Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						landsrådimit. fra landsrådet
Inuit-samarbejde overtages
af politiske myndigheder
Grønlands samarbejde med andre
Inuitter i Nordamerika og Sibirien
bliver en hjemmestyresag. Lands-
styremanden for kulturelle anlig-
gender overtager kompetencen til
at udpege grønlandske repræsen-
tanter til dette samarbejde. Hid-
til er samarbejdet foregået på
grundlag af forskellige organisa-
tioners interesse uden landsrådets
egentlige deltagelse.
Det besluttede landsrådet i an-
ledning af OdåK Olsens (Siumut)
forslag om, at hjemmestyremyn-
dighederne overtager opgaverne
vedrørende Inuit-samarbejdet.
Han mener, at den hidtidige frem-
gangsmåde kan resultere i, at de
grønlandske deltagere i samarbej-
det støder på modstand fra grøn-
landske myndigheder, ligesom de
kan risikere, at de, måske util-
sigtet, kan være med til afgørel-
ser, scm myndighederne ikke uden
videre kan godkende.
— Det er absolut nødvendigt,
at grønlænderne udfører arbejdet
i enighed, sagde han.
FASTSAT LANDEGRÆNSER
UDEN AT SPØRGE
OdåK Olsen foretog en historisk
gennemgang af vore relationer til
inuitterne   i   Nordamerika.   —   I
Der skal laves
landeveje i fåre-
avlsområderne
Der skal EF-penge til formålet, og fåreholderne
på vej ind i EF-markedsordning
er
Der skal anlægges egentlige lan-
deveje på fåreholderstederne i
Sydgrønland. På baggrund af fo-
reløbige undersøgelser af vegeta-
tionen i Sydgrønland har man
skønnet, at der kan være plads
op til 200.000 får, når man tager
de endnu ikke udnyttede områ-
der længere inde i landet med i
betragtning. Og fåreholderne me-
ner, at det nu er på tide at plan-
lægge sådanne vejanlæg.
Det kan gøres ved hjælp af EF-
penge.
Og det er der i landsrådet stem-
ning for. Fåreholdernes repræsen-
tanter har tidligere haft samtaler
med Landbrugsrådet i Danmark
herom, og der skulle være mulig-
hed for at få EF-støtte.
Dog finder Jonathan Motzfeldt,
som tog foreslaget op på fårehol-
dernes vegne, det ønskeligt, at EF-
pengene ikke skal være til hin-
der for fortsat ydelse af statsstøt-
te til erhvervet og helst ser, at
pengene gives som engangstilskud.
MARKEDSORDNING
Ministeriets tilbud om eventuel
anvendelse af markedsordning for
fårekød indenfor EF og et udvik-
lingsprogram for fåreavl i Grøn-
land blev også modtaget positivt.
Udviklingsprogrammet er til vur-
dering i fåreholderforeningen i
øjeblikket og sigter på at udvikle
et primært erhverv ved hel eller
delvis EF-finansiering.
Markedsordningen sikrer bl. a.
mod prissvingninger, oplyser mi-
nisteriet i sin skrivelse. Sikringen
sker ved, at der gives støtte til
privat oplagring, når markeds-
prisen for ferskt eller kølet fåre-
kød falder under en grænse, der
er på ca. 17,50 kr. pr. kg.
Ministeriet oplyser også, at ord-
ningen ikke vil medføre merom-
kostninger for det offentlige og
fåreavlerne i Grønland, samt at
der ikke er til hinder for fortsat
statsstøtte.
Overassistent
Til Nuuk kommunes økonomiske forvaltning søges overassistent for
tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Overassistenten skal forestå det daglige arbejde i folkeregistret, som
organisatorisk er en del af skattekontoret.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Mi-
nisteriet for Grønland og HK henholdsvis GAS.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig
Hans Eriksen, skattekontoret, tlf. 2 12 77, lokal 20.
Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og beskæftigel-
se bilagt kopier af ansøgninger og anbefalinger bedes fremsendt se-
nest 30. november 1978 til:
NUUK KOMMUNE
Box 605 . 3900 Godthåb
mange år har vi levet adskilt, bl.
a. fordi de lande, vi hører til og
som har taget vore lande, har
uden at spørge os oprindelige be-
folkninger, fastsat landegrænser,
som ikke må overskrides — hvis
man ser bort fra, at inuitterne i
Canada og Thule efter Knud Ras-
mussens ekspedition i perioden
1921-24 har i mange år haft nær
kontakt med hinanden, sagde han
bl. a.
I de senere år begyndte lande-
nes oprindelige befolkninger — på
foranledning af initiativer fra
Nordamerikas indianere — at ar-
bejde på at møde hinanden for at
rådføre sig og for at udveksle er-
faringer. Men først i de seneste
år har disse bestræbelser fået be-
tydning for Grønland.
KONFERENCER
I de seneste år har der været af-
holdt en række konferencer om
dette emne med grønlandske del-
tagere. I 1973 tilrettelagde grøn-
lænderforeningerne i Danmark
den første konference for minori-
tetsgrupperne i Nordkalotten. Der
deltog canadiske indianere og inu-
itter, grønlændere samt samer.
Deltagerne af denne konference
var så med til at afvikle en kon-
ference i 1975 i Port Alberni i Ca-
nada for oprindelige befolknings-
grupper, hvor mange af dem trods
deres majoritet ikke har nogen
indflydelse i deres landes styre.
