Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						B££&

&R3&

&>$&

s£&S

neqarnermut

tapiissuteqartarneq

Boligsikring

Ineqarnermut tapiissuteqartarneq nutaaq pillugu atuagaaqqiap saqqaa.

Atuagaaraqpineqarsinnaavoq inissarsiuussisarfinni, kulturimut atuartit-

sinermullu qullersaqarfinni kiisalu atuagaateqarsinni.

Forsiden af Tusarliiviks pjece om boligsikring. Pjecen kan fås på boligkon-

torer, kultur- og undervisningsforvaltninger samt biblioteker.

Den nye boligsikring

kan søges hver måned

Tusarliivik har udsendt vejledning i anvendelsen af den

nye boligsikring

Den nye boligsikring trådte i kraft

pr. 1. april i år, men den kan søges

hver måned. — Inden den 1. i hver

måned kan man indsende ansøg-

ning om boligsikring, forklarer

fuldmægtig Dorthe Johansen i Di-

rektoratet for økonomi og Boliger.

— Er man berettiget til boligsik-

ring, så får man den fra næstfølgen-

de måned.

Ansøgningsskemaer ligger på al-

le boligkontorer, og på boligkonto-

rer kan man også få vejledning i ud-

fyldelse af ansøgningsskemaet.

— Men man skal søge, siger Dor-

the Johansen. Man kan kun få bo-

ligsikring efter ansøgning.

Man kan få boligsikring til sin

husleje eller sine terminsudgifter,

hvis man har et kapitel II hus.

Indtægten

Det er ens indtægt, der er afgørende

for, om man kan få boligsikring.

— Hvis man i 1982 har tjent un-

der 64.000 kr. i sin husstand, så kan

man få boligsikring, siger fuld-

mægtig Dorthe Johansen.

Man kan også få boligsikring,

selvom man i 1982 har tjent mere,

men i år tjener under 64.000 kr. i he-

le husstanden.

— I så fald skal man sige det på

boligkontoret, siger Dorthe Johan-

sen. Kan man dokumentere, at man

i år har en samlet indkomst på un-

der 64.000 kr., så vil man også kun-

ne få boligsikring.

Oplysning

Tusarliivik — Hjemmestyrets In-

formationstjeneste — har udgivet

en lille letlæst vejledning i boligsik-

ringens muligheder. Den lille pjece

fås bl. a. på boligkontorer, og pje-

cen indeholder et lille regneeksem-

pel, der viser, at der er penge at hen-

te.

Hvis man årligt tjener 50.000 kr.,

og hvis ens husleje er 900.00 kr. pr.

måned, så får man hver måned

525,00 kr. i boligsikring. Tjener

man mere, så falder boligsikringen,

tjener man mindre, så stiger den.

Men dem, der på årsbasis tjener

mere end 64.000 kr., kan ikke få bo-

ligsikring, slutter fuldmægtig Dor-

the Johansen, Direktoratet for

økonomi og Boliger.

Ineqarnermut tapiissu-

teqartarneq atulerpoq

Qaammatit tamaasa qinnutigineqarsinnaavoq. Tusarliivik

tamanna pillugu atuagaaqqamik saqqummersitsivoq

Ineqarnermut tapiissuteqartarneq

aprilip aallaqqaataani atulerpoq,

qaammatilli tamaasa qinnutigine-

qarsinnaavoq. — Qaammatip aal-

laqqaataa tikitsinnagu qinnuteqar-

toqarsinnaavoq, aningaasaqarner-

mut illussiiqurt i tsincnii ii II ii pisorta-

qarfimmi fuldmægtigiusoq Dorthe

Johansen nassuiaavoq. — Tapiffi-

gineqarnissamut piumasarineqar-

tut naammassisinnaagaanni qaam-

mammit t ulliii (liiinii t tapiissuteqar-

tarneq atuutilissaaq.

Qinnuteqarfissat illoqarfinni i-

neqarnermut allaffinni pissarsiari-

neqarsinnaapput, taakkulu aamma

pisussaaffigaat qinnuteqarniartut

ikiussallugit.

Dorthe Johansenip erseqqissar-

paa aatsaat tapiissuteqartoqarsin-

naasoq qinnuteqareernikkut.

Ineqarnermut tapiissutit inissia-

nut aamma kap. II naapertorlugu

illuliarititanut taamaallaat tun-

niunneqarsinnaavoq.

Isertitaqqortussuseq

Isertitaqqortussuseq aalajangii-

suussaaq ineqarnermut tapiiffigi-

neqarsinnaanermut.

