Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Oqallimeq ¦ Debat
Hvad med Grønlands
økonomi i fremtiden?
Mange tænker, når de hører disse
ord, på Grønlands økonomiske
fremtid på længere sigt. Og det er
også sådan, det skal forstås.
Allerede i 1984 mister Grønland
EF-tilskud på 50-70 mill. kr. fra
EFs regionalfond.
Siumut har i hele sin regeringstid
forbandet EF, ja Siumut har ikke
engang anmodet ministeriet søge
om tilskud fra regionalfonden til
tilskudsberettigede anlægsopgaver
for 1984's vedkommende, velvi-
dende, at disse tilskud ville have
haft en uvurderlig betydning for
udviklingen rundt omkring i Grøn-
land. Dette endnu ikke søgte til-
skud, som stadig kan søges, idet der
ingen ansøgningsfrist er, ville have
haft meget stor betydning, ikke
mindst i bygder og yderdistrikter til
anlæg udført af hjemmestyre og
kommuner.
Årsagen til, at Siumut har und-
ladt at anmode ministeriet søge dis-
se tilskud, må vel søges i, at man har
følt sig meget brødbetynget. Det må
også være sin sag, at man på den ene
side forbander en organisation og
melder sig ud af den, og så på den
anden side søge om økonomiske til-
skud.
Siumutlandsstyret har således
fuldstændig svigtet det grønland-
ske samfunds interesser. — Bygder,
hvis befolknings største ønske er, at
der sker en udvikling af bygderne,
må spørge sig selv: Kan vi undvære
disse mange penge — hvordan skal
vores indtjeningsmuligheder for-
bedres væsentlig, så vi kan have
mulighed for at blive boende i vores
bygd, — hvad er det I vil med os?
De anlæg, som vi nødvendigvis
må have, forhaler landsstyret nu.
— I vil vel ikke til at fortælle os, at
disse anlæg er opgivet på grund af
pengemangel?
Hvorfor man fra landsstyret har
undladt, at anmode ministeriet
søge tilskud, er der den dag i dag ik-
ke redegjort — klart og utvetydigt
— for. Og det er til trods for, at det
er partiet Siumut der dannede
landsstyret, og som kalder sig selv
det mest bygde og yderdistriktsven-
lige parti.
I de senere år er det blevet betyde-
ligt koldere i Grønland, og isen er
begyndt at genere haveerhvervet,
fangst og fiskeri, kolosalt. Frier-
hvervene har i mange år udført de-
res daglige erhverv til havs, men ge-
neres nu mere og mere af de strenge
vintre.
De strenge vintre har stærkt be-
grænsede bygde- og yderdistrikt-
serhvervenes indtjeningsevne, hvil-
ket betyder, at man med større og
større bekymring må se på bygder-
ne, yderdistrikternes, ja hele lan-
dets økonomiske fremtid.
I forbindelse med hjemmestyrets
indførelse i 1979 blev en stor del af
Danmarks til Grønland omlagt, så-
ledes hjemmestyret hvert år modta-
ger et bloktilskud for anliggender,
der er overgået til hjemmestyret.
Men, hvor meget der ydes i til-
skud afhænger meget af, hvorledes
modtageren fremsætter sine øn-
sker. Giverens velvilje er meget af-
hængig af, i hvilken toneart ønsker
om tilskud og ydelser fremsættes,
og her har landsstyret ikke formået
at finde den rette tone, og det har ty-
En svinestreg
Inspireret af lederen i AG den
14/3-84 føler jeg også trang til at
melde mig blandt læserbrevskri-
benterne.
Den »kloge« JF har igen harcele-
ret over fiskeriaftalen med EF samt
landsstyrets forhandlingsresultat
som sådan. Det er en skam, at den
mand (JF) ikke snart begynder at
tænke sig lidt om. Hvad ville Grøn-
land have opnået ved en ensidig ud-
medelse? At kunne sælge fisk til Is-
land? Eller hvad? 135.000 tons go-
de fisk venter på EF, skriver han.
Javel, det er immervæk kun !/3 af,
hvad EF og andre fisker i året 1984
i Grønlands fiskeriområde. Synes
du virkelig, det er så slemt, JF?
Nu skal der snart være valg til
landstinget, og vi må håbe, at IA får
et ordentligt hak i tuden som tak for
den svinestreg, de lavede mod
Siumut-landsstyret i begyndelsen af
marts. Ja, for den sags skyld kunne
man også unde Atassut et valgne-
derlag selvom de faldt til patten og
stemte fornuftigt for udtrædelsen
af EF. Sådan en hævnakt hører ik-
ke hjemme i et moderne samfund,
hvor der skal tages fat for at tackle
alle de problemer, der fortsat skal
løses.
Nej, JF, det var ikke nogen »sød
slikkepind«, Jonathan havde i
munden, da Atassut »slog til«. Har
der været udtryk for glæde over
hans ansigt, da udtrædelsen blev
vedtaget, så er det da fuldt forståe-
ligt i betragtning af det enorme ar-
bejde, han og andre siumutter har
haft med at få Grønland ud af EF —
og på så fordelagtige vilkår, som
det er sket.
Så man kan roligt give JF ret i
overskriften på lederen »Tillykke
med os« (selvom han vel nok mener
det ironisk). Stakkels JF.
Georg H. Jensen,
radiotelegrafist,
Qaqortoq
deligt haft en negativ virkning på de
af Danmark til Grønland ydede til-
skud.
Derfor har Grønland allerede i år
mærket denne tingenes tilstand,
idet Danmark er nødsaget til at spa-
re, og af samme årsag har beskåret
bloktilskuddet til Grønland, og det
er ikke usandsynligt, at der er flere
nedskæringer på vej. Såfremt det
sker, kan vi reagere og protestere,
men det er nu engang giveren der
bestemmer, hvor meget der kan
ydes i tilskud.
