Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						erfalassoK såningassortalik
seKinerdlunit mardlungnik
Kalipautilik
Landsstyrip udvalgiata sujunersui-
ssugssatutdlo Kinigaisa ånoråmi-
nermut amilimavdlune kiparigsu-
mut kalåtdlinut erfalassugssanrig-
sorissaussunut ilusigdlit Kalipautit-
dlo tugdluarsorineKarsfnaussut mi-
sigssorpait.
Landstingimutdle tamarmiussu-
mut OKitsungeKaoK tåukua sisamat
ardlåt sordleK tikuarniåsavdlugo. i-
lagåtdlo seirineK mardlungnik Kali-
pautilik Polinimiut erfalassuånut
nipititaK.
Landstingime OKauserineKartut
ilagait: »soruname OKitsungilaK
sordlermik tikuagaxardlune aula-
janginigssaK« — »aperxutdle ka-
låtdlit erfalassugssåta aulajanger-
nigsså LandstingimfsanersoK ima-
lunit inuit taissisineKarnerat aper-
Kiimut oicilisautausinaunersoK a-
perKutauvoK« — »...tamånale ki-
nguneKarsinauvoK       inuiaKatigtt
mardliingordlutik ingmikulersi-
naunerånut...«.
partitdle nalungerértariaKara-
luarpåt Landstingip aulajangfnera
iluarineKångitsoK aulagsautaoru-
jugssuarsinaussoK. tamånalumepi-
vok partit sordlit Kalipautigiuma-
ssåt tvingavigileravsiuk.
ukiorpagssuarne Landstingip o-
Katdlitarnere maligtariuardlugit
malungnartaKaoK aulajanginerpa-
rujugssuit misigissuseK atordlugo
nåmagsineicartartut — demokrati-
mik atancingnigtariaKarneK ator-
nago.
ersserKexaoK såmerdlernik tai-
neKartartut kalåtdlit ingmikuvigsu-
mik erfalassoicarnigssåt piumassa-
rigåt. Kinersissartutdle aulajangl-
niarnerup nagdliutilernerane oicau-
seKånginerånut perxutauvoK tut-
siutuarmat erfalassortårniarneic
partlkutårtumik oicatdlisigineKå-
sångitsoK, nautsorssutigigavtigulo
Landstinge nalornissusagune inuit
taissisinigssåt atorumåråt. oicatdli-
sigissaK pingåruteKaKaoK misigi-
ssutsinilo nalitorujugssutikavtigo
mako perKutigåvut:
kikut tamarmik agdlåtdlo inuiait
avdlat naliingilåt danskit augpalår-
tuat ukiune 264-ne erfalarérsoK ka-
låtdlit asassorujugssugåt. kinguå-
ngpagssuarne nuånårnerne alia-
sungnernilo amuneicartuarpoK,
manamutdlume inuiåssutsime ata-
KatigTngnivtine sule atordluartug-
ssatut katingatitut issigiuaraluar-
dlugo. auk kalåtdlit danskitdlo au-
vat kalåtdlit ikingnerpånguit kisi-
mik pinatik pigåt. Danmarkime uv-
dlume mérarpagssuit åipannit ka-
låliussunit Kavdlunaujussunitdlo
Kitornaussut agdliartorput. nunat
nordiske landinik pissagkat peica-
tauvfigileravtigit pingårtorujug-
ssuvok ataicatigivfigissavtine såni-
ngassortalingmik erfalassoKarnig-
ssarput Kalipautit kiikorujugssuar-
fiusinaussut erxarsautiginagit. ka-
låtdlit Danmarkimik peicateKarne-
rat silarssuarmiut tamarmik atarxi-
ssaråt, Kalåtdlit nunåtalo tamåna
nakussutigå, silarssuarme erKigsi-
vitdliorneKaleraluarpatdlunit na-
kussutigiuåsavdlugo.
