Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Uuliamik mingut-

sitsinaveersaarneq

Ministeri kommuniilu isumaqatigiissuteqarsimapput

immani illoqarfinnut qanittuni allaat uuliamik

mingutsitsinaveersaarnissaq pillugu. Nunap sinnera suli

isumaqatigiissuteqarfigineqanngilaq

Kalaallit Nunaanni kommunit Ka-

laallit Nunaannullu ministereqar-

fik isumaqatigiissuteqarsimapput

Kalaallit Nunaata imartaani sine-

rissiiiimt qanittuni uuliamik mi-

ngutsitsinaveersarnissaq pillugu.

Isumaqatigiissut taanna malillugu

imaq illoqarfiit qanittuiniittoq sø-

milinik arlalialunnik ungasissusilik

tikillugu uuliamik mingutinnaveer-

saartinneqarsinnaavoq, sinerissalli

sinnerujussua suli iliersorneqarsin-

naanngikkallarpoq.

Uuliamik mingutsitsisoqartillu-

gu kommunit qatserisartui sulisin-

neqarsinnaassapput, taakkuli illo-

qarfiit ataasiakkaat qanittuinnaan-

ni sulisinneqarsinnaasassapput.

Uuliamilli mingutsaaliuineq qat-

serisartut suliassaannit: ikuallaner-

nik qatsertinermit allaaneruvoq.

Tamannalu pillugu isumaqatigiis-

summi ima allassimasoqarpoq

»qatserisartut suliffigisassaat eq-

qarsaatigalugu uuliamik mingutsit-

sinaveersaarneq taamaallaat illo-

qarfiit qanittuini pisinnaasassaaq«.

Imaappoq sinerissap sinnera —

taamalu nunaqarfiit — piniarto-

qarfiunerusut, illoqarfiit avataani-

innitik pissutigalugit uuliamik mi-

ngutsaaliortinneqarsinnaassan-

ngillat.

Isumaqatigiissummilu allassima-

voq qatserisartut suliassatuarigaat:

pitsaaliuineq, uulimik mingutsitsi-

nermik millisaallunilu nakkutillii-

neq, tamannalu aatsaat pisassasoq

illoqarfinniit »sømilialunnik« u-

ngasissusilik tikiinnarlugu. Isuma-

qatigiissutini talittarfinnik sineris-

sanillu saligisarnissaq ilanngunne-

qarsimanngiliat. Imaappoq sineri-

ak uuliamik mingutsinneqarsimap-

put tamatuma salinneqarnissaanut

sulisussaqanngilaq.

Isumaqatigiissummi Kitaani illo-

qarfiit anginerusut kisimik pine-

qarput, tassa Nanortalimmiit Ilu-

lissanut Tunumilu Tasiilaq. Silli-

maniarneq immikkoortuukkuu-

taartumik aaqqissuunneqassaq. Si-

ullermik Nuuk Sisimiullu. Taava

Qaqortoq Ilulissallu. Immikkoor-

tut pingajorissavaat Aasiaat Paa-

miullu, sisamagissallugulu Maniit-

soq Nanortalillu, tallimagissavaat

Narsaq Qasigiannguillu arfiniligis-

sallugulu Qeqertarsuaq Tasiilarlu.

Kommunit eqqaminnut tunnga-

sut akisussaaffigisarniassavaat.

Narsarsuarli Narsap kommunianut

atassaaq, Kangerluarsoruseq Nor-

dafar Polaroililu ilanngullugit

Nuup kommunianut, Kangerlussu-

aq Sisimiunut Uummannarlu isu-

maqatigiissummut ilaalissappat

Marmorilik tassunga ilaajumaar-

poq.

Ministereqarfiup kommuniilu

isumaqatigiissutaat   tunngavigalu-

gu aningaasartuutigineqartut ta-

marmik ministereqarfimmit akiler-

neqartassapput, ministereqarfillu

sinnerlugu Naalagaaf fiup sinniiso-

qarfia akisussaasassaaq uuliamillu

mingutsitsinermik akiuiniarnermut

oqartussaanerpaasassalluni.

