Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						erfalassoK såningassortalik

seKinerdlunit mardlungnik

Kalipautilik

Landsstyrip udvalgiata sujunersui-

ssugssatutdlo Kinigaisa ånoråmi-

nermut amilimavdlune kiparigsu-

mut kalåtdlinut erfalassugssanrig-

sorissaussunut ilusigdlit Kalipautit-

dlo tugdluarsorineKarsfnaussut mi-

sigssorpait.

Landstingimutdle tamarmiussu-

mut OKitsungeKaoK tåukua sisamat

ardlåt sordleK tikuarniåsavdlugo. i-

lagåtdlo seirineK mardlungnik Kali-

pautilik Polinimiut erfalassuånut

nipititaK.

Landstingime OKauserineKartut

ilagait: »soruname OKitsungilaK

sordlermik tikuagaxardlune aula-

janginigssaK« — »aperxutdle ka-

låtdlit erfalassugssåta aulajanger-

nigsså LandstingimfsanersoK ima-

lunit inuit taissisineKarnerat aper-

Kiimut oicilisautausinaunersoK a-

perKutauvoK« — »...tamånale ki-

nguneKarsinauvoK       inuiaKatigtt

mardliingordlutik ingmikulersi-

naunerånut...«.

partitdle nalungerértariaKara-

luarpåt Landstingip aulajangfnera

iluarineKångitsoK aulagsautaoru-

jugssuarsinaussoK. tamånalumepi-

vok partit sordlit Kalipautigiuma-

ssåt tvingavigileravsiuk.

ukiorpagssuarne Landstingip o-

Katdlitarnere maligtariuardlugit

malungnartaKaoK aulajanginerpa-

rujugssuit misigissuseK atordlugo

nåmagsineicartartut — demokrati-

mik atancingnigtariaKarneK ator-

nago.

ersserKexaoK såmerdlernik tai-

neKartartut kalåtdlit ingmikuvigsu-

mik erfalassoicarnigssåt piumassa-

rigåt. Kinersissartutdle aulajangl-

niarnerup nagdliutilernerane oicau-

seKånginerånut perxutauvoK tut-

siutuarmat erfalassortårniarneic

partlkutårtumik oicatdlisigineKå-

sångitsoK, nautsorssutigigavtigulo

Landstinge nalornissusagune inuit

taissisinigssåt atorumåråt. oicatdli-

sigissaK pingåruteKaKaoK misigi-

ssutsinilo nalitorujugssutikavtigo

mako perKutigåvut:

kikut tamarmik agdlåtdlo inuiait

avdlat naliingilåt danskit augpalår-

tuat ukiune 264-ne erfalarérsoK ka-

låtdlit asassorujugssugåt. kinguå-

ngpagssuarne nuånårnerne alia-

sungnernilo amuneicartuarpoK,

manamutdlume inuiåssutsime ata-

KatigTngnivtine sule atordluartug-

ssatut katingatitut issigiuaraluar-

dlugo. auk kalåtdlit danskitdlo au-

vat kalåtdlit ikingnerpånguit kisi-

mik pinatik pigåt. Danmarkime uv-

dlume mérarpagssuit åipannit ka-

låliussunit Kavdlunaujussunitdlo

Kitornaussut agdliartorput. nunat

nordiske landinik pissagkat peica-

tauvfigileravtigit pingårtorujug-

ssuvok ataicatigivfigissavtine såni-

ngassortalingmik erfalassoKarnig-

ssarput Kalipautit kiikorujugssuar-

fiusinaussut erxarsautiginagit. ka-

låtdlit Danmarkimik peicateKarne-

rat silarssuarmiut tamarmik atarxi-

ssaråt, Kalåtdlit nunåtalo tamåna

nakussutigå, silarssuarme erKigsi-

vitdliorneKaleraluarpatdlunit na-

kussutigiuåsavdlugo.

