Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 22.04.1987, Side 24

Atuagagdliutit - 22.04.1987, Side 24
ATUAGAG DLI UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN Danrnarkiøfdél?ngen<00rt0<'arfil< riaqiterneqama Tryk J Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Sdr. Herrnhutvej 22, Postbox 39, 3900 Nuuk, telefon 2 10 83, Telex 90631 agagag Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars- havende), Elisabeth Lyberth, Peder Munk Pedersen, Journalistelev Inga Hansen, Maannguaq Berthelsen (tolk). Forretningsfører Paula Krohn, Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen. Tunniussivissaq/lndleve ringsfrist: Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00 /Torsdag kl. 12.00 før udgivelse. Redaktion: Torben Lodberg, Folketinget - Christiansborg 1240 København K. Telf. or 15 95 91, telex 15 805. Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri 70-inik ukioqalersoq Kalaaleq atuakkiortoq Maaliaaraq Vebæk, maanna Danmarkimi naj- ugaqartoq, ataasinngornermi apri- lip 20-ianni 70-inik ukioqalerpoq. Maaliaaraq Alluitsumi inunn- gorsimasoq 1932-imi apersorteree- rami Aasianni Efterskolemukar- poq, taamanikkut Kalaallit Nu- naanni niviarsiaqqat ilinniaqqiffi- ' gisinnaasatuaannut. Ukiuni mar- lunni tassaneereerami Maaliaaraq Danmarkimukarpoq, taamanikkut ilageeqarnermut ministerikkunni Th. Poulsenikkunni Holtemi naju- gaartuni, qallunaatut ilinniassallu- ni. Tassanilu Th. Poulsenikkut qi- tornaat qallunaatut kisitsinermillu ilinniaqatigisarpai. Maaliaaraq Holte-meereerami Th. Langs Skolemi Silkeborgimiit- tumi ilinniartunngorpoq ukiunilu sisamani ilinniartitsisunngorniar- luni atuarluni. Meeqqanut miki- j. nernut ilinniartitsisusut inereerami 1939-imiit 1945-imut Kalaallit Nu- naanni ilinniartitsisuuvoq, itsarni- sarsiuumut Christen Leif Vebæk- imut katinnissani tikillugu. Tamatumap kingorna Maali- 70 år Mandag den 20. april kunne den grønlandske forfatter Maliaraq Vedbæk, der nu er bosiddende i Danmark, fejre sin 70 års fødsels- dag. Maliaraq, der er født i Frederiks- dal, kom efter sin konfirmation i 1932 på Efterskolen i Aasiaat, der den gang var den 1. efterskole for piger og overhovedet i Grønland. Efter opholdet her, der varede i to år, kom Maliaraq til Danmark, hvor hun 1 år lærte dansk hos den tidl. kirkeminister Th. Poulsen i Holte. Her læste hun sammen med Th. Poulsen og hans børn både dansk og regning. Efter opholdet i Holte kom Ma- ** liaraq til Th. Langs Skole i Silke- borg i fire år og blev uddannet til forskolelærerinde. Denne uddan- nelse som småbørnslærerinde prak- tiserede hun herefter i årene 1939- 45 i Grønland, hvor hun blev gift med arkæologen Christen Leif Ve- bæk. I årene herefter rejste Maliaraq en del i Grønland som assistent for sin mand, der i sommermånederne deltog i Nationalmuseet udgravnin- ger af Nordbo-ruinerne. Både un- der disse rejser og senere 1949-1951, hvor familien overvintrede i Grøn- land, arbejdede hun med etnologi- ske optagelser på bånd — inter- views med ældre grønlændere. Et arbejde, der senere blev fortsat i samarbejde med Robert Petersen. Flere af disse mange interviews er Maliaraq Vebæk. aaqqap uini Kalaallit Nunaanni angalaqatigingaatsiartarpaa ikior- taaffigalugu, aasaaneranilu Kater- sugaasivissuup Qallunaatsiaqarfi- kuni assaasitsinerani peqataasarlu- ni. Angalasarnermini kingornalu ukiuni 1949-1951-imi Kalaallit Nu- naanni ukiisarnerminni kalaallinik utoqqarnik oqaluttuartitsilluni im- miussisarpoq. Suliarlu tamanna kingusinnerusukkut Robert