Tímarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrá inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoğa í nıjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ağlaga hæğ


Vafrinn şinn styğur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til ağ skoğa blağsíğuna sem JPG
Atuagagdliutit

						Nr. 66 • 1996
f%£aa&a&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sakkutuut imarsiortut
killeqarfimmut oqallisaasumut
Nunanit assigiinngitsunit aalisariutit 120-t Danmarksstrædet-imi
ammassanniarnissamut akuerineqarput
NUUK(KK) - Sisamanngor-
mat sakkutuut imarsiortut
timmisartuata Gulfstream-ip
Danmarkstrædet, Tunup, Is-
land-ip qeqertaata Kolbeins
Ey-p aamma Norge-p qeqer-
taataata Jan Mayen-ip akor-
nanniittoq qulaavaallugu i-
ngerlaarfigaa.
Timmisartup inuttaasa aali-
sariutit nunamillu sumin-
ngaanneersuunerat immap
assiganut nalunaarsorpaat,
taamaaliornikkut imartami
akerleriissutaasumi aalisaga-
qarluartumilu pisut takussu-
tissaqartinniarlugit.
Ammassat ingerlaarner-
minni ukiup qanoq ilinera nu-
nalluunniit pingasut akornan-
ni killeqarfiliinerit eqqarsaati-
gineq ajormatigik aalisarfiu-
sut ullormiit ullormut nike-
rartarput.
Taamaammat ineriartorner-
mut malinnaajuarnissaq pi-
ngaaruteqarpoq. Sakkutuut
imarsiortut Danmarksstrædet-
imi suliniarsinnaanerat piffis-
sami aalajangersimasumi an-
nikilligaluarpoq, sakkutuut
qallunaat timmisartortartut
timmisartuisa Gulfstream-it
pingasuusut ilaat qaammatip
aallartinnerani Savalimmiuni
ajunaarmat.
Augustip arfernanit 14-ia-
nut sakkutuut imarsiortut
Gulfstream-imik atugassa-
qartinneqanngillat, massak-
kulli Grønnedal-ermiut am-
massanniartunut malinnaasin-
naaqqilerput. Qallunaat nuna-
nut allanut ministeriaqarfiata
sakkutuut imarsiortut alaper-
naarsuutaannik umiarsuarmik
aallartitsinngilaq, naalagaaf-
fimmi sulisut aalisarfiusoq
pillugu akerleriinnerat inga-
sannerulersinniarnagu, taa-
maammallu Grønnedal-imit
imaani suliniutaasut kitaaniu-
nerusoq ingerlanneqarput.
Pappiaqqat isertukkat
Sakkutuut imarsiortut Dan-
marksstrædet-imi pisut pillu-
git nalunaarutaat sisaman-
ngornermi augustip 22-iani
Forsvarskommando illersor-
nissamullu ministeriaqarfik
aqqutigalugit nunanut allanut
ministeriaqarfimmut inger-
lanneqartarput.
Tassami aalisarnerup inger-
lanneqarnera peqatigalugu
qallunaat islandimiullu qeqer-
tannguup Kolbeins Øy-ip eq-
qaani imartami, isorartuumi
killeqarfiliinissaq akerleriis-
sutigaat. Taamaammat Dan-
marksstrædet-imi »killeqar-
fimmilu aalajangiiffigineqan-
ngitsumi« pisut pillugit suliat
nunanut allanut ministeria-
qarfiup ingerlappai.
Nunanut allanut ministeri-
aqarfimmi ministerråd Jørgen
Lilje-Jensen AG-mut oqarpoq
sakkutuut imarsiortut alaper-
naarsuinermi paasisaat isertu-
gaasut, taamaammallu Dan-
marksstrædet-imi aalisarneq
pillugu paasissutissiisinnaa-
nani. Taamatuttaaq Jørgen
Lilje-Jensen-ip oqaatigeru-
sunngilaa aalisarfimmi nuna-
nit ataasiakkaanit aalisariat
qanoq amerlatiginersut.
Aammattaaq Kalaallit Nu-
naanni Aalisarsinnaanermut
Akuersissuteqartarfik aalisar-
nermut malinnaavoq, Nuum-
milu allaffik nunanit assigiin-
ngitsunit angallatit aalisariat,
kalaallinit akuerisaallutik
Danmarksstrædet-imi am-
massanniartut 120-it nalunaa-
rutaannik nassinneqartarpoq.
