Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.07.1998, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 09.07.1998, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 9. JULI 1998 • 13 O Arhus-imi unnukkut kulturisiomeq nuannersoq Arhus-imi kalaallit illuat Arhus-imi kulturisiornernut akuuvoq Allattoq Helga Voigt Århus-imi unnukkut kulturi- siorneq nuannersoq qaqugu- mullu puigugassaanngitsoq ingerlanneqarsimavoq. År- husimiut assigiinngitsunik 66-nik aaqqissuussisimapput soorlu itsaq ukiut akullernik taaneqartartut nalaanni isi- ginnaartitsisarsimanertut isi- ginnaartitsineq, timimik qali- paaneq kalaallillu kulturian- nik saqqummersitsineq. Århus-imi Kalaallit Illuan- ni unnukkut kulturisiornissaq ulapputigineqarpoq. Taa- maalilluni Kalaallit Illuat aaqqissuusinermut, illoqar- fimmi kulturimik suliallit allat 60-it peqataaffigisassaa- nut, peqataasussanngorpoq. KulturNatten-mik taasaq Århusimiut pingasut kulturi- mik sammisallit pilersitaraat, illoqarfimmi kulturisiomer- mik soqutiginnilersitserusuk- kamik - pingaartumik takor- narniarfigineqarpallaarneq ajortuni. Aaqqissuussinerit ualikkut nal. 17.00-mit unnuakkut 02.00-p tungaanut ingerlap- put. Isissutissaq aaqqissuus- sinemut suugaluartunulluun- niit atuuttoq ukioq manna 50 kroneqarpoq. Mannalumi sila. Qilak tu- ngutsorik, siqinnarik kiaqi- gamilu qarleeraqarfissaan- naavoq. Orpiit ilaat (bøget- ræ) sikkerlaat, naatsiivimmi- lu orpiit paamassallit, Århus- illu kangerliumarnga tu- ngujualaartoq avatangiisera- lugit ippinnalaanngitsuun- ngilaq Dalgas Avenue-mi kalaallit nunaaneersunik i- malimmut iserluni. Malugisassat naamasassallu Kalaallit Illuat allanngorsar- neqarsimavoq. Unnukkut kulturisiornissaq pissutigalu- gu illuaqqap cykkeliisivika- siup ilua taggariinnanngorlu- gu suliarineqarsimavoq, suut assigiinngitsut Kalaallit Nu- naaneersut soorlu qimmip amia, aalisakkal panertut, kiinarpak, puisip orsua nilal- lu karsinut iliorameqarsimal- lutik, naamaneqarsinnaan- ngorlugit malugisinnaan- ngorlugillu. Inersuarmi John Høegh-ip, Ujuukuluup, assilisarisima- sai saqqummersinneqarput, assit 200-it missaaniittut er- sarilluinnartut Qaqortumi 1920-ikkunni assilisaasima- sut. Assilisatigut nalunanngi- laq niviarsiaqqat atisaat taa- manernisaammata. Kjolii qi- lerneqarlutillu sinequteqar- put eqiternilersukkamik - aamma kameqarput. Naatsiivimmi tupeq nap- pameqarsimavoq tassani kaf- fisisoqarsinnaalluni, soda- vandisisoqarsinnaalluni ka- gesisoqarsinnaallunilu. Tak- kussortut amerlanersaat a- neerusussimagamik ivikka- nut issaasimapput siqinni- saarlutik. Silakkut siatsivis- suaq piareersimavoq, arferul- lu neqaanik saattuliat piaree- raangata qaaqqusat siullium- uttartorsuupput. Arferup ne- qaa ooqattaarumallugu orni- guttut ikinngeqaat, tunisil- lualaavippullu. Nerisassaar- niarfiit akunnerni marlunni pisiniarfiujuarput, qeritsi- vimmiillu nutaanik aallarto- qartuartarpoq. Arferup ne- qaanik saattuliat 200-it mis- saat tunineqarput. Nanoq Ikast-imeersoq Aaqqissuussineq aallarnerlu- gu ineriarsoqatigiit Nanuk- kut Ikast-imeersut erinarsor- put. Tusarnerluinnarput - eri- narsuutivut uissutavut nam- minerlu erinniatik/taalliatik atoramikkit. 