Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.12.1980, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 18.12.1980, Blaðsíða 25
atuartartut agdlagait. læserne skriver AG KUAK svarer Jørgen Jensen, Risø: Flytning af uranfabrikken løser ikke miljøproblemer g I AG nr. 44 fremkommer Jørgen Jensen fra Risø med et forslag om at flytte en evt. uranfabrik fra Narssaq til en placering i nærhe- den af Narssarsuaq. Baggrunden for forslaget er, ifølge artiklen, primært at denne flytning vil løse en lang række af de problemer, som Risø hermed indrømmer en uranmine vil give anledning til. I KU AK er vi af den opfattelse, at en sådan flytning på ingen må- de løser problemerne, og heller ik- ke medfører at en uranmine i høje- re grad bliver til gavn for det grønlandske samfund. KUAK er modstandere af enhver form for uranudvinding og uranefterforsk- ning i Grønland. Dette skyldes primært, at erfaringerne fra an- dre steder i verden har overbevist os om, at uranudvinding altid har en lang række uoverskuelige kon- sekvenser for det omkringliggen- de samfund. Derudover er vi mod- standere af uranbrydning, fordi uranen skal bruges til atomkraft og atombomber. Begge disse an- vendelser udgør en stor risiko for hele verden. Miljøproblemer Jørgen Jensen argumenterer i ar- tiklen for, at flytningen af uran- fabrikken vil formindske miljø- problemerne væsentligt. Dette mener vi ikke er rigtigt. Forure- ningen bliver ikke mindre. Den bliver blot spredt over et større område, og dermed måske til end- nu større fare for det omkringlig- gende samfund. Jørgen Jensen siger, at bryd- ningen i åben mine, som ved en flytning af fabrikken er det »ene- ste« der bliver tilbage i Narssaq, »ikke i sig selv bør være en belast- ning for miljøet«. Så vidt vi ved viser alle erfaringer, at der er sto- re miljøproblemer i forbindelse med åbne miner. Hvordan vil Jør- gen Jensen forhindre en omfat- tende udvaskning af flour og an- dre farlige stoffer? Det er jo en kendt sag at Kvanefjeldet inde- holder en lang række farlige stof- fer, bl. a. fluor, tungmetaller, sjældne jordarter og radioaktive stoffer. Jørgen Jensen fortæller heller ikke, hvordan han vil løse arbejdsmiljøproblemerne i en uranmine. Den radioaktive luft- art radon er meget tungere end luft og forsvinder ikke, selv om der er tale om en åben mine. Jørgen Jensen mener også, at miljøproblemerne i forbindelse med affaldet kan løses ved at pla- cere dette så langt væk fra beboe- de områder som muligt. Dette er noget sludder. Affaldet vil — selv om det deponeres i en sø eller dal i nærheden af Narssarsuaq — med- føre en kraftig forurening af fjor- de og elve. Denne forurening, som vil fortsætte i flere hundrede år, er en trussel for al fiskeri, fangst og fåreavl i hele Sydgrønland. Og den vil uanset placeringen af mi- nen medføre, at de grønlandske fi- skeprodukter vil få et dårligt ry på det internationale marked. I øvrigt bor der også folk i nær- heden af den foreslåede placering. Bygden Qagssiarssuk og flere få- reholdersteder ligger i umiddel- bar nærhed. Vi savner en detalje- ret forklaring på, hvordan Jørgen Jensen vil løse disse problemer. Beskæftigelse Et andet hovedpunkt i Jørgen Jensens argumentation er, at flyt- ningen vil mindske de sociale problemer i Narssaq, da hoved- parten af arbejdsstyrken vil blive beskæftiget ved uranudvindings- fabrikken. Hvis hovedparten af arbejds- styrken skal være danskere og an- dre udefrakommende, sådan som ministeriet hidtil har forudsat, er dette synspunkt måske delvis rig- tigt. Fra grønlandsk side er det imidlertid gang på gang blevet understreget, at man ønsker be- skæftiget flest mulige grønlænde- re i evt. mineindustrier. Hvis der skal beskæftiges mange grønlæn- dere, er det ikke nogen god idé at lavv en speciel »uranby«. Det be- tyder, at alle skal flytte den dag, uranminen er tømt. Det bliver et nyt Qutdligssat. Erfaringerne fra Marmorilik viser, at det heller ik- ke er forenelig med en stor grøn- landsk arbejdsstyrke at lave en minelejr, hvor arbejderne ikke har familie med. Jørgen Jensens idé om 14-dages arbejdsperioder lø- ser ikke disse problemer. Måske betyder flytningen, at Narssaq slipper for de værste problemer, men problemerne op- står i stedet på en anden måde. Problemer Jørgen Jensens forslag rejser en lang række andre spørgsmål, som må afklares, hvis forslaget skal tages alvorligt. Bl. a. må det un- dersøges, hvad den kraftige skibstransport (hele året rundt) i Tunugdliarfik-fjorden betyder. Vil den påvirke fiskeri- og fangst- mulighederne? Et andet meget vigtigt spørgsmål er, hvad trans- porten og uranfabrikken vil bety- de for fåreholderne i området og for bygden Qagssiarssuk, der lig- ger lige over for Narssarsuaq. Den transportkapacitet, som Jørgen Jensen nævner i artiklen (4 ture pr. dag