— 1982 inoqutigiit 64.000 ataal-

lugu isertitaqarsimagunik ineqar-

nerminnut tapiiffigineqarsinnaas-

sapput, Dorthe Johansen oqarpoq.

Malugisariaqarporli 1982 64.000

sinnerlugit isertitaqarsimaganni u-

kiormannali uppernarsarsinnaallu-

gu taakku ataallugit aningaasarsia-

qarnissaq taava aamma tapissute-

qartoqarsinnaavoq.

Paasisitsiniaaneq

Tusarliivik — Namminersornerul-

lutik Oqartussat tusagassaqartitsi-

viat — ineqarnermut tapiissuteqar-

tarnermi periarfissat pillugit paa-

siuminarsakkamik atuagaaqqior-

titsisimavoq. Atuagaaraq ineqar-

nermut allaffinni pissarsiarineqar-

sinnaavoq, atuagaaqqamilu ilaati-

gut takuneqarsinnaavoq tapiissute-

qartarneq qanoq sipaarfiusinnaa-

nersoq.

Assersuutigalugu ukiumut ino-

qutigiit 50.000-inik isertitaqarsima-

gunik qaammammullu ineqarner-

minnut 900 kr.-nik akiliuteqartar-

lutik taava ineqarnermut tapiissut

qaammammut 525 kr.-iussaaq, tas-

sa imaappoq ineqartoq nammineq

akileeqataassaaq 375 kr.-inik. Iser-

titaaqqortunerugaanni tapiissut

minnerusarpoq akerlianilli aamma

annerusarluni.

— 64.000 sinnerlugilli akissar-

siallit tapiiffigineqarsinnaanngil-

lat, Dorthe Johansen naggasiivoq.

Grønlandsfly måna

Niingmit axuneKåsaoK

aKutsinermut tungassut tamarmik måna Nungmut

katerssorneKåsdput. peKatigalugo tingmissartortitseKatigit

atulisavait Karasaussiat, aningaussatdlo tungaisigut

pissortatut atorfiligtipåt kukunersiuissoK Egon Sørensen

Grønlandsflyp måna aKutsinermut

tungassut tamaisa nunavtinut ka-

terssornialerpai, tingmissartortit-

seKatigit aningaussat tungaisigut

ingmfkortortaKarfiat måna nunav-

tinut nuneKartugssångorpoK, ani-

ngaussatdlo tungaisigut pissortag-

ssamik atorfinigtitsissoKarpoK. pe-

Katigalugo Grønlandsfly Karasau-

sianik atortOKalisaoK, tamåkunu-

nalo pissortagssamik atorfinigtitsi-

ssoKarpoK.

Grønlandsflyp aningaussarsior-

nikut pissortartåva tåssa 42-inik u-

kiulik, nautsorssutinik kukuner-

siuissoK kisalo kiikunersiuissarto-

Katigingne direktøre Egon Søren-

sen, tåuna åma direktøriuvoK nu-

navtine Karasausiat tungaisigut isu-

magingnivfingme, Karasausianik

nunavtine atulersitsissume.

KarasaussiaK sujugdleK

katerssugausivingmut

Egon Sørensen nunavtinut pivoK

1972-ime kukunersiuissarfingmilo

1969-ime pilersineKarsimassume

sulilerdlune. ukiut pingasut Kå-

ngiungmata Danmarkimut uterpoK

tikerKigdlunile 1979-ime tamatu-

malo kingorna direktøriusimavdlu-

ne kiikunersiuissartOKatigingne,

sujugdlermik nunavtinmerme nalå-

ne Egon Sørensen nautsorssutinik

Karasausiat suliagssåinik Dan-

markimut nagsitsissalerpoK tamå-

nalo kinguneKarpoK nunavtine sut-

dlissivingmik Karasausianik atortu-

lingmik pilersitsinermik. tåuna nu-

navtine taimåitut sujugdlersåt må-

na tuniuneKartugssångorpoK Nu-

navta Katerssugaussivianut.

Egon Sørensen ilagit sivnissåinut

ilaussortauvoK radiumilo autdla-

kåtitagssanik udvalgime ilaussortat

ilånut sivnissugssauvdlune, pexa-

tåissåinarpordlo AG-ip sujulerssui-

ssuisa atautsimlnerine, tåssame avi-

sivtine nautsorssutinik kiikuner-

siuissugame avisivdlo aningaussar-

tutigssainik pilerssårusiortartuv-

dlune.                                 Julut

18       NR.    16    1984

OTAGAGDUUTIT

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40