Peter- sen peqatigalugu ingerlateqqissi- mavaa. Immiussat tamakkua ilaat saqqummersinneqareersimalerput, ilaalli suli saqqummersinneqarsi- allerede udgivet, mens resten venter på at blive udgivet — formentlig inden længe. Igennem 20 år har Maliaraq end- videre arbejdet for Grønlands Ra- dio, hvor hun foruden at have pro- duceret tre grønlandske hørespil — og oversat 1 til grønlandsk, har la- vet en lang række børneudsendel- ser. Hun har også udgivet en række noveller både på grønlandsk og dansk, og i 1981 fik hun tid til at ud- give romanen »Møde i en bus«, der to år senere udkom på dansk. Flere af hendes noveller vil i den nærmeste fremtid blive oversat til henholdsvis samisk og russisk, lige- som der er forhandlinger om at få dem udgivet på amerikansk. På russisk sker det med bogen »Møde i en bus« og til efteråret, når den sovjetiske ugeavis Literatur- naja Cazétta, der udkommer i 3,5 mio eksemplarer, bringer en anto- logi over grønlandske digtere og forfattere, er Maliaraq med, idet avisen bringer hendes novelle »Drømmen om det store hvis hus«. For tiden er Maliaraq Vebæk igang med at skrive en historisk bog om de grønlandske kvinder. 1 denne behandler hun de grønlandske kvinder helt tilbage fra mytologien og op til dato. Dette arbejde har foreløbig taget et par år, men den ventes færdig i løbet af et par måne- der. Derudover har hun i en årræk- ke anmeldt grønlandske bøger i dagbladet Politiken, men dette ar- bejde har i de seneste måneder måt- tet vige for arbejdet med hendes egen udgivelse. -rg. manngitsut — qanittukkuussagu- nartoq — saqqummersinneqassap- put. Maaliaaraq ukiuni 20-ini Kalaal- lit Nunaata Radiuani suleqataasi- mavoq, ilaatigut tusarnaagassior- tarsimalluni meeqqanullu aallak- kaatitassiortarsimalluni. Oqaluttu- arpaalunnittaaq kalaallisut qallu- naatullu saqqummersitsisarsima- voq, 1981-imilu saqqummerpoq atuakkiaa »Bussimi naapinneq«, ukiut marluk qaangiummata qal- lunaatuttaq saqqummersinneqar- toq. Efter en måneds ophold på Rigs- hospitalet i København kunne stati- onsleder Holger Lennert Poulsen i sidste uge sammen med sin hustru Agnethe atter vende tilbage til Nar- saq, hvor han lørdag den 25. april kan fejre sin 60 års fødselsdag. Holger Poulsen startede i 1941 som skibstømrerlærling på værftet 1 Sisimiut og arbejdede her til 1949, hvor han for egen regning nedrejste og fik arbejde på Holbæk Skibs- værft. Efter ca. 1 år i Holbæk søgte Holger Poulsen optagelse på Tek- nologisk Institut i København, hvor han i aftentimerne ville uddan- ne sig til værkfører, mens han i dag- timerne arbejdede på Nordhavns- værftet. Efter et års tid måtte han imdlertid afbryde denne udddan- nelse, da han fik mæslinger og blev indlagt på det daværende Bleg- damshospital. Efter udskrivelsen rejste han i 1951 atter tilbage til Sisi- miut, hvor han nedsatte sig som privat husbygger. 1 1956 blev han af politimester Si- mony opfordret til at assistere den stedlige stationsleder i Sisimiut, og dermed startede Holger Poulsen sit godt 30-årige virke inden for politi- et, hvor han startede og i mange år var formand for Politiforeningen i Grønland. 