Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Påskefesten er

festen for livet

AfErikFonsbøl

Overalt på Jorden og til alle tider

har festen spillet en afgørende rolle

• menneskers liv. Festen var ikke ba-

re en kærkommen afbrydelse i den

grå hverdag — en fridag, hvor man

kunne koble af fra den barske vire-

hghed. Det var festen, der var virke-

ligheden — det var festen, der var

det egentlige, ikke mindst de religi-

øse fester. Her levede man intenst,

inderligt og alvorligt. Man var tæt

P» livets inderste væsen — man var

J*t på Gud. Festen var det middel,

"vormed man udtrykte sine inder-

ste tanker og følelser i ord eller i mu-

sik eller i rituelle handlinger, og det

gjaldt måske frem for alle andre fe-

ster forårsfesten eller påskefesten,

fordi denne fest er festen for selve

livet.

Den kristne påskefest har sine

rødder i den jødiske påskefest. Det

var måske oprindeligt en forårsfest,

som på et tidligere tidspunkt blev

knyttet til en af de afgørende begiv-

enheder i Israels brogede historie,

nemlig udfrielsen fra slavetilværel-

sen i Ægypten. Centrum i festen er

Påskemåltidet, hvor påskelammet

°'ev spist sammen med usyret brød

°g bitre urter. Dette påskelam har

oprindeligt været et offerlam. Det

har været en udbredt skik i alle reli-

gioner at ofre det førstefødte eller

den første afgrøde som et takkeof-

ter til den magt, som herskede over

naturkræfterne.

Men på et senere tidspunkt i Isra-

els historie er dette takkeoffer mere

°g mere blevet til et soneoffer, hvor

ofringen af påskelammet skulle so-

ne folkets synder. Dette offer blev

med tiden stærkt knyttet til templet

i Jerusalem, og det var hertil, man

valfartede fra fjern og nær, når på-

skefesten nærmede sig. Sådan var

det på Jesu tid, og vi hører om,

hvordan Jesus og hans disciple flere

gange rejser til Jerusalem for at hol-

de påske.

Sejren over døden

For de første kristne var det natur-

ligt at vedblive med at fejre den jø-

diske påske — de var jo stadigvæk

jøder — men ganske hurtigt skifter

festen karakter og bliver helt kon-

centreret om Jesu død og opstan-

delse. Man mindedes Jesu død som

det egentlige offer — det var Jesus,

der var det sande påskelam, der lod

sig ofre for at sone menneskers

synd, og ikke mindst mindedes man

Jesu opstandelse ved den store

dåbsgudstjeneste påskemorgen,

hvor nye medlemmer af menighe-

den efter længere tids oplæring blev

døbt. Dåben symboliserede døden

og opstandelsen til det nye liv — liv-

et med den korsfæstede og opstand-

ne frelser.

Påsken handler ligesom foråret

om livets sejr over døden — om det

godes sejr over ondskaben — om

sandhedens sejr over løgnen. På-

sken er et tegn til os — som et smil,

der bryder frem i et hærget ansigt

og forløser den angst og usikker-

hed, der hviler som en skygge over

vores tilværelse. Påskebudskabet

fortæller os, at der er godt nyt fra

dødens porte — at han, som vi troe-

..¦¦"¦¦ ¦ "¦'     ¦ ¦



'sfi^iif fe


iifi

de, var død, han lever — at det liv,

som vi troede, var fortabt, det har

en kraft og en værdi, som vi slet ik-

ke kunne forestille os.

Drøm om kærligheden

DEt var kærligheden, vi drømte om

engang, men måske opgav vi at tro

på den, fordi den altid led nederlag

i en verden, hvor det synes at være

alt andet end kærlighed, det kom-

mer an på. Måske blev vi hårde,

fordi verden er hård — måske blev

vi ufølsomme, fordi tilværelsen vir-

kede ubarmhjertig og kold. Måske

anlagde vi et forretningsmæssigt

syn på livet, så vi kun gjorde, hvad

der kunne betale sig — vi tænkte ik-

ke på at leve, kun på at overleve, og

det kaldte vi livets lov.

Men derved vendte vi ryggen til

vores inderste væsen. Vi fortrængte

vores menneskelighed, da vi for-

søgte at gøre os usårlige. Vi døde

fra det liv, som vi var skabt til at le-

ve, da vi murede kærligheden inde,

og derfor blev vi splittede og angste

som flygtninge i en fremmed ver-

den.

Påskebudskabet kalder os tilba-

ge til vores egentlige liv. Det under-

lige budskab om opstandelsen

trækker vores gamle drøm om kær-

ligheden frem i lyset igen og igen.

Det vil ikke lade os falde til hvile i

vores afmagt overfor lidelsen og

døden, når det påstår, at det går an

at tro på livet og kærligheden.

Det forstod de gamle, når de

holdt dåb påskemorgen. De for-

stod, at døden og tilintetgørelsen

var blevet rystet i sin grundvold,

og derfor var det alvor, når de jub-

lende hilste hinanden med ordene:

Han er opstanden — ja, sandelig,

han er opstanden!

Det er en hilsen, som stadig kan

høres overalt i Grækenland påske-

morgen og i forhold hertil kan vo-

res egen påskehilsen måske godt

lyde lidt tam. Men det er nu vores,

den passer nu engang til vores tem-

perament, og indholdet er vel

egentlig det samme.

Glædelig påske!     Erik Fonsbøl.

Huartuutitanik upperfi-

gisaqanngilagut

AG nr. 12-imi allaaserisamut

Kristumiussutsip aallaqqaataaniilli

ineriartorsimanera kikkullu tama-

'umani pingaarnerutinneqassaner-

sut ullut ukiorpassuillu ingerlane-

rata tamanna taama ilusinikkiar-

tortissimavaat, ulloq manna tikillu-

8U taama isikkoqalersillugu.

