Atuagagdliutit - 27.02.1985, Blaðsíða 26

Uuliamik mingut-
sitsinaveersaarneq
Ministeri kommuniilu isumaqatigiissuteqarsimapput
immani illoqarfinnut qanittuni allaat uuliamik
mingutsitsinaveersaarnissaq pillugu. Nunap sinnera suli
isumaqatigiissuteqarfigineqanngi/aq
Kalaallit Nunaanni kommunit Ka-
laallit Nunaannullu ministereqar-
fik isumaqatigiissuteqarsimapput
Kalaallit Nunaata imartaani sine-
rissamut qanittuni uuliamik mi-
ngutsitsinaveersarnissaq pillugu.
Isumaqatigiissut taanna malillugu
imaq illoqarfiit qanittuiniittoq sø-
milinik arlalialunnik ungasissusilik
tikillugu uuliamik mingutinnaveer-
saartinneqarsinnaavoq, sinerissalli
sinnerujussua suli iliersorneqarsin-
naanngikkallarpoq.
Uuliamik mingutsitsisoqartillu-
gu kommunit qatserisartui sulisin-
neqarsinnaassapput, taakkuli illo-
qarfiit ataasiakkaat qanittuinnaan-
ni sulisinneqarsinnaasassapput.
Uuliamilli mingutsaaliuineq qat-
serisartut suliassaannit: ikuallaner-
nik qatsertinermit allaaneruvoq.
Tamannalu pillugu isumaqatigiis-
summi ima allassimasoqarpoq
»qatserisartut suliffigisassaat eq-
qarsaatigalugu uuliamik mingutsit-
sinaveersaarneq taamaallaat illo-
qarfiit qanittuini pisinnaasassaaq«.
Imaappoq sinerissap sinnera —
taamalu nunaqarfiit — piniarto-
qarfiunerusut, illoqarfiit avataani-
innitik pissutigalugit uuliamik mi-
ngutsaaliortinneqarsinnaassan-
ngillat.
Isumaqatigiissummilu allassima-
voq qatserisartut suliassatuarigaat:
pitsaaliuineq, uulimik mingutsitsi-
nermik millisaallunilu nakkutillii-
neq, tamannalu aatsaat pisassasoq
illoqarfinniit »sømilialunnik« u-
ngasissusilik tikiinnarlugu. Isuma-
qatigiissutini talittarfinnik sineris-
sanillu saligisarnissaq ilanngunne-
qarsimanngiliat. Imaappoq sineri-
ak uuliamik mingutsinneqarsimap-
put tamatuma salinneqarnissaanut
sulisussaqanngilaq.
Isumaqatigiissummi Kitaani illo-
qarfiit anginerusut kisimik pine-
qarput, tassa Nanortalimmiit Ilu-
lissanut Tunumilu Tasiilaq. Silli-
maniarneq immikkoortuukkuu-
taartumik aaqqissuunneqassaq. Si-
ullermik Nuuk Sisimiullu. Taava
Qaqortoq Ilulissallu. Immikkoor-
tut pingajorissavaat Aasiaat Paa-
miullu, sisamagissallugulu Maniit-
soq Nanortalillu, tallimagissavaat
Narsaq Qasigiannguillu arfiniligis-
sallugulu Qeqertarsuaq Tasiilarlu.
Kommunit eqqaminnut tunnga-
sut akisussaaffigisarniassavaat.
Narsarsuarli Narsap kommunianut
atassaaq, Kangerluarsoruseq Nor-
dafar Polaroililu ilanngullugit
Nuup kommunianut, Kangerlussu-
aq Sisimiunut Uummannarlu isu-
maqatigiissummut ilaalissappat
Marmorilik tassunga ilaajumaar-
poq.
Ministereqarfiup kommuniilu
isumaqatigiissutaat tunngavigalu-
gu aningaasartuutigineqartut ta-
marmik ministereqarfimmit akiler-
neqartassapput, ministereqarfillu
sinnerlugu Naalagaaf fiup sinniiso-
qarfia akisussaasassaaq uuliamillu
mingutsitsinermik akiuiniarnermut
oqartussaanerpaasassalluni.
Kommunit qatserisartuisa aki-
sussaaffiisa iluini uuliamik mingut-
sitsisoqarpat taakku akuiniartus-
saasassapput tamanna qatserisar-
tut suliassaannut pingaarnernut
akornutaasimanngippat.
Atortussat atortuutillu allat
kommuninit pigineqariissapput.
GTO-llu qatserisartoqarfiata ilisi-
matitissutigissavaa atortussat su-
miitinneqassanersut aammalu qa-
noq aserfallatsaaliorneqassaner-
sut.
Ministereqarfimmik isumaqati-
ginnissummi pineqarpoq taamaal-
laat uuliamik 20.000 literimik ania-
soqarnera. Uuliamik 20.000 literi-
mik aniasoqarsimappat aatsaat
kommunit pisussaapput tamanna
Naalagaaffiup sinniisoqarfianut
nalunaarutigissailugu.
Atortussat kommunit pigisaria-
qagaat tassaapput uuliamik millu-
aatit, killilersuutit puttasut, isu-
mannaallisaatit assigiinngitsut il-
lersuutissiallu.
