Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Sovjetunionen nunavtmik
suleKatigingnigkusugtOK
aulisarneK pivdlugo
kisiåne rusit uivssumissutaussumik iliuserissåta tama-
tuma piviussungortineKarnigsså ilimanavingilaK.
Kalåtdlit-nunåta erKåne 1979 pivdlu-
go aulisagkanik kigdlilersuinigssat
pivdlugit Bruxellesime EF-imik isu-
maKatigingningniarnerit kalåtdlit
danskitdlo politikerisa autdlarnerait-
dlo uvdloK tåuna Sovjetunionime au-
lisarnermut ministere Alexander Isj-
kov uivssumissutaussumik sujuner-
sutenarpoK aulisarnermik suliagssa-
Karfingme Sovjetimiut kalåtdlitdlo
suleKatigérKigsårnigssåt pivdlugo.
Sovjetimiut sujunersutåne Dan-
markime kommunistit avisiåne Land
og Folk-ime sarKumermiuneKartume
sujunertarineKarpoK, kalåtdlit Sovje-
timiutdlo pigingneKatigigfiat pilersi-
neKåsassoK, aulisagkanik sulivfig-
ssuaKarnerup iluane atautsimordlune
pilerssårusianik iluarsartussissug-
ssaK. — kalåtdlit aulisariutinik piuku-
nartunik namagtunik amerdlåssusi-
lingnik peKångitdlat. tamåko uvagut
pigåvut, kisiåne sulissugssat amigau-
tigalugit, Alexander Isjkov ilåtigut
taima OKarpoK.
sujunersutigå Sovjetimiut angat-
dlatåinit pissat Kalåtdlit-nunånut nu-
nigiineKartåsassut suliarineKartåsav-
dlutigdlo Kalåtdlit-nunåne fabrikinit
nerpiliorfingnit Kivdlertussaliorfing-
nitdlo pigingneKatigit taineKarérsut
sanatitagssåinit. sujunersut åma ila-
KartineKarpoK kalåtdlit aulisartut ili-
niartitaunigssåmut periarfigssineKar-
nigssånik aulisarnermut fagskolene
Leningradime , Murmanskime åma
Kaliningradime.
kisalo Isjkov OKarpoK, sujunersut
ersserKigsautitalersugaK Sovjetimér-
sok tuniuneKarumårtOK maj— junime
1979 Isjkovip Danmarkimukarnig-
ssånut Kalåtdlit-nunånukarnigsså-
nutdlo pilerssårutigineKartumut ata-
titdlugo. oktoberimile tikerårtugssau-
simagaluarpoK, kisiåne Isjkov nåpar-
simalersimavoK.
isumagssarsiaK Kalåtdlit-nunånut
ministerimut sujornatigut taitsiarne-
KarérsimassoK
Sovjetime aulisarnermut ministerip
tikerårnigsså akissivdlune tikerårne-
russugssauvoK Kalåtdlit-nunånut
ministerip åmalo landsrådip sujulig-
taissuata Lars Chemnitzip upernag-
ssbk Sovjetimut tikerårnerånut, tå-
ssane Isjkov Kaemussissusimang-
mat. Jørgen Peder Hansen OKarpoK,
periarfigssame tåssanile Sovjetip Ka-
låtdlit-nunåtalo akornåne suleKati-
gingnigssaK pivdlugo isumagssarsia-
mik Isjkov taitsiagaKarérsimassoK.
— sujunersut ersserKigsautitaler-
sugaK takoreårtinago OKauseKarfigi-
niångilara, Kalåtdlit-nunånut mini-
stere taima OKarpoK. isumaKarpunga
GRØNLANDSPOSTEN
isumagssarsiaK atavdluinartOK silar-
ssup imartaine aulisarnigssamut Sov-
jetip soKUtigingningneranut, tåssame
200 sømilinik kigdleKarfit måna ang-
nertumik pingåruteKalersimangmata,
isumaKarpungale eraarsaut tåuna
pivfigssångorpat perKigsértumik o-
KaluserissariaKåsassoK.
kalåtdlit tungånit
nangåssuteKarneK
landsrådip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz Kalåtdlit-nunåta radiuanut OKau-
seKarnermine nangånartOKartitsivoK.
— Kalåtdlit-nunåta imartaine angner-
térujugssuarmik aulisarnigssaK suju-
nertarineKarpoK, imaKalo aulisagauti-
vut nåmangnaviångitdlat, taimåitu-
migdlo aulisarnigssarssup autdlarner-
nigsså soKutigissarisinaugunarnati-
g°-
landsrådip sujuligtaissuata tug-
dlia, Jonathan Motzfeldt, sujunersu-
mut nangåssuteKardlune åma OKau-
seKarpoK.
