Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Piorsarsimassuseq • Kultur

Qasigiannguit

eqqaanni Saqqaq-

kulturimik

misissuinissat

Illoqarfimmi katersugaasiviup siulersuisuisa

naatsorsuutigaat nunaqarfiusimasumi inuup Saqqaq-

kulturimeersup siulli up nassaarineqarfigisaani ukiuni

pingasuni misissuinissat aasaru aallarnerneqassasut

Nunaqarfiusimasup Saqqaq-kultu-

rimeersup ukiunik 4000-inik piso-

qaassuseqartup 1984-imi aasakkut

Qasigianguit eqqaanni nassaarine-

qarnera issittut nunataanni kisiar-

taalluinnartuuvoq. Aatsaavissuar-

lu inummik kulturimit tassan-

ngaanneersumik nassaartoqarpoq.

Taamaattumik illoqarfimmi kater-

sugaasiviup siulersuisuisa nassaar-

fiusoq ukiuni pingasuni misissoq-

qissaarneqartinniarpaat. Naatsor-

suutigineqarporlu misissuinerit 1,5

mio. kr-inik akeqarumaartut.

Katersugaasivik ammarneqar-

poq 1984-imi aasakkut, illoqarfik

250-inik ukioqalermat. Katersu-

gaasiviup siulersuisuisa kissaatigiu-

arsimavaat katersugaasivik Kalaal-

lit Nunaanni itsarnisarsiornikkut

qitiusutut ingerlassasoq. Katersu-

gaasiviullu siulersuisui isumaqar-

put nunaqarfiusimasoq misissuiffi-

gineqalissappat tamanna katersu-

gaasiviup aallartilluaatigiumaaraa.

Nunaqarfikumi siorna aasakkut

assaasoqalermalli Kalaallit Nunaa-

ta  Katersugaasivia  isumaqatigin-

nissuteqarfigineqarsimavoq nas-

saat misissorneqartullu tamarmik

Qasigiannguit katersugaasiviannut

pigisassanngortinneqassasut. Ta-

matuma kinguneraa katersugaasi-

vik taamalu illoqarfik Kalaallit Nu-

naata avataani allaat ilisimaneqa-

lermat. Misissuinissallu pilersaaru-

tigineqartutut ingerlanneqarnis-

saasa qulakkeerneqarnissaat qin-

nutigalugu kommunalbestyrelsi-

mut allakkaminni katersugaasiviup

pisortai allapput taamaaliornikkut-

taaq issittuni itsarnisarsiortartut

katersugaasivimmut misissuiarto-

rumallersinneqassasut.

Katersugaasiviup siulersuisuini

siulittaasoq Apollo Lynge oqar-

poq: — Nunaqarfiusimasumi asiu-

neqanngitsorpassuarnik peqarpoq

soorlu qisunnik saanernillu attar-

finniittunillu allanik. Peqqissaartu-

millu assaanikkut Kalaallit Nu-

naanni kulturit pisoqaanersaat suli

annerusumik paasisaqarfigineqar-

sinnaavoq.

— Kulturit nutaanerusut tassani

nassaanngillat. Imaappoq nuna-

qarfiusimasumi Saqqaq-kulturi pi-

soqaanerpaaq kisimi nassaassaa-

voq. Kulstof 14-ilu atorlugu nas-

saat ukiunik 4000-it missaannik pi-

soqaassusilerneqarsimapput, A-

pollo Lynge oqarpoq.

Inuup Saqqaq-kulturimeersup

saarngi   attani   nassaarineqarput.

Qasigiannguit vil blive

en hjørnesten i

forskningen af

Saqqaq-kulturen

Det forventer den lokale museumsbestyrelse, der nu vil

starte en treårig undersøgelse af den boplads, hvor man

i sommer fandt det første Saqqaq-menneske.

Fundene på den 4000 år gamle Saq-

qaq-boplads i Qasigiannguit kom-

mune i sommeren 1984 er eneståen-

de i hele den arktiske verden. Det er

første gang, man har fundet et men-

neske fra denne kultur. Derfor vil

det lokale museums bestyrelse de

kommende tre år have foretaget en

grundig efterforskning af hele plad-

sen. Undersøgelsen forventes at

komme til at koste 1,5 millioner

kroner.

Museet blev åbnet i sommeren

1984, da byen fyldte 250 år. Det har

hele tiden været museumsbestyrel-

sens ønske, at museet skal være et

specialmuseum inden for Grøn-

lands arkæologi. En undersøgelse

af bopladsen vil kunne give museet

den bedst tænkelige start, mener

museumsbestyrelsen.

Fra starten af udgravningerne på

bopladsen sidste sommer, er det af-

talt med Grønlands Landsmuseum,

at alle fund og resultater tilhører

Qasigiannguit museum. Det bety-

der, at museet og dermed byen,

bliver kendt langt uden for Grøn-

lands grænser. Det vil være attrak-

tivt for forskere af den arktiske for-

historie at besøge museet og studere

disse fund, skriver museumsbesty-

relsen i sin anmodning til kommu-

nalbestyrelsen om at ville stå bag

undersøgelsen og sikre, at den bli-

ver gennemført.

Formanden for museumsbesty-

relsen, Apollo Lynge, siger: — Vi

har her en boplads, som har et me-

get stort materiale af organiske

stoffer som træ, ben og knogler, så-

vel i form af redskaber som almin-

deligt affald. Ved en omhyggelig

udgravning og bearbejdning af fun-

dene, vil det kunne give helt ny vi-

den om denne tidligste kultur i

Grønland.

