Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Sovjetunionen nunavtmik

suleKatigingnigkusugtOK

aulisarneK pivdlugo

kisiåne rusit uivssumissutaussumik iliuserissåta tama-

tuma piviussungortineKarnigsså ilimanavingilaK.

Kalåtdlit-nunåta erKåne 1979 pivdlu-

go aulisagkanik kigdlilersuinigssat

pivdlugit Bruxellesime EF-imik isu-

maKatigingningniarnerit kalåtdlit

danskitdlo politikerisa autdlarnerait-

dlo uvdloK tåuna Sovjetunionime au-

lisarnermut ministere Alexander Isj-

kov uivssumissutaussumik sujuner-

sutenarpoK aulisarnermik suliagssa-

Karfingme Sovjetimiut kalåtdlitdlo

suleKatigérKigsårnigssåt pivdlugo.

Sovjetimiut sujunersutåne Dan-

markime kommunistit avisiåne Land

og Folk-ime sarKumermiuneKartume

sujunertarineKarpoK, kalåtdlit Sovje-

timiutdlo pigingneKatigigfiat pilersi-

neKåsassoK, aulisagkanik sulivfig-

ssuaKarnerup iluane atautsimordlune

pilerssårusianik iluarsartussissug-

ssaK. — kalåtdlit aulisariutinik piuku-

nartunik namagtunik amerdlåssusi-

lingnik peKångitdlat. tamåko uvagut

pigåvut, kisiåne sulissugssat amigau-

tigalugit, Alexander Isjkov ilåtigut

taima OKarpoK.

sujunersutigå Sovjetimiut angat-

dlatåinit pissat Kalåtdlit-nunånut nu-

nigiineKartåsassut suliarineKartåsav-

dlutigdlo Kalåtdlit-nunåne fabrikinit

nerpiliorfingnit Kivdlertussaliorfing-

nitdlo pigingneKatigit taineKarérsut

sanatitagssåinit. sujunersut åma ila-

KartineKarpoK kalåtdlit aulisartut ili-

niartitaunigssåmut periarfigssineKar-

nigssånik aulisarnermut fagskolene

Leningradime , Murmanskime åma

Kaliningradime.

kisalo Isjkov OKarpoK, sujunersut

ersserKigsautitalersugaK Sovjetimér-

sok tuniuneKarumårtOK maj— junime

1979 Isjkovip Danmarkimukarnig-

ssånut Kalåtdlit-nunånukarnigsså-

nutdlo pilerssårutigineKartumut ata-

titdlugo. oktoberimile tikerårtugssau-

simagaluarpoK, kisiåne Isjkov nåpar-

simalersimavoK.

isumagssarsiaK Kalåtdlit-nunånut

ministerimut sujornatigut taitsiarne-

KarérsimassoK

Sovjetime aulisarnermut ministerip

tikerårnigsså akissivdlune tikerårne-

russugssauvoK Kalåtdlit-nunånut

ministerip åmalo landsrådip sujulig-

taissuata Lars Chemnitzip upernag-

ssbk Sovjetimut tikerårnerånut, tå-

ssane Isjkov Kaemussissusimang-

mat. Jørgen Peder Hansen OKarpoK,

periarfigssame tåssanile Sovjetip Ka-

låtdlit-nunåtalo akornåne suleKati-

gingnigssaK pivdlugo isumagssarsia-

mik Isjkov taitsiagaKarérsimassoK.

— sujunersut ersserKigsautitaler-

sugaK takoreårtinago OKauseKarfigi-

niångilara, Kalåtdlit-nunånut mini-

stere taima OKarpoK. isumaKarpunga

GRØNLANDSPOSTEN

isumagssarsiaK atavdluinartOK silar-

ssup imartaine aulisarnigssamut Sov-

jetip soKUtigingningneranut, tåssame

200 sømilinik kigdleKarfit måna ang-

nertumik pingåruteKalersimangmata,

isumaKarpungale eraarsaut tåuna

pivfigssångorpat perKigsértumik o-

KaluserissariaKåsassoK.

kalåtdlit tungånit

nangåssuteKarneK

landsrådip sujuligtaissua Lars Chem-

nitz Kalåtdlit-nunåta radiuanut OKau-

seKarnermine nangånartOKartitsivoK.

— Kalåtdlit-nunåta imartaine angner-

térujugssuarmik aulisarnigssaK suju-

nertarineKarpoK, imaKalo aulisagauti-

vut nåmangnaviångitdlat, taimåitu-

migdlo aulisarnigssarssup autdlarner-

nigsså soKutigissarisinaugunarnati-

g°-

landsrådip sujuligtaissuata tug-

dlia, Jonathan Motzfeldt, sujunersu-

mut nangåssuteKardlune åma OKau-

seKarpoK.

