Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Tasiilamiit Island-imut
ikinngutitut
tikeraarneq
Inuusuttut Tasiilarmiut Islandimut
ilinniariartortalissagunartut
Isikkiimik arsarneq inuusuttullu.
Tasiilamiit aallartitat martsip naa-
lernerani Islandiliaramik pissamaa-
rutaasa ilaat tamassa. Borgmester
Ole Mathiassen allatsilu Anna
Kuitse Andersen Tasiilap Islandimi
1986-imiillu illoqarfittut ikinngu-
taanut Képavogur-imut angalasi-
mapput.
Reykjavikip Tasiilallu akornanni
nalunaaquttap akunnerini marluin-
narni timmisartortoqartarpoq.
Timmisartortitseqatigiiffittaaq a-
torlugu, timmisartumillu piginnit-
toq Helgi Jonsson timmisartuussi-
soralugu angalapput.
— Tikilluaqquneqarluarpugut,
Ole Mathiassen oqaluttuarpoq —
Illoqarfittut ikinngutigisatta ilasse-
raarfigisorujussuuaatigut.
Isikkamik arsaanneq
Tikeraarnermi isumaqatigiissutigi-
neqarpoq Tasiilap kommuneani i-
sikkamik arsartartut pikkorinner-
saat julip 31-ianni Islandimut sa-
paatip akunnerani ataatsimi unam-
miartorumaartut. Képavogiir inis-
saqartitsiumaarpoq isikkamillu ar-
sartartut 13-it tikeraarsimaneranni
isumagilluarumaarlugit.
Aallartitattaaq islandimiut a-
ngallatsitsinermut ministeriat Mat-
hias Bjarnason naapippaat, tassu-
ngalu tunniunneqarpoq »Grøn-
lands-fonden«-imit, islandimiut i-
natsisartuinit Altingimit siulersor-
neqartumit aningaasatigut taper-
serneqarnissamik qinnuteqaat. A-
ningaasaateqarfik Islandimi taa-
maattut annersaraat. Aningaasaa-
Venskabsbesøg til
Island fra Tasiilaq
I fremtiden kan unge fra Tasiilaq måske sendes til
Island til uddannelse
Fodbold og ungdom. Det var et par
af de ting, en delegation fra Tasiilaq
havde på programmet, da de sidst i
marts rejste til Island. Det var borg-
mester Ole Mathiassen og sekretær
Anna Kuitse Andersen, der udgjor-
de delegationen, og det var Tasii-
laqs islandske venskabsby siden
1976, Képavogur, der var rejsens
mål.
Knap to timers flyvning er der
kun mellem Reykjavik og Tasiilaq.
Og turen gik med den byåbnede ru-
te med flyets ejer, Helgi Jonsson,
ved styrepinden.
— Vi fik en meget fin modtagel-
se, fortæller Ole Mathiassen. —
Vor venskabsby var meget imøde-
kommende over for os.
Fodbold-turné
Under besøget blev der aftalt, at
Tasiilaq kommunes 1. hold i fod-
bold skal på en uges kampturné til
Island den 31. juli. Kopavogiir vil
sørge for indkvartering og i det hele
taget sig af de 13 fodboldspillere
under opholdet.
Delegationen fra Tasiilaq havde
møde med den islandske trafikmi-
nister Mathias Bjarnason, til hvem
der blev afleveret en ansøgning om
økonomisk støtte fra »Grønlands-
fonden«, som administreres af den
islandske parlament, Altinget.
Fonden er den største i Island. I lov-
en om denne fond af 17. december
1980, står skrevet, at den islandske
statskasse hvert år skal indskyde
125 mill. islandske kroner.
Der er planer om at chartre en
DASH 7-fly til fodboldturnéen.
Overskydende billetter tænkes at
blive solgt. Og når maskinen retur-
nerer til Grønland, skal den tage is-
lændinge med til også en uges op-
hold i Tasiilaq.
Unge til Island?
Et andet spændende spørgsmål
blev drøftet i venskabsby-udvalget.
Tasiilaq kommune kunne nemlig
tænke sig at sende 8-12 unge til Is-
land. Her skal de arbejde i fiskein-
dustrien og med skindbehandling
med henblik på at indhøste erfarin-
ger til brug for kommende virksom-
heder i Tasiilaq.
Venskabsby-udvalget ser meget
positivt på denne henvendelse og vil
arbejde videre med sagen. I den for-
bindelse fik delegationen fra Tasii-
laq oplyst, at der er en højskole un-
der bygning i Képavogur - en slags
gymnasium, hvor unge kan få en er-
hvervsorienteret undervisning. Her
kan unge fra Tasiilaq komme i be-
tragtning.
Der er stor interesse for Grøn-
land i Island. De to grønlandske be-
søgende havde pressens bevågen-
hed. Der var interview i TV-avisen,
hvor Ole Mathiassen redegjorde for
turens mål, ligesom aviserne Mor-
gunbladid og Timin bragte artikler
om besøget.     Roland Thomsen
teqarfik taanna pillugu inatsimmi
17. december 1980-imeersumi allas-
simasoqarpoq Islandimi nunap ani-
ngaaseriviata ukiut tamaasa islan-
dimiut koruunii 125 milliuunit tas-
sunga nakkartittassagai.
