Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						- Vi skal ikke være
bangeforat
miste identiteten
— Vi er grønlændere, og vi bliver ved med at være
grønlændere, siger forfatteren bag digtsamlingen
»Balladen om identiteten", Kristian Olsen, aaju
-   Ved at skrive „Balladen om
identiteten" når jeg frem til en
afklaring af identitetsproblema-
tikken. Jeg dokumenterer erken-
delsen, at vi grønlændere ikke
skal være bekymrede for at
miste vores identitet - at bukke
under for kulturpresset og blive
danskere. Det er jo ganske sim-
pelt en umulighed, for vi er
grønlændere, vi bliver ved med
at være grønlændere. Det er en
kendsgerning, og ingen kan æn-
dre den.
Lærer Kristian Olsen, aaju,
fortæller om sin digtsamling
„Balladen om identiteten", som
netop er udkommet. - Det er
sludder at sige, at man gør grøn-
lændere til danske, fortsætter
han. Det kan man ikke gøre. Men
selvfølgelig må der opstå identi-
tetsproblemer, når man som
grønlænder forlader sit fædre-
land og slår sig ned i Danmark
for en tidsperiode. Man får to
steder at være. For mit eget ved-
kommende har jeg nu erkendt -
helt til marven - at jeg er grøn-
lænder, men at jeg kan leve og
virke både i Grønland og i Dan-
mark uden at komme i krise af
den grund. Jeg håber med min
digtsamling at kunne få andre
grønlændere til at indse denne
mulighed.
FÆRDIG MED AT JAGE EFTER
ET STÅSTED
-   Har „identitetsballaden" nogen
sinde været et problem for dig?
-  Du kan tro, det har været et
problem. Men med denne digt-
samling synes jeg, at jeg nu er
færdig med at jage efter et stå-
sted. Nu er jeg i stand til at gå
videre. Jeg håber, at andre grøn-
lændere kan få hjælp gennem
digtene til en sådan afklaring. Så
vi kan komme videre.
30 GRØNLANDSKE -
30 DANSKE DIGTE
„'Balladen om indentiteten" er en
samling på 30 grønlandske og 30
danske digte, illustreret med 15
linoleumssnit, som også er lavet
af Kristian Olsen. Samlingen er
udgivet af forlaget Kragestedet -
foreløbig i 1100 eksemplarer. - Il-
lustrationerne er alle inspireret
fra digtenes indhold, lavet efter
at digtene er skrevet.
INGEN „OVERSÆTTELSE"
-   Digtene er ikke „oversat" fra
grønlandsk til dansk eller om-
vendt, siger Kristian Olsen. - De
er digtet på dansk. Derfor dæk-
ker teksterne ikke hinanden i de-
taljer, selv om 30 digte har sam-
me hovedindhold på de to sprog.
Skal jeg selv dømme, så er den
sproglige slagkraft absolut størst
i de grønlandske digte. Det grøn-
landsk esprog egner sig fantastisk
godt til at bruges digterisk.
GRØNLANDSK - LANDETS EGET
SPROG
Om det grønlandske sprogs frem-
tidige muligheder - også som
hverdagssprog i Grønland - siger
Kristian Olsen bl. a.:
-  Vi må erkende, at det også i
fremtiden er nødvendigt at bruge
de to sprog i Grønland.  Men vi
skal lægge hovedvægten på grøn-
landsk. Det skal være landets
sprog, og det skal bruges, når be-
folkningen skal informeres, når
samfundsudviklingen skal disku-
teres og planlægges. I første om-
gang bliver det landsstyret, som
skal skabe rammerne for brugen
af det grønlandske sprog. Men
danskerne kan hjælpe med —
ved at prøve på at bruge landets
sprog. Det glæder mig altid, når
jeg møder danskere, som prøver
at tale vores sprog.
„DET ER ALT FOR SVÆRT AT
LÆRE GRØNLANDSK...."
