Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Qga|ljnneq ¦ Debat

nunarput siunigssame

aningaussagssaKarpa?

ardlaKartunit aperKut ima encar-

sautigjneKarunarpoK — siunigssaK

ungasingnerussoK tamatumuna pi-

neicartoK. tamåna ama erKortu-

y°K! ukioK måna 1984 nunavta EF-

*P socialfond-anit, ikiuissamermut

taP|siarissartagkane ukiutdlo ta-

maisa pissagssarigaluane 50-75

™"I> kr. migss. ånaerértugssauvai.

Pp !Umut nålagkersuissunermine

fcr-iniut akerartortuarsimavoK,

agdlåt aningaussat Kulane taine-

Kartut ånaissagssat iluaKutaoKissu-

migdlo atordluarneKaleréraluartut

nalungivigdlugit ministeriaKarfik

ayKutigalugo Ki'nutigisimanagit.

»UKO tåssaugaluarput nunavta ing-

n™c6rtartaine åssigingitsune pissa-

"aKartutigut kommunit Nangmi-

nerssorneruvdlutigdloOKartugssat

nunamik sujuarsainerme atordlu-

artorujugssuångorsimassaralue.

tauko   KinutigineKarsimångine-

anut   kinångflnersoK   pissusimå-

a°K. ilame Kangale OKartarérpu-

8ut — kimutdlunit kinångunåsaKi-

J>ok akerartfltigalugo Kimagteru-

assaK aningaussanik Kinuvigisav-

a|ugo.

nålagkersuissut taima pissusiler-

soramik fnugtaussut pissariaKartit-

dlui'nagait alartarpait! nunaKar-

fingne siuarsarneicarumassunik

inulingme måna anitariaKalerpoK:

tåuko pingitsorsinåungilavut, ani-

ngaussaKåsaguvtame najugkavti-

niginåsaguvtalo piorsaineK pissa-

riaKartfparput! KanoK piniarpisi-

gut? atorfigssaKarteKissavut Ka-

noK kinguartiterneKartiginiarpat?

kångusugase OKarfigitigut tamåku-

lunit pilerssårutaugaluit pérdlui-

narneKarsimagaluarpata.

ministereKarfikortumik Ki'nute-

KångitsorsimaneK uvdloK måna ti-

kitdlugo »paitsugagssåungitsumik

ersserKigdluinartumigdlo« navsui-

arneKarfingnut isordliunerussu-

mutdlo inugsiarnernerssåinik ing-

mingnut taigortut.

ukiune kingugdlerne nunarput i-

ssingnerulerdlunilo sikussartor-

ssuångorpoK imåtigut inutigssar-

siortunut ajornartorsiortitsileKi-

ssumik. nangminerssordlutik infl-

tigsarsiortortavta eidasueKalutik

piumåssuseKarnerat silarssup nu-

kingisa ima naicisimatigilerpåt, ag-

dlåt pigssaKarsinaunerat taimalo

ingerdlatamingnik    akisoKissunik

Judaspenge

Atdssut og AG tager afstand fra FNs Havretskonvention

Såvel Otto Steenholdt som Jørgen

£'eischer har ved forskellige lejlig-

neder kaldt EFs finansielle godtgø-

relse i forbindelse med fiskeriafta-

Ienfor »Judaspenge«.

9et er svært at se, hvad der nøj-

a8l'gt menes med dette meget følel-

esladede udtryk, men een ting står

ast: De to herrer er enige om at det

^r forkasteligt, at aftalen indehol-

aerPenge for fisk.

Dette må afføde nogle spørgs-

*«: hvilken aftalemodel ville være

edre? Hvordan har man tænkt sig

at styre Grønland udenom den in-

ernationale havretskonvention og

dens regelsæt? Vil Otto i Folketin-

8et tage initiativ til at Grønland

undtages fra denne konvention,

j10«! Danmark — bl. a. på Grøn-

ar»ds vegne — som bekendt under-

drev i New York december 1982?

forfor har Jørgen Fleischer og

utto Steenholdt ikke undsagt den-

ne konvention allerede dengang?