1978-79-miilli erinarsoqatigiittalersimapput, ilaasortaallutik aaliangersi- masut Ikast-ip Heming-illu eqqaanni najugallit. Erinar- soqatigiit ataasiaannaratik akissarsisarsimapput, soorlu ukioq manna Vejle-mi naa- pisimaarnermi. Erinarsoreermata uaajeer- toqarpoq. Arferup neqaanik saattusiniat utaqqileruttortut inuk eqqumiilluinnartoq saq- qummeriasaariarluni qaaq- qusat akunnisiuilerpai ki- ngornalu eqqaavissiulerluni pinnernerpaajunngitsumillu qaaqqusat qujunguttarnian- nguarlugit. Tassanngaannarli tammarpoq. Taanna pereermat tv-kkut tusagassiortoq Steen Yssing takkuppoq oqalualaaraalu aammalu isiginnaagassiara- lugu 1992-mi Tunup avan- naarsuani qimussimik anga- lanini qanorlu paasisariaqar- nersoq Kalaallit Nunaanni tiguartisimasarneq. Kalaallit Nunaannik nuannarinnillu- artuunnera qularutissaan- ngilaq. Alutorsameq Immikkut takorusutaq tas- saavoq qilaatersortartoq Kas- saaluk Qaavigaq, Qaanaar- miu. Unnukkaluarlum sila suh qaamavoq illulli igalaavi saagoqqapput. Arnaq qeer- sooq avanersuarmiusut ka- milik qorsorpaluttumillu an- noraalik inimut iserpoq. Qul- leq qangatoortoq nerriveeq- qamut pukkitsumut ilivaa. Ueriarlugu oqalualaalerpoq oqalualaaralugu qulleq qa- nga qanoq atorneqartarner- soq. Qaammaqqutit qaminne- qarput misigilerpungalu soorlu qanga illumiillunga unnukkut taartumi. Kassaa- luup iperaq ikippaa oqalua- laalerporlu ikummarissaam- mik qulleq ikummarissaataa. Tusamaartut nipassatanngu- erullutik pissangaqalutik tu- sarnaarput. Kassaaluup tu- sarnaartini tiguarsimasutut ippai siulitta oqaluttuato- qaannullu inngerutaannullu isertilugillusooq pigamigit aallaat avanersuarmiutut eri- narsormat erinarsoqatigiler- lugit. Naammat isersimasut tas- sanngaannaq Danmarkimut uteqqittutut ipput. Erinar.- soqatigiilli Nanukkormiut suli angerlamut aallarsiman- ngillat, taamaariarmat nuan- nersumik katerisimaartoqar- tillugu pisarneq malillugu qaaqqusallu aasami unnu- laami qaamasumi erinarso- qattaarput. Illumi aaqqissuuneq pit- sammik naggaserumallugu ungasinngitsukkut uaajeer- toq Nuka Lyberth naqqup qeqqani qeqqippoq taallamil- lu atuffassilerluni. Sila taqqami taarsiartuler- poq. Kalaallit Nunaat pillugu takornarianut videoliaq tor- rallataq takutinneqarpoq ki- nguninngualu qaaqqusat a- ngerlamut aallakaapput. Illo- qarfiup tungaanut bussemeq allaanngilaq Kalaallit Nu- naannit timmisartorluni Kø- benhavn-imut minneq. Qaaqqusarpassuit Århus-imi Kalaallit lllualiarsimapput avanersuarmiu qilaatersortartoq Kassaaluk Qaavigaq aamma takorusukkamikku. Tiguaqqalaalumi. Mange gæster var kommet til det Grønlandske Hus i Århus specielt for at se trommedanseren Kassaaluk Qaavigaq fra Thule. Hun havde da også publikum i sin hule hånd. Kalaallit Ikast-imi erinarsoqatigiit Nanoq-mik imminnut taasimasut kulturisiomermi tusamer- luinnartumik erinarsortarput. Ukiut ingerlaneranni ataasiaannaratit akissarsisarsimapput. Sangkoret Nanoq fra Ikast sang vidunderligt ved arrangementet på KulturNatten i Det Grønlandske Hus i Århus. Koret har da også gennem årene vundet flere korkonkurrencer. Grønlandsk O sommernat i Arnus Det Grønlandske Hus er en del af det kulturelle liv i Århus Af Helga Voigt Kultumatten i Århus blev et tilløbsstykke af dimensioner. Århusianerne forlystede sig med 66 arrangementer lige fra middelalder-variete, bo- dy-painting til grønlandsk kultur. Der var travlt i Det Grøn- landske Hus i Århus op til KulturNatten, som huset havde tilmeldt sig. Dermed var Det Grønlandske Hus i Århus med i et projekt sam- men med omkring 60 andre kulturinsitutioner i byen. KulturNatten blev født sid- ste år på initiativ af tre kultu- rinteresserede århusianere, som gerne ville udbrede kendskabet til det kulturelle liv i byen - især de steder, som ikke så ofte får besøg af det brede publikum. Arrangementerne foregår fra klokken 17 til to om nat- ten. Adgangsbilletten koste- de i år 50 kroner, og så var der ellers frit valg over hele byen. Vejrguderne var med på ideen. Himlen var blå, solen skinnede og temperaturerne var til bare ben. Omgivet af et lysegrønt hav af nyud- sprungne bøgetræer, blom- strende frugttræer i haven og det blå vand i Århusbugten, var det lidt af et spring at sti- ge ind i den grønlandske ver- den på Dalgas