Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						pædagog ingorniartorpagssuit
iliniarnertik kipmarpåt
socialpædagogit nutåt 21 Nungme Socialpædagogisk
Skole-mit ukiume nutåme sulilernigssamingnut iniså-
put. — kisiåne amerdlaKissut taimaitmarsimåput ili-
niarnermingne. AG-p iliniartut tatdlimat oxaloKatigai
iliniarnerat pivdlugo.
socialpædagogitut Socialpædagogisk
skole-mit Nungmltumit inertugssat
sujugdlit 21. december Kåumat iniså-
put. iliniarnerat Kalåtdlit-nunane piti-
neKarpoK ilåtigut pingitsdrniardlugo
iliniartut taimaitlnararpatdlårtarne-
rat, Danmarkime iliniarångata pissar-
tOK.
anguniagaussoK tåssa »taimaitT-
nartartut« ikilisiniardlugit åmalo ili-
niarsimassut amerdlisiniardlugit ili-
niarnermik pOersitsinikut, autdlar-
nerfeKartumik iliniartussut kulturi-
kut OKautsitigutdlo pisinaussait tii-
ngavigalugit åmalo kalåtdline inuia-
Katigingne sulinigssåt anguniagari-
vigdlugo.
Kanordle ingerdlava taimaitinartar-
tut amerdlåssusiat?
pitsauvatdlangilaK. atuarfingme
nautsorssusiornerup takutipå 35 pro-
cent — iliniartut 60-it — iliniarnertik
maungåinaK kipisimagåt.
januarime 1976, iliniarneK autdlar-
tingmat, iliniartut 41 atautsimårtune
sujugdlerne autdlartiput. iliniarneK a-
tautsimdrtunut (blokinut) arfiniling-
nut ingmikortulersugauvOK, avKUså-
gagssanut iliniarnerme inerniardlune
socialpædagogitut. ajornångilaK »pi-
sisavdlune« avKutåne barnemedhjæl-
peringordlune imalunit socialhjælpe-
ringordlune.
kisiåne uvdlumikut, ingmikortut
arfernat anguneKarmat, autdlartitu-
nit arfinillnait amiåkuput. atuaKati-
gitdle ingerdlanermingne ilassarsimå-
put iliniartunik, sujornatigut inutig-
ssarsiuteKarsimanermikut misiligta-
galingnik s6rdlo barnemedmedhjæl-
peritut iliniarsimavdlutik, ilaliusinau-
simassunik.
iliniartut 21-t tåukua ingmikut
sangmissatik tuniutemåmerpait, ku-
pernerne 50-ine navsuiainen nangmi-
nérdlune sunigsså aulajangigkamik.
AG-p iliniartut ilait tatdlimat OKalo-
Katigai, Jensigne, Karen, Simon, Fre-
derikke åma Diana iliniarnerat pivdlu-
go:
kaninat misiliutit
— sujugdlersauvdluta autdlartitu-
gavta kaninatut misiliutitut isimavu-
gut. ardlaKartut isumaKarfigåtigut
avdlaunerussariaKaraluartutut, åma-
lo imaKa avKutåne taimaitlnararneru-
jugssuarmut perKUtaussut.
sujugdleK tåssa oKautsit. socialpæ-
dagogitut iliniarsinåusagåine pissa-
riaKavigpOK Kavdlunåt OKausinut pi-
korigsorujugssunigssaK. Kavdlunå-
tut OKatdlordlugkåine barnemedhjæl-
per sivnerdlugo ingerdlaneK ajornar-
poK. atuagkat iliniutit tamarmik Kav-
dlunåtujuput, Kavdlunånik soraeni-
mérsitsissoKartarpoK Kavdlunåtutdlo
OKausilingnik iliniartitsissoKardlune.
aitsåt ukiup agfåne kingugdlerme ar-
dlaringnik OKausilingnik iliniartitsi-
ssoKalerpugut. månåkut sisamat ta-
månalo pitsauvoK. kisiåne iliniartitsi-
ssut nikerarpatdlårujugssuarsimå-
put.