Her stiftede man oprindelige be-
folkningsgruppers        verdensråd,
World Council of Indigenous Peo-
ples.
Som følge af denne samling af-
holdtes der en konference i 1977
i Barrow, Canada, hvor inuitter
fra Alaska, Canada og Grønland
deltog. Der blev nedsat en ar-
bejdsgruppe med henblik på op-
rettelse af et Inuit-samarbejds-
organ, Inuit Circumpolar Confe-
rence — ICC. Moses Olsen blev
næstformand for denne arbejds-
gruppe.
BESVÆRLIGT PGA. ØKONOMIEN
Arbejdsgruppen har hidtil holdt
to møder. — Men arbejdet i ICC
er meget besværligt, sagde OdåK
Olsen. Det skyldes ikke mindst
økonomien. Således har man aflyst
et planlagt møde i foråret.
Han oplyste iøvrigt, en profes-
sor i statsret har på forespørgsel
udtalt, at dette Inuitsamarbejde
ikke strider imod grundloven,
men at dette snarere kan sam-
menlignes med venskabsbyord-
ningen mellem forskellige lande.
OdåK Olsen foreslog derfor, at
hjemmestyremyndighederne over-
tager samarbejdet på grundlag af
samarbejdsområder, som er ved-
taget på ICC-mødet i 1977, og
være med til at bære de økono-
miske byrder.
SAMARBEJDE SKUDT I BAG-
GRUNDEN
Landsrådsformand Lars Chemnitz
så positivt på sagen. — Ingen skal
være i tvivl om landsrådets og
dermed Grønlands interesse i en
nærmere kontakt med stamme-
frænderne, sagde han og fortsat-
te:
—  Der har været rejst kritiske
røster om den manglende delta-
gelse fra de grønlandske myndig-
heders side, især fra landsrådets
side. I den forbindelse henvises
til, at der i Canada og Alaska er
en betydelig engagement fra fol-
kevalgte politikeres side i inuit-
samarbejdet.
Dette kan forklares med, at der
er forskelligheder d de politiske
strukturer i de forskellige inuit-
områder. Med hensyn til lands-
rådet må det erindres, at der i lo-
ven om landsrådet er fastsat kla-
re regler om rådets kompetence.
Iøvrigt har rådet i nyere tid fået
store ansvarsfulde opgaver sam-
tidig med, at økonomien har sat
snævre grænser for aktiviteter.
Således har man måttet priorite-
re opgaverne. Og denne priorite-
ring har resulteret i, at de mere
udadvendte aktiviteter, f. eks.
inuit-samarbejdet, er skudt no-
get i baggrunden.
—  Tættere samarbejde på om-
råder, der har fælles interesse for
inuitterne er ikke alene ønskelig,
men det har også vist sig at være
gavnlig. Ved rådslagninger må
man med hensyn til fællesinter-
esser udforme fællespolitik, hvor-
efter man hver må søge at på-
virke sine respektive regeringer,
sagde Lars Chemnitz.
Rovdrift på rejer
må nu standses
Det ønsker landsrådet, og der er forslag fremme om,
at kun danske statsborgere får lov til at fiske rejer
ved Grønland
Landsrådets forretningsudvalg vil nu
på et seriøst plan drøfte rejefiskeri
med grønlandsministeren. Der var
enighed i landsrådet om, at gydeplad-
serne ud for kysten skal respekteres. I
løbet af et par år er der konstateret
stor tilbagegang af rejebestanden på
felterne ud for Sisimiut og Agto. Det
kan kun betyde, at bestanden på gy-
depladserne er alvorligt truet på
grund af intens fiskeri.
Landsrådet ønsker, at der iværk-
sættes indgående undersøgelser af be-
standen på gydepladserne. Videre øn-
PERSISKE TÆPPER
EN   FRYD   FOR   ØJET —   EN   GOD   INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01)13 50 61
GOTHA TÆPPER a/s
FINERE  PERSISKE TÆPPER   EN  GROS OG   DETAIL
sker rådet, at rovdriften på rejer be-
grænses så meget som muligt.
BESTANDEN ALVORLIG TRUET
Niels Carlo Heilmann oplyste, at der i
øjeblikket fisker ca. 50 udenlandske
trawlere efter rejer ud for Grønland.
Disse trawlere generer de grønland-
ske kuttere groft i deres rejefiskeri.
Han ønskede, at man reserverer områ-
der, hvor kun grønlandske fartøjer
kan fiske efter rejer.
— Da man for et par år siden opda-
gede rejefelterne ud for Sisimiut og
Agto kunne man på 15 minutter fange
rejer til et helt døgns bearbejdelse,
sagde Konrad Steenholdt. I dag kan
man kun fange 400 kg i døgnet pr.
kutter. Tilbagegangen af bestanden
kan nu også spores i Diskobugten.
Derfor er der grund til at tro, at be-
standen på gydepladserne er alvorligt
truet.
—  Først var det hvaler, så torsken
og nu er det rejernes tur, sagde Otto
Steenholdt. Fremmedes rovdrift be-
tød, at torsken forsvandt, mens vi for-
beredte os til fiskeriet. Det skal ikke
gentage sig.
Også Jonathan Motzfeldt gik ind
for stramning af kvotaordningen og
foreslog, at kun danske statsborgere
får lov til at deltage i rejefiskeriet ved
Grønland.
Julut.
18
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28