Ifølge Havretskonventionens

. rj-- 61 har kystnationer pligt til at

ade andre fiskerinationer tage de

lologisk forsvarlige fangster, som

Vstnationen ikke selv har kapaci-

et til. Drejer det sig om udviklings-

amfund, har kystnationen desu-

den iflg. art 62 stk. 4 ret til at op-

r*ve licenser, dvs. penge, for disse

fangster. Det er bl. . disse regler,

Otto Steenholdt og Jørgen Flei-

scher vil gøre op med.

Så er der jo to muligheder: Enten

skal Grønland trækkes ud af Hav-

retskonventionen, så vi får ret til at

nægte andre fiskerinationer adgang

til de fisk, vi ikke selv kan tage. El-

ler også skal vi blot meddele at

fremmedfiskerne skal have lov til at

stå på deres internationale ret, men

at vi ikke vil have »judaspenge« for

det. Vi bør m.a.o. forære dem fi-

sken gratis.

Vi har krav på at få at vide hvilke

af disse to alternativer, Jørgen Flei-

scher vil anbefale og Otto Steen-

holdt arbejde for.

Finn Lynge.

»Judaspenge«, dette meget følel-

sesladede udtryk i forbindelse med

EF er hverken Otto Steenholdts el-

ler Jørgen Fleischers opfindelse.

Det blev i sin tid brugt af en frem-

trædende grønlandsk politiker, der

på denne måde understregede, at vi

udmærket kan klare os uden EF-

penge. Der er nogle stykker i Grøn-

land, der mener, at landet ikke har

fisk at sælge til andre landes fiske-

re. Den opfattelse deles af under-

tegnede.

Jørgen Fleischer.

akilersuisinaunerat kigdlilersorto-

rujugssuångorsimavdlugit. tamåna

åma nunavta aningaussagssaicarni-

arneranut angnertflmik ericarsau-

tigssissunut ilauvoK.

nangminerssornerulerneK iluti-

galugo Kujanartumik Danmark nu-

navtinut aningaussanik aulajanger-

simassunik amerdlåssusilingnik

ukiut tamaisa tapissuteKartualer-

POK.

kisiåniliuna kinalumt isumavdlu-

tigisagåine nangmineK Kanox pi-

ssusilersorneK, sågfigissagssavdlo

nangmineK ingerdlatamut KanoK

akigssaKartiginera aulajangissu-

ssartorujugssuit. ukiordlussarnera-

ta kigdlilivfigissorujugssuvåt nuna-

Karfingne avingarusimanerussuni-

lo aningaussarsiorniarneK, tamåna

sujunigssame ernumanartorsiortit-

silerdlune.

misigdlerneK sujugdleK misigile-

rerparput ukioK måna, tåssa Dan-

markip aningaussanik sipårtaria-

Karnine pissutigalugo nunavtinut

tapissutigissartagkane ikililerivfi-

gingmagit. Kularnångilardlo tåuko

ukiune tugdlerne sule Kumartiti-

gaunigssåt ilimanarsinaussoK. tai-

ma pineKåsaguvta ajorusugsinauv-

gut, tunisissugssardle aulajangi-

ssugssauvoK.

autdlancausiutara 50-75 mill.

kr-inik aningaussartalik nålagker-

suissuvtinit piåralune pingitsortine-

KarérpoK. aulisarnikut inutigssar-

siornerput nåkariartulerpoK Dan-

markivdlo tapissutigissartagai ikili-

sardlugit autdlartitoKarérdlune. å-

ma nunavta EF-imit pigssarsiari-

ssartagai sanaortugagssanut åssigi-

ssåinutdlo atorneKartaraluartut u-

kiumut 200 mill. januarimit tiiniu-

neKartarungnåisåput.         tåukulo

Danmarkip akilerumångilai EF siv-

nerdlugo.