EFkiimok OKarpa?

kisiåne sujunersutip piviussungorti-

neKarnigssånut akornutit ilungersor-

narnerpåt ilagåt Danmarkip åmalo

Kalåtdlit-nunåta Ef-imut ilaussortau-

nerat. fuldmægtig Einar Lemcke Ka-

låtdlit-nunånut ministereKarfingmér-

sok OKarpoK, kalåtdlit-danskit-sovje-

tit isumaKatigfngniarnerine taima itu-

ne aulisagkat pissagssat kigdliligkat

pivdlugit OKaluseringningnerit ilauti-

neKåsagpata, tauva aperKut tamåna

EF avKutigalugoo taimågdlåt isuma-

KatigingniutausinauvoK, isumaKar-

tariaKarpordlo aulisagkanik niorKu-

tigdlit suliarineKartarnerånik aper-

Kut sivitsiingitsoK åma EF-ime su-

liagssaulerumårtoK.

NATO akulerunaviéngitsoK

hjemmestyreKarnigssamik inatsimit

påsinarpoK, nunavut avdlanut politi-

keKarnermut tungåssuteKartut tå-

ssaussut suliagssat danskit nålagauv-

fiata isumagissagssai. taimåitumik

Kalåtdlit-nunåta landstingia kisimit-

dlune isumaKatigingningniarnernik i-

ngerdlataKarsinåusångilaK isumaKa-

tigissuteKarfigalugo. isumaliutigssat

avdlat téssåuput såkutdKarnermut

tungassut. ilimagineKarsinaugunå-

ngikaluarpoK Kalåtdlit-nunåta imar-

taine Sovjetimiut aulisariutaisa akor-

nuteKångitsumik sumutdlunit pisi-

nautitaunerat USA-p KanoK iliuseKå-

ngivigdlune issigingnåginåsagå, tai-

måitOK NATO-p akulerunigsså ilima-

nångilaK.

suliagssat NATO-mut tungassut

pivdlugit igdlersornigssamut ministe-

reKarfiup agdlagfiane sujulerssui-

ssup, agdlagfingme pissortap, Jørgen

Wahl-ip ugpernarsarpå, Kalåtdlit-nu-

nåt åma Kalåtdlit-nunåta imartaine

Konstruktør

Til UmanaK kommunes tekniske forvaltning søges ansat en

konstruktør pr. 1. januar 1979 eller efter aftale.

Aflønning sker efter de gældende overenskomster.

Bolig er til stede.

Pågældende   skal   arbejde   under   kommuneingeniøren   med

behagelige arbejdsforhold.

Ansøgninger med oplysninger om uddannelse og tddligere be-

skæftigelse bedes sendt til

Kommunalbestyrelsen i UmanaK

box 15, 3961 UmanaK, senest 15. december 1978.

NATO-mut atatitdlugit sorssungner-

mut tungassutigut pingåruteKartut.

—    taimatut suleKatigilernigssaK

Danmarkip NATO pivdlugo politikia-

nut nalemutisava?

—   taimaiginartitdlugo akornutig-

ssanik takussagssaKångilanga. naut-

sorssutigåra Sovjetimiut umiarssuau-

taisa Kalåtdlit-nunane igdloKarfit av-

Kusårtarérait, ilisimassaralo malig-

dlugo tamåna ajornartorsiutinik piler-

sitsisimångilaK.«

—  aulisarneK pivdlugo Sovjet sule-

Katiginiardlugo isumaKatigingning-

niartOKåsagaluarpat Danmarkip NA-

TO aperemåsavå?

—  taimåisangatingilara. OKaloKati-

gineKartugssaK pingårneK tåssauvoK

EF, taima OKarpoK Jørgen Wahl.

nålagkersuissut autdlartitaKarfiat ili-

simatineKarsimångitsoK

Sovjetimiut sujunersutåt åmalo dan-

skit nålagkersuissuinut pissortatig6r-

tumik pivfigssaK tuniussivigssaK tu-

niiissivigssaK ersserKingnerussumik

itisilerumavdlugit Sovjetunionip Kø-

benhavnime autdlartitaKarfia atåssu-

teKarfigisimavarput.

tåssane akiput: — Atuagagdliuti-

tutdle ilisimassakitsigaugut. 1979-

ime januarime sujanerfigerKingniari-

sigut,     nutårsiagssaKåsajungnarsi-

VOK. . .

¦h.

sujunersutip uivssumfssutaussup tunuleKutå, aulisarnermut ministere Isj-

kov, U.S.S.R., maj-junime Kalåtdlit-nunånukartugssaK. tikerårnermine ta-

kuniagagssarai sinerfssame igdloKarfingne aulisagkanik sulivfigssuit.

Manden bag det opsigtsvækkende forslag, fiskeriminister Isjkov, U.S.S.R.,

som besøger Grønland i maj-juni. Besøget vil specielt dreje sig om fi-

skeindustrierne i kystbyerne.

Sovjetunionen vil samarbejde

med Grønland om fiskeriet

— men det opsigtsvækkende sovjetiske udspil har

næppe mange chancer for at blive virkeliggjort.

Samme dag som grønlandske og

danske politikere indledte for-

handlinger med EF i Bruxelles

om fiskerikvoterne for 1979 ved

Grønland fremsatte den sovjeti-

ske fiskeriminister Alexander Isj-

kov et opsigtvækkende forslag om

nært sovjetisk-grønlandsk samar-

bejde på fiskeriområdet.