Biibeli atuarlugu paasisaqarta-

Q,aaq ulluinnarni inuunitsinnut at-

tuumassuteqartunik, aammalu tas-

sani soorlu takusinnaasarippullu-

sooq tarrarsuummisut isililerlugu i-

l'sarilerlugulu nunarsuarmi inuit i-

nuunerata qanoq-issusia, — tarraa.

Biibelimi inuppassuit eqqartor-

neqarsimapput, annerusumik min-

nerusumilluunniit pingaartinne-

qartartut, Guutip inunnik pinngor-

t'taminik annaassinerani tastaman-

ntitoqqamiilli piareersarneqalersi-

masumi Tastamantitaamilu naam-

niassisimasumi aqqutigititaani. Tu-

P'nnartut paasinerlu ajornartut aq-

qutigalugit pisitsinerani pisimasut.

famannalu kristumiutut inuuner-

011    paasilaassagaanni    upperneq

»Sooq-una?«-mut akissut

pinngitsoornearsinnaananilu aq-

qutaasariaqarportaaq.

»Sooq-una Josef taama malun-

nartinneqartanngitsigisoq«? —

Uagummi maani kristumiusugut

katuuliunngilagut iluartuutitanillu

upperfigisaqarata. Upperisarput

nassuerutigisaraangatsigu Guuti a-

taasiullunilu pingasuusoq oqaatigi-

sarparput: pinngortitsisoq, annaas-

sisoq illernarsaasorlu.

Inuit imminnut nikanarnerusu-

tut isigisarnerat pinngikkaluarlugu

una eqqaanngitsoorneq ilaani ajor-

nartarpoq tussiutiniittoq, nr. 249

v.3-p ilaa: Avataanut minnerpaa-

nut/susasoq ilaaguma/naamagaa-

ra pigisaasut/allagartaqaruma,....

Anersa Josef ullumi taama oqa-

rumassagaluannginersoq allagaq

inna »Sooq-una«? atuaraluaru-

niuk?

Jesusip inunngornerata nalaani

pisimasut tusarnerlutillu oqalut-

tualiarpalaartut meerannguamik

tupinnartumik        inunngortumik

nuannarisaraavut inuttut kristu-

miusutullu juullisiortarnitsinni, tu-

sarnissaallu qilanaarisarlugu.

Tastamantitaami inuppassuit Je-

susip avatangiisai qimerlooraanni

takusaqarneq ajornanngilaq pi-

ngaarneruttitassanik pingaanngin-

nerutitassanilluunniit. assersuuti-

galugu: Juutarsimi Jesusip pisitsi-

saa qanoq isigissavarput?

Tastamanntitaarli immikkuua-

luttukkuutaarlugu versinnguit

peertardlugit pileraanni tamanna

uagut kristumiussutsimik paasin-

nittarnitsinnut naleqquttutut oqaa-

tigineqarsinnaanngilaq. Tassami

nalunngilarput aamma nunatsinni

ajoqersuiniartorqarmat taama pe-

riuseqarlutik ajoqersuiniartunik

sioorasaarinertut nipilimmik. Ua-

gulli Biibeli tamaat ataatsimut tun-

ngavigalugu kristumiussuseq oqa-

luussissutigaarput, sallusuissut

Guutip Ernermigut Jesuse Kristu-

sikkut annaassinera tunaaralugu.

Upperisamik ilisimatuut ilisima-

tusartullu (teologit) ukiorpassuit i-

ngernaneranni Biibeli ilisimatusar-

figiuarsimavaat, taama periuseqar-

sinanasarlutik, naatsualunnguak-

kuutarlugu immikkoortitersinnaa-

sarlugu, kiffaanngissuseqarlutik,

soorlu apeqqutit tamakku Maria,

Josef il.il. sammisinnaasarlugit.

Inunnilli immikkoortiterisarneq,

soorlu ileqqorissunut ileqqorin-

nginnerusunullu — uppertunut up-

pinnginerusunullu pissusererusun-

ngilarput, kuissut ataasiusoq aqqu-

tigalugu kristumiunngorsimasu-

gut, tamattalu Naalakkatsinni An-

naassisitsinnilu Jesuse Kristusimi

assigiikkatta, tamattali immikkut i-

nuit ataasikkaaratta aamma im-

mikkut paasinnitaaseqarsinnaallu-

ta, kristumiussutsimi sallusuissut i-

ternga tikillugu paasisinnaanagu.

Uagut nunatsinni inuit ikittun-

nguuvugut nunanut allanut naleq-

qiulluta. Taamaatumillu kristu-

miutut inuuniarnitsinni oqaatsit ta-

matumunnga suusupaginnippalut-

tumik illaruaatinngortitsiniarner-

milluunniit nipeqartut nuannari-

sarnagit kristumiussutsimi inuit i-

nooqataaniartut sanngiinerusutulli

misigisut pillugit. Immaqa pitsaa-

nerussaaq kristumiussutsip inunni

isumaa oqallisigigaanni, toqqar-

taaraluni illaruaatinngortitserusut-

tarneq pinnagu, kikkut »uersaa-

suusut« kikkullu »uersaasuunngit-

sunik« oqalunneq pinnagu, qanga

inuusimasunik maannakkullu i-

nuusunik immikkortiterinata, i-

nuup eqqarsaatini nammineq pili-

git. — Inuulluaqqusillunga.

IldnguaK Jensen

AIUAGAGDUUnx

NR.    16    1984       27

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40