Atuagagdliutit - 27.08.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 66 • 1996
Naqqiut:

GRØNLANDSPOSTEN
14 år med 14 medaljer
Louise Adolfsen vil være Grønlands bedste kvindelige kajakroer
AG normu 61-imi qup-
pemeq 10-mi allaaseri-
sami »Nioqqutissat nu-
nguttaannarput«-mi ajuu-
saamartumik kukkusi-
mavugut.
- Piniamikkut ajutoor-
nerrni aningaasat 120 mil-
lion kronit novemberimi
piniartunut ikiuutitut tun-
niunneqarput, Thulemilu
1968-imi timmisartor-
suup nakkameranut atatil-
lugu i-nuppaaluit Qaa-
naap kommuneani na-
jugallit ajungitsorsipput
aamma milliuunerpaa-
lunnik amerlassusilinnik.
Kukkuneq ima naqqin-
neqassaaq:
- Piniamikkut ajutoor-
nermi 10.000 kronenit
piniartunut 120-inut ikiu-
utitut tunniunneqarput,
Thulemilu 1968-imi tim-
misartorsuup nakkamera-
nut atatillugu i-nuppaalu-
it Qaanaaq kommuneani
najugallit ajungitsorsip-
put milliuunerpaalunnik
amerlassusilinnik.
Aningaasat taaneqar-
tut nikingassuteqangaat-
siaiput, kukkuneipullu a-
juusaarutigaarput.
V J
Tekst og foto: journalist
Lone Madsen
Q AQORTOQ - 14-årige Lou-
ise Adolfsen fra Qaqortoq
drømmer om at blive Grøn-
lands bedste kvindelige kaja-
kroer. Og det er en drøm, der
har store chancer for at blive
til virkelighed. Louise Adolf-
sen har roet kajak i to år, del-
taget i to grønlandsmesterska-
ber og har høstet ikke mindre
end 14 medaljer ved de to
mesterskaber.
- Da Louise begyndte at ta-
le om at starte i kajakklubben,
syntes jeg ikke, at det var
nogen god ide - underforstået
et nej - fortæller Louises mor;
men et par måneder senere
sagde Louise en dag ligesom
henkastet, at hun skulle ned i
klubben og ro en tur.
- Du skal hvad? Spurgte jeg.
- Ja. Jeg er da medlem af
kajakforeningen, og nu er jeg
udtaget til GM.
- Og så var det svært at sige
nej.
Medalje trods kæntring
Louise er en rigtig fighterty-
pe, det viste hendes første
GM. Hun fortæller, at hunb
startede en langdistancero-
ning med at kæntre, og da hun
var hjulpet i land, havde fået
tømt kajakken, og alle andre
end hun havde forestillet sig,
at hun var udgået af løbet, ja
så insisterede hun på at starte
igen og indhentede feltet og
fik en tredjeplads.
I 1996 blev det til syv
medaljer som i 1995. De fem
var er guld. Kort- og langdi-
stanceroning, grønlandsven-
dinger, harpunkast og cross
country, hvor man dels ror
dels bærer kajakken over
land.
Louise nøjes ikke med at
bruge armene, når det gælder
idræt. Hun er også en første-
klasses fodboldspiller og skal
senere deltage i grønlands-
niesterskaberne for Qaqortoq
- som damespiller, og talent-
spejderne fra Danmark har
haft fat i hende og opfordret
hende til at rejse til Danmark
og bo hos en plejefamilie for
at kunne udvikle sit fod-
boldtalent; men del sagde
Louise nej tak til. Hun bliver i
Qaqortoq - hos den grønland-
ske kajak, og til vinter skal
hun i gang med at bygge sin
egen kajak.
Berigtigelse
I AG nr. 61 side 10 har der
indsneget sig en beklagelig
fejl i artiklen om »Butiksvarer
slipper op hvert eneste år«.
- På grund af misfangst er
der i november udbetalt 120
millioner kroner i katastrofe-
hjælp til fangere og andre
adskillige millioner kroner
blev udbetalt til mange bebo-
ere i Qaanaaq kommune som
godtgørelser i forbindelse
med flystyrtet i 1968.
Der skal stå:
- På grund af misfangt er
der i november udbetalt
10.000 kroner til 120 fangere
i katastrofehjælp, og adskilli-
ge millioner kroner blev
udbetalt til mange beboere i
Qaanaaq.
Der er en betydelig forskel,
og AG beklager at have fejlci-
teret Jens Jensen, der er
distriktschef i KNI, Qaanaaq.
Louise-p ujaminnattaani katersorpai, massakkullit
amerlingaatsiareerput.
Det er allerede en smuk samling af medaljer, som Louise
har fået samlet sig.
