Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						landsrådimit. fra landsrådet

Inuit-samarbejde overtages

af politiske myndigheder

Grønlands samarbejde med andre

Inuitter i Nordamerika og Sibirien

bliver en hjemmestyresag. Lands-

styremanden for kulturelle anlig-

gender overtager kompetencen til

at udpege grønlandske repræsen-

tanter til dette samarbejde. Hid-

til er samarbejdet foregået på

grundlag af forskellige organisa-

tioners interesse uden landsrådets

egentlige deltagelse.

Det besluttede landsrådet i an-

ledning af OdåK Olsens (Siumut)

forslag om, at hjemmestyremyn-

dighederne overtager opgaverne

vedrørende Inuit-samarbejdet.

Han mener, at den hidtidige frem-

gangsmåde kan resultere i, at de

grønlandske deltagere i samarbej-

det støder på modstand fra grøn-

landske myndigheder, ligesom de

kan risikere, at de, måske util-

sigtet, kan være med til afgørel-

ser, scm myndighederne ikke uden

videre kan godkende.

— Det er absolut nødvendigt,

at grønlænderne udfører arbejdet

i enighed, sagde han.

FASTSAT LANDEGRÆNSER

UDEN AT SPØRGE

OdåK Olsen foretog en historisk

gennemgang af vore relationer til

inuitterne   i   Nordamerika.   —   I

Der skal laves

landeveje i fåre-

avlsområderne

Der skal EF-penge til formålet, og fåreholderne

på vej ind i EF-markedsordning

er

Der skal anlægges egentlige lan-

deveje på fåreholderstederne i

Sydgrønland. På baggrund af fo-

reløbige undersøgelser af vegeta-

tionen i Sydgrønland har man

skønnet, at der kan være plads

op til 200.000 får, når man tager

de endnu ikke udnyttede områ-

der længere inde i landet med i

betragtning. Og fåreholderne me-

ner, at det nu er på tide at plan-

lægge sådanne vejanlæg.

Det kan gøres ved hjælp af EF-

penge.

Og det er der i landsrådet stem-

ning for. Fåreholdernes repræsen-

tanter har tidligere haft samtaler

med Landbrugsrådet i Danmark

herom, og der skulle være mulig-

hed for at få EF-støtte.

Dog finder Jonathan Motzfeldt,

som tog foreslaget op på fårehol-

dernes vegne, det ønskeligt, at EF-

pengene ikke skal være til hin-

der for fortsat ydelse af statsstøt-

te til erhvervet og helst ser, at

pengene gives som engangstilskud.

MARKEDSORDNING

Ministeriets tilbud om eventuel

anvendelse af markedsordning for

fårekød indenfor EF og et udvik-

lingsprogram for fåreavl i Grøn-

land blev også modtaget positivt.

Udviklingsprogrammet er til vur-

dering i fåreholderforeningen i

øjeblikket og sigter på at udvikle

et primært erhverv ved hel eller

delvis EF-finansiering.

Markedsordningen sikrer bl. a.

mod prissvingninger, oplyser mi-

nisteriet i sin skrivelse. Sikringen

sker ved, at der gives støtte til

privat oplagring, når markeds-

prisen for ferskt eller kølet fåre-

kød falder under en grænse, der

er på ca. 17,50 kr. pr. kg.

Ministeriet oplyser også, at ord-

ningen ikke vil medføre merom-

kostninger for det offentlige og

fåreavlerne i Grønland, samt at

der ikke er til hinder for fortsat

statsstøtte.

Overassistent

Til Nuuk kommunes økonomiske forvaltning søges overassistent for

tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.

Overassistenten skal forestå det daglige arbejde i folkeregistret, som

organisatorisk er en del af skattekontoret.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Mi-

nisteriet for Grønland og HK henholdsvis GAS.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig

Hans Eriksen, skattekontoret, tlf. 2 12 77, lokal 20.

Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og beskæftigel-

se bilagt kopier af ansøgninger og anbefalinger bedes fremsendt se-

nest 30. november 1978 til:

NUUK KOMMUNE

Box 605 . 3900 Godthåb

mange år har vi levet adskilt, bl.

a. fordi de lande, vi hører til og

som har taget vore lande, har

uden at spørge os oprindelige be-

folkninger, fastsat landegrænser,

som ikke må overskrides — hvis

man ser bort fra, at inuitterne i

Canada og Thule efter Knud Ras-

mussens ekspedition i perioden

1921-24 har i mange år haft nær

kontakt med hinanden, sagde han

bl. a.

I de senere år begyndte lande-

nes oprindelige befolkninger — på

foranledning af initiativer fra

Nordamerikas indianere — at ar-

bejde på at møde hinanden for at

rådføre sig og for at udveksle er-

faringer. Men først i de seneste

år har disse bestræbelser fået be-

tydning for Grønland.

KONFERENCER

I de seneste år har der været af-

holdt en række konferencer om

dette emne med grønlandske del-

tagere. I 1973 tilrettelagde grøn-

lænderforeningerne i Danmark

den første konference for minori-

tetsgrupperne i Nordkalotten. Der

deltog canadiske indianere og inu-

itter, grønlændere samt samer.

Deltagerne af denne konference

var så med til at afvikle en kon-

ference i 1975 i Port Alberni i Ca-

nada for oprindelige befolknings-

grupper, hvor mange af dem trods

deres majoritet ikke har nogen

indflydelse i deres landes styre.

Her stiftede man oprindelige be-

folkningsgruppers        verdensråd,

World Council of Indigenous Peo-

ples.