Bekæmpelse af
olieforurening
Aftale mellem ministeriet og kommunerne om
bekæmpelse af olieforurening indtil få sømil fra byerne.
Resten af landet er stadig ubeskyttet.
De grønlandske kommuner og mi-
nisteriet for Grønland er ved at ind-
gå en aftale om, hvordan man skal
bekæmpe olieforurening i grøn-
landske havne og kystnære farvan-
de. Ifølge disse aftaler kan der kun
ske en bekæmpelse af olieforure-
ningen indtii nogle få sømil fra by-
erne, mens resten af de lange kyst-
strækninger fortsat er ubeskyttede.
Det er kommunernes brandvæse-
ner, der skal indsættes i kampen
mod en eventuel olieforurening, og
hele beredskabet er bygget op om-
kring brandvæsenet i de enkelte by-
er.
Olieforureningsbekæmpelsen vi-
ger imidlertid for brandkorpsets
primære opgave: at slukke brande.
Derfor fremgår det også af aftaler-
ne, at »beredskabets geografiske
operationsområde af hensyn til va-
retagelsen af brandkorpsenes pri-
mære opgaver begrænset til nogle
få sømil fra byområderne«.
Det vil sige, at resten af kysten —
også bygderne — samt fangernes
vigtigste fangstområder, der altid
ligger adskillige sømil fra byerne,
ikke er omfattet af disse aftaler om
bekæmpelse af olieforurening.
Når man læser aftalerne igen-
nem, kan kommunernes brand-
korps kun: forebygge, mindske og
kontrollere olieforurening, og det
kun inden for nogle »få sømil« fra
byerne. Aftalerne omfatter heller
ikke rensning af kajanlæg eller
kystnære strækninger. Det vil sige,
at hvis en kyststrækning forurenes
med oiie, er der fortsat ikke opbyg-
get noget beredskab til rensning af
denne kyststrækning.
Aftalen omfatter endvidere kun
de største byer på strækningen fra
Nanortalik i syd til Ilulissat i nord
— på vestkysten og Tasiilaq på øst-
kysten. Beredskabet udbygges i eta-
per. Først kommer Nuuk og Sisimi-
ut. Derefter Qaqortoq og Ilulissat.
Tredie etape er Aasiaat og Paamiut,
fjerde etape er Maniitsoq og Nanor-
talik, femte etape er Narssaq og Qa-
sigiannguit og endelig sjette etape er
Qeqertarsuaq og Tasiilaq.
Principielt har den enkelte kom-
mune ansvar for sit geografiske an-
svarsområde. Dog med visse undta-
gelser som Narssarssuaq (i Narsaq
kommune), Kangerdluarssoruseq
med Nordafar og Polaroil (i Nuuk
kommune), Kangerdlussuaq (i Sisi-
miut kommune) og Maarmorilik (i
Uummannaq kommune, hvis den-
ne senere kommer med i aftaien).
Alle udgifter, som er en følge af
aftalen mellem ministeriet og kom-
munerne, afholdes af ministeriet,
ligesom det er ministeriet personifi-
ceret i Rigsombudsmanden, der har
det øverste ansvar for bekæmpel-
sen af olieforureningen.
Kommunerne skal stille deres
brandkorps til rådighed til drift af
beredskabet og til operationel ind-
sats i tilfælde af en olieforurenings-
begivenhed inden for kommunens
ansvarsområde i det omfang udfø-
relsen af brandkorpsets primære
opgaver ikke strider herimod.
Materiel og andet udstyr opbeva-
res af kommunerne. Det er GTO’s
brandsektion, der anviser, hvorle-
des materiellet opbevares, vedlige-
holdes m.v.
Den beredskabsplan som kom-
munerne indgår med ministeriet
omfatter »kun« olieudslip på indtil
20.000 liter olie. Ved olieudslip på
mere end 20.000 liter olie har kom-
munerne faktisk kun pligt til at ind-
rapportere dette til rigsombudet.
Det materiale, som kommunerne
skal have liggende, er bl.a. en olie-
optager, omkring 150 meter flyde-
spærring, diverse tilbehør samt be-
skyttelses- og sikkerhedsudstyr.
Atuagagdliut
atuagagssiauvoK
angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartartOK
nexerorut
Nordisk nabolandslitteraturstøtte
Det første fordelingsmøde i 1985 af Nordisk Ministerråds (undervisnings-/kulturministrene) støtteord-
ning til udgivelse af nordisk litteratur i oversættelse i de nordiske lande finder sted i maj.
Frist for indsendelse af ansøgningsskema: 1. april 1985.
Skemaer med vejledning kan rekvireres fra Kultur- og undervisningsdirektoratet, Box 1029, 3900 Nuuk
(tel. 2 30 00).
Ansøgning indsendes til, og yderligere oplysninger kan fås hos:
Nordisk Ministerråd
Sekretariatet for nordisk kulturelt samarbejde
Snaregade 10
1205 København K
(Tlf. DK (01) 11 47 11)
26 NR. 9 1985
ATUAGAGDLIUT1T