Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Oqallimeq ¦ Debat

Hvad med Grønlands

økonomi i fremtiden?

Mange tænker, når de hører disse

ord, på Grønlands økonomiske

fremtid på længere sigt. Og det er

også sådan, det skal forstås.

Allerede i 1984 mister Grønland

EF-tilskud på 50-70 mill. kr. fra

EFs regionalfond.

Siumut har i hele sin regeringstid

forbandet EF, ja Siumut har ikke

engang anmodet ministeriet søge

om tilskud fra regionalfonden til

tilskudsberettigede anlægsopgaver

for 1984's vedkommende, velvi-

dende, at disse tilskud ville have

haft en uvurderlig betydning for

udviklingen rundt omkring i Grøn-

land. Dette endnu ikke søgte til-

skud, som stadig kan søges, idet der

ingen ansøgningsfrist er, ville have

haft meget stor betydning, ikke

mindst i bygder og yderdistrikter til

anlæg udført af hjemmestyre og

kommuner.

Årsagen til, at Siumut har und-

ladt at anmode ministeriet søge dis-

se tilskud, må vel søges i, at man har

følt sig meget brødbetynget. Det må

også være sin sag, at man på den ene

side forbander en organisation og

melder sig ud af den, og så på den

anden side søge om økonomiske til-

skud.

Siumutlandsstyret har således

fuldstændig svigtet det grønland-

ske samfunds interesser. — Bygder,

hvis befolknings største ønske er, at

der sker en udvikling af bygderne,

må spørge sig selv: Kan vi undvære

disse mange penge — hvordan skal

vores indtjeningsmuligheder for-

bedres væsentlig, så vi kan have

mulighed for at blive boende i vores

bygd, — hvad er det I vil med os?

De anlæg, som vi nødvendigvis

må have, forhaler landsstyret nu.

— I vil vel ikke til at fortælle os, at

disse anlæg er opgivet på grund af

pengemangel?

Hvorfor man fra landsstyret har

undladt, at anmode ministeriet

søge tilskud, er der den dag i dag ik-

ke redegjort — klart og utvetydigt

— for. Og det er til trods for, at det

er partiet Siumut der dannede

landsstyret, og som kalder sig selv

det mest bygde og yderdistriktsven-

lige parti.

I de senere år er det blevet betyde-

ligt koldere i Grønland, og isen er

begyndt at genere haveerhvervet,

fangst og fiskeri, kolosalt. Frier-

hvervene har i mange år udført de-

res daglige erhverv til havs, men ge-

neres nu mere og mere af de strenge

vintre.

De strenge vintre har stærkt be-

grænsede bygde- og yderdistrikt-

serhvervenes indtjeningsevne, hvil-

ket betyder, at man med større og

større bekymring må se på bygder-

ne, yderdistrikternes, ja hele lan-

dets økonomiske fremtid.

I forbindelse med hjemmestyrets

indførelse i 1979 blev en stor del af

Danmarks til Grønland omlagt, så-

ledes hjemmestyret hvert år modta-

ger et bloktilskud for anliggender,

der er overgået til hjemmestyret.

Men, hvor meget der ydes i til-

skud afhænger meget af, hvorledes

modtageren fremsætter sine øn-

sker. Giverens velvilje er meget af-

hængig af, i hvilken toneart ønsker

om tilskud og ydelser fremsættes,

og her har landsstyret ikke formået

at finde den rette tone, og det har ty-

En svinestreg

Inspireret af lederen i AG den

14/3-84 føler jeg også trang til at

melde mig blandt læserbrevskri-

benterne.

Den »kloge« JF har igen harcele-

ret over fiskeriaftalen med EF samt

landsstyrets forhandlingsresultat

som sådan. Det er en skam, at den

mand (JF) ikke snart begynder at

tænke sig lidt om. Hvad ville Grøn-

land have opnået ved en ensidig ud-

medelse? At kunne sælge fisk til Is-

land? Eller hvad? 135.000 tons go-

de fisk venter på EF, skriver han.

Javel, det er immervæk kun !/3 af,

hvad EF og andre fisker i året 1984

i Grønlands fiskeriområde. Synes

du virkelig, det er så slemt, JF?

Nu skal der snart være valg til

landstinget, og vi må håbe, at IA får

et ordentligt hak i tuden som tak for

den svinestreg, de lavede mod

Siumut-landsstyret i begyndelsen af

marts. Ja, for den sags skyld kunne

man også unde Atassut et valgne-

derlag selvom de faldt til patten og

stemte fornuftigt for udtrædelsen

af EF. Sådan en hævnakt hører ik-

ke hjemme i et moderne samfund,

hvor der skal tages fat for at tackle

alle de problemer, der fortsat skal

løses.

Nej, JF, det var ikke nogen »sød

slikkepind«, Jonathan havde i

munden, da Atassut »slog til«. Har

der været udtryk for glæde over

hans ansigt, da udtrædelsen blev

vedtaget, så er det da fuldt forståe-

ligt i betragtning af det enorme ar-

bejde, han og andre siumutter har

haft med at få Grønland ud af EF —

og på så fordelagtige vilkår, som

det er sket.

Så man kan roligt give JF ret i

overskriften på lederen »Tillykke

med os« (selvom han vel nok mener

det ironisk). Stakkels JF.

Georg H. Jensen,

radiotelegrafist,

Qaqortoq

deligt haft en negativ virkning på de

af Danmark til Grønland ydede til-

skud.

Derfor har Grønland allerede i år

mærket denne tingenes tilstand,

idet Danmark er nødsaget til at spa-

re, og af samme årsag har beskåret

bloktilskuddet til Grønland, og det

er ikke usandsynligt, at der er flere

nedskæringer på vej. Såfremt det

sker, kan vi reagere og protestere,

men det er nu engang giveren der

bestemmer, hvor meget der kan

ydes i tilskud.