Som følge af denne samling af-

holdtes der en konference i 1977

i Barrow, Canada, hvor inuitter

fra Alaska, Canada og Grønland

deltog. Der blev nedsat en ar-

bejdsgruppe med henblik på op-

rettelse af et Inuit-samarbejds-

organ, Inuit Circumpolar Confe-

rence — ICC. Moses Olsen blev

næstformand for denne arbejds-

gruppe.

BESVÆRLIGT PGA. ØKONOMIEN

Arbejdsgruppen har hidtil holdt

to møder. — Men arbejdet i ICC

er meget besværligt, sagde OdåK

Olsen. Det skyldes ikke mindst

økonomien. Således har man aflyst

et planlagt møde i foråret.

Han oplyste iøvrigt, en profes-

sor i statsret har på forespørgsel

udtalt, at dette Inuitsamarbejde

ikke strider imod grundloven,

men at dette snarere kan sam-

menlignes med venskabsbyord-

ningen mellem forskellige lande.

OdåK Olsen foreslog derfor, at

hjemmestyremyndighederne over-

tager samarbejdet på grundlag af

samarbejdsområder, som er ved-

taget på ICC-mødet i 1977, og

være med til at bære de økono-

miske byrder.

SAMARBEJDE SKUDT I BAG-

GRUNDEN

Landsrådsformand Lars Chemnitz

så positivt på sagen. — Ingen skal

være i tvivl om landsrådets og

dermed Grønlands interesse i en

nærmere kontakt med stamme-

frænderne, sagde han og fortsat-

te:

—  Der har været rejst kritiske

røster om den manglende delta-

gelse fra de grønlandske myndig-

heders side, især fra landsrådets

side. I den forbindelse henvises

til, at der i Canada og Alaska er

en betydelig engagement fra fol-

kevalgte politikeres side i inuit-

samarbejdet.

Dette kan forklares med, at der

er forskelligheder d de politiske

strukturer i de forskellige inuit-

områder. Med hensyn til lands-

rådet må det erindres, at der i lo-

ven om landsrådet er fastsat kla-

re regler om rådets kompetence.

Iøvrigt har rådet i nyere tid fået

store ansvarsfulde opgaver sam-

tidig med, at økonomien har sat

snævre grænser for aktiviteter.

Således har man måttet priorite-

re opgaverne. Og denne priorite-

ring har resulteret i, at de mere

udadvendte aktiviteter, f. eks.

inuit-samarbejdet, er skudt no-

get i baggrunden.

—  Tættere samarbejde på om-

råder, der har fælles interesse for

inuitterne er ikke alene ønskelig,

men det har også vist sig at være

gavnlig. Ved rådslagninger må

man med hensyn til fællesinter-

esser udforme fællespolitik, hvor-

efter man hver må søge at på-

virke sine respektive regeringer,

sagde Lars Chemnitz.

Rovdrift på rejer

må nu standses

Det ønsker landsrådet, og der er forslag fremme om,

at kun danske statsborgere får lov til at fiske rejer

ved Grønland

Landsrådets forretningsudvalg vil nu

på et seriøst plan drøfte rejefiskeri

med grønlandsministeren. Der var

enighed i landsrådet om, at gydeplad-

serne ud for kysten skal respekteres. I

løbet af et par år er der konstateret

stor tilbagegang af rejebestanden på

felterne ud for Sisimiut og Agto. Det

kan kun betyde, at bestanden på gy-

depladserne er alvorligt truet på

grund af intens fiskeri.

Landsrådet ønsker, at der iværk-

sættes indgående undersøgelser af be-

standen på gydepladserne. Videre øn-

PERSISKE TÆPPER

EN   FRYD   FOR   ØJET —   EN   GOD   INVESTERING

Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper

giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en

rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender

gerne udvalg.

Skriv blot til os i hvilken retning

Deres ønsker går med hensyn til pris-

lag, størrelse og farver.

GOTHERS

GADE 43

1123

Københ. K.

(01)13 50 61

GOTHA TÆPPER a/s

FINERE  PERSISKE TÆPPER   EN  GROS OG   DETAIL

sker rådet, at rovdriften på rejer be-

grænses så meget som muligt.

BESTANDEN ALVORLIG TRUET

Niels Carlo Heilmann oplyste, at der i

øjeblikket fisker ca. 50 udenlandske

trawlere efter rejer ud for Grønland.

Disse trawlere generer de grønland-

ske kuttere groft i deres rejefiskeri.

Han ønskede, at man reserverer områ-

der, hvor kun grønlandske fartøjer

kan fiske efter rejer.

— Da man for et par år siden opda-

gede rejefelterne ud for Sisimiut og

Agto kunne man på 15 minutter fange

rejer til et helt døgns bearbejdelse,

sagde Konrad Steenholdt. I dag kan

man kun fange 400 kg i døgnet pr.

kutter. Tilbagegangen af bestanden

kan nu også spores i Diskobugten.

Derfor er der grund til at tro, at be-

standen på gydepladserne er alvorligt

truet.

—  Først var det hvaler, så torsken

og nu er det rejernes tur, sagde Otto

Steenholdt. Fremmedes rovdrift be-

tød, at torsken forsvandt, mens vi for-

beredte os til fiskeriet. Det skal ikke

gentage sig.

Også Jonathan Motzfeldt gik ind

for stramning af kvotaordningen og

foreslog, at kun danske statsborgere

får lov til at deltage i rejefiskeriet ved

Grønland.

Julut.

18

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28