—Pladsen er uforstyrret af sene-

re kulturer. Vi står altså her på en

plads, hvor vi ved, at alt stammer

fra den første del af Saqqaq-kultu-

ren. Ifølge kulstof 14 metoden, er

den dateret til år 2000 før vor tids-

regning, oplyser Apolle Lynge.

Det var i møddingslaget, at de

første knogler af Saqqaqmennesker

blev fundet. Det første overhovedet

i hele det arktiske område.

På selve pladsen er der funet tre

brugsgenstande af træ. De har væ-

ret brugt til husholdningen. Hver

for sig er der tale om en genstand,

der vil være en sjældenhed i et hvert

museums samling fra denne perio-

de.

Det er altså årsagen til at mu-

seumsbestyrelsen vil sætte denne

tre årige undersøgelse igang. Den

vil kunne afdække en masse viden

om disse første mennesker i Grøn-

land.

Men det kræver tid og penge.

Derfor har museumsbestyrelsen

bedt kommunalbestyrelsen om at

støtte projektet med en garanti, så-

ledes at arbejdet ikke bliver stop-

pet, hvis man pludselig mangler

penge. Undersøgelsen forventes at

koste ialt 1,5 millioner kroner for-

delt over fire år. Hvis kommunen

skal garantere, kræver det, at kom-

munen afsætter 900.000 kroner

svarende til 60 procent, da hjemme-

styret betaler 40 procent af den

slags udgifter.

Tankerne og ideerne bag projek-

tet får fuld støtte fra såvel Grøn-

lands Landsmuseum, Nationalmu-

seet, Københavns Universitet samt

Zoologisk Museum. Og projektet

vil fra disse institutioner kunne få al

mulig hjælp.

Kommunalbestyrelsen er meget

positiv over for ansøgningen, man

har derfor bedt administrationen

om at undersøge, om kommunen

overhovedet må stille en sådan ga-

ranti. Museet forventer ikke, at

kommunen skal betale, da det reg-

ner med økonomisk støtte fra en

række fonde.

Taakkulu taamaattut issittuni nas-

saarineqartut siullerpaartaraat.

Nassaarineqarputtaaq atortuutit

qisummit sanaat pingasut. Nerisas-

siornermi atorneqartarsimasut.

Taakkulu katersugaatit qaquti-

goornerpaartaasa ilagisussaavaat.

Tamakku pissutigalugit ukiuni

pingasuni misissuisitsiniartoqar-

poq. Kalaallit Nunaata inoqqaavi

pillugit sapinngisamik amerlasuu-

nik paasisaqartoqarniassaaq.

Piffissarujussuaq aningaasarpa-

rujussuillu atorneqartariaqassap-

put. Taamaattumik katersugaasivi-

up siulersuisuisa kommunalbesty-

relsi qinnuvigisimavaat aningaasa-

tigut qularnaveeqquseeqqullugu,

misissuineq aningaasaassaarut-

toorluni maannaannaq uniinnaq-

qunagu. Misissuineq 1,5 mio. kr-

inik akeqassangatinneqarpoq ukiu-

ni sisamani akiliutigineqartartussa-

nik. Kommunilu qularnaveeqqusi-

issaguni tamanna 900.000 kr-inik

naleqassaaq 60 procentinut naaper-

tuuttunik, taamaalisoqaraangam-

mi Namminersornerullutik Oqar-

tussat 40 procenttit qularnaveeqqu-

siuttarpaat.

Pilersaarutinut tunngasut tamar-

mik tapersersorluinnarneqarput

Kaiaallit Nunaata Katersugaasivia-

nit, Katersugaasivissuarmit, Kø-

benhavnip Universitetianit Zoolo-

gisk Museumimillu. Pilersaarusior-

tullu taakkunannga sutigut tamati-

gut taperserneqarsinnaassapput.

Kommunalbestyrelsip qinnute-

qaat akuersaarnartippaa taamaat-

tumillu allattoqarfik qinnuvigine-

qarsimavoq kommunip sillimmasi-

isinnaassusia misissoreeqqullugu.

Katersugaasiviup kommunip akilii-

sariaqalernissaa ilimaginngilaa, pi-

lersaarut aningaasaateqarfiit assi-

giinngitsut aqqutigalugit aningaa-

salersorniarneqarmat.

1

Sinerissami

pisiniartutsinnut

Nalunaarutigissavarput Nuummi

Isaruaarniarfiup maannakkut sule-

qatigilermagu Synoptik.

Taamalillutalu isinik mississuisup si-

nerissami angalaarnermini nappar-

simavimmiit allagartaliussaa malilil-

lugu isarussanik nassitsisinnaaler-

pugut.

Isinik misissuisup allagartaliussaa

tammarsimagukku telex atorlugu

paasiniaasinnaavugut.

Uunga normumut

sianerit

nuummi isaruaarmiarfik

godthab brillecenter aps

suleqatigiipput

Æ synoptik as

Box 89 . 3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodtl

12        NR.    9    1985

ATUÅGAGDLIUT1T

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40
Blašsķša 41
Blašsķša 41
Blašsķša 42
Blašsķša 42
Blašsķša 43
Blašsķša 43
Blašsķša 44
Blašsķša 44
Blašsķša 45
Blašsķša 45
Blašsķša 46
Blašsķša 46
Blašsķša 47
Blašsķša 47
Blašsķša 48
Blašsķša 48