Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Utilfreds med presseomtale

af forskningsprojekt

Ministeren for Grønland har sammen med landsstyreformanden udsendt en udtalelse

vedrørende pressens behandling af et igangværende samfundsforskningsprojekt om

styring af olie-gasaktiviteterne i Grønland

Et samfundsforskningsprojekt

med titlen »Offentlig styring af

olie-gasaktiviteterne i Grønland«

nærmer sig din afslutning. Projek-

tet er finansieret af Statens Sam-

fundsvidenskabelige forskningsråd

og er gennemført ved Institut for

Statskundskab, Århus Universitet.

—  Uanset at rapporteringen af

projektet ikke er færdigt, er der i de

sidste uger påbegyndt en formid-

ling af projektets resultater gennem

artikler samt interviews i Grøn-

lands Radio, skriver Ministeren for

Grønland, Tom Høyem, og lands-

styreformand Jonathan Motzfeldt i

en fællesudtalelse.

— Der bruges markante udtryk.

Overskriften på en artikel i »For-

skningen og Samfundet« (marts

1984) lyder: »Slagsmål om Grøn-

lands olie«. Det fremgår nu ikke

klart af artiklen, hvilke »slagsmål«

der tænkes på, siges det videre i ud-

talelsen.

»Spisesedler«

Ministeren og landsstyreforman-

den henviser endvidere til, at der i

»SermitsiaK« (nr. 13, 1984) anføres

følgende: »De økonomiske per-

spektiver er ikke lovende. Bl.a. høje

transportomkostninger og store ad-

ministrationsudgifter bevirker, at

selv en olieforekomst på størrelse

med det norske Ekofiskfelt kun vil

resultere i marginalt udbytte. Det er

tvivlsomt, om Grønlands udbytte

af eventuelle olieaktiviteter i Jame-

son Land overhovedet vil overstige

det beløb, der årligt overføres fra

Danmark«. — Det turde være en

kortfattet måde at redegøre for

komplicerede forhold på, fortsæt-

ter udtalelsen.

— Den valgte metode til formid-

ling af forskningsresultater kunne

minde om den måde, hvorpå man

med korte, fyndige sætninger på

»spisesedler« sælger kommende

aviser og ugeblade. Det er da også

muligt, at man herved øger interes-

sen for det rapportmateriale, der

engang kommer. Metoden sætter

imidlertid de politiske og admini-

strative instanser og andre, der

straks får stillet spørgsmål om disse

emner, i en urimelig situation. De

har nemlig (endnu) ikke kendskab

til det tilgrundliggende projektma-

teriale, der jo ikke er færdigt og

tilgængeligt.

Vi finder det beklageligt, at man

har indledt formidlingen af for-

skningsresultaterne på denne må-

de, slutter fællesudtalelsen, som er

underskrevet af ministeren og Jo-

nathan Motzfeldt, der også er for-

mand for Fællesrådet vedr. mine-

ralske råstoffer i Grønland.

Ligestilling

Den omtalte artikel i »Forskningen

og Samfundet« er skrevet af cand.

scient. pol. Karen Marie Pagh Niel-

sen, som sammen med cand. mag.

Finn Breinholdt Larsen og lektor

ved Institut for Statskundskab Je-

rome D. Davis har udført projek-

tarbejdet. Karen Marie Pagh Niel-

sen fremdrager rapportens generel-

le konklusioner vedrørende styrin-

gens indflydelse og effektivitet, og

der sættes spørgsmålstegn ved lige-

stillingsprincippet. Dette kan må-

ske være baggrunden for artiklens

overskrift: »Slagsmål om Grøn-

lands olie«.

Af artiklen fremgår det, at pro-

jektgruppen har valgt at betragte

indflydelsesproblematikken ud fra

en grønlandsk synsvinkel, »det

skyldes for det første, at konse-

kvenserne — de negative såvel som

de positive — at eventuelle fremti-

Meeqqat inuusuttullu suliniaqatigiiffiisa

kattuffeqalernissaat siunertaraiugu sule-

qatigiit.

Avanersuarmi Attaveqaat:

Pualut Qujaukitsoq, 3971 Qaanaaq

Kangersuatsiami Attaveqaat:

Edvard Kristiansen, Kangersuatsiaq

3962 Upernavik

llulissani Attaveqaat:

Frederik Jensen, Box 114

3952 Ilulissat

Qasigiannguani Attaveqaat:

Peter Christiansen, Box 72

3951 Qasigiannguit

Sisimiuni Attaveqaat:

Jonas Lynge, Knud Rasmussensve] 11

3911  Sisimiut

Maniitsumi Attaveqaat:

Marianne Heilmann, Niels Lyngesvej

B 500-60. 3912 Maniitsoq

Atammimmi Attaveqaat:

Svend Kreutzmann, Atammik

3912 Maniitsoq

Nuummi Attaveqaat:

Ole Berthelsen, Box 357

3900 Nuuk

Qeqertarsuatsiaani Attaveqaat:

Mika Johnsen, Qeqertarsuatsiaat

3900 Nuuk

Paamiuni Attaveqaat:

Hansine Frederiksen, Blok N-104

3940 Paamiut

Qassimiuni Attaveqaat:

Kasper Poulsen, Qassimiut

3920 Qaqortoq

Nanortalimmi Attaveqaat:

Jens Bendtzen, llivileq B 294/H

3922 Nanortalik

Narsaq Kujallermi Attaveqaat:

Nathan Benjaminsen, Narsaq Kujalleq

3922 Nanortalik

Tusaat Sorlak nr. 4 qanittukkut saqqum-

missaaq. Ilanngussassat kingusinnerpaa-

mik 25. april nassiunneqareersimassap-

put.