nunavta aningaussagssaKarniar-

nera avdlumikut taima ilungersu-

nartigaoK! OKarta nålagkersuissuv-

ta uvdlumikut kigdlivfigissarput

ilungersunaxissoK anguniarsima-

våt anguvdluarsimavdlugulume.

taimåitumik Kinersissartut uvdlu-

mikut Siumumut ima piumassaKar-

tariaKalerput ånaissavta taortig-

ssåinik amerdlaKatåinik sunauga-

luarnersoK ersserKigsumik paitsu-

gagssåungitsumigdlo OKautiger-

Kuvdlugo.

nunavta aningaussagssaKarniar-

nera ima ilungersunartigilermat nå-

lagkersuissuvut pissutitdlugit tati-

giungnaerdlugitdlo pérsipavut.

Otto Steenholdt

• j     •      /\       r

paitsiverunerssuaK

inuiait kalåtdlit torKigsisimaneru-

lerdluta sujunigssamutdlo isumav-

dluarnerulerdluta misigisimaler-

nivtine tåssångåinaKissumik misi-

gititauvugut sordlo tungavérutdlu-

ta. Kularutigingilara kalålerpag-

ssuit misigissutsimikut aulaterne-

Kartut.

sujugdlerme Inuit AtaKatigit pi-

viussumik tiingavilersorsinåungi-

samingnikpissusilersorniarssaralu-

tik nålagkersuissunik upititsiniar-

ssariput, nauk piviusumik tiinga-

vigsamik navsuiautigssaKaratik.

åipagssånik Atåssut nålagauniu-

nermut periarfigssaK takugamiuk

nålagkersuissunik upititseriartunut

ilånguteriatårpoK, nauk åma piviu-

ssumik tvingavigssamik takutitsisi-

nåungikaluardlune.

nålagkersuinerme iliornerse av-

dlåungilaK pfssauneKarnigssaK ki-

siat sujunertarigigse, inuiait pui-

gordlugit. tåssame Kularingivigpa-

ra ilaussortarpagssuavse tåssångåi-

naK taimailiornerse isumaKatigina-

viångikåt. tåssame ersserKivigssu-

mik pi'sauneKarniupuse, inuiait ka-

låtdlit puigordlugit. taimaingmat

sujunigssame ugperisavdluse tatigi-

savdlusilo pissutigssaerupugut. a-

joraluartumik oKartariaKarpugut

landstingime igsiåsavdluse tatiginå-

ssusériituse.

taimåitumik måssåkut uvagut Ki-

nersissartut   aulajangertariaKaler-

parput paitsivériineK akissugssåu-

ssuseKånginerdlo tungavigalugit i-

ngerdlarKigkusungnerdluta. ilå-

ngutingitsorniångilara Atuagag-

dliutit årKigssuisuata pivfigssame

uvane sarKiimiutagaisa pissusigssa-

misunginerat.. tungavilersuinera

naliltnermit tungaveKångilaK må-

namutdlo inuiagtut ineriartornig-

ssavtinut atorfigssaKartitavtinik

EF-imut isumaKatigigtoKarnera-

nut nikagssaissuvoK, misigissutsit

atordlugit piviussut Kimagdlugit

nalornisitsissuniåinardlune.

Jørgen Fleischer isumaKåsångi-

latit kalåtdlit sivnerdlugit OKause-

Karsinauvdlutit. pissugssauvutit

nalilinermik tungavilersordluagka-

mik sarKumiiissisavdlutit. nangmi-

neK tiingavilersorsinåungisangnik

nålagkersuinikut isumaKarnerit

siaruarternago. uvguna atorfit a-

tornerdlugpat.

Alma Olsen.

aperilanga:naKisimaneKdngitsunik

aviseKdnginerpugut, kikutdlunit i-

sumamingnik inungnut torKartåri-

ngitsunik sarKumiussivfigsinau-

ssdinik?

årxigss.

neKeroruteKant

Atuagagdliutkie

- akilersinauvOK

Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps

Telefon  2 22 52

AIU&GAGPUUTIT

NR.    16    1984       23

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40