Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 27.11.1985, Síða 11

Atuagagdliutit - 27.11.1985, Síða 11
bl^_48 1985 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 11 Landsrådimut ilaasortaasi- masoq Jakob Nielsen, Alluitsup Paa, toquvoq Jaakup toquneratigut Nunatsinni naalakkersuinikkut pillammaat ilaat annaavarput ~~~ Nunatta piniartuunermit aalisartuunermut ikaarsaariarnerani sullissisimasut ilaat Tamanna oqaatigineqareerpat ®amma oqaatigineqassaaq Jaaku assaammat Nunatsinni nunaqar- '•t ikinngutaat. Jaaku landsrådimi jtøasortaavoq 1951-imiit 63-imut. “'ffissami tamatumani naalakker- Suinikkut suliniutit arlaqartorujus- sJiupput, ilaatigut inunnik nutseri- sttsilluni eqiterisitsinermik naalak- *<®i'suinikkut suliaqartunit kalaalli- nit qallunaanillu tulluartutut isigi- neqalersimasumik. Jaakup nunaqarfeeqqat ataavar- nissaat sorsuutigisimavaa, minne- runngitsumik Aappilattoq Nunap »suata eqqaaniittoq asaqisani pillu- ®u sorsuutiginnissimalluni. Sulias- ^an> tamanna sorsuutigaa ajugaal- Unilu, taamaakkaluartorli sulias- Sa9 taamaattoq sorsuutigissallugu aJ°rnakusoorsimaqaaq — naala- Saaffik Nunatsinnilu suleqaterpas- SUlt nunaqarfeeqqat Nunatsinni nutaaliaasumi inissaqarnerannik uPperinnikkunnaarsimasut akerle- ralpgit. Maanna Inatsisartuni isu- ma* eqqortuusutut isumaqarfigaa- Vut. aammalu nunaqarfiit maan- nakkut Nunatta ineriartornerani tunngavissaqartumikk peqataanis- saannut piumasaqarnerannik ataq- 9'nninnera ingerlateqqikkumavar- PPt- Erneralumi, Hendrik, maanna nunaqarfiit pillugit Naalakkersui- suni ilaasortaavoq. Nunatta kuja- taani, uumateqarfiginerpaasaani anersaaqarfiginerpaasaanilu, sul- lissingaarsimanini pissutigalugu »Hans Hedtoft«-ip umiiarnerati- gut naalakkersuinikkut qaninner- sumik naliliisussanut immikkut ili- simasalittut ilaasortassatut toqqar- neqarpoq. KGH-mi ukiorpassuarni sulisi- manermi saniatigut kujataani aali- sarnerup ineritikkiartorneqarlerne- rani sallersaasut ilagisimavai. Taa- matut sulinini nuna tamakkerlugu nunaqarfinnilu naalakkersuinik- kut sulinermik ilaqartippaa, qanga sysselrådini, kommunerådini, kii- salu kommunalbestyrelsen! — 1977 tikivillugu. Jaaku ikinnguterpassuaqarpoq. Angerlarsimaffimminni — nuliani- lu Maaliaaraq — ukiorpassuarni ikinnguterpassuatik kalaallit qallu- naallu isertittuartarpaat, iserumi- nassutsimikkut ikinngutinnerner- mikkullu kalaalivittut pissuseqar- tuullutik. Taama isersimaartillugit ersissutiginngisaannarpaa Nunatta nammineq ilumini pissutsinik oqar- tussaaqataalernissaminik tunnga- veqartumik piumasaqarnera — Danmarkimik qallunaanillu ikin- ngutitsinnik suleqateqarluni. Nam- minersornerulernerup pisariqassu- sia arajutsisimanngilaa, tamannalu nammineerluni tapersersugarilersi- mallugu. Nuliaralu Alluitsup Paanut pala- sinngoriartorlunga tikikkatta nulii- lu tikilluaqqusinerat puigorsin- naanngilarput. Unnuppassuit pis- sanganartuullutillu nuanneqisut atortarsimavavut naalakkersuinik- kut, inuutissarsiornikkut kulturik- kullu pissutsinik oqalliffigalugit. Uatsinnut illuaqutaasimaqaaq i- nummik inoqatiminik namminer- misut ittunik — aammalu qallunaa- nik ikinngutitsinnik inooqateqar- nissaminik