

Kristian Olsen bl. a.:

-  Vi må erkende, at det også i

fremtiden er nødvendigt at bruge

de to sprog i Grønland.  Men vi

skal lægge hovedvægten på grøn-

landsk. Det skal være landets

sprog, og det skal bruges, når be-

folkningen skal informeres, når

samfundsudviklingen skal disku-

teres og planlægges. I første om-

gang bliver det landsstyret, som

skal skabe rammerne for brugen

af det grønlandske sprog. Men

danskerne kan hjælpe med —

ved at prøve på at bruge landets

sprog. Det glæder mig altid, når

jeg møder danskere, som prøver

at tale vores sprog.

„DET ER ALT FOR SVÆRT AT

LÆRE GRØNLANDSK...."

— Men det almindelige er jo, at

danskerne siger, det er alt for

svært at lære grønlandsk. Jeg si-

ger, at det er endnu sværere at

lære dansk. Man behøver jo hel-

ler ikke som dansker i Grønland

at tilegne sig et kæmpemæssigt

ordforråd for at kunne samtale

med grønlænderne. Det har en

kolossal betydning for forholdet

mellem grønlændere og danskere,

hvis danskerne ikke bare lukker

af og siger: vi forstår ikke grøn-

landsk, grønlandsk er alt for

svært, vi kan ikke klare det.

VÆR POSITIV OVER FOR

GRØNLANDSK

- Masser af mennesker verden

over må jo lære svære fremmed-

sprog. Grønlænderne er positive

over for det danske sprog, selv

om det er meget vanskeligt at

lære korrekt dansk, men vi gør

det, bl. a. for at få et godt udsyn,

for at udvide vores horisont og at

lære mere og for at kunne eksi-

stere i Danmark. Danskerne i

Grønland skulle prøve at gøre det

samme i stedet for kun at forven-

te, grønlænderen udtrykker sig

på dansk - samt at være positive

over for det grønlandske sprog og

bruge det i hverdagen.

DEN NY RETSKRIVNINGS

MULIGHEDER

Digtene er skrevet med den nye

retskrivning. - Jeg holder meget

af den bestående retskrivning,

men den nye giver langt bedre

muligheder for at „male" med

sproget. Mens vi i min skoletid

brugte masser af tid på at terpe

den bestående retskrivning, er

det meget lettere at tilegne sig

den nye. Det er uhyre væsentligt

i en tid, hvor 'man skal realisere

„inikkuunermik  paasinninneq"  —  taigdla«  ateKarpoK,  Aajup   linoleum!

mut kigartordlugo KulånTtumik åssiliartaligå.

„En inuk-erkendelse" — „inuikkuunermik paasinninneq" — hedder dig-

tet' som aaju har illustreret med ovenstående linoleumssnit.

sig selv. For hvis man kan skrive

sit sprog, så kan man også tænke

med sit sprog. Det giver selvtillid

at mestre retskrivningen, skrift-

sproget, siger Kristian Olsen.

Han fortæller, at han er inspi-

reret af Frederik Nielsens prosa-

digtsamling - qilak, nuna imaq -

himmel, land og hav. - Jeg synes,

at den sproglige form og image,

scm Fare har skabt, skal videre-

føres, siger han, og fortsætter:

Jeg ville for øvrigt være him-

melhenrykt, hvis nogen kunne

sætte musik til digtene. De egner

sig til det. Men jeg er ikke selv

i stand til at komponere.

-h.

GTO-me pissortaxarfiK

NungmTtfneKåsanersoK

erKarsautigineKarpoK

pissortaKarfik taimåitoK taimåisagpat isumagingnig-

tusaoK GTO-p Danmarkimitup månamut suliaisa Må-

nik

GTO-p emarsautigå Kitiussumik pi-

ssortaKarfiliornigssane nangminer-

ssornerulernerup emuneKarneragut.

taima agdlagsimavoK 1977-imit GTO-

p nalunaerutåne. — taimatut Kutdler-

saKarfiup tauva suliarisagaluarpai pi-

lerssårusiordlune, anutsivdlune a-

tautsimdrtitsissuvdlunilo suliat ilait,

månamut GTO-p KøbenhavnimTtup i-

sumagissagarigaluisa ilai. taimatut

KutdlersaKarfiup åma Kulåkisaga-

luarpå GTO-p Kanimut Kalåtdlit-nu-

nåne malingnaujuåinarnigsså ineriar-

tornermut, nangninerssornerunerup

piorsarnerane.