— nalungivigparput, ajornakusor-
dlunilo akisujussOK nugtertisavdlugit
s&rdlo atuagkat iliniutit psykologi-
mik, kisiåne atuagkanut taorsiutdlu-
git avdlat atorsinausimavavut, sordlo
inuit aggersitdlugit oKalugtutititdlu-
NALUNAERUT
„Carl Egedep aningaussauteKarfia"nit ani-
ngaussat tuniuneKarsinaussut ingmikortut ar-
dlaKartut KinussissutigineKarsinaunerat ma-
tumuna nalunaerutigineKarpoK.
aningaussauteKarfiup sujunertarå ikiorsi-
ssarnigssaK inungnut Kalåtdlit-nunane naju-
gaKartunut tåssanilunit najugaKarsimassunut
ukussunut:
1.  aulisartut piniartutdlo ajunårsimassut Ki-
matåinut,
2.  aulisartutut piniartututdlo inutigssarsior-
nerme maligagssiuissunut,
3.  aulisartunut piniartunutdlo utorKångor-
tunut,
4.  aulisartunut piniartunutdlo inutigssarsior-
titdlutik ajoKusertunut,
5.  aulisartutut piniartututdlo inutigssarsior-
nerme maligagssiuissusimassut toKorérsut
erKåissutigssåinut,
6.  ingmikut pissutigssaKartitdlugo aulisartut
piniartutdlo, pingårtumik inusugtut ani-
ngaussauteKarfiup sujulerssuissuisa isumåt
maligdlugo ikiorserneKarsinåuput.
aulisartutut   piniartututdlo  inutigssarsiorner-
me maligagssiuissunut ikiorsinigssaK amerdla-
nertigut ajcrssarnermik tungaveKartugssåu-
ngilaK inungnitdlo atausiåkånit Kinutigine-
Karsinaunane, taimågdlåtdle tamatumane au-
lisartut piniartutdlo peKatigigfiat Kinussissu-
teKartugssauvdlune. taimåiportaoK erKåissu-
tigssicrnigssanut ikiorsissuteKarnigssaK.
aulisartut piniartutdlo ajunårsimassut ki-
matåinut, aulisartunut piniartunutdlo utor-
Kångortunut, aulisartunut piniartunutdlo inu-
tigssarsiortitdlutik ajoKusertunut, ingmikutdlo
itumik pissutigssaKartitdlugo aulisartunut pi-
niartunutdlo avdlanut ikiorsinigssaK inungnit
atausiåkånit KinutigineKarsinauvoK. Kinute-
Kautit imersugagssianut agdlangneKartåsåput,
imersugagssiatdlo tåuko kommunep agdlagfia-
ne piniarneKarsinauvdlutik.
KinuteKaut kommunalbestyrelsimut tiiniu-
neKåsaoK najugarissame aulisartut piniartut-
dlo peKatigigfiata oKauseKautainik ilaKartit-
dlugo. sapingisamik piårtumik kingusingner-
påmigdlo 1. maj 1979, taimailivdlune „Carl
Egedep aningaussauteKarfie"-nérérsimåsav-
dlune kingusingnerpåmik 1. juli 1979.
sujulerssuissut
OPSLAG
Et antal portioner af „Carl Egedes Fond" op-
slåes herved.
Fondens formål er at yde støtte til følgende
personer, der er eller har været hjemme-
hørende i Grønland:
1.  Efterladte efter omkomne fiskere og fan-
gere.
2.  Foregangsmænd indenfor fisker- og fanger-
erhvervet.
3.  Fiskere og fangere, der er kommet til skade
under udøvelse af deres erhverv.
4.  Gamle fiskere og fangere.
5.  Mindesmærker for afdøde foregangsmænd
indenfor fisker- og fangererhvervet.
6.  I særlige tilfælde kan der ydes støtte til
fiskere og fangere, især de unge, efter fon-
dets bestyrelses skøn.