Piffissami matumanerpiaq
ammassanniartunit Norge-
meersut amerlanerupput,
aammattaarlu islandimiut aa-
lisartullu EU-mi najugallit
aalisaqataapput, kisiannili
aamma Kalaallit Nunaannit
»Ammassat« Tasiilameersoq
kisiartaalluni aalisaqataalluni.
Pisassat
niuerutigineqarnerat
Ammassat majimi junimilu
eqqissisimatinneqartarput.
Taamaammat aalisarneq julip
aallaqqaataani aallartilluni
ukiakkut ukiukkullu, aamma-
lu upernarneranut ingerlanne-
qartarluni.
Danmark, Norge Island-ilu
1996-imut isumaqatigiinniar-
nerminni pisassat katillugit
1.650.000 tonsiussasut isu-
maqatigiissutigaat.
Island-ip pisassai annertu-
nerpaallutik 1.317.000 tonsi-
nik ammassattassinneqarpoq,
sinnerilu 206 tonsiusut Ka-
laallit Nunaata Norge-llu avit-
tussanngorpaat.
Taamaalilluni Island pisas-
sat 78 procentiinik pisassin-
neqarpoq, Kalaallit Nunaat
Norge-lu 11 procentinik pi-
sassinneqartut.
Pisassat 11 procentiinit ka-
laallit pisassariligaat inatsisit
naapertorlugit pisassanik niu-
erutiginninnermi paarlaateqa-
tigiinnermilu aggulunneqaq-
qippoq.
Taamaammat kalaallit, is-
landimiut norgemiullu am-
massanniutaasa saniatigut nu-
nat allat imartami pineqartu-
mi ammassanniartinneqarput.
EU-mut isumaqatigiissut
Kalaallit Nunaata EU-llu aali-
sarnermut isumaqatigiissutaat
Kalaallit Nunaata ukiumut
250 millioner kronit missaan-
nik isertitsissutigisarpaa, ta-
matumunngalu atatillugu aa-
lisartut EU-mi najugaqartut
kalaallit pisassaasa 70 pro-
centiinik pisaqarsinnaatitaap-
put.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni aalisariut ammassan-
niarsinnaasoq ataasiinnaavoq,
taamaammallu pisassani 30
procentiusut tamakkernis-
saannut periarfissaqanngilaq.
Kalaallit Nunaata pisassami-
nit pisarisinnaanngisai kingu-
sinnerusukkut EU-mut neqe-
roorutigineqartarput. Taa-
maattoqanngippallu Island-
imut pisassiissutigineqartar-
lutik.
EU-p pisassat 70 procentii-
nik pisereemermi kingorna
kalaallit pisassaasa sinnerinik
pisigaangami EU-mi nunat
arlaat aalisarnermut ilanngun-
neqassanersoq nammineq aa-
lajangertarpaa, kisiannili qal-
lunaat aalisartui aalisakkanik
mikisunik aalisarnissamut pi-
ginnaaneqarnerpaasarput.
Taamaammat sumiiffimmi
pineqartumi qallunaat aalisa-
riutaannik arlalinnik najuut-
toqarpoq. Taamatuttaaq tuluit
irlandimiullu aalisaqataasar-
put, kisiannili »killeqarfiup
aalajangiiffigineqanngitsup«
eqqaani qaqutiguinnaq taku-
neqartarput.
Island-imut
Nordsø-mi ammassassuarni-
arneq unitsinneqarmat qallu-
naat aalisariutaat ammassan-
niutaasinnaasut tamakkerlutik
Danmarksstrædet-imukarput,
taakkunannga aalisariutit
Hirtshals-imeersut qulit mis-
saanniillutik, kilisaasuillu Es-
bjerg-imeersut arfineq mar-
luullutik.
Ammassanniarnermi aali-
sariut aalisakkanik ataatsi-
moortunik ujarlertarpoq, nas-
saaraangamilu qassuterujus-
suarnik ungusarpai, qassutillu
puussiatut qilerneqartutut
matusarlugit. Taamatut aali-
sartartut nunarsuarmi aallaa-
niat kingullersaattut immin-
nut taasarput, pisassatik ujar-
lugit nassaarigaangamikkik
ungusinnarlugit pisarisara-
mikkik...
Taamatut aalisarneq akis-
sarsiorfiulluartaraluarluni na-
lorninarsinnaasarpoq. Aali-
sakkat eqimattat qassutinik
pisaralugit lastimut immiun-
neqartarneri nalunaaquttap
akunnerinik sisamanik-talli-
manik sivisussuseqartarpoq.