Det forannævnte regionalfond-
stilskud på 50-70 mill. kr. har vort
landsstyre hidtil undladt at anmode
ministeriet søge om i år, og de penge
er hermed forsvundet fra Grøn-
land. Det er også gået økonomisk
tilbage for fiskerierhvervet, samti-
dig med at Danmarks økonomiske
situation har medført en nedgang i
de årlige bloktilskud. Og herudover
forsvinder snart andre EF-tilskud
med et samlet beløb af ca. 200 mill-
kr., — og disse mange penge vil og
kan Danmark ikke dække ind på
EFs vegne.
Derfor er vort lands økonomi al-
lerede i dag meget anstrengt. Ja>
man må vel sige, at vort landsstyre
har gjort sit til denne strenge øko-
nomi, og de har nået målet med bra-
vour.
Derfor må vælgerne inden valget
af Siumut forlange, at de fortælle
os, hvorfra erstatningen for alle de
mistede tilskud skal komme, og det
skal gøres »klart og utvetydigt«.
Da vort land allerede står i en
økonomisk krise, har Atassut væ-
ret med til at vælte landsstyret, idet
vi slet ikke kan stole på Siumut på
længere sigt.
Otto Steenholdt,
Atassut.
»Aningaasat
maajunnartut«
FN-ip immanik piginnittussaatitaaffiit pillugit
aalajangersagai Atassutip AG-llu iluarinngilaat
Otto Steenholdtip Jørgen Fleis-
cherillu ataasiaratik oqaatigisar-
paat aningaasat EF-ip aalisarsin-
naatitaanermut taarsiullugit akiliu-
tigisartagassai tassaasut »aningaa-
sat maajunnartut«.
Paasilluaruminaappoq taama
sakkortutigisumik oqarnermi su-
narpiaq isumagineqarnersoq, ataa-
serli paasilluarneqarsinnaavoq: a-
ngutit marluk taakkua aalisarsin-
naatitaanerup aningaasanik taar-
serneqartarnissaa narrunartuune-
rarpaat.
Taamaattumik imatut apereru-
sunnarpoq: Isumaqatigiissut qa-
noq ittoq pitsaanerussagaluarami?
Immani pisinnaatitaaffiit pillugit
nunat tamat aalajangersagaat a-
vaqqunneqassappata Kalaallit Nu-
naat qanoq aqunneqassagami? Or-
tup folketingimi sulissutigiumaner-
lugu Kalaallit Nunaat aalajanger-
sakkanit taakkunannga Danmar-
kip — ilaatigut Kalaallit Nunaat
sinnerlugu — 1982-imi decemberi-
mi New Yorkimi atsiorsimasaanut
ilaatitaassanngitsoq? Suna pillugu
Jørgen Fleischer Otto Steenholdtilu
aalajangersakkamut tassunga aker-
liullutik taamanili oqaaseqareersi-
manngillat?
Immani pisinnaatitaaffiit pillugit
aalajangersakkani art. 61-imi nu-
nat sineriaqartut pisussaatitaapput
aalisakkanik namminneq tamak-
kersinnaanngisaminnik nunat aali-
sarnermik inuutissarsiuteqartut al-
lat pisassittarnissaannut tamanna
aalisakkanik ilisimatuut naliliine-
ratigut illersorneqarsinnaasimap-
pat. Tassani pineqarput inuiaqati-
giit piorsarneqartut, art. 62 stk. 4-i-
lu malillugu nunat sineriaqartut pi-
sinnaatitaapput akiliisitsisarnissa-
minnut imaappoq pisat tamakku a-
kilersittarnissaannut. Tassa ilaati-
gut malittarisat akilersittarnissaan-
nut. Tassa ilaatigut malittarisat ta-
makku Otto Steenholdtip Jørgen
Fleischer-illu akerlilersorpaat.
Taavalu marlunnik periarfissa-
qalerpoq: Kalaallit Nunaat immani
pisinnaatitaaffiit pillugit aalaja-
ngersakkanut peqataajunnaarsin-
naavoq taavalu nunat aalisarner-
mik inuutissarsiuteqartut allat aa-
lisakkanik uagut nammineq pisan-
sinnaanngisatsinnik erliguuttarsin-
naalissavavut. Imaluunniit takor-
nartat aalisartui nunani tamani aa-
lajangersakkat malillugit pisarisin-
naasaannik pisaqarsinnaatilissava-
vut oqarfigalugilli tamakku pillugit
»aningaasanik maajunnartunik«
piumanngitsugut. Tassa imaappol
aalisakkanik akeqanngitsunik tu-
nioraassavavut.
Paasiumagaluarparput periarfis-
sat taakku arlaat sorleq Jørgen
Fleischerip Otto Steenholdt-illu pi-
lerigineruneraat.
Finn Lynge
»Aningaasat maajunnartut« oqaa-
seq taanna misigissuseqarpaluttoq
EF-imullu tunngatillugu atorne-
qarsimasoq Otto Steenholdtip J®r~
gen Fleischerilluunniit oqaatigeQ'
qaagarinngilaat. Oqaaseq taanna
qangatsianngorpoq kalaallit naa-
lakkersuinermik suliaqartut nui-
masut ilaannit atorneqarnikuuvoq
ersersinniarlugu         aningaasanik
EF-imit tapiiffigineqartanngikka-
luarluta ingerlasinnaalluartugut-
Nunatsinnili arlaqarunarpugut isw
maqartugut nunarput aalisakkanik
allamiut aalisartuinut tuniniagassa-
qanngitsoq. Uangattaaq taamatut
isumaqarpunga.
Jørgen Fleischer
24       NR.    16    1984
AJUAGAGDUUTIT
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40