Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Tasiilamiit Island-imut

ikinngutitut

tikeraarneq

Inuusuttut Tasiilarmiut Islandimut

ilinniariartortalissagunartut

Isikkiimik arsarneq inuusuttullu.

Tasiilamiit aallartitat martsip naa-

lernerani Islandiliaramik pissamaa-

rutaasa ilaat tamassa. Borgmester

Ole Mathiassen allatsilu Anna

Kuitse Andersen Tasiilap Islandimi

1986-imiillu illoqarfittut ikinngu-

taanut Képavogur-imut angalasi-

mapput.

Reykjavikip Tasiilallu akornanni

nalunaaquttap akunnerini marluin-

narni timmisartortoqartarpoq.

Timmisartortitseqatigiiffittaaq a-

torlugu, timmisartumillu piginnit-

toq Helgi Jonsson timmisartuussi-

soralugu angalapput.

— Tikilluaqquneqarluarpugut,

Ole Mathiassen oqaluttuarpoq —

Illoqarfittut ikinngutigisatta ilasse-

raarfigisorujussuuaatigut.

Isikkamik arsaanneq

Tikeraarnermi isumaqatigiissutigi-

neqarpoq Tasiilap kommuneani i-

sikkamik arsartartut pikkorinner-

saat julip 31-ianni Islandimut sa-

paatip akunnerani ataatsimi unam-

miartorumaartut. Képavogiir inis-

saqartitsiumaarpoq isikkamillu ar-

sartartut 13-it tikeraarsimaneranni

isumagilluarumaarlugit.

Aallartitattaaq islandimiut a-

ngallatsitsinermut ministeriat Mat-

hias Bjarnason naapippaat, tassu-

ngalu tunniunneqarpoq »Grøn-

lands-fonden«-imit, islandimiut i-

natsisartuinit Altingimit siulersor-

neqartumit aningaasatigut taper-

serneqarnissamik qinnuteqaat. A-

ningaasaateqarfik Islandimi taa-

maattut annersaraat. Aningaasaa-

Venskabsbesøg til

Island fra Tasiilaq

I fremtiden kan unge fra Tasiilaq måske sendes til

Island til uddannelse

Fodbold og ungdom. Det var et par

af de ting, en delegation fra Tasiilaq

havde på programmet, da de sidst i

marts rejste til Island. Det var borg-

mester Ole Mathiassen og sekretær

Anna Kuitse Andersen, der udgjor-

de delegationen, og det var Tasii-

laqs islandske venskabsby siden

1976, Képavogur, der var rejsens

mål.

Knap to timers flyvning er der

kun mellem Reykjavik og Tasiilaq.

Og turen gik med den byåbnede ru-

te med flyets ejer, Helgi Jonsson,

ved styrepinden.

— Vi fik en meget fin modtagel-

se, fortæller Ole Mathiassen. —

Vor venskabsby var meget imøde-

kommende over for os.

Fodbold-turné

Under besøget blev der aftalt, at

Tasiilaq kommunes 1. hold i fod-

bold skal på en uges kampturné til

Island den 31. juli. Kopavogiir vil

sørge for indkvartering og i det hele

taget sig af de 13 fodboldspillere

under opholdet.

Delegationen fra Tasiilaq havde

møde med den islandske trafikmi-

nister Mathias Bjarnason, til hvem

der blev afleveret en ansøgning om

økonomisk støtte fra »Grønlands-

fonden«, som administreres af den

islandske parlament, Altinget.

Fonden er den største i Island. I lov-

en om denne fond af 17. december

1980, står skrevet, at den islandske

statskasse hvert år skal indskyde

125 mill. islandske kroner.

Der er planer om at chartre en

DASH 7-fly til fodboldturnéen.

Overskydende billetter tænkes at

blive solgt. Og når maskinen retur-

nerer til Grønland, skal den tage is-

lændinge med til også en uges op-

hold i Tasiilaq.

Unge til Island?

Et andet spændende spørgsmål

blev drøftet i venskabsby-udvalget.

Tasiilaq kommune kunne nemlig

tænke sig at sende 8-12 unge til Is-

land. Her skal de arbejde i fiskein-

dustrien og med skindbehandling

med henblik på at indhøste erfarin-

ger til brug for kommende virksom-

heder i Tasiilaq.

Venskabsby-udvalget ser meget

positivt på denne henvendelse og vil

arbejde videre med sagen. I den for-

bindelse fik delegationen fra Tasii-

laq oplyst, at der er en højskole un-

der bygning i Képavogur - en slags

gymnasium, hvor unge kan få en er-

hvervsorienteret undervisning. Her

kan unge fra Tasiilaq komme i be-

tragtning.

Der er stor interesse for Grøn-

land i Island. De to grønlandske be-

søgende havde pressens bevågen-

hed. Der var interview i TV-avisen,

hvor Ole Mathiassen redegjorde for

turens mål, ligesom aviserne Mor-

gunbladid og Timin bragte artikler

om besøget.     Roland Thomsen

teqarfik taanna pillugu inatsimmi

17. december 1980-imeersumi allas-

simasoqarpoq Islandimi nunap ani-

ngaaseriviata ukiut tamaasa islan-

dimiut koruunii 125 milliuunit tas-

sunga nakkartittassagai.