— Men det almindelige er jo, at
danskerne siger, det er alt for
svært at lære grønlandsk. Jeg si-
ger, at det er endnu sværere at
lære dansk. Man behøver jo hel-
ler ikke som dansker i Grønland
at tilegne sig et kæmpemæssigt
ordforråd for at kunne samtale
med grønlænderne. Det har en
kolossal betydning for forholdet
mellem grønlændere og danskere,
hvis danskerne ikke bare lukker
af og siger: vi forstår ikke grøn-
landsk, grønlandsk er alt for
svært, vi kan ikke klare det.
VÆR POSITIV OVER FOR
GRØNLANDSK
- Masser af mennesker verden
over må jo lære svære fremmed-
sprog. Grønlænderne er positive
over for det danske sprog, selv
om det er meget vanskeligt at
lære korrekt dansk, men vi gør
det, bl. a. for at få et godt udsyn,
for at udvide vores horisont og at
lære mere og for at kunne eksi-
stere i Danmark. Danskerne i
Grønland skulle prøve at gøre det
samme i stedet for kun at forven-
te, grønlænderen udtrykker sig
på dansk - samt at være positive
over for det grønlandske sprog og
bruge det i hverdagen.
DEN NY RETSKRIVNINGS
MULIGHEDER
Digtene er skrevet med den nye
retskrivning. - Jeg holder meget
af den bestående retskrivning,
men den nye giver langt bedre
muligheder for at „male" med
sproget. Mens vi i min skoletid
brugte masser af tid på at terpe
den bestående retskrivning, er
det meget lettere at tilegne sig
den nye. Det er uhyre væsentligt
i en tid, hvor 'man skal realisere
„inikkuunermik  paasinninneq"  —  taigdla«  ateKarpoK,  Aajup   linoleum!
mut kigartordlugo KulånTtumik åssiliartaligå.
„En inuk-erkendelse" — „inuikkuunermik paasinninneq" — hedder dig-
tet' som aaju har illustreret med ovenstående linoleumssnit.
sig selv. For hvis man kan skrive
sit sprog, så kan man også tænke
med sit sprog. Det giver selvtillid
at mestre retskrivningen, skrift-
sproget, siger Kristian Olsen.
Han fortæller, at han er inspi-
reret af Frederik Nielsens prosa-
digtsamling - qilak, nuna imaq -
himmel, land og hav. - Jeg synes,
at den sproglige form og image,
scm Fare har skabt, skal videre-
føres, siger han, og fortsætter:
Jeg ville for øvrigt være him-
melhenrykt, hvis nogen kunne
sætte musik til digtene. De egner
sig til det. Men jeg er ikke selv
i stand til at komponere.
-h.
GTO-me pissortaxarfiK
NungmTtfneKåsanersoK
erKarsautigineKarpoK
pissortaKarfik taimåitoK taimåisagpat isumagingnig-
tusaoK GTO-p Danmarkimitup månamut suliaisa Må-
nik
GTO-p emarsautigå Kitiussumik pi-
ssortaKarfiliornigssane nangminer-
ssornerulernerup emuneKarneragut.
taima agdlagsimavoK 1977-imit GTO-
p nalunaerutåne. — taimatut Kutdler-
saKarfiup tauva suliarisagaluarpai pi-
lerssårusiordlune, anutsivdlune a-
tautsimdrtitsissuvdlunilo suliat ilait,
månamut GTO-p KøbenhavnimTtup i-
sumagissagarigaluisa ilai. taimatut
KutdlersaKarfiup åma Kulåkisaga-
luarpå GTO-p Kanimut Kalåtdlit-nu-
nåne malingnaujuåinarnigsså ineriar-
tornermut, nangninerssornerunerup
piorsarnerane.
— hjemmestyrip GTO-p suliagssai
Grønlandske
rejer til danske
fiskere
Danske og færøske fiskere over-
tager 2.250 tons rejer af den grøn-
landske rejekvote. Ordningen er
blevet accpteret af EF-kommis-
sionen, oplyser udenrigsminister
Henning Christoffersen. Begrun-
delsen er, at grønlandske fiskere
ikke er i stand til at udnytte den
fulde kvota på 35.000 tons.
