Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Piorsarsimassuseq • Kultur
Qasigiannguit
eqqaanni Saqqaq-
kulturimik
misissuinissat
Illoqarfimmi katersugaasiviup siulersuisuisa
naatsorsuutigaat nunaqarfiusimasumi inuup Saqqaq-
kulturimeersup siulli up nassaarineqarfigisaani ukiuni
pingasuni misissuinissat aasaru aallarnerneqassasut
Nunaqarfiusimasup Saqqaq-kultu-
rimeersup ukiunik 4000-inik piso-
qaassuseqartup 1984-imi aasakkut
Qasigianguit eqqaanni nassaarine-
qarnera issittut nunataanni kisiar-
taalluinnartuuvoq. Aatsaavissuar-
lu inummik kulturimit tassan-
ngaanneersumik nassaartoqarpoq.
Taamaattumik illoqarfimmi kater-
sugaasiviup siulersuisuisa nassaar-
fiusoq ukiuni pingasuni misissoq-
qissaarneqartinniarpaat. Naatsor-
suutigineqarporlu misissuinerit 1,5
mio. kr-inik akeqarumaartut.
Katersugaasivik ammarneqar-
poq 1984-imi aasakkut, illoqarfik
250-inik ukioqalermat. Katersu-
gaasiviup siulersuisuisa kissaatigiu-
arsimavaat katersugaasivik Kalaal-
lit Nunaanni itsarnisarsiornikkut
qitiusutut ingerlassasoq. Katersu-
gaasiviullu siulersuisui isumaqar-
put nunaqarfiusimasoq misissuiffi-
gineqalissappat tamanna katersu-
gaasiviup aallartilluaatigiumaaraa.
Nunaqarfikumi siorna aasakkut
assaasoqalermalli Kalaallit Nunaa-
ta  Katersugaasivia  isumaqatigin-
nissuteqarfigineqarsimavoq nas-
saat misissorneqartullu tamarmik
Qasigiannguit katersugaasiviannut
pigisassanngortinneqassasut. Ta-
matuma kinguneraa katersugaasi-
vik taamalu illoqarfik Kalaallit Nu-
naata avataani allaat ilisimaneqa-
lermat. Misissuinissallu pilersaaru-
tigineqartutut ingerlanneqarnis-
saasa qulakkeerneqarnissaat qin-
nutigalugu kommunalbestyrelsi-
mut allakkaminni katersugaasiviup
pisortai allapput taamaaliornikkut-
taaq issittuni itsarnisarsiortartut
katersugaasivimmut misissuiarto-
rumallersinneqassasut.
Katersugaasiviup siulersuisuini
siulittaasoq Apollo Lynge oqar-
poq: — Nunaqarfiusimasumi asiu-
neqanngitsorpassuarnik peqarpoq
soorlu qisunnik saanernillu attar-
finniittunillu allanik. Peqqissaartu-
millu assaanikkut Kalaallit Nu-
naanni kulturit pisoqaanersaat suli
annerusumik paasisaqarfigineqar-
sinnaavoq.
— Kulturit nutaanerusut tassani
nassaanngillat. Imaappoq nuna-
qarfiusimasumi Saqqaq-kulturi pi-
soqaanerpaaq kisimi nassaassaa-
voq. Kulstof 14-ilu atorlugu nas-
saat ukiunik 4000-it missaannik pi-
soqaassusilerneqarsimapput, A-
pollo Lynge oqarpoq.
Inuup Saqqaq-kulturimeersup
saarngi   attani   nassaarineqarput.
Qasigiannguit vil blive
en hjørnesten i
forskningen af
Saqqaq-kulturen
Det forventer den lokale museumsbestyrelse, der nu vil
starte en treårig undersøgelse af den boplads, hvor man
i sommer fandt det første Saqqaq-menneske.
Fundene på den 4000 år gamle Saq-
qaq-boplads i Qasigiannguit kom-
mune i sommeren 1984 er eneståen-
de i hele den arktiske verden. Det er
første gang, man har fundet et men-
neske fra denne kultur. Derfor vil
det lokale museums bestyrelse de
kommende tre år have foretaget en
grundig efterforskning af hele plad-
sen. Undersøgelsen forventes at
komme til at koste 1,5 millioner
kroner.
Museet blev åbnet i sommeren
1984, da byen fyldte 250 år. Det har
hele tiden været museumsbestyrel-
sens ønske, at museet skal være et
specialmuseum inden for Grøn-
lands arkæologi. En undersøgelse
af bopladsen vil kunne give museet
den bedst tænkelige start, mener
museumsbestyrelsen.
Fra starten af udgravningerne på
bopladsen sidste sommer, er det af-
talt med Grønlands Landsmuseum,
at alle fund og resultater tilhører
Qasigiannguit museum. Det bety-
der, at museet og dermed byen,
bliver kendt langt uden for Grøn-
lands grænser. Det vil være attrak-
tivt for forskere af den arktiske for-
historie at besøge museet og studere
disse fund, skriver museumsbesty-
relsen i sin anmodning til kommu-
nalbestyrelsen om at ville stå bag
undersøgelsen og sikre, at den bli-
ver gennemført.
Formanden for museumsbesty-
relsen, Apollo Lynge, siger: — Vi
har her en boplads, som har et me-
get stort materiale af organiske
stoffer som træ, ben og knogler, så-
vel i form af redskaber som almin-
deligt affald. Ved en omhyggelig
udgravning og bearbejdning af fun-
dene, vil det kunne give helt ny vi-
den om denne tidligste kultur i
Grønland.