EFkiimok OKarpa?
kisiåne sujunersutip piviussungorti-
neKarnigssånut akornutit ilungersor-
narnerpåt ilagåt Danmarkip åmalo
Kalåtdlit-nunåta Ef-imut ilaussortau-
nerat. fuldmægtig Einar Lemcke Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfingmér-
sok OKarpoK, kalåtdlit-danskit-sovje-
tit isumaKatigfngniarnerine taima itu-
ne aulisagkat pissagssat kigdliligkat
pivdlugit OKaluseringningnerit ilauti-
neKåsagpata, tauva aperKut tamåna
EF avKutigalugoo taimågdlåt isuma-
KatigingniutausinauvoK, isumaKar-
tariaKarpordlo aulisagkanik niorKu-
tigdlit suliarineKartarnerånik aper-
Kut sivitsiingitsoK åma EF-ime su-
liagssaulerumårtoK.
NATO akulerunaviéngitsoK
hjemmestyreKarnigssamik inatsimit
påsinarpoK, nunavut avdlanut politi-
keKarnermut tungåssuteKartut tå-
ssaussut suliagssat danskit nålagauv-
fiata isumagissagssai. taimåitumik
Kalåtdlit-nunåta landstingia kisimit-
dlune isumaKatigingningniarnernik i-
ngerdlataKarsinåusångilaK isumaKa-
tigissuteKarfigalugo. isumaliutigssat
avdlat téssåuput såkutdKarnermut
tungassut. ilimagineKarsinaugunå-
ngikaluarpoK Kalåtdlit-nunåta imar-
taine Sovjetimiut aulisariutaisa akor-
nuteKångitsumik sumutdlunit pisi-
nautitaunerat USA-p KanoK iliuseKå-
ngivigdlune issigingnåginåsagå, tai-
måitOK NATO-p akulerunigsså ilima-
nångilaK.
suliagssat NATO-mut tungassut
pivdlugit igdlersornigssamut ministe-
reKarfiup agdlagfiane sujulerssui-
ssup, agdlagfingme pissortap, Jørgen
Wahl-ip ugpernarsarpå, Kalåtdlit-nu-
nåt åma Kalåtdlit-nunåta imartaine
Konstruktør
Til UmanaK kommunes tekniske forvaltning søges ansat en
konstruktør pr. 1. januar 1979 eller efter aftale.
Aflønning sker efter de gældende overenskomster.
Bolig er til stede.
Pågældende   skal   arbejde   under   kommuneingeniøren   med
behagelige arbejdsforhold.
Ansøgninger med oplysninger om uddannelse og tddligere be-
skæftigelse bedes sendt til
Kommunalbestyrelsen i UmanaK
box 15, 3961 UmanaK, senest 15. december 1978.
NATO-mut atatitdlugit sorssungner-
mut tungassutigut pingåruteKartut.
—    taimatut suleKatigilernigssaK
Danmarkip NATO pivdlugo politikia-
nut nalemutisava?
—   taimaiginartitdlugo akornutig-
ssanik takussagssaKångilanga. naut-
sorssutigåra Sovjetimiut umiarssuau-
taisa Kalåtdlit-nunane igdloKarfit av-
Kusårtarérait, ilisimassaralo malig-
dlugo tamåna ajornartorsiutinik piler-
sitsisimångilaK.«
—  aulisarneK pivdlugo Sovjet sule-
Katiginiardlugo isumaKatigingning-
niartOKåsagaluarpat Danmarkip NA-
TO aperemåsavå?
—  taimåisangatingilara. OKaloKati-
gineKartugssaK pingårneK tåssauvoK
EF, taima OKarpoK Jørgen Wahl.
nålagkersuissut autdlartitaKarfiat ili-
simatineKarsimångitsoK
Sovjetimiut sujunersutåt åmalo dan-
skit nålagkersuissuinut pissortatig6r-
tumik pivfigssaK tuniussivigssaK tu-
niiissivigssaK ersserKingnerussumik
itisilerumavdlugit Sovjetunionip Kø-
benhavnime autdlartitaKarfia atåssu-
teKarfigisimavarput.
tåssane akiput: — Atuagagdliuti-
tutdle ilisimassakitsigaugut. 1979-
ime januarime sujanerfigerKingniari-
sigut,     nutårsiagssaKåsajungnarsi-
VOK. . .
¦h.
sujunersutip uivssumfssutaussup tunuleKutå, aulisarnermut ministere Isj-
kov, U.S.S.R., maj-junime Kalåtdlit-nunånukartugssaK. tikerårnermine ta-
kuniagagssarai sinerfssame igdloKarfingne aulisagkanik sulivfigssuit.
Manden bag det opsigtsvækkende forslag, fiskeriminister Isjkov, U.S.S.R.,
som besøger Grønland i maj-juni. Besøget vil specielt dreje sig om fi-
skeindustrierne i kystbyerne.
Sovjetunionen vil samarbejde
med Grønland om fiskeriet
— men det opsigtsvækkende sovjetiske udspil har
næppe mange chancer for at blive virkeliggjort.
Samme dag som grønlandske og
danske politikere indledte for-
handlinger med EF i Bruxelles
om fiskerikvoterne for 1979 ved
Grønland fremsatte den sovjeti-
ske fiskeriminister Alexander Isj-
kov et opsigtvækkende forslag om
nært sovjetisk-grønlandsk samar-
bejde på fiskeriområdet.