Indtil nu er der kun blevet op-
fisket ca. 10.000 tons. De 2.250
tons rejer fordeler sig med 825
tons til færøske fiskere og 1.425
tons til danske fiskere.
ikiliartuårtitugssauvai. ukiune sujug-
dlerne tatdlimane eridgsisimassumik,
kisiånile tamatuma kingornagut su-
kanerulersinauvdlune. ukiutdle Kulit-
dlunit Kångiukaluarpatalunit ilimagi-
neKarpoK sule ardlalingnik nålagauv-
fik GTO-mut suliagssaKartitsisassoK,
KutdlersaKarfingmiut isumaKarput.
nålagauvfiup suliaisa ardlaKartut
hjemmestyremut kommuninutdlo tu-
niiineKarnerat ardlalingnik GTO-mut
kinguneKartugssauvoK.
GTO-p nalunaerutåta ilimagå s6r-
dlo,   ingnåtdlagissiorfit,    imeKarneK
kiagsauteKarfeKarneK kisalo Kavteri-
ssartOKarneK ingmikut »ingerdlatsi-
vingusassut« Kalåtdlit-nunåne a-
ngerdlarsimavfeKartunik, ingerdlatat
tåukua pissariaKartisångilåt angner-
tumik Danmarkime sulissuneKarnig-
ssartik.
GTO-p pitsaunerusangatingilå sa-
naortornermut månakutut Kalåtdlit-
nunåne igdloKarfingne tamane Kut-
dlersaKarfeKarnigssaK. åssersutigalu-
go emarsautigineKarsinauvoK taima-
tut sulivfeKarfit katerssorneKarsi-
naussut K'aKortumut, Nungmut,
Sisimiunut, Ausiangnut Ilulissanut-
dlo.
nalunaerasuartauteKarfiup suliag-
ssane sinerissame igdkmarfingnut
K'aKortumut, Nungmut Ausiangnut-
dlo katerssorérpai.
-h.
GTO-hoved kvarter
i Nuuk overvejes
En sådan administration skal i givet fald varetage en
del af det arbejde, som GTO i Danmark hidtil har
klaret
GTO overvejer at opbygge en
centralorganisation i Nuuk (Godt-
håb) ved indførelsen af hjemme-
styret. Det fremgår af GTO-rap-
porten 1977. — Dette organ vil i
givet fald skulle varetage en del
af de planlæggende, styrende og
koordinerende funktioner, som
hidtil har påhvilet GTO i Køben-
havn. Et sådant crgan ville sam-
tidig kunne sikre, at GTO opret-
holder den tætte kontakt med ud-
viklingen i Grønland, mens hjem-
mestyret opbygges.
— Hjemmestyret vil gradvis
formindske GTOs opgaver. I de
førsle fem år i et roligt tempo,
men derefter kan det gå forholds-
vis hurtigt. Selv efter en ti års
periode skønnes der dcg fcrtsat
at være en del rent statslige op-
gaver for GTO, mener organisa-
tionens ledelse.
Overførelsen af en række stats-
opgaver til hjemmestyret og kom-
munerne vil få flere konsekven-
ser for GTO.
GTO-rapporten forudser f. eks.
at el-, vand- og varmeværkerne
samt brandvæsenet omdannes til
trhedsselskaber med hjemsted i
Grønland. Der bliver ikke brug
for nogen stor serviceorganisa-
tion i Danmark vedr. disse selska-
ber.
GTO finder det ikke hensigts-
mæssigt at opretholde en bygge-
tjeneste i den hidtidige forstand
i alle grønlandske byer. Det kan
f. eks. overvejes at samle bygge-
tjenesterne i Qaqortoq (Juliane-
håb), Nuuk 'Godthåb), Sisimiut
(Hclsteinsborg), Ausiait (Egedes-
minde) cg Ilulissat (Jakobshavn).
For televæsenets vedkommende
har man allerede samlet opgaver-
ne på byerne Qaqortoq, Nuuk og
Ausiait.                                    -h-
13
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28