—Pladsen er uforstyrret af sene-
re kulturer. Vi står altså her på en
plads, hvor vi ved, at alt stammer
fra den første del af Saqqaq-kultu-
ren. Ifølge kulstof 14 metoden, er
den dateret til år 2000 før vor tids-
regning, oplyser Apolle Lynge.
Det var i møddingslaget, at de
første knogler af Saqqaqmennesker
blev fundet. Det første overhovedet
i hele det arktiske område.
På selve pladsen er der funet tre
brugsgenstande af træ. De har væ-
ret brugt til husholdningen. Hver
for sig er der tale om en genstand,
der vil være en sjældenhed i et hvert
museums samling fra denne perio-
de.
Det er altså årsagen til at mu-
seumsbestyrelsen vil sætte denne
tre årige undersøgelse igang. Den
vil kunne afdække en masse viden
om disse første mennesker i Grøn-
land.
Men det kræver tid og penge.
Derfor har museumsbestyrelsen
bedt kommunalbestyrelsen om at
støtte projektet med en garanti, så-
ledes at arbejdet ikke bliver stop-
pet, hvis man pludselig mangler
penge. Undersøgelsen forventes at
koste ialt 1,5 millioner kroner for-
delt over fire år. Hvis kommunen
skal garantere, kræver det, at kom-
munen afsætter 900.000 kroner
svarende til 60 procent, da hjemme-
styret betaler 40 procent af den
slags udgifter.
Tankerne og ideerne bag projek-
tet får fuld støtte fra såvel Grøn-
lands Landsmuseum, Nationalmu-
seet, Københavns Universitet samt
Zoologisk Museum. Og projektet
vil fra disse institutioner kunne få al
mulig hjælp.
Kommunalbestyrelsen er meget
positiv over for ansøgningen, man
har derfor bedt administrationen
om at undersøge, om kommunen
overhovedet må stille en sådan ga-
ranti. Museet forventer ikke, at
kommunen skal betale, da det reg-
ner med økonomisk støtte fra en
række fonde.
Taakkulu taamaattut issittuni nas-
saarineqartut siullerpaartaraat.
Nassaarineqarputtaaq atortuutit
qisummit sanaat pingasut. Nerisas-
siornermi atorneqartarsimasut.
Taakkulu katersugaatit qaquti-
goornerpaartaasa ilagisussaavaat.
Tamakku pissutigalugit ukiuni
pingasuni misissuisitsiniartoqar-
poq. Kalaallit Nunaata inoqqaavi
pillugit sapinngisamik amerlasuu-
nik paasisaqartoqarniassaaq.
Piffissarujussuaq aningaasarpa-
rujussuillu atorneqartariaqassap-
put. Taamaattumik katersugaasivi-
up siulersuisuisa kommunalbesty-
relsi qinnuvigisimavaat aningaasa-
tigut qularnaveeqquseeqqullugu,
misissuineq aningaasaassaarut-
toorluni maannaannaq uniinnaq-
qunagu. Misissuineq 1,5 mio. kr-
inik akeqassangatinneqarpoq ukiu-
ni sisamani akiliutigineqartartussa-
nik. Kommunilu qularnaveeqqusi-
issaguni tamanna 900.000 kr-inik
naleqassaaq 60 procentinut naaper-
tuuttunik, taamaalisoqaraangam-
mi Namminersornerullutik Oqar-
tussat 40 procenttit qularnaveeqqu-
siuttarpaat.
Pilersaarutinut tunngasut tamar-
mik tapersersorluinnarneqarput
Kaiaallit Nunaata Katersugaasivia-
nit, Katersugaasivissuarmit, Kø-
benhavnip Universitetianit Zoolo-
gisk Museumimillu. Pilersaarusior-
tullu taakkunannga sutigut tamati-
gut taperserneqarsinnaassapput.
Kommunalbestyrelsip qinnute-
qaat akuersaarnartippaa taamaat-
tumillu allattoqarfik qinnuvigine-
qarsimavoq kommunip sillimmasi-
isinnaassusia misissoreeqqullugu.
Katersugaasiviup kommunip akilii-
sariaqalernissaa ilimaginngilaa, pi-
lersaarut aningaasaateqarfiit assi-
giinngitsut aqqutigalugit aningaa-
salersorniarneqarmat.
1
Sinerissami
pisiniartutsinnut
Nalunaarutigissavarput Nuummi
Isaruaarniarfiup maannakkut sule-
qatigilermagu Synoptik.
Taamalillutalu isinik mississuisup si-
nerissami angalaarnermini nappar-
simavimmiit allagartaliussaa malilil-
lugu isarussanik nassitsisinnaaler-
pugut.
Isinik misissuisup allagartaliussaa
tammarsimagukku telex atorlugu
paasiniaasinnaavugut.
Uunga normumut
sianerit
nuummi isaruaarmiarfik
godthab brillecenter aps
suleqatigiipput
Æ synoptik as
Box 89 . 3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodtl
12        NR.    9    1985
ATUÅGAGDLIUT1T
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40
Blašsķša 41
Blašsķša 41
Blašsķša 42
Blašsķša 42
Blašsķša 43
Blašsķša 43
Blašsķša 44
Blašsķša 44
Blašsķša 45
Blašsķša 45
Blašsķša 46
Blašsķša 46
Blašsķša 47
Blašsķša 47
Blašsķša 48
Blašsķša 48