— hjemmestyrip GTO-p suliagssai

Grønlandske

rejer til danske

fiskere

Danske og færøske fiskere over-

tager 2.250 tons rejer af den grøn-

landske rejekvote. Ordningen er

blevet accpteret af EF-kommis-

sionen, oplyser udenrigsminister

Henning Christoffersen. Begrun-

delsen er, at grønlandske fiskere

ikke er i stand til at udnytte den

fulde kvota på 35.000 tons.

Indtil nu er der kun blevet op-

fisket ca. 10.000 tons. De 2.250

tons rejer fordeler sig med 825

tons til færøske fiskere og 1.425

tons til danske fiskere.

ikiliartuårtitugssauvai. ukiune sujug-

dlerne tatdlimane eridgsisimassumik,

kisiånile tamatuma kingornagut su-

kanerulersinauvdlune. ukiutdle Kulit-

dlunit Kångiukaluarpatalunit ilimagi-

neKarpoK sule ardlalingnik nålagauv-

fik GTO-mut suliagssaKartitsisassoK,

KutdlersaKarfingmiut isumaKarput.

nålagauvfiup suliaisa ardlaKartut

hjemmestyremut kommuninutdlo tu-

niiineKarnerat ardlalingnik GTO-mut

kinguneKartugssauvoK.

GTO-p nalunaerutåta ilimagå s6r-

dlo,   ingnåtdlagissiorfit,    imeKarneK

kiagsauteKarfeKarneK kisalo Kavteri-

ssartOKarneK ingmikut »ingerdlatsi-

vingusassut« Kalåtdlit-nunåne a-

ngerdlarsimavfeKartunik, ingerdlatat

tåukua pissariaKartisångilåt angner-

tumik Danmarkime sulissuneKarnig-

ssartik.

GTO-p pitsaunerusangatingilå sa-

naortornermut månakutut Kalåtdlit-

nunåne igdloKarfingne tamane Kut-

dlersaKarfeKarnigssaK. åssersutigalu-

go emarsautigineKarsinauvoK taima-

tut sulivfeKarfit katerssorneKarsi-

naussut K'aKortumut, Nungmut,

Sisimiunut, Ausiangnut Ilulissanut-

dlo.

nalunaerasuartauteKarfiup suliag-

ssane sinerissame igdkmarfingnut

K'aKortumut, Nungmut Ausiangnut-

dlo katerssorérpai.

-h.

GTO-hoved kvarter

i Nuuk overvejes

En sådan administration skal i givet fald varetage en

del af det arbejde, som GTO i Danmark hidtil har

klaret

GTO overvejer at opbygge en

centralorganisation i Nuuk (Godt-

håb) ved indførelsen af hjemme-

styret. Det fremgår af GTO-rap-

porten 1977. — Dette organ vil i

givet fald skulle varetage en del

af de planlæggende, styrende og

koordinerende funktioner, som

hidtil har påhvilet GTO i Køben-

havn. Et sådant crgan ville sam-

tidig kunne sikre, at GTO opret-

holder den tætte kontakt med ud-

viklingen i Grønland, mens hjem-

mestyret opbygges.

— Hjemmestyret vil gradvis

formindske GTOs opgaver. I de

førsle fem år i et roligt tempo,

men derefter kan det gå forholds-

vis hurtigt. Selv efter en ti års

periode skønnes der dcg fcrtsat

at være en del rent statslige op-

gaver for GTO, mener organisa-

tionens ledelse.

Overførelsen af en række stats-

opgaver til hjemmestyret og kom-

munerne vil få flere konsekven-

ser for GTO.

GTO-rapporten forudser f. eks.

at el-, vand- og varmeværkerne

samt brandvæsenet omdannes til

trhedsselskaber med hjemsted i

Grønland. Der bliver ikke brug

for nogen stor serviceorganisa-

tion i Danmark vedr. disse selska-

ber.

GTO finder det ikke hensigts-

mæssigt at opretholde en bygge-

tjeneste i den hidtidige forstand

i alle grønlandske byer. Det kan

f. eks. overvejes at samle bygge-

tjenesterne i Qaqortoq (Juliane-

håb), Nuuk 'Godthåb), Sisimiut

(Hclsteinsborg), Ausiait (Egedes-

minde) cg Ilulissat (Jakobshavn).

For televæsenets vedkommende

har man allerede samlet opgaver-

ne på byerne Qaqortoq, Nuuk og

Ausiait.                                    -h-

13

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28