Ullormut 500-700 tonsinik
pisaqartarneq nalinginnaa-
suuvoq, islandimullu tulaassi-
nermi kilumut qallunaat ani-
ngaasaannik 50 ørit missaan-
ni akeqartitsisoqartarpoq.
Qallunaat aalisariutaat
1993-imili Island-imut tulaas-
sisinnaanermut akuerineqar-
put, taamaammallu qallunaat
umiarsuaasa ammassanniar-
nissartik pilerigillualersima-
vaat. Umiarsualivimmut qa-
ninnermut ungasinngitsumiit-
tarput, kisiannili aamma qal-
lunaat ataasiakkaat suli Dan-
markimut tulaassisartut, aki-
gititaasoq Island-imi akigiti-
taasumit qaffasinnerummat.
Islandimiut isumaqarput qeqertaaraq Kolbeins Øy Kalaallit
Nunaata Island-illu akornanni aalisarnermut killeqarfiit
aalajangiiffigineqalerpata ilanngunneqartariaqarluinnartoq.
Danmark itigartitsivoq: Qeqertaarannguuvoq qaarsuinnaq
arsaattarfittut angissusilik - aningaasaqarnikkut Island-imut
isumaqanngilluinnartoq. Killeqarfiup 10.000 kvadratmeteri-
mik isorartussusillip akerleriissutaanera Haag-imi nunat
tamat eqqartuussivissuannut annguteratarsinnaavoq.
Island hævder, at den lille ø Kolbeins Øy fuldt og helt skal
regnes med, når fiskerigrænserne mellem Grønland og
Island bliver aftegnet. Danmark siger nej: Det er kun et lille
klipeskær på størrelse med en fodboldbane, - helt uden
økonomisk betydning for Island. Resultatet af striden er en
grå zone på 10.000 kvadratkilometer, hvis tilhørsforhold
kan ende for Den internationale Domstol i Haag.
Aalisarneq
paasiuminaatsoq
Pissutsit tamarluinnarmik
paasiuminaatsutut nipeqar-
put.
Pissutsillu paasiuminaatsut
kingunerisaanik qallunaat,
kalaallit, norskit savalimmiul-
lu Danmarksstrædet-imi aali-
sarnermut peqataalersimap-
put.
Killeqarfilli aalajangiiffi-
gineqanngitsoq, aalisariuter-
passuit aalisarfigisaat naala-
gaaffinni atorfilinnit akerle-
riissutaalerpat pissutsit suli
paasiuminaannerujussuan-
ngussapput.
»Den grå zone« kan ende i Haag
Nyt møde i fiskeristriden 4. og 5. september i København
NUUK(KK) - Onsdag den 4.
og torsdag den 5. september
prøver danske og islandske
diplomater på et møde i Kø-
benhavn endnu en gang at
rede trådene ud i striden om
grænsedragningen omkring
den lille islandske klippeø
Kolbeins Øy.
Island og Danmark mødtes
første gang tirsdag den 13. og
onsdag den 14. august i Rey-
kjavik. På mødet var der kun
enighed om, at der er behov
for en bedre og mere perma-
nent ordning i Danmarksstræ-
det.
På dette møde deltog juri-
sten Gedion Jeremiassen fra
Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug, mens
Udenrigsministeriet endnu
ikke har fået melding om,
hvem der repræsenterer
Grønland på det kommende
møde i København.
Hvis der fortsat er uenighed
mellem Danmark og Island,
kan striden om en grå zone på
10.000 kvadratkilometer
fiskevand mellem Island og
Østgrønland og den norske ø
Jan Mayen havne hos Den
internationale Domstol i
Haag.
Denne mulighed har både
den danske udenrigsminister
Niels Helveg Petersen og
hans islandske kollega Hall-
dor Åsgrimsson luftet efter
mødet i Reykjavik.
Stridens kerne
Men hvorfor er der pludselig
uenighed mellem Island og
Danmark om grænsedragnin-
gen i Danmarksstrædet?
For at forstå denne proble-
matik skal vi tilbage i 1980,
hvor de enkelte lande udvide-
de deres fiskerizoner til 200
sømil.
I området mellem Grøn-
land og Island er der imidler-
tid ikke plads til, at begge lan-
de kan få deres 200 sømil. Så
bredt er danmarksstrædet
simpelthen ikke.
I sådanne tilfælde bliver
området delt op efter goegra-
fisk tilhørsforhold, men dene
praksis er ikke lykkedes i
Danmarksstrædet.