Peter Gr. Samuelsen.........Tlf. 2 42 20

Johannes Lundblad..........Tlf. 2 19 55

Tina Meyer..................... Tlf. 2 10 25

Judith Hard.................... Tlf. 2 37 99

Jakob Ludcvigsen............Tlf. 2 15 52

dige olieaktiviteter først og frem-

mest vil berøre den grønlandske be-

folkning og det grønlandske sam-

fund. Alene af den grund er det ri-

meligt at se på, hvilke muligheder

de politiske repræsentanter for den

grønlandske befolkning har for at

påvirke og styre udviklingen«, siges

det.

Tilskuere

»For det andet må det antages, at

reel grønlandsk indflydelse er en

forudsætning (men ikke nødven-

digvis nogen garanti) for en relativ

konfliktfri udvikling på det pågæl-

dende politikområde. Begivenhe-

derne i forbindelse med olieborin-

gerne ud for Grønlands vestkyst i

midten af 1970erne står endnu som

skriften på væggen«, påpeges det.

Det siges endvidere, at de grøn-

landske politikere og embedsmænd

nærmest må betragtes som tilskue-

re i kulissen, når det gælder beslut-

ningsprocessens indledende faser,

idet »de grønlandske myndigheders

indflydelse begrænses dels af rå-

stofadministrationens struktur,

som bevirker, at initiativer såvel

som sagsbehandlingen først og

fremmest udgår fra grønlandsmini-

steriets råstofforvaltning. Her ud-

over er det givet, at man fra grøn-

landsk side kun har få indflydelses-

ressourcer at sætte ind med i beslut-

ningsprocessens forskellige faser«.

Sluttelig påpeges det i rapporten,

at »millimeterligestilling« ikke kan

gennemføres mellem ulige parter.

»I hvert fald vil Danmark uundgåe-

ligt dominere«, siges det. »Derfor

må spørgsmålet om offentlig sty-

ring af olieaktiviteterne i Grønland

ikke anskues for firkantet. Et admi-

nistrativt styrings- og kontrolsy-

stem, hvor man trin for trin i op-

bygningen har tilgodeset dansk-

grønlandsk paritet vil sandsynligvis

være et svagt system. Her udover vil

det være uhyre ressourcekrævende

— og ligestillingen vil under alle

omstændigheder være en illusion«,

slutter artiklen.                     lod-

Tamanut ammasumik sulia-

riumannittussarsiuussineq

Nuup eeqqaani Nuusuarmi »Nedre Plateau«-mi suliassat makku

matumuuna tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuunne-

qarput:

Suliassaq 1: Assaaneq, qaartiterineq nunamilu suliassat

Suliassaq 2: Eqqakkanut kuuffilersuineq

Suliassaq 3: Imermit kuuffilersuineq

Suliassaq 4: Aqqusemiorneq aqqusineeraliornerlu.

Suliassat ilagaat eqqakkat kuuffissaat 550 m-it missaat erngillu

kuuffissaat 550 m-it missaat ataatsikoortillugit ingerlanneqartus-

sat...

Suliassattaaq ilagaat Igiiaata tungaanut ikaartarfiusalersuinissat

aqquserngup ilaa 160 m-it missaannik isorartussusilik portunin-

ngortillugu, aqqusineq 250 m-it missaannik takissusilik inaarsar-

lugu 320 m-illu missaannik takissusilinnik aqqusineeraliortitterlu-

ni. Ungasissumiillu kiassaatip aqqutai 215 m-it missaanniittut nu-

namut matoorussassaallutik.

Suliassat 1,2 aamma 4 ataatsimoorfillugit neqeroorteqarfigeq-

quneqarput, suliassarli 3 immikkuussalluni.

Sanatitsisuuvoq Kalaallit Nunaannut ministereqarfik.

Suliassat suliarineqassapput 1984-imi junip qiteqqunneraniit

1984-imi septemberip qiteqqunneranut.

Suliariumanninniarnermi atortussat nungunnginnerine aaneqar-

sinnaapput marlunngornermit 24. april 1984-imiit uuani Bygge-

tjenestens Kontor, Mestervej 8, 3900 Nuuk.

Suliariumanninnermi atortussanut akiliutaagallartussaq 750,00

kr.-iuvoq Crossed Check-inngorlugu GTO-mut qaatiguuliorne-

qartussaq faelleskontorimullu tunniunneqassalluni atortussat

tunniunneqannginneranni.

Suliarinnittussarsiorneqassaaq 15. maj 1984 nal. 10.00 byggetje-

nestep allaffiani suliariumanneqataasimasut piumasut najuutto-

ralugit.

Grønlands Tekniske Organisation

Byggetjenesten

Postbox 1003 . 3900 Godthåb

8        NR.    16    1984

ATUAGAQDLIUT1T

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40