Pilersaarutigineqarpoq arsinnis-

samut timmisartumik DASH 7-i-

mik attartortoqassasoq. Isumaliu-

tigineqarporlu bilettit sinneruttut

tuniniarneqarumaartut. Timmisar-

toq uterialerpat islandimiut sapaa-

tip akunnerani Tasiilamiittussat i-

laasorineqarumaarput.

Inuusuttut Islandimut?

Illoqarfiuttaaq ikinngutaani pissa-

nganartunik allanik oqallisiginnit-

toqarsimavoq. Tasiilammi kom-

muneata kissaatigaa inuusuttunik

8-12-inik Islandiliartitsinissani.

Taakku aalisakkerivinni ilaatigullu

ammerivinni suliniassapput Tasii-

lami suliffiliornissamut misilittaga-

qalerniarlutik.

Illoqarfiup ikinngutaata saaffi-

ginnissut taanna nuannaarutigine-

rarpaa suliassarlu ingerlateqqin-

niarlugu. Tasiilameersuttaaq oqa-

luttuunneqarput Kopavogurimi

højskoleliortoqalersoq                —

gymnasiaasamik, tassanilu inuu-

suttut inuutissarsiutinut tunngasu-

nik ilinniartinneqartarsinnaassap-

put. Inuusuttuttaaq Tasiilameersut

tassani eqqarsaatigineqarput.

Islandimi Kalaallit Nunaat soqu-

tigineqartorujussuuvoq Kalaallit ti-

keraat marluk alutorsaatigineqar-

torujussuupput. TV-mi oqaloqati-

gineqarput tassanilu Ole Mathia-

ssenip oqaluttuaraa suna siunerta-

ralugu taamatut angalanerlutik, a-

viisillu Morgenbladid aamma Ti-

min tikeraarneq pillugu allaaserisa-

qarput.

Ataatsimoortumik

tapiissutit isumaqa-

tigiinniutaalerput

Naalakkersuisut siulittaasuat Jona-

than Motzfeldt sapaatip akunnerini

marlunni kingullerni København-

imiimmat KGH-ip nioqqutissior-

fiata avammullu niuerfeqarfiata

Namminersornerullutik Oqartus-

sanit tiguneqarnerisa kingorna a-

taatsimoortumik tapiissutaasartut

qanoq piumaarnerat ministeriuner-

mik Poul Schliiterimik Kalaallit

Nunaannullu ministerimik Tom

Høyemimik isumaqatiginninniuti-

gineqarpoq.

AG-ip paasisai naapertussagaan-

ni isumaqatigiinniarnerit teknik-

imut tunngasuinnaasimapput tas-

sami naalakkersuisut qinersinissap

tungaanut naalakkersuinikkut aa-

lajangiisinnaatitaanngimmata.

Jonathan Motzfeldt København-

imiinnermini nunanut allanut mini-

stereqarfimmeersunittaaq ataatsi-

meeqateqarsimavoq 1984-imi Tu-

numi kinguppattassat saarullittas-

sallu arner lassusissaat pillugit.

Naalakkersuisut siulittaasuata nu-

nanut allanut ministereqarfik qin-

nuigisimavaa EF-kommissioni paa-

siniaavigeqqullugu Kalaallit Nu-

naata nammineq kinguppattassai

tamakkerneqareerpata norgemiut

franskillu aalisartuisa kinguppat-

tassaannik Kalaallit Nunaannut

nuutsisoqarsinnaassannginnersoq.

Aalisakkanittaaq ilisimatuut na-

liliinerat tunngavigalugu 1984-imi

saarullinnut TAC-issat isumaqati-

ginniutigineqarsimapput. Sulias-

sallu taakku marluk nunanut alla-

nut ministereqarfiup atorfilittaasa

sulissutigilereerpaat ilisimatitsissu-

tigineqarput.

Forhandlinger

om bloktilskud

er påbegyndt

Under landsstyreformand Jona-

than Motzfeldts ophold i Køben-

havn i sidste og forrige uge havde

han bl. a. forhandlinger med stats-

minister Poul Schliitcr og ministe-

ren for Grønland, Tom Høyem, om

bloktilskudsordningen efter hjem-

mestyrets overtagelse af KGHs pro-

duktions- og eksportsektor.

Efter hvad der er blevet oplyst til

AG, var forhandlingen af teknisk

art, da landsstyret indtil valget ikke

kan foretage større politiske beslut-

ninger.

Under opholdet i København

havde  Jonathan  Motzfeldt  også

møder i udenrigsministeriet om bå-

de reje- og torskekvoter ved Østg-

rønland for 1984. Herunder bad

landsstyreformanden udenrigsmi-

nisteriet tage kontakt til EF-kom-

missionen for at få overført en reje-

kvote tildelt norske og franske fi-

skere til Grønland, efter Grønlands

egen rejekvote er opfisket.

Endvidere var der forhandlinger

om nedsættelse af TAC'en for

torsk i 1984 efter biologisk rådgiv-

ning. For begge sagers vedkom-

mende har udenrigsministeriet nu

via sine diplomatiske kanaler sat sa-

gerne i gang, oplyses det.

20       NR.    16    1984

AXUAGAGDLIUTIT

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40