Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Den vestgrønlandske natur gi-

ver ellers glimrende ernærings-

muligheder for moskusoksen. Og

det var baggrunden for, at Grøn-

lands Landsråd i begyndelsen af

1950-erne rettede henvendelse til

Grønlandsministeriet med for-

slag om at overføre moskusokser

fra Østgrønland til Vestgrønland.

Daværende departementchef Es-

ke Brun bad Chr. Vibe tage sig af

denne opgave. - Jeg var så uhel-

dig med første moskusokse-eks-

pedition at ankomme til Østgrøn-

land i 1954, umiddelbart efter en

alvorlig katastrofevinter. På eks-

peditionen fandt vi kalve fra to

årgange liggende døde overalt i

Østgrønland. Også mange gamle

dyr var bukket under af sult, for-

tæller Chr. Vibe.

BARBARA HUTTON

INTERESSERET

- Efter den mislykkede ekspedi-

tion lykkedes det først i 1961 at

skaffe penge til et nyt forsøg. -

Det var den tidligere danske am-

bassadør i Washington, Henrik de

Kaufmann, som skaffede penge-

ne. Jeg har senere fået at vide,

at de blev givet af filmstjernen

Barbara Hutton, som syntes, op-

gaven var interessant.

I 1961 lykkedes det at fange 14

kalve, desværre var de ti tyre-

kalve. I 1964 gentog vi ekspediti-

onen, og dengang fangede vi sam-

me antal, men nu ti kvier og fire

tyrekalve. I alt blev 27 moskus-

kalve bragt til Vestgrønland, og

det er disse kalve, som er trive-

des så fint, at der nu ifølge dr.

Strandgaards ren-undersøgelse

og Steen Malmquists iagttagelser

er en bestand på omkring 200

moskusokser. Dyrene er kraftige-

re og større end de østgrønland-

ske okser, fordi der er bedre fø-

demuligheder i Vestgrønland, og

især fordi pilen rager op over

sneen om vinteren. Føden er al-

tid tilgængelig og rigeligere.

BESTANDEN KAN SPREDES

Chr. Vibe mener, at tiden er inde

til, at man spreder moskusbestan-

den i Vestgrønland, således at

man får en ny bestand i Thule,

een ved Svartenhuk Halvøen og

en tredie på Nugssuaq Halvøen

ved Umånaic.

-   Jeg regner med, at moskus-

okserne efterhånden vil formere

sig hurtigere i Vestgrønland end

i Østgrønland, således at vi må-

ske når op på, at de føder en kalv

hvert år eller måske tvillingkal-

ve, siger Chr. Vibe. Hvis dyrene

så samtidig får fred for det kryb-

skytteri, som vi desværre har op-

levet ved Sdr. Strømfjord, så er

der gode chancer for med årene

at oparbejde en større bestand af

vestgrønlandske moskusokser.

-   Der har af og til været tale

om at gøre moskusoksen til tam-

dyr og oprette „moskus-brug" i

Grønland. En grønlandsk familie

menes at kunne leve af en flok på

ca. 12 moskusokser. Ulden kan

samles een gang om året. Den er

særdeles fin og meget kostbar,

så længe den er sjælden. Jeg er

bestemt modstander af at bruge

penge på et sådant eksperiment,

understreger Chr. Vibe. - Hvis

tamdrift skal realiseres, så må

man skaffe vinterfoder til mo-

skusokserne, formentlig fra Dan-

mark i form af hø. Eller også

skal man dagligt følge de tamme

moskusokser i fjeldet og lade dem

selv finde føden.

-  Der er næppe nogen, som er

interesseret i et sådant job, så

længe socialhjælpen er en mere

bekvem løsning og levevej. - Vi

har heller ikke for gode erfarin-

ger med rensdyravlen. Kun bitter

nød lærte samerne renavl. Dan-

ske og grønlændere har ikke i

mange år kendt nøden som driv-

kraft, mens vi til overmål har

svælget i selvmedlidenhed, og på

det stadium går ethvert initiativ

tabt, siger Chr. Vibe.

IKKE ALENE JAGTVILDT

Chr. Vibe lægger ikke skjul på,

at indførslen af moskusokser i

Vestgrønland i vild tilstand er et

langtidsprojekt, som hele tiden

skal følges nøje. En skønne dag

kan bestanden i Vestgrønland

være blevet så stor, at der kan

åbnes en vis jagt på okserne. Men

den bør da foregå under streng


***%&.



De første moskuskalve går til fjelds i Søndre Strømfjord-området og ta-

ger Vestgrønland i besiddelse i sommeren 1962. Kalvene har siden tri-

vedes over al forventning godt. (Foto: Chr. Vibe).

KÆRE   MUSIKVENNER

Bestil gratis katalog og nyhedsliste

Grammofonplader - kassettebånd - guitarer - harmonikaer -

orgler - forstærkere - violiner - blæseinstrumenter og alle

andre musikinstrumenter samt noder.

Kort sagt ALT I MUSIK

Vi ekspederer hurtigt oø momsfrit. Telegramadr.: CHRISMUSIC


Algade 44

4760

Vordingborg

kontrol og udformes som en kvo-

taordning, hvorefter et antal ud-

valgte fangere får tilladelse til,

eventuelt på. skift, at nedlægge

et begrænset antal moskusokser

hvert år, så alle får chancen. -

Uden kontrol går det ikke. Det

vil være den nemmeste sag af

verden at bortskyde hele bestan-

den på kort tid, hvis der er frit

spil, siger Chr. Vibe.

- Moskusoksen skal ikke alene

værnes for engang i fremtiden at

kunne blive jagtvildt. Selve dens

tilstedeværelse i Grønland har

enorm kulturel betydning for den

grønlandske befolkning og besø-

gende. Moskusoksens tilstedevæ-

relse i Vestgrønland gør fjeldene

levende på en helt ny måde - der

er mere at opleve, tale om, digte

om, ny kunst kan gro frem, nye

sagn, ja, alene den kendsgerning,

at man nu må færdes i fjeldene

med skærpet opmærksomhed, er

af stor værdi, siger Chr. Vibe.

MOSKUSOKSER TIL SIBIRIEN

- De største bestande af moskus-

okser findes i dag i det nordlige

Canada. Dyret er også i Canada

totalfredet. I Sibirien har der tid-

ligere været moskusokser, men

bestanden   er   på   et   eller  andet

tidspunkt udryddet. Den levede

her endnu omkring år 1000, mu-

ligvis senere.

- Den sovjettiske regering vil-

le gerne have moskusoksen gen-

indført, og for to-tre år siden for-

ærede den amerikanske regering

Sovjet en flok okser, der blev ud-

sat på Wrangel Øen i det østlige

Sibirien. En anden flok, skænket

til Sovjet af Canada, blev udsat

på Tamyr Halvøen i den centrale

del af Sibiriens ishavskyst. Men

vi har ikke siden hørt, hvordan

det er gået med disse forsøg, slut-

ter Chr. Vibe.

-h.

LIVSSTIL AF I DAG

15

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28