Det sovjetiske forslag, som blev
offentliggjort i det kommunisti-
ske dagblad „Land og Folk", går
ud på, at der dannes et grøn-
landsk-sovjetisk selskab, som til-
rettelægger fælles projekter inden
for fiskeriindustrien. — Grønlæn-
derne råder ikke over tilstrække-
ligt mange egnede fiskefartøjer.
Dem har yi, men vi mangler til
gengæld arbejdskraft, siger Alex-
ander Isjkov bl.a.
Han foreslår, at fangsterne fra
sovjetiske fartøjer landes i Grøn-
land og forarbejdes af grønland-
ske filet- og fiskekonservesfabrik-
ker, som det nævnte selskab skal
opføre. Sovjetunionen vil med ga-
ranti aftage hele produktionen.
Forslaget indebærer også et tilbud
til grønlandske fiskere om at blive
uddannet ved fiskerifagskolerne i
Leningrad, Murmansk og Kali-
ningrad.
Isjkov siger videre, at det de-
taljerede forslag fra Sovjet bliver
afleveret i forbindelse med Isj-
kovs planlagte besøg i Danmark
cg Grønland i maj-juni 1979. Be-
søget skulle allerede have fundet
sted i oktober, men Isjkov blev
syg.
IDEEN  LUFTET TIDLIGERE
Den sovjetiske fiskeriministers
besøg er en genvisit efter grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sen og landsrådsformand Lars
Chemnitz' besøg i Sovjet i foråret,
hvor Isjkov var vært. Jørgen Pe-
der Hansen siger, at Isjkov alle-
rede ved denne lejlighed luftede
ideen om et samarbejde mellem
Sovjet og Grønland.
— Før vi får forslaget præsen-
teret i detaljer, kan jeg ikke ud-
tale mig om det, siger grønlands-
ministeren. Jeg mener, at ideen
hænger nøje sammen med Sovjets
interesse for fiskeri på verdens-
havene, hvor 200 sømilsgrænserne
nu spiller betydelig rolle. Men jeg
mener i og for sig, at det er en
tanke, som til sin tid bør drøftes
seriøst.
SKEPSIS  FRA GRØNLANDSK
SIDE
Landsrådsformand Lars Chemnitz
var i en kommentar til Grøn-
, lands Radio skeptisk. — Der er
lagt op til et storfiskeri i grøn-
landske farvande, som vi måske
ikke har ressourcer til, og om vi
derfor næppe kan være interesse-
ret i at sætte igang.
Også landsrådets næstformand,
Jonathan Motzfeldt, udtrykker
skepsis over for forslaget.
HVAD SIGER EF?
En af de alvorligste hindringer
for at realisere forslaget er imid-
lertid Danmarks og Grønlands
medlemskab af EF. Fuldmægtig
Einar Lemcke, grønlandsministe-
riet siger, at hvis der i sådanne
grønlandsk-dansk-sovjetiske for-
handlinger indgår drøfetelser om
fiskekvoter, så kan spørgsmålet
om forarbejdning af fiskeproduk-
ter om ikke længe også vil blive
et EF-anliggende.
NATO VIL NÆPPE GRIBE IND
Af hjemmestyreloven fremgår, at
udenrigspolitiske relationer er et
anliggende, som den danskse stat
skal varetage. Derfor vil Grøn-
lands Landsting ikke alene kunne
føre forhandlinger og træffe af-
taler med Sovjet. Et andet aspekt
er det militærpolitiske. Selvom
det næppe kan forventes, at USA
passivt vil registrere, at den sovje-
tiske fiskeriflåde får frit spil i de
grønlandske farvande, eå er det
ikke umiddelbart sandsynligt, at
NATO ville gribe ind.
Lederen af forsvarsministeriets
kontor for NATO-anliggender,
kontorchef Jørgen Wah^ beskæf-
ter, at Grønland og de grønland-
ske farvande har strategisk be-
tydning i NATO-sammenhæng.
—  Vil det være foreneligt med
Danmarks NATO-politik at indgå
i et sådant samarbejde?
—   Umiddelbart ser jeg ingen
hindringer. Jeg går ud fra, at sov-
jetiske skibe allerede i dag an-
løber grønlandske byer, og det
skaber mig bekendt ingen pro-
blemer.
—  Skal Danmarks spørge NA-
TO, før et evt. fiskerisamarbejde
med sovjet aftales?
—  Det kan jeg ikke tænke mig.
Det vil vel først og fremmest væ-
re EF, man skal snakke med, si-
ger Jørgen Wahl.
AMBASSADEN   VED   INGENTING
For at få nærmere uddybet det
sovjetiske forslag og tidspunktet
for dets officielle aflevering til
den danske regering kontaktede
vi Sovjetunionens ambassade i
København.
He,r lød varet: — Vi ved lige så
lidt som Grønlandsposten. Ring
igen engang i januar 1979, så kan
det være, at der er nyt...
-h.
16
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32