2 x 60 år Torsdag den 30. april kan brødrene Oluf og Ingvar Høegh fejre tilsam- men 120 års fødselsdag ved en fest- lighed på Lottenborg Kro i Sorgen- fri. De to brødre er født i Qaqortoq Oqaluttualiiasa ilaat qanittuk- kut russisut same-sullu nutserne- qartussaap put, amerikamiutullu nutserneqarnissaat aamma isuma- qatigiinniutigineqalereerpoq. Atuakkiaa »Bussimi naapin- neq« russituunngorluni ukiaru saqqummertussaavoq, russillu avi- isiat Literaturnaja Cazétta allap- poq 3 Vi milliuuninngorlugu na- qinneqarumaartoq, kalaallillu taalliortut atuakkiortullu tassani allaaserineqarmata Maaliaaraq ilanngullugu allaaserineqarsima- voq oqaluttualiaa »Drømmen om Oluf startede derefter som elek- trikerlærling i Frederikssund, og efter endt uddannelse i 1951 nedsat- te han sig som installatør i fødeby- en, hvor han drev selvstændig virk- somhed et par år, indtil han pga. udviklingen fortsatte som elektri- ker på elværket i Qaqortoq til 1975. Samtidig var Oluf i det meste af tiden fra 1954 til 1975 beskæftiget med politisk arbejde. I 1954 blev han for 1. gang indvalgt i kommu- nalbestyrelsen. I 1959 blev han borgmester, indtil han i 1963 blev indvalgt i Landsrådet, hvor han sad i perioden indtil 1967, da han atter blev borgmester i Qaqortoq. På denne post virkede han, indtil han trak sig tilbage fra det politiske ar- bejde i 1975. Fra 1972 til 1975 var han medlem af De grønlanske kommuners Landsforening, som han var med til at starte. I fem år var han tillige for- stander for lærlingehjemmet i Qa- qortoq, ligesom han har været kommunefoged og politimedhjæl- per i kommunen. Endvidere var han sammen med broderen Ingvar, der var initiativtager med til at star- te afholdsforeningen Hvide Kors, som han i 10 år var formand for. I en periode var Oluf Høegh også medlem af GTO’s Tilsynsråd, og han sidder for tiden i bestyrelsen for Den grønlandske Julemærkekomi- té, ligesom han er næstformand for Atassut’s partiafdeling i Danmark. det store hvide hus« ilanngullugu. Maaliaaraq Vebæk maannak- korpiaq kalaallit arnartaat pillugit atuakkiorpoq. Tassani pineqarpoq kalaallit arnartaasa qangarsuaani- illi ullumimut oqaluttuarisaanerat. Suliaq taanna ukiuni marlussunni ingerlassimavaa, ilimagineqarpor- lu qaammatit arlalissunnguit qaan- giuppata saqqummersikkumaaraa. Ukiorpaalunngortuni kalaallit atu- akkiaat Politiken-imi allaaserisar- simavai, suliarli taanna unitsikkal- larsimavaa nammineq atuakkiami- nik aallussaqarnini pissutigalugu. Fra 1986 har Oluf Høegh været forstander for Grønlænderhjem- met i Hellerup, der i den periode er blevet moderniseret og udvidet. INGVAR startede sin karriere på Fåreavlstationen i Qaqortoq, idet det var emningen, at han skulle være fåreavler. Men da han under krigen kom ud at sejle med »Julius Thomsen« mellem Grønland og USA, fik han interesse for konser- vering, slagtning m. v., så da han ef- ter krigen kom tilbage til Qaqortoq, kom han til Narsaq som slagterme- ster og formand for fabrikken. I 1972 og 1973 var Ingvar Høegh i foråret og efteråret konsulent på Sipineq i Sisimiut, hvor han gav un- dervisning i partering af rensdyr, samtidig med at han var formand for fabrikken. Herefter blev Ingvar igen fast slagtermester på fabrikken i Narsaq, indtil han i 1975 blev ud- dannet til fabriksmester. 1. januar 1978 blev han udnævnt til fabriksle- der på fahrikken i Paamiut, hvor han virkede til efteråret 1981. Herefter kom Ingvar igen tilbage til Narsaq — denne gang som fa- briksleder. Her var han, indtil han 1. oktober 1986 fik 2 års orlov og nu virker som konsulent i hjemmemar- kedssalg i KTU. I årene 1959 til 1963 var Ingvar Høeg medlem af kommunalbesty- relsen i Narsaq, og i 1983 blev han indvalgt af Atassut til Landstinget, hvoril han blev genvalgt i 1984. Allerede i 1951 tog Ingvar Høegh initiativ til at starte afholdsbevæ- gelsen Hvide Kors i Grønland. Nyt om navne

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.