Det forannævnte regionalfond-

stilskud på 50-70 mill. kr. har vort

landsstyre hidtil undladt at anmode

ministeriet søge om i år, og de penge

er hermed forsvundet fra Grøn-

land. Det er også gået økonomisk

tilbage for fiskerierhvervet, samti-

dig med at Danmarks økonomiske

situation har medført en nedgang i

de årlige bloktilskud. Og herudover

forsvinder snart andre EF-tilskud

med et samlet beløb af ca. 200 mill-

kr., — og disse mange penge vil og

kan Danmark ikke dække ind på

EFs vegne.

Derfor er vort lands økonomi al-

lerede i dag meget anstrengt. Ja>

man må vel sige, at vort landsstyre

har gjort sit til denne strenge øko-

nomi, og de har nået målet med bra-

vour.

Derfor må vælgerne inden valget

af Siumut forlange, at de fortælle

os, hvorfra erstatningen for alle de

mistede tilskud skal komme, og det

skal gøres »klart og utvetydigt«.

Da vort land allerede står i en

økonomisk krise, har Atassut væ-

ret med til at vælte landsstyret, idet

vi slet ikke kan stole på Siumut på

længere sigt.

Otto Steenholdt,

Atassut.

»Aningaasat

maajunnartut«

FN-ip immanik piginnittussaatitaaffiit pillugit

aalajangersagai Atassutip AG-llu iluarinngilaat

Otto Steenholdtip Jørgen Fleis-

cherillu ataasiaratik oqaatigisar-

paat aningaasat EF-ip aalisarsin-

naatitaanermut taarsiullugit akiliu-

tigisartagassai tassaasut »aningaa-

sat maajunnartut«.

Paasilluaruminaappoq taama

sakkortutigisumik oqarnermi su-

narpiaq isumagineqarnersoq, ataa-

serli paasilluarneqarsinnaavoq: a-

ngutit marluk taakkua aalisarsin-

naatitaanerup aningaasanik taar-

serneqartarnissaa narrunartuune-

rarpaat.

Taamaattumik imatut apereru-

sunnarpoq: Isumaqatigiissut qa-

noq ittoq pitsaanerussagaluarami?

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit

nunat tamat aalajangersagaat a-

vaqqunneqassappata Kalaallit Nu-

naat qanoq aqunneqassagami? Or-

tup folketingimi sulissutigiumaner-

lugu Kalaallit Nunaat aalajanger-

sakkanit taakkunannga Danmar-

kip — ilaatigut Kalaallit Nunaat

sinnerlugu — 1982-imi decemberi-

mi New Yorkimi atsiorsimasaanut

ilaatitaassanngitsoq? Suna pillugu

Jørgen Fleischer Otto Steenholdtilu

aalajangersakkamut tassunga aker-

liullutik taamanili oqaaseqareersi-

manngillat?

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit

aalajangersakkani art. 61-imi nu-

nat sineriaqartut pisussaatitaapput

aalisakkanik namminneq tamak-

kersinnaanngisaminnik nunat aali-

sarnermik inuutissarsiuteqartut al-

lat pisassittarnissaannut tamanna

aalisakkanik ilisimatuut naliliine-

ratigut illersorneqarsinnaasimap-

pat. Tassani pineqarput inuiaqati-

giit piorsarneqartut, art. 62 stk. 4-i-

lu malillugu nunat sineriaqartut pi-

sinnaatitaapput akiliisitsisarnissa-

minnut imaappoq pisat tamakku a-

kilersittarnissaannut. Tassa ilaati-

gut malittarisat akilersittarnissaan-

nut. Tassa ilaatigut malittarisat ta-

makku Otto Steenholdtip Jørgen

Fleischer-illu akerlilersorpaat.

Taavalu marlunnik periarfissa-

qalerpoq: Kalaallit Nunaat immani

pisinnaatitaaffiit pillugit aalaja-

ngersakkanut peqataajunnaarsin-

naavoq taavalu nunat aalisarner-

mik inuutissarsiuteqartut allat aa-

lisakkanik uagut nammineq pisan-

sinnaanngisatsinnik erliguuttarsin-

naalissavavut. Imaluunniit takor-

nartat aalisartui nunani tamani aa-

lajangersakkat malillugit pisarisin-

naasaannik pisaqarsinnaatilissava-

vut oqarfigalugilli tamakku pillugit

»aningaasanik maajunnartunik«

piumanngitsugut. Tassa imaappol

aalisakkanik akeqanngitsunik tu-

nioraassavavut.

Paasiumagaluarparput periarfis-

sat taakku arlaat sorleq Jørgen

Fleischerip Otto Steenholdt-illu pi-

lerigineruneraat.

Finn Lynge

»Aningaasat maajunnartut« oqaa-

seq taanna misigissuseqarpaluttoq

EF-imullu tunngatillugu atorne-

qarsimasoq Otto Steenholdtip J®r~

gen Fleischerilluunniit oqaatigeQ'

qaagarinngilaat. Oqaaseq taanna

qangatsianngorpoq kalaallit naa-

lakkersuinermik suliaqartut nui-

masut ilaannit atorneqarnikuuvoq

ersersinniarlugu         aningaasanik

EF-imit tapiiffigineqartanngikka-

luarluta ingerlasinnaalluartugut-

Nunatsinnili arlaqarunarpugut isw

maqartugut nunarput aalisakkanik

allamiut aalisartuinut tuniniagassa-

qanngitsoq. Uangattaaq taamatut

isumaqarpunga.

Jørgen Fleischer

24       NR.    16    1984

AJUAGAGDUUTIT

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40