Pilersaarutigineqarpoq arsinnis-
samut timmisartumik DASH 7-i-
mik attartortoqassasoq. Isumaliu-
tigineqarporlu bilettit sinneruttut
tuniniarneqarumaartut. Timmisar-
toq uterialerpat islandimiut sapaa-
tip akunnerani Tasiilamiittussat i-
laasorineqarumaarput.
Inuusuttut Islandimut?
Illoqarfiuttaaq ikinngutaani pissa-
nganartunik allanik oqallisiginnit-
toqarsimavoq. Tasiilammi kom-
muneata kissaatigaa inuusuttunik
8-12-inik Islandiliartitsinissani.
Taakku aalisakkerivinni ilaatigullu
ammerivinni suliniassapput Tasii-
lami suliffiliornissamut misilittaga-
qalerniarlutik.
Illoqarfiup ikinngutaata saaffi-
ginnissut taanna nuannaarutigine-
rarpaa suliassarlu ingerlateqqin-
niarlugu. Tasiilameersuttaaq oqa-
luttuunneqarput Kopavogurimi
højskoleliortoqalersoq                —
gymnasiaasamik, tassanilu inuu-
suttut inuutissarsiutinut tunngasu-
nik ilinniartinneqartarsinnaassap-
put. Inuusuttuttaaq Tasiilameersut
tassani eqqarsaatigineqarput.
Islandimi Kalaallit Nunaat soqu-
tigineqartorujussuuvoq Kalaallit ti-
keraat marluk alutorsaatigineqar-
torujussuupput. TV-mi oqaloqati-
gineqarput tassanilu Ole Mathia-
ssenip oqaluttuaraa suna siunerta-
ralugu taamatut angalanerlutik, a-
viisillu Morgenbladid aamma Ti-
min tikeraarneq pillugu allaaserisa-
qarput.
Ataatsimoortumik
tapiissutit isumaqa-
tigiinniutaalerput
Naalakkersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt sapaatip akunnerini
marlunni kingullerni København-
imiimmat KGH-ip nioqqutissior-
fiata avammullu niuerfeqarfiata
Namminersornerullutik Oqartus-
sanit tiguneqarnerisa kingorna a-
taatsimoortumik tapiissutaasartut
qanoq piumaarnerat ministeriuner-
mik Poul Schliiterimik Kalaallit
Nunaannullu ministerimik Tom
Høyemimik isumaqatiginninniuti-
gineqarpoq.
AG-ip paasisai naapertussagaan-
ni isumaqatigiinniarnerit teknik-
imut tunngasuinnaasimapput tas-
sami naalakkersuisut qinersinissap
tungaanut naalakkersuinikkut aa-
lajangiisinnaatitaanngimmata.
Jonathan Motzfeldt København-
imiinnermini nunanut allanut mini-
stereqarfimmeersunittaaq ataatsi-
meeqateqarsimavoq 1984-imi Tu-
numi kinguppattassat saarullittas-
sallu arner lassusissaat pillugit.
Naalakkersuisut siulittaasuata nu-
nanut allanut ministereqarfik qin-
nuigisimavaa EF-kommissioni paa-
siniaavigeqqullugu Kalaallit Nu-
naata nammineq kinguppattassai
tamakkerneqareerpata norgemiut
franskillu aalisartuisa kinguppat-
tassaannik Kalaallit Nunaannut
nuutsisoqarsinnaassannginnersoq.
Aalisakkanittaaq ilisimatuut na-
liliinerat tunngavigalugu 1984-imi
saarullinnut TAC-issat isumaqati-
ginniutigineqarsimapput. Sulias-
sallu taakku marluk nunanut alla-
nut ministereqarfiup atorfilittaasa
sulissutigilereerpaat ilisimatitsissu-
tigineqarput.
Forhandlinger
om bloktilskud
er påbegyndt
Under landsstyreformand Jona-
than Motzfeldts ophold i Køben-
havn i sidste og forrige uge havde
han bl. a. forhandlinger med stats-
minister Poul Schliitcr og ministe-
ren for Grønland, Tom Høyem, om
bloktilskudsordningen efter hjem-
mestyrets overtagelse af KGHs pro-
duktions- og eksportsektor.
Efter hvad der er blevet oplyst til
AG, var forhandlingen af teknisk
art, da landsstyret indtil valget ikke
kan foretage større politiske beslut-
ninger.
Under opholdet i København
havde  Jonathan  Motzfeldt  også
møder i udenrigsministeriet om bå-
de reje- og torskekvoter ved Østg-
rønland for 1984. Herunder bad
landsstyreformanden udenrigsmi-
nisteriet tage kontakt til EF-kom-
missionen for at få overført en reje-
kvote tildelt norske og franske fi-
skere til Grønland, efter Grønlands
egen rejekvote er opfisket.
Endvidere var der forhandlinger
om nedsættelse af TAC'en for
torsk i 1984 efter biologisk rådgiv-
ning. For begge sagers vedkom-
mende har udenrigsministeriet nu
via sine diplomatiske kanaler sat sa-
gerne i gang, oplyses det.
20       NR.    16    1984
AXUAGAGDLIUTIT
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40