Landsstyrip erfalassoK ingmiku-

vigsoK piumassarigaluarå Dan-

markimut nunanutdlo avangnar-

dlernut ilumorumanerput pivdlugo

piumassariuarparput erfassox så-

ningassortalik. OKautsise »Kavdlu-

nåt augpalårtuat kalåtdlit erfala-

ssortåvåtut piumassunit amune-

KartuåsaoK« »pissflssårnerinau-

vok«, sordlo méraK Kialerångat

gummikasik Karnanut mangiita-

gaK, åmalo sordlo oicartartuse

»danskit ikingutivut«.

piumassarårput inuit taissisfnexar-

nigssåt.                   Peter Egede.

Kikkut nillissappat?

Ilissi nipangeraluarussi ujaqqat

makku nillissapput. Naalakkersui-

sunut ataqqinartunut qulequtaq

eqqaasitsivoq. Tamatta kukkusar-

pugut, soorlu aappalaartussatta aa-

lajangerneqarnerani taamatut isik-

kulik.

Amerlanersaasugut nipaassima-

vugut isumalluaratta aappalaartus-

satta toqqarneqårani neriuutigigat-

sigu sanningasulimmik piiaaffigi-

neqannginnissarput. Kanami isu-

maliorpa naalakkersuisutta siulit-

taasua palasiummat sanningasu-

limmillu   saqqarmioqarluni,   san-

Kujåssut

asassavta Katångutivta Isak

Schmidtip sivikitsumik nåparsi-

mavdlune tOKunerane ikiusimassu-

nut nåparsimavingme, Agtume Au-

siangnilo, misigingneKataussor-

pagssuarnut ilissauneranilo peica-

taussunut Kujavugut. kisalo Ka-

ngåtsåp kommuniane kransimut

tunissutaussumut Kujavdluta inuv-

dluarxussivugut.

Lea Rasmussen,

Anna Jørgensen mérKatdlo

Kujåssut

atåtavta asassavta uvimalo Isak

Schmidtip tOKunerane ilissaunera-

nilo misigingneicataussorpagssuar-

nut ikiutunutdlo, nåparsimaving-

me sulissunut nakorsanutdlo nau-

ssorpagssuarnutdlo, Agtormiunut

Kangåtsiarmiunutdlo Ausiangmiu-

nutdlo atuarfeKarfingmutdlo umå-

mik pissumik Kujavugut inuvdluar-

Kussivdlutalo.

Margrethe mérailo

ningasulik qimarratigissagaa.

Paatsoornerunngilaq taamatut

oqarama, tassami nassuiaaniaralu-

arnermini oqarmat kikkulluunniit

maanakkut aappalaaorput attoru-

arsinnaagaat. Simulli takorlooriar-

ta: illoqarfinni nunaqarfinnilu pi-

ngaartumik sapaatikkut sanninga-

sortaqartut kikkullu sanningasor-

taqanngitsut. Inuiaqatigiinnik avis-

saartitsineq?

Taamaattumik qinersisartut pif-

fissaagallartillugu aalaj angeeqa-

taajumalluta nillerniarta kuisinnit-

sinni aamalu kuisikkumaartuni

sanningasoq pigiinaqqullugu.

Jørgen Søholm

Aasiaat

To mærkedage

Dronning Ingrid står foran to mær-

kedage, af hvilke den første, nemlig

hendes fødselsdag den 28. marts ef-

ter udtrykkeligt personligt ønske

ikke vil blive markeret. Dronning

Ingrid er på dagen bortrejst og har

intet oplyst om, hvor rejsen går

hen, skrivet bladet Nordisk Kon-

takt.

Dronningens anden mærkedag

falder søndag den 26. maj, på hvil-

ken dag hun har været dansker i 50

år. Den 26. maj 1935 blev hun, der

da var Sveriges prinsesse, i Stock-

holm viet til kronprins Frederik af

Danmark, og samme dag ankom de

nygifte til København ombord på

kongeskibet »Dannebrog«, og der-

med blev Sveriges prinsesse dansk

kronprinsesse.

22       NR.    9    1985

ATUAGAGDLIUT1T

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40
Blašsķša 41
Blašsķša 41
Blašsķša 42
Blašsķša 42
Blašsķša 43
Blašsķša 43
Blašsķša 44
Blašsķša 44
Blašsķša 45
Blašsķša 45
Blašsķša 46
Blašsķša 46
Blašsķša 47
Blašsķša 47
Blašsķša 48
Blašsķša 48