med skibe i 10.000 tons klassen), er betydelig større, end den produktion man hidtil har regnet med (12.000 tons pr. dag). Betyder det, at der er planer om at øge produktionen og der- med formindske minens levetid? Hidtil har man regnet med at tømme minen i løbet af 20 år. I forbindelse med et hvert større mineprojekt vil en afkortning af minens levetid være til skade for de grønlandske interesser i mi- nedriften. Jo kortere »eventyret« er, desto sværere vil det være at få fordele af en minedrift. En konsekvens af flytningen er, at den billige energi fra vand- kraftværket i Johan Dahl Land, sandsynligvis ikke vil blive ført frem til Narsaq og Qaqortoq. Uranfabrikken kan ifølge de nye- ste oplysninger let forbruge al den energi, vandkraftværket kan producere. Det bør understreges, at flyt- ningen ikke ændrer ved det for- hold, at uranminen efter de oplys- ninger, der nu foreligger, ikke vil betyde nogen økonomisk gevinst for det grønlandske samfund. Konklusion De forslag, der fremføres i artik- len, virker således ikke særligt gennemarbejdede og veloverveje- de. Kan disse virkeligt være ud- tryk for Risøs officielle holdning? Det tyder på, at baggrunden for forslaget er, at der efterhån- den er blevet en folkelig mod- stand mod uranprojektet i Nar- saq. Jørgen Jensens reelle hensigt er nok primært at afsvække den- ne modstand. Som det er fremgå- et af dette indlæg, løser flytnin- Et mere sikkert elværk På Bygdekonferencen kom delta- gerne ind på den kritik, der kunne læses i A/G nr. 38 og 41 af GTO’s tilbud på etablering af et bygdeel- værk i Ikamiut. Da der i A/G’s fremstilling af sagen er visse unøjagtigheder el- ler misforståede oplysninger, me- ner jeg, de bør korrigeres på sam- me måde, som de blev det under bygdekonferencen. 1. Der har ikke været afholdt li- citation. Der blev indkaldt tilbud fra forskellige firmaer, herunder også GTO. Men i teknisk henseen- de var tilbuddene ikke umiddel- bart sammenlignelige. 2. GTO har kun givet kommu- nalbestyrelsen en højeste pris, ik- ke et fast tilbud. Det betyder, at GTO kunne garantere, at den samlede anlægssum ikke ville overstige 1,7 mio. kr. En eventu- elt billigere gennemførelse af op- gaven ville komme bygden til go- de. 3. GTO’s overslag omfattede et elværk af en type, som er udviklet gennem de sidste 5-7 år. Det be- styr af komponenter, der i forvej- en anvendes i Grønland, hvilket ikke er tilfældet med det elværk, der er bygget i Ikamiut. GTO’s elværk er udviklet bl. a. i samarbejde med de kommunal- bestyrelser, der tidligere har fået leveret elværker. Formålet har været at få et elværk, som er så betjeningsvenligt og driftsikkert som muligt. 4. Det kabelnet, GTO foreslog, var fremtidssikret, d.v.s. det var stort nok til at sikre bygdens vi- dere udvikling. Det var desuden, som sædvanligt, tænkt udført med ringforbindelse, hvad der sik- rer forsyningerne i tilfælde af fejl på ledningen. Det kabelnet, der er leveret i Ikamiut, har ikke denne sikkerhed. Det er desuden udført med meget små kabeldimensio- ner, som ikke tillader tilslutning af yderligere forbrugere. 5. Såfremt GTO skulle have ud- ført et elværk og et ledningsnet i den standard, som nu er etableret i Ikamiut, har c i beregnet, at GTO kunne løse opgaven for 1.150.000 kr. i udgifter til materi- aler og arbejdsløn. Herudover vil- le vi beregne os 210.000 kr. for projektering og tilsyn, hvorved man ville have opnået den garan- ti, der ligger i et gennemarbejdet projekt og et sagkyndigt tilsyn. Den samlede udgift ville derved blive 1.360.000 kr., hvilket nøjag- tig er den sum, Christianshåb-en- treprenøren har fået udbetalt for det leverede anlæg. Gunnar P. Rosendahl Grønlands Tekniske Organisation. gen ingen af hovedproblemerne, og der er derfor al mulig grund til at forstærke modstanden mod uranprojektet. Vi kunne i øvrigt godt lide at vide om forslaget, om at flytte uranfabrikken, har været forelagt hjemmestyret eller fællesrådet for mineralske råstoffer, inden det blev offentliggjort i AG. KUAK Glædelig jul og godt nytår ønskes alle vore venner. FIAT CENTRET Herning Svend Nielsen Vi takker for den enorme stig- ning i biludlejning og salg på grænseplader i 1980 og glæder os til næste år. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbreve hver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redaktionen i regelen nødt til at forkorte dem. Vi offentlig- gør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grønlandsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Arets juleplatte! Fra Angmagssalik kan bestilles nu Kun begrænset oplag Leveres i gaveæske Sendes efterkrav over hele Grønland Antal stk. INavn/Ateq: Adresse/najugaq: ________________ I | Hotel Angmagssalik ApS j Box 111 3913 Angmagssalik 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.