Avenue. Føle- og lugtekasser Det Grønlandske Hus var sat på den anden ende. I Kultur- Nattens andledning var cyk- kelskuret omdannet til en mørk hule med føle-/lugte- kasser, hvor man kunne gæt- te på forskellige ting fra Grønland - hundeskind, tør- fisk, en træmaske, sælspæk og en klump dejlig kold is. Inde i salen var der en spændende fotoudstilling af John Høegh »Ujuukulooqs billeder« - med et par hun- drede fantastisk skarpe og klare billeder fra Qaqortoq omkring 1920-erne. Man kunne blandt andet se tidsbil- ledet på de små pigers på- klædning. Langlivede kjoler med sløjfer og flæser - og ka- mikker. I haven var der slået et telt op, hvor man kunne købe kaffe, sodavand og kager. Men de fleste satte sig i græsset og nød solen. En stor grill stod og sydede, og så snart hvalbøfferne var klar, stillede gæsterne sig i kø. Mange kom specielt for at smage hvalkød, og der var rivende omsætning. Køen var konstant lang i de godt to timer, der var åbent for salg af mad, og der måtte hele tiden hentes nye forsyninger fra fryseren. Der blev solgt omkring 200 hvalbøffer. Nanoq fra Ikast Det første punkt på program- met var koret Nanoq fra Ikast. De sang vidunderligt - både velkendte grønlandske sange og egne kompositio- ner. Koret har eksisteret siden 1978-79, og har en fast kerne af medlemmer, som bor omkring Ikast og Her- ning. Koret har vundet flere korkonkurrencer, blandt andet i år i Vejle. Der var desværre ikke plads til ekstranumre, for næste punkt på programmet var maskedans. Ude i haven var der stadig kø ved hval- bøfferne, og pludselig duk- kede en mystisk person op, som gik rundt mellem gæsterne, rodede i skralde- spanden og sendte kokette smil til folk med sit rød- og sortmalede ansigt og den tykke pind i munden. Inden man fik set sig om, var han væk, lige så pludseligt som han kom. Herefter kom tv-joumali- sten Steen Yssing og viste klip og fortalte om sin lange slæderejse i Nordøstgrønland i 1992, og om hvad det vil sige at være bidt af »Grøn- lands-bacillen«. Der er ingen tvivl om, at han er hårdt ramt. Tilløbsstykke Det store tilløbsstykke, som mange kom specielt efter, var trommedanseren Kas- saaluk Qaavigaq fra Thule. Udenfor var det lys som- meraften, men inde i huset var gardinerne trukket for. En mild kvinde med stålgråt hår i Thulekamikker og en smuk grønblå anorak kom ind i rummet. Hun anbragte en stor spæklampe på et lavt bord og begyndte at fortælle om, hvordan lampen blev brugt før i tiden. Lyset blev slukket og pludselig sad man med for- nemmelsen af at sidde inde i et tørvehus en mørk aften. Kassaaluk tændte vægen og fortalte, mens hun rettede på flammen med en lille tyk pind, så den efterhånden brædte hele vejen langs kan- ten af spæklampen. Publi- kum sad åndeløse og lyttede, og stemningen var tæt. Kas- saaluk havde publikum i sin hule hånd og bragte alle omring i de grønlandske myter og trommesange sam- tidig med, at hun fik publi- kum med på sange på Thule- dialekt. Efter forestillingen sad folk pludselig tilbage i det grønne og var i Danmark. Men Nanoq-koret var ikke taget hjem endnu, og som det hører sig til ved en ordentlig fest, sang de videre i den lyse sommeraften sammen med nogle af gæsterne. Som en værdig afslutning på det indendørs arrange- ment, satte Nuka Lyberth, som var manden under masken, sig midt på gulvet og læste digte op. Det var ved at blive mørkt udenfor. En videokanon viste turistfilm om Grønland på husets facade - midt i den danske sommernat - og folk begyndte at sive ind mod byen. En tur med bussen ind til byen virkede næsten som at komme med flyveren fra Grønland og lande i Køben- havn. ASSyFOTO:HELGA VOIGT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.