Islændingene vil drage
midterlinien ud fra det lille
skær Kolbeins Øy, mens Dan-
mark vil drage midterlinien
efter øen Grimsey, som ligger
langt tættere på den islandske
nordkyst.
Resultatet er en grå zone på
10.000 kvaratkilometer, som
både Island og Danmark gør
krav på.
Aftale brudt
Et antal danske notbåde, som
er udstyret med en grøn-
landsk fiskerilicens efter am-
massatter, fik pludselig man-
dag den 21. juli ordre af den
islandske kystvagt til at forla-
de »Den grå zone«.
Skipperen på det islandske
inspektionsskib       krævede
overraskende fiskerne væk,
selv om der er en uskreven
aftale om, at hverken Grøn-
lands Kommando eller Islands
fiskeriinepktion smider mod-
partens fiskere ud af området.
Da Danmark og Island se-
nest forhandlede om adgan-
gen til »Den grå zone«, blev
der ikke opnået enighed om et
resultat. Uden at have en
skriftlig aftale mener de dan-
ske myndigheder, at de i 1988
opnåede en gentlemens ag-
rement med islændingene
om, at området kan benyttes
til fiskeri af begge lande.
I følge aftalen skal de to
lande informere hinanden,
hvis de begynder at håndhæ-
ve deres påståede rettigheder
overfor modpartens skibe. Is-
lændingenes bortvisning af de
danske notbåde kom som et
lyn fra en klar himmel.
Ingen kanonbåde
Udenrigsminister Niels Hel-
veg Petersen forventer, at der,
mens forhandlingerne står på,
ikke vil blive taget skridt, der
skader det gode forhandlings-
klima.
Med andre ord håber uden-
rigsministeriet ikke, at is-
lændingene med magt vil
smide danske notbåde ud af
»Den grå zone«, lige som
Udenrigsministeriet for nær-
værende ikke har udtrykt
ønske om tilstedeværelsen af
danske inspektionsskibe i det
omstridte område.
Udenrigsminister Niels Hel-
veg Petersen og hans islandske
kollega Halldor Åsgrimsson
havde i sidste uge på et nor-
disk udenrigsministermøde i
Finland mulighed for at drøfte
tvisten, inden forhandlings-
delegationerne mødes påny i
begyndelsen af september i
København.
Fiskeriet fortsætter
Der er lige i øjebliket ikke
optræk til konfrontationer
mellem danske notbåde og
islandske kystvagtsskibe i
»Den grå zone«. Ammassat-
terne er simpelthen trukket
længere ind mod den østgrøn-
landske kyst, og notbådene
har fulgt efter stimerne.
Grønlands Fiskerilicens-
kontrol i Nuuk oplyser, at der
fra mandag den 12. til man-
dag den 19. august er rappor-
teret fangst af 18.380 tons
ammassatter.
Danske fiskere havde i
ugens løb rapporteret om
fangst af 9.000 tons ammas-
satter, mens islændinge, nord-
mænd og den grønlandske
båd »Ammassat« havde fisket
resten.
Der var i uge 33 ikke rap-
porteret om færøsk fiskeri i
området.
I alt er 188.290 tons af den
samlede kvote på 1.650.000
tons i 1996 rapporteret opfi-
sket den 19. august.
					
Fela smámyndir
Blağsíğa 1
Blağsíğa 1
Blağsíğa 2
Blağsíğa 2
Blağsíğa 3
Blağsíğa 3
Blağsíğa 4
Blağsíğa 4
Blağsíğa 5
Blağsíğa 5
Blağsíğa 6
Blağsíğa 6
Blağsíğa 7
Blağsíğa 7
Blağsíğa 8
Blağsíğa 8
Blağsíğa 9
Blağsíğa 9
Blağsíğa 10
Blağsíğa 10
Blağsíğa 11
Blağsíğa 11
Blağsíğa 12
Blağsíğa 12
Blağsíğa 13
Blağsíğa 13
Blağsíğa 14
Blağsíğa 14
Blağsíğa 15
Blağsíğa 15
Blağsíğa 16
Blağsíğa 16
Blağsíğa 17
Blağsíğa 17
Blağsíğa 18
Blağsíğa 18
Blağsíğa 19
Blağsíğa 19
Blağsíğa 20
Blağsíğa 20
Blağsíğa 21
Blağsíğa 21
Blağsíğa 22
Blağsíğa 22
Blağsíğa 23
Blağsíğa 23
Blağsíğa 24
Blağsíğa 24