Støtte til foregangsmænd indenfor fisker- og
fangererhvervet er normalt ikke betinget af
trang og kan ikke søges af enkeltpersoner,
men alene indstilles af fisker- og fangerfor-
eningen. Det samme gælder støtte til mindes-
mærker.
Støtte til efterladte efter omkomne fiskere
og fangere, til gamle fiskere og fangere, til
fiskere og fangere, der kommer til skade un-
der deres erhverv, og i særlige tilfælde til an-
dre fiskere og fangere, kan søges af enkelt-
personer. Ansøgning indgives på skemaer, der
fås udleveret på kommunens kontor.
Ansøgning skal indgives til kommunalbe-
styrelsen, bilagt udtalelse fra den lokale fi-
sker- og fangerforening, snarest muligt og se-
nest 1. maj 1979, for at kunne være „Carl
Egedes Fond" i hænde senest den 1. juli 1979.
Bestyrelsen
.¦.¦¦«.. ta
ililn ¦¦¦¦l
..<
NQngme uvdlune kingugdlerne arKUserngit sinåne takuneKarsinåu-
put Kissuit augpalugtumik Kalipautigdlit. teknikimut tungassunik kom-
munip pissortaKarfia nalunaerpoK kugssiamut nalunaerKutaunerar-
dlugit. apisimagågat aputaaigissunut nalunartarmat arKuserngup
sinå sumut kigdlingnersoK ikiutiginiardlugit ikuneKarsimåput.
I den sidste tid er der dukket nogle røde brædder langs vejene i
Nuuk (Godthåb). Teknisk forvaltning oplyser, at brædderne er til
at afmærke grøfterne med. Når der har været snefygning er det
svært for førerne af snerydningsmaskinerne at bedømme hvor vej-
kanten er.
ta kalåtdlisut, Kavdlunåtut atuarnig-
ssånut taorsiutdlugo.
misiligdlune sulissarneK
pitsauneK
ama misiligdlugo sulissarneK iliniar-
tut pitsauvatdlårtusoringilåt. ukioK
atauseK misiligdlugo sulissarput, u-
kiup agfåkårdlugo sulivfingne åssigi-
ngitsune mardlungnitardlutik. pivfig-
ssame tamatumane atuarfik åtavigi-
neKartångilaK, pingårtumigdlo ili-
niartut avingarusimanerussune misi-
ligdlutik sulissut nukigdlénganartdr-
simåput. periarfigssaKarsimångilaK
uvdluinarne ajornartorsiutinik OKalo-
KatigissaKarnigssamut åmalo atuag-
katigut iliniagkat sulinerdlo atautsi-
mdrtiniåsavdlugit. iliniartut pitsaune-
rutikaluarpåt misiligdlugo sulissar-
neK s&rdlo avguatårneKartugaluarpat
Kåumatit pingasukårdlugit sivisussu-
silerdlugo, akuniliutdlugulo atuar-
fingmut uterdlune påsissat OKaloKati-
gissutigivdluartardlugit.
iliniartut ineKartitaunerat åma pit-
sauvatdlangilaK. Egtmondgårdenime
najugaKarput, inérKat tåssame mike-
Kalutik agsutdlo ikialersornerdlu-
gauvdlutik. atuartugssauvdlune pit-
sauvatdlångitdlat, åmalo pingårtu-
mik åipaKaråine KitornaKardlunilo, i-
liniartut ilåitut, ajuvigdlutik.