sungiussisimatigisumik ilisarisimasaqassalluni. Kulturit taakku marluk imminnut ataqatigi- issinneranni ataqatigiissitsilluar- nerpaat ilagaat. Kujataani Jaakup ilaqutarpas- suisa maqaasissavaat — minne- runngitsumik nunaqqataasa. To- qunera Danmarkip naalagaaffiani ilisimaneqalerpat Nunatta ilaani al- lami Danmarkimilu amerlaqisunit maqaasineqartussaavoq. Ikinngutivittut eqqaamajumaar- parput — ikinngut tassaasoq Nu- natsinni pitsaanerpaajusussanik oqaluttuutissalluta tunuarsiman- ngisaannarsimasoq. Eqqaaneqarnera ataqqineqarli. Jonathan Motzfeldt Fhv. landsrådsmedlem Jakob Nielsen er død Jakob Nielsen. Ved Jakobs død mister vi en af Grønlands politiske veteraner, der arbejdede for det nye Grønland, der måtte og skulle indstille sig på en fiskerikultur fra at have været en grønlandsk fangerkultur. Når dette er sagt skal man ogs^ tilføje, at Jakob var en sand ven af de små samfund i Grønland. Jakob har været i det grønlandske lands- råd fra 1951 — 1963. Det varen pe- riode, der var præget af politiske aktiviteter, hvor koncentrationspo- litikken var et populært begreb hos mange danske og.grønlandske poli- tikere. Jakob kæmpede for de små byg- ders eksistens — ikke mindst hans kære Augpilagtoq ved Kap Farvel. Han kæmpede for sin sag og sejre- de, men det har også været en van- skelig sag at kæmpe for imod staten og mange kollegaer i Grønland, der havde mistet troen på de små sam- funds berettigelse i et moderne Grønland. Nu står vi i landstinget og har forlængst givet ham ret i hans synspunkter, og vi vil videre- føre hans respekt for bygdernes ret- mæssige krav på at være med i den nuværende udvikling. løvrigt er hans søn, Hendrik, landsstyremed- lem for bygder. I kraft af sin kæm- pe engagement i den sydlige del af Grønland, hvor hans hjerte og ånd hører hjemme, blev Jakob udpeget som en af de sagkyndige, da »Hans Hedtoft«-katastrofen skulle vurde- res nærmere politisk. Foruden sit arbejde i mange år i Den Kongelige grønlandske Handel har han været en pioner inden for fiskeriets udvikling i Sydgrønland, et arbejde, som han har kombineret med et politisk arbejde på lands- plan og på lokal i det gamle syssel- råd, kommuneråd samt i kommu- nalbestyrelsen helt op til 1977. Ja- kob har mange venner. Deres hjem med hans kone Marie — Måliåraic — har igennem tiderne modtaget både grønlandske og danske venner med gæstfrihed og et venskab, der kan betegnes som ægte grønlandsk gæstebud. Under sådanne sam- menkomster var han en mand, der aldrig var bange for at diskutere Grønlands berettigede krav på at have selvbestemmelsen over egne anliggender i samarbejde med Dan- mark og vore danske venner. Han erkendte hjemmestyrets berettigel- se, og han støttede det personligt si- den. Min kone og jeg vil aldrig glem- me den modtagelse, han og hans fa- milie gav os, da vi som ungt præste- par kom til Alluitsup Paa. Mange spændende og hyggelige aftener har vi haft fælles med politiske, er- hvervsmæssige og kulturelle diskussioner. Det var en god situation for os at møde en, der på så mange måder har lært at være sammen med men- nesker som ham selv og vore danske venner. Han var en af de