Kommunit qatserisartuisa aki-

sussaaffiisa iluini uuliamik mingut-

sitsisoqarpat taakku akuiniartus-

saasassapput tamanna qatserisar-

tut suliassaannut pingaarnernut

akornutaasimanngippat.

Atortussat atortuutillu allat

kommuninit pigineqariissapput.

GTO-llu qatserisartoqarfiata ilisi-

matitissutigissavaa atortussat su-

miitinneqassanersut aammalu qa-

noq aserfallatsaaliorneqassaner-

sut.

Ministereqarfimmik isumaqati-

ginnissummi pineqarpoq taamaal-

laat uuliamik 20.000 literimik ania-

soqarnera. Uuliamik 20.000 literi-

mik aniasoqarsimappat aatsaat

kommunit pisussaapput tamanna

Naalagaaffiup sinniisoqarfianut

nalunaarutigissailugu.

Atortussat kommunit pigisaria-

qagaat tassaapput uuliamik millu-

aatit, killilersuutit puttasut, isu-

mannaallisaatit assigiinngitsut il-

lersuutissiallu.

Bekæmpelse af

olieforurening

Aftale mellem ministeriet og kommunerne om

bekæmpelse af olieforurening indtil få sømil fra byerne.

Resten af landet er stadig ubeskyttet.

De grønlandske kommuner og mi-

nisteriet for Grønland er ved at ind-

gå en aftale om, hvordan man skal

bekæmpe olieforurening i grøn-

landske havne og kystnære farvan-

de. Ifølge disse aftaler kan der kun

ske en bekæmpelse af olieforure-

ningen indtii nogle få sømil fra by-

erne, mens resten af de lange kyst-

strækninger fortsat er ubeskyttede.

Det er kommunernes brandvæse-

ner, der skal indsættes i kampen

mod en eventuel olieforurening, og

hele beredskabet er bygget op om-

kring brandvæsenet i de enkelte by-

er.

Olieforureningsbekæmpelsen vi-

ger imidlertid for brandkorpsets

primære opgave: at slukke brande.

Derfor fremgår det også af aftaler-

ne, at »beredskabets geografiske

operationsområde af hensyn til va-

retagelsen af brandkorpsenes pri-

mære opgaver begrænset til nogle

få sømil fra byområderne«.

Det vil sige, at resten af kysten —

også bygderne — samt fangernes

vigtigste fangstområder, der altid

ligger adskillige sømil fra byerne,

ikke er omfattet af disse aftaler om

bekæmpelse af olieforurening.

Når man læser aftalerne igen-

nem, kan kommunernes brand-

korps kun: forebygge, mindske og

kontrollere olieforurening, og det

kun inden for nogle »få sømil« fra

byerne. Aftalerne omfatter heller

ikke  rensning  af kajanlæg eller

kystnære strækninger. Det vil sige,

at hvis en kyststrækning forurenes

med oiie, er der fortsat ikke opbyg-

get noget beredskab til rensning af

denne kyststrækning.

Aftalen omfatter endvidere kun

de største byer på strækningen fra

Nanortalik i syd til Ilulissat i nord

— på vestkysten og Tasiilaq på øst-

kysten. Beredskabet udbygges i eta-

per. Først kommer Nuuk og Sisimi-

ut. Derefter Qaqortoq og Ilulissat.

Tredie etape er Aasiaat og Paamiut,

fjerde etape er Maniitsoq og Nanor-

talik , femte etape er Narssaq og Qa-

sigiannguit og endelig sjette etape er

Qeqertarsuaq og Tasiilaq.