Landsstyrip erfalassoK ingmiku-
vigsoK piumassarigaluarå Dan-
markimut nunanutdlo avangnar-
dlernut ilumorumanerput pivdlugo
piumassariuarparput erfassox så-
ningassortalik. OKautsise »Kavdlu-
nåt augpalårtuat kalåtdlit erfala-
ssortåvåtut piumassunit amune-
KartuåsaoK« »pissflssårnerinau-
vok«, sordlo méraK Kialerångat
gummikasik Karnanut mangiita-
gaK, åmalo sordlo oicartartuse
»danskit ikingutivut«.
piumassarårput inuit taissisfnexar-
nigssåt.                   Peter Egede.
Kikkut nillissappat?
Ilissi nipangeraluarussi ujaqqat
makku nillissapput. Naalakkersui-
sunut ataqqinartunut qulequtaq
eqqaasitsivoq. Tamatta kukkusar-
pugut, soorlu aappalaartussatta aa-
lajangerneqarnerani taamatut isik-
kulik.
Amerlanersaasugut nipaassima-
vugut isumalluaratta aappalaartus-
satta toqqarneqårani neriuutigigat-
sigu sanningasulimmik piiaaffigi-
neqannginnissarput. Kanami isu-
maliorpa naalakkersuisutta siulit-
taasua palasiummat sanningasu-
limmillu   saqqarmioqarluni,   san-
Kujåssut
asassavta Katångutivta Isak
Schmidtip sivikitsumik nåparsi-
mavdlune tOKunerane ikiusimassu-
nut nåparsimavingme, Agtume Au-
siangnilo, misigingneKataussor-
pagssuarnut ilissauneranilo peica-
taussunut Kujavugut. kisalo Ka-
ngåtsåp kommuniane kransimut
tunissutaussumut Kujavdluta inuv-
dluarxussivugut.
Lea Rasmussen,
Anna Jørgensen mérKatdlo
Kujåssut
atåtavta asassavta uvimalo Isak
Schmidtip tOKunerane ilissaunera-
nilo misigingneicataussorpagssuar-
nut ikiutunutdlo, nåparsimaving-
me sulissunut nakorsanutdlo nau-
ssorpagssuarnutdlo, Agtormiunut
Kangåtsiarmiunutdlo Ausiangmiu-
nutdlo atuarfeKarfingmutdlo umå-
mik pissumik Kujavugut inuvdluar-
Kussivdlutalo.
Margrethe mérailo
ningasulik qimarratigissagaa.
Paatsoornerunngilaq taamatut
oqarama, tassami nassuiaaniaralu-
arnermini oqarmat kikkulluunniit
maanakkut aappalaaorput attoru-
arsinnaagaat. Simulli takorlooriar-
ta: illoqarfinni nunaqarfinnilu pi-
ngaartumik sapaatikkut sanninga-
sortaqartut kikkullu sanningasor-
taqanngitsut. Inuiaqatigiinnik avis-
saartitsineq?
Taamaattumik qinersisartut pif-
fissaagallartillugu aalaj angeeqa-
taajumalluta nillerniarta kuisinnit-
sinni aamalu kuisikkumaartuni
sanningasoq pigiinaqqullugu.
Jørgen Søholm
Aasiaat
To mærkedage
Dronning Ingrid står foran to mær-
kedage, af hvilke den første, nemlig
hendes fødselsdag den 28. marts ef-
ter udtrykkeligt personligt ønske
ikke vil blive markeret. Dronning
Ingrid er på dagen bortrejst og har
intet oplyst om, hvor rejsen går
hen, skrivet bladet Nordisk Kon-
takt.
Dronningens anden mærkedag
falder søndag den 26. maj, på hvil-
ken dag hun har været dansker i 50
år. Den 26. maj 1935 blev hun, der
da var Sveriges prinsesse, i Stock-
holm viet til kronprins Frederik af
Danmark, og samme dag ankom de
nygifte til København ombord på
kongeskibet »Dannebrog«, og der-
med blev Sveriges prinsesse dansk
kronprinsesse.
22       NR.    9    1985
ATUAGAGDLIUT1T
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40
Blašsķša 41
Blašsķša 41
Blašsķša 42
Blašsķša 42
Blašsķša 43
Blašsķša 43
Blašsķša 44
Blašsķša 44
Blašsķša 45
Blašsķša 45
Blašsķša 46
Blašsķša 46
Blašsķša 47
Blašsķša 47
Blašsķša 48
Blašsķša 48