PUNKTUM ELLER KOMMA? 175 torfi suarar. all litils þickia ydur uerdar minar til lögur. Er mik skyllde ecke at spyria slíku (Harðar s 122.11) Nu giörer grimur suo. At hann talar uid bonnda. (Ibid. 125.5) Ok ueit (eg> at þessu mun uallda uetur taks madurinn armi. Er höggit hefer vænginn af Hlegerde fostru minni. (Sigr. s 87.10) Ok skyllde ek þess grimliga hefna. Ef ek gæta nad honum. (Ibid. 87.12). Det er pá den baggrund páfaldende, at der i F. Jónssons udgave fra 1929 af sagaen kun forekommer dette ene og her behandlede eksempel pá brug af stort begyndelsesbogstav ved konjunktionsindledt bisætning. Forklaringen er imidlertid den, at denne udgave tydeligvis er normali- seret med hensyn til anvendelse af interpunktionstegn samt store og smá bogstaver, til trods for at dette ikke omtales i udgavens indledning, og at den i0vrigt har til formál at være en bogstavret gengivelse af teksten i AM 556a 4to. Sin rigtige opfattelse fra 1903 af den syntaktiske sammenhæng pá det her behandlede sted har F. Jónsson altsá i 1929 opgivet til fordel for en misforstáelse, som han deler med K. Gíslason 1849 og senere islandske udgivere. 12 Harðar saga. Utg. av Sture Hast. EdAM. Ser. A, vol. 6. Kbh 1960; se endv. indledningen s. 57: "Stor bokstav anvandes ocksá ganska ofta vid början av bisats inne i mening." Se endv. 122.4, 122.12, 125.1, 164.17, 165.2, 167.17, 168.1, 168.34, 172.6, 172.28, 173.2, 175.16, 178.14-15. 13 Late Medieval Icelandic Romances. V. Ed. by A. Loth. EdAM. Ser. B, vol. 24. Cph. 1965, s. 80.10-107; se endv. 101.14, 102.3, 102.13.