Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Utilfreds med presseomtale
af forskningsprojekt
Ministeren for Grønland har sammen med landsstyreformanden udsendt en udtalelse
vedrørende pressens behandling af et igangværende samfundsforskningsprojekt om
styring af olie-gasaktiviteterne i Grønland
Et samfundsforskningsprojekt
med titlen »Offentlig styring af
olie-gasaktiviteterne i Grønland«
nærmer sig din afslutning. Projek-
tet er finansieret af Statens Sam-
fundsvidenskabelige forskningsråd
og er gennemført ved Institut for
Statskundskab, Århus Universitet.
—  Uanset at rapporteringen af
projektet ikke er færdigt, er der i de
sidste uger påbegyndt en formid-
ling af projektets resultater gennem
artikler samt interviews i Grøn-
lands Radio, skriver Ministeren for
Grønland, Tom Høyem, og lands-
styreformand Jonathan Motzfeldt i
en fællesudtalelse.
— Der bruges markante udtryk.
Overskriften på en artikel i »For-
skningen og Samfundet« (marts
1984) lyder: »Slagsmål om Grøn-
lands olie«. Det fremgår nu ikke
klart af artiklen, hvilke »slagsmål«
der tænkes på, siges det videre i ud-
talelsen.
»Spisesedler«
Ministeren og landsstyreforman-
den henviser endvidere til, at der i
»SermitsiaK« (nr. 13, 1984) anføres
følgende: »De økonomiske per-
spektiver er ikke lovende. Bl.a. høje
transportomkostninger og store ad-
ministrationsudgifter bevirker, at
selv en olieforekomst på størrelse
med det norske Ekofiskfelt kun vil
resultere i marginalt udbytte. Det er
tvivlsomt, om Grønlands udbytte
af eventuelle olieaktiviteter i Jame-
son Land overhovedet vil overstige
det beløb, der årligt overføres fra
Danmark«. — Det turde være en
kortfattet måde at redegøre for
komplicerede forhold på, fortsæt-
ter udtalelsen.
— Den valgte metode til formid-
ling af forskningsresultater kunne
minde om den måde, hvorpå man
med korte, fyndige sætninger på
»spisesedler« sælger kommende
aviser og ugeblade. Det er da også
muligt, at man herved øger interes-
sen for det rapportmateriale, der
engang kommer. Metoden sætter
imidlertid de politiske og admini-
strative instanser og andre, der
straks får stillet spørgsmål om disse
emner, i en urimelig situation. De
har nemlig (endnu) ikke kendskab
til det tilgrundliggende projektma-
teriale, der jo ikke er færdigt og
tilgængeligt.
Vi finder det beklageligt, at man
har indledt formidlingen af for-
skningsresultaterne på denne må-
de, slutter fællesudtalelsen, som er
underskrevet af ministeren og Jo-
nathan Motzfeldt, der også er for-
mand for Fællesrådet vedr. mine-
ralske råstoffer i Grønland.
Ligestilling
Den omtalte artikel i »Forskningen
og Samfundet« er skrevet af cand.
scient. pol. Karen Marie Pagh Niel-
sen, som sammen med cand. mag.
Finn Breinholdt Larsen og lektor
ved Institut for Statskundskab Je-
rome D. Davis har udført projek-
tarbejdet. Karen Marie Pagh Niel-
sen fremdrager rapportens generel-
le konklusioner vedrørende styrin-
gens indflydelse og effektivitet, og
der sættes spørgsmålstegn ved lige-
stillingsprincippet. Dette kan må-
ske være baggrunden for artiklens
overskrift: »Slagsmål om Grøn-
lands olie«.
Af artiklen fremgår det, at pro-
jektgruppen har valgt at betragte
indflydelsesproblematikken ud fra
en grønlandsk synsvinkel, »det
skyldes for det første, at konse-
kvenserne — de negative såvel som
de positive — at eventuelle fremti-
Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiisa
kattuffeqalernissaat siunertaraiugu sule-
qatigiit.
Avanersuarmi Attaveqaat:
Pualut Qujaukitsoq, 3971 Qaanaaq
Kangersuatsiami Attaveqaat:
Edvard Kristiansen, Kangersuatsiaq
3962 Upernavik
llulissani Attaveqaat:
Frederik Jensen, Box 114
3952 Ilulissat
Qasigiannguani Attaveqaat:
Peter Christiansen, Box 72
3951 Qasigiannguit
Sisimiuni Attaveqaat:
Jonas Lynge, Knud Rasmussensve] 11
3911  Sisimiut
Maniitsumi Attaveqaat:
Marianne Heilmann, Niels Lyngesvej
B 500-60. 3912 Maniitsoq
Atammimmi Attaveqaat:
Svend Kreutzmann, Atammik
3912 Maniitsoq
Nuummi Attaveqaat:
Ole Berthelsen, Box 357
3900 Nuuk
Qeqertarsuatsiaani Attaveqaat:
Mika Johnsen, Qeqertarsuatsiaat
3900 Nuuk
Paamiuni Attaveqaat:
Hansine Frederiksen, Blok N-104
3940 Paamiut
Qassimiuni Attaveqaat:
Kasper Poulsen, Qassimiut
3920 Qaqortoq
Nanortalimmi Attaveqaat:
Jens Bendtzen, llivileq B 294/H
3922 Nanortalik
Narsaq Kujallermi Attaveqaat:
Nathan Benjaminsen, Narsaq Kujalleq
3922 Nanortalik
Tusaat Sorlak nr. 4 qanittukkut saqqum-
missaaq. Ilanngussassat kingusinnerpaa-
mik 25. april nassiunneqareersimassap-
put.