påsissagssarsiordlune
najugaKarnoK
iliniarnermut ilauvoK åma Kåumatine
pingasune påsissagssarsiordlune
DanmarkiliartarneK. tåssane iliniar-
tut Kavdlunåt seminarifine atuarner-
me penataussarput åmalo påsissag-
ssarsiordlutik uvdlukutitdlugo inig-
ssissarfingne åmalo uvdloK unuardlo
najugaKartune sulissardlutik. pingår-
tututdlo påsissaKarfigalugit ingmi-
kut iliniartitseriauseK (specialpæda-
gogik), ingmikut isumagingningneK
(særforsorg), Kalåtdlit-nunane pigine-
Kångitsut. silaKåssutsimingnik ami-
gauteKartut isumagineKartarfiata Ki-
tiussutut sulivfeKarfiutå (Åndsvage-
forsorgens centralinstitution) Ander-
svænge misiligdlutik, suhvfigisima-
våt amalo tusilartut tusilavigsut tu-
såssaKalårtutdlo atuarfiat Fredericia-
mitOK, tagpitsut tagpikututdlo atuar-
fiat »Refsnæsskolen« kisalo timimi-
kut inardlutigdlit atuarfiutåt nerissa-
Karfiuvdlunilo najugaKarfiussoK
»Geelsgaarden«.    tamarmik    sulivfe-
Karfiussut kalåtdlinigtaoK mérKanik
tigiimissaKartut.
—  ilavut isumanarput, Danmarki-
minermut taorsiutdlugo Island Cana-
dalo tikerårsimåsagaluarivut, pissut-
sit tåukunane manga åssingunerung-
mata. ilait isumaKarput, sangmine-
KardluåinarsimåsagaluartOK ingmi-
kut isumagingningneK (særforsor-
gen), måne pigineKångitsoK.
påsineKarneK amigautaussoK
— åma socialpædagogitut sulineK po-
litikerit tungånit påsineKarnera ami-
garpoK, taimatutdlo inugtaussut ilå-
nit. iliniartitsinerme kingugdlerpå-
ngordluta pingårnerussunik tugdleri-
årineKarsimavoK. politikerit tungånit
påsineKångineKkwKåmerparput ikili-
lerinertigut. kisiåne mémanut ani-
ngaussanik atuisångikåine sujunig-
ssavtinut, tauva KanoK? ardlaleriaKa-
luta politikerit mémanut tungassu-
mik politikimut OKalugtiniartaraluar-
pavut, kisiånile iluagtisimångilavut a-
nguniagagssaK sunaussOK påsisav-
dlugo. landsråde maunga atuarfing-
mut KaerKusimavarput ilaussortatdlo
OKautigisimavåt, nangminerssorneru-
leruvta (-saguvtåungitsoK), mémanut
tungassunik sulivfeKarfit kommuni-
nut isumagissagssångortineKarumår-
tut. tåssalo aulaj angerput ikilileri-
niardlutik.
ikililerinerit åma erKUgagssarait
pædagogit sujunigssame inussutig-
ssaKarnigssåt, isumaKångitdlatdle
tamatuma inusugtut iliniarniarnerat
akornusisagå. pitsauneruvoK iliniaga-
Karsimavdlune sulivfigssaerutisagåi-
ne sulivfigssaerusimanermingarnit ili-
niagaKarsimanane.
— iliniarnerup maunga pitineKarne-
ranut åma pemutauvoK, kalåtdht a-
torfit Kavdlunåt pædagogit tigumiari-
ssait tigujartufisangmatigit. amerdla-
nerpåtigut Kavdlunåt pissortauvdlu-
tigdlo pissortamut ikiortaussarput,
taimåipoK Nungme uvdlutitdlugo i-
nigssissarfingne.
pingasungornerme sap. ak. kingug-
dleK iliniartut suliput. ikililerinernut
akerdliiissutsimik takutitsinigssaK
piarérsarniardlugo. tupingnångitdlui-
nartumik iliorneK kimigdlunit mérKa-
nut tungassumik suliagdlip iliuså.
—   politikerinut takutitsiniångila-
vut — angajorKånutdle, pædagogitut
iliniartut naggaslput.
mh.
ttminiagaK
rejerniut 36 fods  1968-ime  riutåK tuniniarneKarpoK.   påsissutig-
ssat uvånga pineKarsinåuput:
Mikael Eriksen,
Peter Rosingsvej 9 . Ilulissat . Tlf. 4 30 29.
12
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32