Principielt har den enkelte kom-

mune ansvar for sit geografiske an-

svarsområde. Dog med visse undta-

gelser som Narssarssuaq (i Narsaq

kommune), Kangerdluarssoruseq

med Nordafar og Polaroil (i Nuuk

kommune), Kangerdlussuaq (i Sisi-

miut kommune) og Maarmorilik (i

Uummannaq kommune, hvis den-

ne senere kommer med i aftaien).

Alle udgifter, som er en følge af

aftalen mellem ministeriet og kom-

munerne, afholdes af ministeriet,

ligesom det er ministeriet personifi-

ceret i Rigsombudsmanden, der har

det øverste ansvar for bekæmpel-

sen af olieforureningen.

Kommunerne skal stille deres

brandkorps til rådighed til drift af

beredskabet og til operationel ind-

sats i tilfælde af en olieforurenings-

begivenhed inden for kommunens

ansvarsområde i det omfang udfø-

relsen af brandkorpsets primære

opgaver ikke strider herimod.

Materiel og andet udstyr opbeva-

res af kommunerne. Det er GTO's

brandsektion, der anviser, hvorle-

des materiellet opbevares, vedlige-

holdes m.v.

Den beredskabsplan som kom-

munerne indgår med ministeriet

omfatter »kun« olieudslip på indtil

20.000 liter olie. Ved olieudslip på

mere end 20.000 liter olie har kom-

munerne faktisk kun pligt til at ind-

rapportere dette til rigsombudet.

Det materiale, som kommunerne

skal have liggende, er bl.a. en olie-

optager, omkring 150 meter flyde-

spærring, diverse tilbehør samt be-

skyttelses- og sikkerhedsudstyr.

Atuagagdliut

atuagagssiauvoK

angerdlarsimavfingne

tamangajangne

atuarneKartartoK

nexerorut

Nordisk nabolandslitteraturstøtte

Det første fordelingsmøde i 1985 af Nordisk Ministerråds (undervisnings-/kulturministrene) støtteord-

ning til udgivelse af nordisk litteratur i oversættelse i de nordiske lande finder sted i maj.

Frist for indsendelse af ansøgningsskema: 1. april 1985.

Skemaer med vejledning kan rekvireres fra Kultur- og undervisningsdirektoratet, Box 1029, 3900 Nuuk

(tel. 2 30 00).

Ansøgning indsendes til, og yderligere oplysninger kan fås hos:

Nordisk Ministerråd

Sekretariatet for nordisk kulturelt samarbejde

Snaregade 10

1205 København K

(Tlf. DK (01) 1147 11)

26        NR.    9    1985

ATUAGAGDLIUT1T

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16
Blašsķša 17
Blašsķša 17
Blašsķša 18
Blašsķša 18
Blašsķša 19
Blašsķša 19
Blašsķša 20
Blašsķša 20
Blašsķša 21
Blašsķša 21
Blašsķša 22
Blašsķša 22
Blašsķša 23
Blašsķša 23
Blašsķša 24
Blašsķša 24
Blašsķša 25
Blašsķša 25
Blašsķša 26
Blašsķša 26
Blašsķša 27
Blašsķša 27
Blašsķša 28
Blašsķša 28
Blašsķša 29
Blašsķša 29
Blašsķša 30
Blašsķša 30
Blašsķša 31
Blašsķša 31
Blašsķša 32
Blašsķša 32
Blašsķša 33
Blašsķša 33
Blašsķša 34
Blašsķša 34
Blašsķša 35
Blašsķša 35
Blašsķša 36
Blašsķša 36
Blašsķša 37
Blašsķša 37
Blašsķša 38
Blašsķša 38
Blašsķša 39
Blašsķša 39
Blašsķša 40
Blašsķša 40
Blašsķša 41
Blašsķša 41
Blašsķša 42
Blašsķša 42
Blašsķša 43
Blašsķša 43
Blašsķša 44
Blašsķša 44
Blašsķša 45
Blašsķša 45
Blašsķša 46
Blašsķša 46
Blašsķša 47
Blašsķša 47
Blašsķša 48
Blašsķša 48