Peter Gr. Samuelsen.........Tlf. 2 42 20
Johannes Lundblad..........Tlf. 2 19 55
Tina Meyer..................... Tlf. 2 10 25
Judith Hard.................... Tlf. 2 37 99
Jakob Ludcvigsen............Tlf. 2 15 52
dige olieaktiviteter først og frem-
mest vil berøre den grønlandske be-
folkning og det grønlandske sam-
fund. Alene af den grund er det ri-
meligt at se på, hvilke muligheder
de politiske repræsentanter for den
grønlandske befolkning har for at
påvirke og styre udviklingen«, siges
det.
Tilskuere
»For det andet må det antages, at
reel grønlandsk indflydelse er en
forudsætning (men ikke nødven-
digvis nogen garanti) for en relativ
konfliktfri udvikling på det pågæl-
dende politikområde. Begivenhe-
derne i forbindelse med olieborin-
gerne ud for Grønlands vestkyst i
midten af 1970erne står endnu som
skriften på væggen«, påpeges det.
Det siges endvidere, at de grøn-
landske politikere og embedsmænd
nærmest må betragtes som tilskue-
re i kulissen, når det gælder beslut-
ningsprocessens indledende faser,
idet »de grønlandske myndigheders
indflydelse begrænses dels af rå-
stofadministrationens struktur,
som bevirker, at initiativer såvel
som sagsbehandlingen først og
fremmest udgår fra grønlandsmini-
steriets råstofforvaltning. Her ud-
over er det givet, at man fra grøn-
landsk side kun har få indflydelses-
ressourcer at sætte ind med i beslut-
ningsprocessens forskellige faser«.
Sluttelig påpeges det i rapporten,
at »millimeterligestilling« ikke kan
gennemføres mellem ulige parter.
»I hvert fald vil Danmark uundgåe-
ligt dominere«, siges det. »Derfor
må spørgsmålet om offentlig sty-
ring af olieaktiviteterne i Grønland
ikke anskues for firkantet. Et admi-
nistrativt styrings- og kontrolsy-
stem, hvor man trin for trin i op-
bygningen har tilgodeset dansk-
grønlandsk paritet vil sandsynligvis
være et svagt system. Her udover vil
det være uhyre ressourcekrævende
— og ligestillingen vil under alle
omstændigheder være en illusion«,
slutter artiklen.                     lod-
Tamanut ammasumik sulia-
riumannittussarsiuussineq
Nuup eeqqaani Nuusuarmi »Nedre Plateau«-mi suliassat makku
matumuuna tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuunne-
qarput:
Suliassaq 1: Assaaneq, qaartiterineq nunamilu suliassat
Suliassaq 2: Eqqakkanut kuuffilersuineq
Suliassaq 3: Imermit kuuffilersuineq
Suliassaq 4: Aqqusemiorneq aqqusineeraliornerlu.
Suliassat ilagaat eqqakkat kuuffissaat 550 m-it missaat erngillu
kuuffissaat 550 m-it missaat ataatsikoortillugit ingerlanneqartus-
sat...
Suliassattaaq ilagaat Igiiaata tungaanut ikaartarfiusalersuinissat
aqquserngup ilaa 160 m-it missaannik isorartussusilik portunin-
ngortillugu, aqqusineq 250 m-it missaannik takissusilik inaarsar-
lugu 320 m-illu missaannik takissusilinnik aqqusineeraliortitterlu-
ni. Ungasissumiillu kiassaatip aqqutai 215 m-it missaanniittut nu-
namut matoorussassaallutik.
Suliassat 1,2 aamma 4 ataatsimoorfillugit neqeroorteqarfigeq-
quneqarput, suliassarli 3 immikkuussalluni.
Sanatitsisuuvoq Kalaallit Nunaannut ministereqarfik.
Suliassat suliarineqassapput 1984-imi junip qiteqqunneraniit
1984-imi septemberip qiteqqunneranut.
Suliariumanninniarnermi atortussat nungunnginnerine aaneqar-
sinnaapput marlunngornermit 24. april 1984-imiit uuani Bygge-
tjenestens Kontor, Mestervej 8, 3900 Nuuk.
Suliariumanninnermi atortussanut akiliutaagallartussaq 750,00
kr.-iuvoq Crossed Check-inngorlugu GTO-mut qaatiguuliorne-
qartussaq faelleskontorimullu tunniunneqassalluni atortussat
tunniunneqannginneranni.
Suliarinnittussarsiorneqassaaq 15. maj 1984 nal. 10.00 byggetje-
nestep allaffiani suliariumanneqataasimasut piumasut najuutto-
ralugit.
Grønlands Tekniske Organisation
Byggetjenesten
Postbox 1003 . 3900 Godthåb
8        NR.    16    1984
ATUAGAQDLIUT1T
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40