bedste for- midlere imellem de to kulturer. Jakobs store familie i Sydgrøn- land vil savne ham — ikke mindst hans bygdefæller. Men der er også mange andre steder i Grønland og i Danmark, der vil savne ham, når meddelelsen om hans død bliver kendt rundt omkring i det danske rige. Vi vil huske ham som en sand ven, en ven, der aldrig hørte op med at fortælle os, hvad der er bedst for os i Grønland. Æret være hans minde. Jonathan Motzfeldt. Aningaasat EF- kommissionimeersut Kalaallit Nunaanni amigaatigineqarput Folketingimi ilaasortap Otto Steen- holdtip, Atassut, paasigamiuk ani- ngaasat Socialfonde-p FEOGA-llu 1982-imi tunniussassaralui suli amigaatigineqartut taava nunanut allanut ministerimut Uffe Elle- mann-Jensenimut imatut apeqqu- teqaateqarpoq: »Ministerip oqaatigisinnaaner- lugu aningaasat Socialfondimeer- sut FEOGA-meersullu EF-kom- missionip Kalaallit Nunaannut tun- niutinngitsoorsimanerai?« Den stærke kilerem Montage- problemer Problem: Hjælpeudstyr på mange fiskefartøier trækkes af kileremme fra skrueakslen. Levetiden er kort for standard- kileremme i de varme, fugtige og olieholdige omgivelser, og udskiftning på søen er vanskelig og tidskrævende. Løsning: NU-T-LINK er modstandsdygtig under disse vanskelige driftsforhold og kan monteres med et minimum af besvær Saqqarliit 74 Box 187, tlf. 2 24 21 3900 Godthåb — Taakku amigaataanerannut suna peqqutaanersoq Kalaallit Nu- naanni paaserusunneqarpoq, Otto Steenholdt apeqquteqaamminik tunngavilersuummini oqarpoq. Mercedes 200 D Årgang 1977 sælges for 19.500 kr. Tlf. 2 40 04 Fabriksnye Våben: BRNO ,222Rem M.680 Fox, Monte Carlo Luxus skæfte, sneile + magasin......... 2495,- BRNO .243W el. 308W M.601, Monte Carlo luxus skæfte, med/uden snelle.......... 2295,- Kikkertbaser + ringe for BRNO......... 155,- Baikal IJ18 kal. 12 enkeltløbet....... 661,- Baikal IJ58 kal. 12 side/side........ 1463,- Baikal IJ27 kal. 12 over/under....... 2330.- Baikal IJ27E kal. 12 over/under....... 2462,- G AR AND 3006, halvaut. god stand....... 2340,- MAUSER 6,5x55 i meget fin stand......... 780,- AIMPOINT elektron, sigtemiddel.... 1280,- Mauser k98. ka. 308W, finkvalitet.... 1100,- US Enfield P17 3006, originale sigtemidler.... 1280,- Ammunition pr. 1000 stk.: 6,5 x 55..................2550,- .30 - 06..................2400,- .308 Win................. 1850,- KÆMPEKATALOG: Arms Gallery nr. 11, med over 1600 våben; nye, brugte og antikke 240 sider med billeder, beskrivelser og priser: kr. 52,-. Efterkrav: kr. 67,-. Fragt: Altid gældende takster hos KGH og Postvæsen. Skriv på ordre: SKIB el. FLY. Betaling: Efterkrav. Forudbetaling kr. 500,- fratrækkes det samlede efterkravsbeløb. ARMS GALLERY A/S, Nybrogade 26, 1203 Kbh. K Åben: 10-17.30. Lørdag lukket. Tlf. 01-11 83 38 / 15 83 38 Telex: 15985 KACOKA 55 Æ a fe —■- Braun har taget livet af den vakkelvorne kaffetragt!” Braun’s elegante kaffe- maskine har svingbar filterindsats, automatisk dryp-stop og indbygget rum til ledning. Typisk Braun Braun Aromaster kaffemaskiner 10 kopper kr. 307,- fås til 10 og 12 kopper 12 kopper kl*. 336,- Forhandles hos:

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.