Innarluutilinnut inersimasunut neqeroorutit
siunissami qanoq ittuussappat?
Isumaginninnermut iluarsaaqqinnissamik ataatsimiititaliarsuup oqallisissiaa
Ineqarfiit
1992-imiit inissianik sanaar-
tomermut ’ tapiissuteqartarneq
pillugu Namminersomerusut
nalunaarutaagut ta'manna toq-
qaannartumik isummerfigi-
neqarpoq, inissiat ilaat ima
imalu amerlassusillit inunnut
innarluutilinnut, taakkunun-
nga ilaallutik kørestolertut,
naatsorsuussatut aaqqissuun-
neqarsinnaallutik.
Tamannali ima isumaqan-
ngilaq innarluutilinnut aaq-
qissukkanik inissianik sa-na-
soqamissaanik piumasaqaate-
qartoqartoq. Maannakkut INI
pilersaarusiorpoq Tasiilami,
Ilulissani Qasigiannguanilu
innarluutilinnut naatsorsuus-
sanik sanaartortoqarnissaa-
nik.
Kommunini utoqqarnut
naatsorsuussanik inissianik
sanaartortoqarnerujartorto-
qarnera malunnarpoq. Inissiat
taamaattut tunngaviusumik
isigalugu aamma innarluuti-
linnut naleqquttuupput. Ta-
mannali naammagissavarput?
25-inik ukioqartuugaanni kø-
restolertuullunilu utoqqarmut
naatsorsuussami ineqartaria-
qarpa?
Nutaamik inissialiat innar-
luutilinnut naleqqussakkatut
aaqqissuunissaannut ajornar-
torsiut alla tassa nutaamik sa-
naat amerlanertigut illoqarfiit
ungataaniikkajummata, ta-
mannaannarluunnillu pissuti-
galugu innarluutilinnut ine-
qarfissaqqigatik.
Innarluutilinnut naatsor-
suussanik ataatsimoortunik
inissialiortiteraanni inissianut
taakkununnga apuunniarnis-
samut periarfissat taakkuna-
nerpiaq pitsaanerulersissallu-
git soorunami periarfissaqar-
poq. Akerlianilli innarluuti-
linnut inissiat illoqarfimmut
siammartiterlugit inissinne-
qarsimappata taava illoqarfi-
up tamarmi aqqusinernut/-
tummeqqanut aamma isaaria-
nut/aniffissanut atugassarili-
tai allanngortitertariaqalissap-
put. Illua tungaagulli innar-
luutilinnut naatsorsuussanik
inissialiat ataatsimoortumii-
tikkaanni aarleqqutigineqar-
sinnaavoq tamaaniinnaq in-
narluutillit angalaarsinnaanis-
saat, illoqarfiullu sinneranu-
karsinnaanatik. Ajomanngik-
kaluaqaaq oqassalluni tamaa-
sami pissarsiariinnamiartigit,
pinngitsooratali pingaamersi-
orlugit tulleriiaarisariaqalis-
sagutta, taava?
Inuussutissarsiorsin-
naaneq
pensioniaarnerluunniit
Aallaavittut isigalugu inuia-
qatigiinni kalaallini innuttatut
kinaagaluartutulluunniit in-
narluutillit pisinnaatitaaffe-
qarlutillu pisussaaffeqarput.
Tassa imaappoq, innarluutilik
allatuulli sulinermigut immi-
nut pilersortussaavoq. Aatsaat
paasinarsippat inuussutissar-
siorsinnaaneq ataavartumik
atuukkunnaarsimasoq, atuus-
sinnaaneraluunniit annikillisi-
masoq, siusinaartumik pensi-
onisiaqalemissaq eqqarsaati-
gineqalissaaq.
Innarluutilimmut inuiaqati-
giit piumasaqaateqarpata
taanna imminut pilersussa-
soq, innarluutigisap suunera
apeqqutaatillugu’atortutut iki-
orsiissutinut aningaasartuu-
teqartoqalissaaq, suliffimmi
immikkut aaqqissuisoqalis-
salluni, inummik tapersersui-
soqamissamut nalunaaquttap
Ullumikkut Kalaallit Nunaanni kørestolinik atuisut angalaarnissartik ajomartorsiutigisarpaat, inuiaqatigiilli inoqammik inuuneraanut
oqinnerulersitsiniarnermi ikiuussinnaapput.
Det kan være svært for de handicappede, som bruger kørestol, at færdes i dagens Grønland, men samfundet kan være med til at lette de praktiske
vanskeligheder for disse medmenneskers hverdag.
ASS./ FOTO: AGS ARKIV ASS./ FOTO: AG