Det sovjetiske forslag, som blev

offentliggjort i det kommunisti-

ske dagblad „Land og Folk", går

ud på, at der dannes et grøn-

landsk-sovjetisk selskab, som til-

rettelægger fælles projekter inden

for fiskeriindustrien. — Grønlæn-

derne råder ikke over tilstrække-

ligt mange egnede fiskefartøjer.

Dem har yi, men vi mangler til

gengæld arbejdskraft, siger Alex-

ander Isjkov bl.a.

Han foreslår, at fangsterne fra

sovjetiske fartøjer landes i Grøn-

land og forarbejdes af grønland-

ske filet- og fiskekonservesfabrik-

ker, som det nævnte selskab skal

opføre. Sovjetunionen vil med ga-

ranti aftage hele produktionen.

Forslaget indebærer også et tilbud

til grønlandske fiskere om at blive

uddannet ved fiskerifagskolerne i

Leningrad, Murmansk og Kali-

ningrad.

Isjkov siger videre, at det de-

taljerede forslag fra Sovjet bliver

afleveret i forbindelse med Isj-

kovs planlagte besøg i Danmark

cg Grønland i maj-juni 1979. Be-

søget skulle allerede have fundet

sted i oktober, men Isjkov blev

syg.

IDEEN  LUFTET TIDLIGERE

Den sovjetiske fiskeriministers

besøg er en genvisit efter grøn-

landsminister Jørgen Peder Han-

sen og landsrådsformand Lars

Chemnitz' besøg i Sovjet i foråret,

hvor Isjkov var vært. Jørgen Pe-

der Hansen siger, at Isjkov alle-

rede ved denne lejlighed luftede

ideen om et samarbejde mellem

Sovjet og Grønland.

— Før vi får forslaget præsen-

teret i detaljer, kan jeg ikke ud-

tale mig om det, siger grønlands-

ministeren. Jeg mener, at ideen

hænger nøje sammen med Sovjets

interesse for fiskeri på verdens-

havene, hvor 200 sømilsgrænserne

nu spiller betydelig rolle. Men jeg

mener i og for sig, at det er en

tanke, som til sin tid bør drøftes

seriøst.

SKEPSIS  FRA GRØNLANDSK

SIDE

Landsrådsformand Lars Chemnitz

var i en kommentar til Grøn-

, lands Radio skeptisk. — Der er

lagt op til et storfiskeri i grøn-

landske farvande, som vi måske

ikke har ressourcer til, og om vi

derfor næppe kan være interesse-

ret i at sætte igang.

Også landsrådets næstformand,

Jonathan Motzfeldt, udtrykker

skepsis over for forslaget.

HVAD SIGER EF?

En af de alvorligste hindringer

for at realisere forslaget er imid-

lertid Danmarks og Grønlands

medlemskab af EF. Fuldmægtig

Einar Lemcke, grønlandsministe-

riet siger, at hvis der i sådanne

grønlandsk-dansk-sovjetiske for-

handlinger indgår drøfetelser om

fiskekvoter, så kan spørgsmålet

om forarbejdning af fiskeproduk-

ter om ikke længe også vil blive

et EF-anliggende.

NATO VIL NÆPPE GRIBE IND

Af hjemmestyreloven fremgår, at

udenrigspolitiske relationer er et

anliggende, som den danskse stat

skal varetage. Derfor vil Grøn-

lands Landsting ikke alene kunne

føre forhandlinger og træffe af-

taler med Sovjet. Et andet aspekt

er det militærpolitiske. Selvom

det næppe kan forventes, at USA

passivt vil registrere, at den sovje-

tiske fiskeriflåde får frit spil i de

grønlandske farvande, eå er det

ikke umiddelbart sandsynligt, at

NATO ville gribe ind.

Lederen af forsvarsministeriets

kontor for NATO-anliggender,

kontorchef Jørgen Wah^ beskæf-

ter, at Grønland og de grønland-

ske farvande har strategisk be-

tydning i NATO-sammenhæng.

—  Vil det være foreneligt med

Danmarks NATO-politik at indgå

i et sådant samarbejde?

—   Umiddelbart ser jeg ingen

hindringer. Jeg går ud fra, at sov-

jetiske skibe allerede i dag an-

løber grønlandske byer, og det

skaber mig bekendt ingen pro-

blemer.

—  Skal Danmarks spørge NA-

TO, før et evt. fiskerisamarbejde

med sovjet aftales?

—  Det kan jeg ikke tænke mig.

Det vil vel først og fremmest væ-

re EF, man skal snakke med, si-

ger Jørgen Wahl.

AMBASSADEN   VED   INGENTING

For at få nærmere uddybet det

sovjetiske forslag og tidspunktet

for dets officielle aflevering til

den danske regering kontaktede

vi Sovjetunionens ambassade i

København.

He,r lød varet: — Vi ved lige så

lidt som Grønlandsposten. Ring

igen engang i januar 1979, så kan

det være, at der er nyt...

-h.

16

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32